Kære læsere...
Jeg er så dybt fascineret af ting, der er vanskelige at få til at virke. Det skal være netop så svært, at man virkelig skal give alt i sig for at lykkes, men lige netop så gennemførligt, at man har en chance.
Fra 2001 til 2008 var mit yndlingsproblem at få en dieselelektrisk undervandsbåd til at fungere. 100 år før var samme opgave den store udfordring for alverdens flåder - også vores egen. Profferne lykkes altid; men de bruger helt kolossale ressourcer på at gøre det. Når jeg roder med en eller anden teknologi 50 - 100 år efter, vil nogen påstå, at det bare er at opfinde den dybe tallerken igen. Men udfordringen ligger så bare et andet sted: nemlig i at forenkle og strømline det profferne laver. Et godt eksempel er ubådene, som i prof-udgaven har ca. 3000 ventiler, men i Madsen-udgaven kommer rigtigt langt med 30 ventiler og en pris, der er få procent af prof-udgavens.
Inden for dette komplikationsbudget har vi alligevel alle de nødvendige ballastsystemer, dykkersluse, to motorer, kabys med koldt og varmt vand, dybdestyring med hydroplaner, snorkelanlæg og jeg skal gi' dig. Kort sagt alle de gadgets man kan komme på i en undervandsbåd. Det er faktisk en rigtig sjov øvelse at brække overflødige komponenter ud af et eller andet stykke teknik og få det til at virke alligevel. Til det profferne kunne for en 50 år siden hører bemandet rumfart. Når jeg nu har kastet mig over dette, er det jo fordi, det er Mount Everest inden for teknologien. Jeg har aldrig haft bedre muligheder for at genopfinde den dybe tallerken, nu billig og simpel, end mit virke i CS giver mig.
Som Claus Mejling siger: "Peter, du står med guld mellem hænderne - pas på det."
Det prøver jeg så alt det, jeg kan !
Ud over alt det tekniske i ovenstående har jeg også en anden ting som betyder alt for mig: Det skal være smukt. Man vil aldrig se mig lave noget, hvor jeg ikke kan stå inde for æstetikken. SMARAGD var, synes jeg, en pæn raket.
Man kan sagtens være uenig; men vi skal bygge smukke maskiner. Ellers er det næsten lige meget.
Mit held har altid været, at jeg har kunnet få andre med på ideen, uanset hvor gakket og overflødigt det måtte synes at være. Der er jo aldrig penge i det, kun passion. Nu, da røgen fra SMARAGD er drevet væk, har alle haft en god oplevelse, og tilbage står nogle smukke billeder taget af CS' utrættelige fotografer.
Der findes ikke en ideel raket.
Advarsel: teknik basker starter:
Alle de måder, vi prøver på at komme opad ved at kaste masse nedad, har deres ulemper.
CS råder i dag over hybridraketter, som er gode til udviklingsarbejde, fordi de er utroligt fleksible, meget enkle og mest af alt pålidelige.
Ulempen er at indpakningen er for tung. Alt arbejde i motorgruppen i CS stræber derfor mod at opnå alle de samme egenskaber, som vi allerede har i N20-hybriderne, men i en lettere indpakning. I en N20-hybrid vejer indpakningen ca. 60% af startvægten. Det skal ned under 20% af startvægten, hvis jeg skal blive rigtigt glad. Når vi det med samme ISP, som vi har på vores nuværende hybrider, kan CS sende sin kapsel uden for atmosfæren og med flertrinsraketter sende ting og sager i orbit og hinsides. Siden sidste uge er der det nye, at CS nu med held har startet og affyret en raket i luften: Smaragds 2. trin. Tilmed en "semi" væskeraket. Hvis vi summerer, hvad vi har med vores N20 hybrider, og hvad vi skal kunne, kan det se således ud:
Høj pålidelighed. Er opnået. Vi sprænger ikke i luften eller sætter ud.
Skalerbarhed. Er opnået. Vi kan regne nøjagtigt på den og ændre tid, trykkraft og størrelse med forudsigelige resultater. Intet tyder på, vi ikke kan bygge dem meget store, så længe de kører på N20.
God ISP. Er opnået. Vi har op til 220 sek ved sea-level.
Er opnået. At kunne tanke op og vente på, at alt andet virker og er klar, er "nice to have", om ikke "need to have".
Er ikke opnået endnu. Det sidste er den eneste rigtig gode grund til at bygge TM65 eller den lille nye SPECTRA væskemotor - eller vores store LOX hybrider. For de kan, hvis alt fungerer, alle levere alle egenskaberne. Bortset fra opbevarlighed.
Lige nu er jeg ved at evaluere, om vi kan køre TM65 på et opbevarligt oxydationsmiddel, så vi får "nice to have"-egenskaben "opbevarlig" med i pakken. Det ville gøre operationerne ved opsendelse mindre tidskritiske. SMARAGD var en stærk påmindelse om, at der er meget mere til raketter end raketten selv. Det, at payloaden kun kunne køre i 30 min, var en alvorlig operationel belastning, som kun blev overkommet, fordi der var nogle meget gode folk med ude på Sputnik. SPECTRA motoren, der nu bygges, skal evaluere fordele og ulemper ved WFNA som erstatning for LOX, og det rare er, at vi har nøjagtige erfaringer fra en fuldkommen tilsvarende LOX motor - XLR3B. Den eneste parameter, der er ændret fra det ene pilotprojekt til det andet, er, at LOX bliver til WFNA. Det er så pænt og rigtigt og politisk korrekt at arbejde sådan, at jeg næsten for tårer i øjnene. Naturligvis er injektor, materialer, specifik kammerlængde og meget andet justeret, så det andet brændstof kan virke. Det er nogenlunde som at få en dieselmotor til at køre på rapsolie eller gå fra gasolie til HFO; det kræver lidt justeringer jo, men så heller ikke mere.
Skulle TM65 køres på WFNA, ville det kræve en håndboremaskine og nogle timers hygge med at ændre injektorens O/F forhold. Alt andet ville være det samme. Tankene i alu, rustfrit og stål, ville have et par overskydende ventiler. Andet er der ikke i det. Den første genneration af store væskemotorer var bygget ganske som vores. I almindeligt konstruktionsstål med en inder- og en yderkappe. Mellem disse strømmer kølemidlet, som normalt er brændstoffet. Det koncept går godt ganske langt. Bliver den større, begynder den billige motors svagheder at vise sig.
Inderkammeret bliver meget varmere end yderkammeret, så man må indbygge ekspansionssamlinger. Ellers revner yderkappen af termiske spændinger, eller inderkappen folder sammen.
På siden af TM65 kan man se dens to ekspansionssamlinger som to buler. Og næste generation har dem integreret i designet på en lidt smartere og enklere måde.
Inderkappen i en væskeraket har det rigtigt hårdt. Den er nemlig også en udvendigt belastet trykbeholder, den er varm, og den skal transportere mange tusinde kilowatt varme ud til kølemidlet.
Når motoren når en vis størrelse, går det simpelthen ned. Godset bliver så tykt, at det ikke kan lede varmen væk hurtigt nok. Så det smelter af på indersiden, og hele inderkappen risikerer at kollapse under trykket af kølemidlet. Det vil typisk være 5 - 10 bar over kammertrykket.
Subjektivt vil den slags kollaps opleves som en motoreksplosion. Der er ingen tilgivelse at hente der.
Alt i ialt vil det sige, at det stakkels inderkammer er som en undervandsbåd dykket 50 - 100 meter ned i et 2800 grader varmt hav. I starten af 60erne knækkede de kloge raketingeniører dette ved at indføre brændkamre uden et inderkammer. Selve væggen opbygges i stedet af hundredevis af komplekst formede rør af kobber-nikkel-legeringer, som loddes sammen i en stor ovn. Sådan er Saturn raketternes H1 og F1 motorer opbygget.
Det er dyrt og besværligt, men dur. Rørene har tyndt gods, så varmeledningen går nemmere, og inder- og yderkappe udgør et hele, så de strukturelt kan hjælpe hinanden. Russerne gør noget tilsvarende ved at fræse riller i en tyk enkeltkappe. Rillerne fyldes med voks, og man pålægger elektrolytisk metal på det hele og danner derved en slags rørvæg. Det de laver på Force med Arianes Vulcain II motor er en variation over dette: De lasersvejser nogle kilometer spalter efter samme model. Naturligvis ikke i stål 37, men i en hemmelig superlegering. "Tubular wall"-motorer er næsten uanset størrelse den gammeldags jernmotor overlegne, men er jo også meget dyrere at bygge. Vi kunne, hvis vi ville, svejse nogle kilometer med vores TIG maskine, nå noget i den retning i stål eller endnu bedre kobberlegeringer; - men det er ikke vejen frem. Vi skal gribe det an på den enkle måde.
Vi laver vores væskemotorer efter den gamle model, men med visse ubåds-devierede fiks- fakserier. Et trykskrog har umådeligt stor gavn af spantning, så ved at påsvejse en spiral af fladstål hele vejen fra dysens exit til injektoren kan vi opnå, at en let, tynd, billig stålskal kan klare mosten. Ved at variere stigningen af spiralen, som man kan variere et gevinds stigning, kan vi regulere flowhastigheden på kølemidlet.
De sidste to dage har jeg netop lavet dette på SPECTRA, hvis kammer nu skal have injektorflange på.
Det giver gode muligheder for at køle effektivt dér, hvor det er nødvendigt, og mindre dér, hvor det termiske miljø er mindre kritisk. Det er ganske analogt til ubåden med de 30 ventiler i stedet for 3000, og gør, at vi kan lave dumme, gammeldags jernmotorer, der faktisk ikke er ret tunge eller ret kostbare.
Teknikbasker slut.
Om jeg ikke er stresset af LES om en uges tid? Næh, jeg skal bare have min tankbund skiftet, - ellers er alt klar. Men jeg glæder mig meget. Når jeg skriver i "jeg"-form i bloggen, er det ikke for at rende med hele æren, men for at understrege, at det bare er mine tanker. "Vi" bliver så virksomhedsagtigt, ligesom "Vi hos Kemikaos A/S omgår reglerne i miljøloven omhyggeligt", og de andre skal jo ikke hænge på mine evt. skandaløse udtalelser. Men intet af alt det sjove kunne gøres, hvis ikke vi hjalp hinanden.
CS er et teamwork. I dag arbejder jeg for første gang i et miljø, hvor det, jeg laver, er ubrugeligt, hvis ikke andre laver deres del, som de er specialiseret i. Bloggen her krænger lidt til motorsiden, fordi det nu engang er dét, jeg laver. Man kunne godt tro, at det var vældigt vigtigt; - men f.eks. guidancedelen er lige så direkte teknisk afgørende. I et fugleperspektiv er logistik, organisation, økonomi og sidst, men ikke mindst, formidling lige så vigtigt.
Peter Madsen
Jeg troede faktisk du allerede nu brugte spanter på TM65.
Hvordan får du svejset yderflangen fast til spiral - spanten på den nye motor? Og gør det noget hvis det er lidt utæt?
Er yderflangen også en spiral så svejsningen ikke er blind?
Force og Volvo Aerospace brugte så vidt jeg husker 15 år på at forfine dette.
Og er der nogen forskel på at bruge ethanol og furfuryl alkohol? (Kemi er også noget hvor jeg har god chance for at lære noget nyt)
Orlogsværftet / Søværnet brugte også femten år på at få ubåds snorkler til at fungere.
Så svært behøver det ikke at være. Nautilus snorklede fint et års tid efter den kom i vandet.
Spiralspantet er ikke forbundet til ydersiden, men ligger helt tæt op af den. Man kan faktisk se det i en tidligere blog:
http://ing.dk/artikel/113495-en-raketmotor...
Spiralen hjælper dog alligevel meget på inderkammeret stivhed og dermed modstandsevne mod kollaps.
SPECTRA er bygget over samme model, og med samme materialer, men har lidt større specifik længde ( 2.0 meter ) for at tilpasse den til WFNA egenskaber.
Den version af XLR 3B der røg i luften var netop forlænget fordi vi mente det ville øges ISP. Vi nåede desværre ikke at se virkningen.
ISP målinger på LOX motorer har altid være noget uldne, da mængde af LOX kan være svær at bestemme. Vi vælger altid den lavest tænkelige værdi at offentligere - hvorfor der om HEAT står at den kørte med 140 sek.
Det passer næppe.
Men med storable drivmiddel bliver en af glæderne nøjagtige ISP målinger.
Peter Madsen
Og er der nogen forskel på at bruge ethanol og furfuryl alkohol? (Kemi er også noget hvor jeg har god chance for at lære noget nyt)
furfurylalkohol er langt mere ustabilt end EtOH. Forbrændingsenthalpien er -1371 kJ/mol for EtOH men -2548 kJ/mol for furfurylalkohol.
Mit helt ukvalificerede gæt er at prisen også mere end dobbelt så høj. Det betyder også at stoffet er mere ustabilt og desuden har det en kedelig tendens til at polymerisere til en massiv klods (eng: resin) i kontakt med en smule syre - ikke helt irrelevant hvis man vil bruge salpetersyre som oxidator. Med overskud af koncentreret salpetersyre futter det til gengæld lystigt af.
[b]Godt masseforhold.[/b] Er ikke opnået endnu.
Der er en ting jeg har tænkt lidt over. Til TM65 bruger I en alu-tank til LOX af materialetekniske årsager, men en ståltank til EtOH. Jeg er på det rene med at en alu-tank er dyrere end en ståltank og alu er noget møj at svejse i, men hvad er prisforskellen egentlig i absolutte tal på en EtOH tank i alu og stål? I procent sikkert meget, men i kroner? Et par tusinde? I så fald kunne det være en lavthængende frugt.
Jeps, SMARAGD var en smuk raket, og det var en fornøjelse at se hende flyve.
Jeg er faldet lidt bagefter med acronymerne tror jeg. Hvad er SPECTRA for et design? Jeg tror ikke jeg har misset en blogpost, så det kan også være hukommelsen det kniber med.
Alle de egenskaber du nævner som ulemper er sådan set de egenskaber vi søger.
Der er ikke noget syre til at katalysere polymerisation til stede ud over i brændkammeret. Her er en hed stemning der ikke fører til andet end CO2, H2O og N2.
Furfuryl alkohol koster ca. 14 kr pr. kr, eller lidt mindre end EtOH som vi stadig giver 16 kr / kg for.
Dette overraskende mig meget da jeg undersøgte det.
Formålet med SPECTRA er at evaluere WFNA / furfurylalkohol. Hvis ulemperne overstiger fordelene bruger vi bare EtOH / LOX.
Man kan ikke lave sådan en undersøgelse hvis man er specielt forudindtaget. Vi gør det for at afprøve det.
Om tanke,
Alle flight tanke er alu. Jeg bruger bare en ståltank i prøvestanden fordi det er en prøvestand.
Peter Madsen
WFNA er jo meget koncentreret salpetersyre, så hvordan opbevarer i det, og hvordan undgår i korrosion i rør og ventiler.
Men det er smart at brændstofferne tænder selv ved blanding.
Nåeh, nu synes jeg ikke jeg har sagt andet ufordelagtigt om furfurylalkohol andet end det kan polymerisere og prisen. Prisen er jeg så åbenbart helt gal på (prisen undrer mig såre).
Mht. flight tanke i alu er det godt at høre, men jeg er altså ret overbevist om at du i dine blogs selv har skrevet at PUR og EtOH beholderne var lavet af stål. Men jeg kan da huske forkert eller blande static og flight sammen, selvom jeg normalt har næse for den slags detaljer.
Jeg er bestemt ikke imod eksperimenter så klø endelig på, men hold fokus.
Men det er smart at brændstofferne tænder selv ved blanding.
Det er overhovedet ikke smart. Det svarer til at påstå nitroglycerin er smartere end dynamit. Dynamit er passivt stabil (hvad jeg tidligere kaldte "intrinsic failsafe") og skal aktivt armeres for at eksplodere. En EtOH/LOX raket skal tændes bevist før der sker noget. Hypergole systemer skal bare have en defekt ventil for at eksplodere.
I mine øjne opvejer hypergole systemers fordele slet, slet ikke risikoen for ulykker.
Jeps, SMARAGD var en smuk raket, og det var en fornøjelse at se hende flyve. Jeg er faldet lidt bagefter med acronymerne tror jeg. Hvad er SPECTRA for et design? Jeg tror ikke jeg har misset en blogpost, så det kan også være hukommelsen det kniber med.
http://ing.dk/artikel/130775-t-7-dage-2-x-... har et teknikbasker afsnit om SPECTRA - en hypergol raketmortor (hvid rygende salpetersyre (WFNA) og furfuryl alkohol er hypergol).
Bare søg efter ordet SPECTRA på den side, og scroll op til der hvor teknikbasker sektionen starter.
Hvis motorstørrelsen holdes omkring TM 65 størrelsen og der laves det samme trick som SpaceX bruger, Cluster motorer, vil problemet vel være løst.
6 x TM65 motorer i første trin optimeret til sea-level og 1 TM65 optimeret til det lave tryk i den store højde, i trin 2,
Vil det ikke være en let og simpel måde at løse problemet på?
Man blander noget Hydrogen Fluorid i for at gøre det mindre korroderende :
http://en.wikipedia.org/wiki/White_fuming_...
Men ja, det er skrappe sager !
Hypergole systemer skal bare have en defekt ventil for at eksplodere.
Det kræver faktisk 2 defekte ventiler, og man undgår stort set muligheden for koldstart (meget blanding som pludselig tænder).
Hypergollicitet er en egenskab man kan til eller fravælge. Med EtOH vil WFNA ikke være hypergol, mens den vil være det moderat med terpentinolie og akut med furfurylalkohol.
Men det er altså noget man selv vælger til eller fra.
Den for mig interessante egenskab ved WFNA er at hvad en gang er tanket blir ombord. Det er faktisk meget rart.
CS mangler ikke en motor der kan virke - men for det kan TM65 ganske sikkert - men kunne jeg fjerne en kompleksitet fra den ville jeg jo gerne det.
Tag det som en oplevelse - bloggen er har og man kan løbende følge med i hvad der sker. Jeg må jo også have lidt hobby... :O)
Bare den LES flyver som den skal !
Peter Madsen
Tag det som en oplevelse - bloggen er har og man kan løbende følge med i hvad der sker. Jeg må jo også have lidt hobby... :O)
Jamen det gør jeg sandelig også! Denne blog er vel ment som en akademisk legeplads hvor ideer og kontraideer fyger gennem æteren.
Jeg er så ikke nogen fan af hypergole systemer og argumenterer (måske over-) entusiastisk for mit synspunkt. Jeg vil så nødigt se nogen i CS komme til skade.
Fik jeg nævnt at hypergole systemer er en skidt ide? ;-)
Og LES kommer med i min aftenbøn.
Hvor er vi så når interessen for det netop drives af ønsket om øget sikkerhed mod akkumulation af ox/fuel blandinger ?
Al verdens raketingeniører har ledt efter måder at hypergolisere LOX / RP-1 og det sker i praksis ved at introducere en anden substans i brændkammeret end RP-1 først. Apollos motorer gjorde sådan, Space X gør sådan, helt tooset er det vel ikke ?
De enkleste amatørbyggede flyvende raketter gør sådan.
Hvad siger du til denne artikel ?
http://www.science20.com/satellite_diaries...
Peter Madsen
Det smarteste er da at man ikke kan tænke sig en hypogol blanding der ikke antændes. Altså der kan ikke findes en stor mængde der bare lige står og mangler en gnist for at blive til en ildkugle. Ingen hard - start med hypolole blandinger.
Og denne sikkehed betaler man så for ved at WFNA ikke er specielt behageligt. Men i det mindste er det da stabilt...
Som jeg ser det veksler man bare et sæt af fordele og ulemper med et andet. Om det er en fordel må tiden vise.
Peter Madsen
Det er faktisk en rigtig sjov øvelse at brække overflødige komponenter ud af et eller andet stykke teknik, og få det til at virke alligevel.
Yep. Ligesom når man har skiftet harddisk i den bærbare, og der bagefter er 5 skruer og et blikbeslag tilovers uden at den fungerer dårligere ;-)
Først vil jeg gerne takke for den tid du bruger på denne blog.
Hvor er vi så når interessen for det netop drives af ønsket om øget sikkerhed mod akkumulation af ox/fuel blandinger ?
Men pointen er at en PUR/LOX eller en EtOH/LOX ikke kan selvantænde. Skal dette gå galt skal der gå mange ting galt i serie. Længere oppe i tråden sammenlignede jeg nitroglycerin med dynamit. Hvad er forskellen på disse sprængstoffer? Meget lille - dynamit er bare nitroglycerin opsuget i et ler-materiale (kieselghur). Tab en flaske nitroglycerin og HAB er væk. Dynamit kan man slå på med en hammer eller smide i et bål og der sker ikke et klap. Det er passiv stabilitet. Sammenlign dette princip med en mursten: sæt den på endefladen og den kan vælte. Sæt den på sidefladen og den kan vælte. Men hvis man sætter den på den bredeste flade kan den ikke vælte.
I raketsammenhæng betyder dette at man bør undgå "ting" der kan ske af sig selv. LOX der fosser gennem PUR eller EtOH starter ingen exotermisk reaktion og dermed ikke et positivt termisk feedback (termisk run-away). Det er bare træls og koster penge. Et exotermisk hændelse med PUR/EtOH kræver at system er aktivt armeret og rent faktisk affyres og så skal nogen rent faktisk have monteret batteriet og trukket ledningerne. Hvilket man ikke gør før i sidste øjeblik.
LOX er på visse måder besværligt og kemikere undrer sig over hvorfor oxygen har lagt navn til oxidation, for det er et ret jammerligt oxidationsmiddel sammenlignet med mange andre. Men det er ret fredeligt.
Hovsa, Interorbital - der henvises til i artiklen ovenfor - er også stedet hvor Lutz Kayser slår sine folder nu. Der er et billede af ham under "team" fanen.
Verden er lille.
SPG corp har på mystisk vis fået en LOX - Paraffin hybrid under test til at udføre et "ny hal, tak" scenarie... Hvad der egentlig skete er jeg ikke sikker på, men de har nok glemt at rense et eller andet der kom i kontakt med LOX'en.
Alt kan gå galt når man arbejder med så store energier. Men med hypogol undgår man en af de helt store syndere, hard start.
Bloggen her krænger lidt til motorsiden fordi det er det jeg nu engang laver. Man kunne godt tro at det var vældigt vigtigt – men guidance delen er lige så direkte teknisk afgørende.
Er der ikke andre der lyst til at blogge om deres del af CS? Du har bloggen her, Kristian er på Wired og CSS er også så småt gået i gang.
Men som du selv skriver er der guidance, telemetri og masser af andre (OL) discipliner i sving. Det ville være fedt at høre mere fra dem, specielt de dage hvor du ikke skriver! :)
Hej Peter
Kan vi evt få nogle flere teknikbaskere???
Personligt er hver teknikbasker en øjenåbner for mig og jeg tror mange har det på samme måde.
I den tid jeg har fulgt jeres blog, er jeg blevet klogere på mange områder: Hybridraketter, Passiv stabilitet, Skalering af raketmotorer, Væskemotorer og Aktiv styring bare for at nævne et par eksempler.
CS's har en evne til at få passionen for raketter og rumskibe til at sprede sig. I har skabt en drøm som mange i Danmark (og udlandet) gerne vil tage del i. En drøm som jeg personligt tror vil blive til virkelighed.
Hvis jeg dog må komme med et enkelt ønske, ville det være flere teknikbaskere fra de andre CS'ere. Gerne mere fra GUIDO, FIDO og alle de andre CS grupper/personer.
En raket er trods alt mere end bare en motor og et rumskib.
Jeppe
Hørt. Du har vel set v. Bengtsons blog på wired hvor han skriver om rumskibet?
Men som Smaragd viste, så er en stabil motor ikke det eneste der er nødvendigt for at flyve
Peter vil du stadig teste TM65 med helium?
Hvis ja hvornår vil der blive tid til det?
Mvh
Henrik
Jeg ved ikke, hvad intentionen var; men det er et sjovt, sprogligt eksempel, der viser, hvordan man skal passe på med sprog:
"Vi hos Kemikaos A/S omgår reglerne i miljøloven omhyggeligt."
betyder, at man omhyggeligt kryber uden om reglerne.
"Vi hos Kemikaos A/S omgås reglerne i miljøloven omhyggeligt."
betyder, at man håndterer reglerne omhyggeligt.
Næppe en stavefejl, snarere udtryk for CS' evne til at sno sig uden om bureaukrati ;-)
Har I set at man nu kan gå med Google streetview lige ind i hallen hvor de har en Saturn 5 liggende?
http://goo.gl/maps/KzVkN
Det er meget mere imponerende i virkeligheden, men alligevel værd at bruge nogle minutter på foran skærmen.
SPG corp har på mystisk vis fået en LOX - Paraffin hybrid under test til at udføre et "ny hal, tak" scenarie... Hvad der egentlig skete er jeg ikke sikker på, men de har nok glemt at rense et eller andet der kom i kontakt med LOX'en.
En løsrevet paraffin blok, der blokerer kværken kunne vel gøre det?
"Vi hos Kemikaos A/S omgås reglerne i miljøloven omhyggeligt." betyder, at man håndterer reglerne omhyggeligt.
Omgås er passiv, og kan derfor ikke have grundled, derfor
Ikke 'Vi hos ... omgås...' men 'Hos .... omgås....'
@Peter, kunne du ikke prøve at beskrive udfordringen ved at bygge en turbo pumpe.
Mit eget gæt er på tætte lejer ved cryogene temperaturer.
Men kan man ikke bare lade pumpen være utæt, og acceptere lidt spild som bare dumpes.
Eller ligger udformningen i tolerancer i de store temperaturskift?
@Peter, kunne du ikke prøve at beskrive udfordringen ved at bygge en turbo pumpe.
Kryogene turbopumper koster kassen, man får intet for en ½ million og næppe for en hel heller (næsten to års budget for CS). Og det er fuldstændig åndssvagt i den skala hvor CS opererer, hvor en tryktank med He kan gøre jobbet lige så godt med en marginal vægt-straf. Og 10 m3 He @200 bar koster altså bare 1800 kr.
Til gengæld kan man ikke sende en Ariane 5 op med helium tryktank, det er den alt for tung til.
[quote]Men det er smart at brændstofferne tænder selv ved blanding.
Det er overhovedet ikke smart. Det svarer til at påstå nitroglycerin er smartere end dynamit. Dynamit er passivt stabil (hvad jeg tidligere kaldte "intrinsic failsafe") og skal aktivt armeres for at eksplodere. En EtOH/LOX raket skal tændes bevist før der sker noget. Hypergole systemer skal bare have en defekt ventil for at eksplodere.
I mine øjne opvejer hypergole systemers fordele slet, slet ikke risikoen for ulykker.[/quote]
Din sammenligning og en del af dine påstande er misvisende på eet punkt.
En Hypergol brændstof/oxidationsmiddel kombination som den Peter snakker om er IKKE et sprængstof (idet det kun brænder langs kontaktfladen mellem de 2 stoffer)
En ethanol/LOX kombination KAN, hvis de 2 stoffer får lejlighed til at blandes jævnt, være et sprængstof (idet en vilkårlig stor mængde af de 2 væsker kan være blandet i et kritisk forhold, så det hele forbrænder på een gang)
Det betyder ikke at eksplosioner ikke kan forekomme.
En forbrænding af et hvilket som helst raketbrændstof-(blanding) i et lukket kammer vil før eller serene skabe et tryk der er større end hvad kammervæggene kan holde til. Energien i sådan en eksplosion er ikke sjov men er dog langt mindre end hvad der kan udløses i en eksplosion af en perfekt brændstof/oxidationsmiddel blanding.
Jeg er enig med dig i at den hypergole blanding kan forøge sandsynligheden for en termisk event, men størrelsesordenen af denne event vil så til gengæld være mindre.
Ved en hypergol ulykke står raketten på stedet og brænder intenst.
Ved en ikke hypergol ulykke er en eksplosion der spreder brændstof og oxidationsmiddel over store områder en mullighed
[quote]@Peter, kunne du ikke prøve at beskrive udfordringen ved at bygge en turbo pumpe.
Kryogene turbopumper koster kassen, man får intet for en ½ million og næppe for en hel heller (næsten to års budget for CS). Og det er fuldstændig åndssvagt i den skala hvor CS opererer, hvor en tryktank med He kan gøre jobbet lige så godt med en marginal vægt-straf. Og 10 m3 He @200 bar koster altså bare 1800 kr.
Til gengæld kan man ikke sende en Ariane 5 op med helium tryktank, det er den alt for tung til.[/quote]
Den argumentation svarer til at sige at rumraketer koster kassen, der får man tilsvarende intet for ½ million - Amatører kan brænde noget sukker af. Det er hvad det kan blive til på et amatør budget.
Udover de mekaniske problemer er der også metalugi inde i billedet. Husk det er en stor tryk forskel der er over sådan en pumpe og det er store mængder der skal flyttes.
Er iøvrigt enig i at det slet ikke er nødvendigt i den her type af raketter.
Men med hypergole systemer har man jo ikke cryogent mere, det er bare en god stor Volvo turbo med compresoren erstattet af en pumpe og et bypass system + brændkammer. Injectorer fra en bil til at dosere by-pass brændslet. Se fx her:
http://www.flickr.com/photos/martintrolle/...
Kan ikke tage meget mere end en eftermidag at flække sammen.
Alting er så nemt når det bare skal skrives her ;-)
[quote][quote]@Peter, kunne du ikke prøve at beskrive udfordringen ved at bygge en turbo pumpe.
Kryogene turbopumper koster kassen, man får intet for en ½ million og næppe for en hel heller (næsten to års budget for CS). Og det er fuldstændig åndssvagt i den skala hvor CS opererer, hvor en tryktank med He kan gøre jobbet lige så godt med en marginal vægt-straf. Og 10 m3 He @200 bar koster altså bare 1800 kr.
Til gengæld kan man ikke sende en Ariane 5 op med helium tryktank, det er den alt for tung til.[/quote]
Den argumentation svarer til at sige at rumraketer koster kassen, der får man tilsvarende intet for ½ million - Amatører kan brænde noget sukker af. Det er hvad det kan blive til på et amatør budget.
Udover de mekaniske problemer er der også metalugi inde i billedet. Husk det er en stor tryk forskel der er over sådan en pumpe og det er store mængder der skal flyttes.
Er iøvrigt enig i at det slet ikke er nødvendigt i den her type af raketter.
Men med hypergole systemer har man jo ikke cryogent mere, det er bare en god stor Volvo turbo med compresoren erstattet af en pumpe og et bypass system + brændkammer. Injectorer fra en bil til at dosere by-pass brændslet. Se fx her:
http://www.flickr.com/photos/martintrolle/...
Kan ikke tage meget mere end en eftermidag at flække sammen.
Alting er så nemt når det bare skal skrives her ;-)[/quote]
Altså en over-dimensioneret dieselpumpe kunne gøre det - når der ikke er tale om cryogene væsker? eller hvad ?
Spændende, hvis man kunne nøjes med en COTS vare, men med ikke-kryogene væsker er det nok nemmere med nitrogen som trykgas.
Trykgas er også simplere.
Det flickr - billede har en forkert tekst: Turbopumpen drives ikke af peroxid, men helt tydeligt af en forbrænding af en brændstof/LOX blanding. Faktisk ligner den diagrammet min favorit, NK-33, en LOX/RP-1 motor med turbopumpe på fælles aksel og turbinens forbrændingsgasser sendes i forbrændingskammeret. Elegant system.
Men det er nok at skyde over målet for CS... Og forøvrigt går det også imod oberstløjtnant London's lære.
:)
Men her er et link fra det gavmilde internet, til en anden favorit, F1:
http://www.rocketdynearchives.com/engines/...
Det er den motor der vises fem af på det link jeg postede tidligere.
Der er også et diagram hvis man scroller nok ned. Læg mærke til at turbopumpen her er et separat system, og udstødningen der driver pumpen ikke kommer i brændkammeret som med NK-33. Mere simpelt, men knap så effektivt. Det er forøvrigt også det princip SpaceX's Merlin bruger.
Eskild Nielsen:
Omgås er passiv, og kan derfor ikke have grundled, derfor Ikke 'Vi hos ... omgås...' men 'Hos .... omgås....'
Det er jeg ikke enig med dig i.
Mener du, at man ikke kan sige "Vi omgås naboens familie." ?
Eller som her:
http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/...
Bortset fra det, er vi off-topic.
Kryogene turbopumper koster kassen, man får intet for en ½ million og næppe for en hel heller
Nu var det jo ikke meningen at den skulle købes færdig, og hvis nogen havde spurgt for 5 år siden, hvad det ville koste at lave de raketter som CS har lavet, ville jeg have svaret en milliard.
Hmm - nu ønsker jeg ikke svar på om det er en god idé for CS med turbopumper (TP), det har Peter blogget om tidligere, og det er ham som er mesteren, men det kunne selvfølgelig være at det har ændret sig
Jeg ville gerne vide hvad udfordringen er for at lave en TP.
Med mindre problemerne er cryogene, vil jeg tro at man kan få lavet en TP ved Simjet, hvis man ellers kan lave en tegning til dem.
@ Lars, Idéen med en gammel turbolader (jeg kan bedre lide Scania) er måske ikke nogen dårlig idé!? Det er i hvert tilfælde i CS ånden :-) Men vil trykforskellen ikke være den samme med et hypergol system? LOX og etanol er jo trykløs i tanken og vel de samme voldsomme mængder, men LOX er "lidt" koldere.
Kommentarer (39)