Nytteoptimerende læsning
Når der fra teknikerens side fokuseres på risiko, nytte og omkostning ved forskellige aggregaters og sociale konstitutioners indretning, så glemmer teknikeren belejligt sig selv. Det er nemlig ikke let at holde fokus på tema, samtidigt med at selve tematiseringen, der sætter temaet som genstand for opmærksomhed, selv optræder som tema. Vi kan med andre ord ikke så godt tænke på at vi tænker, samtidigt med at vi bare tænker.
Samarbejdet i en gruppe er nødt til at svinge mellem opmærksomhed på gruppen, dens opgaveformulering og så medlemmernes særskildte påskud for mening med at være hver for sig og engageret i gruppen. Alene det, at individet aldrig går op i fællesskabet, alene det, at teknikeren aldrig forsvinder op i den rene og skære nytteoptimerende adfærd i fællesskabets ånd, ja det afslører at målestokken for et optimum ikke findes på noget overordnet plan. Et optimum på individuelt plan og på fællesskabets plan er ikke at sammenligne, at sætte på nogen fællesnævner, dvs. der er tale om inkommensurable størrelser, som man siger med et fint ord, og med et andet udtryk, at sammenligne højden på runde tårn med et tordenskrald.
Liberalisterne omgås distinktion ved at benægte at der er noget modsætningsforhold mellem individuel bestræbelse på at opnå et max af nytte, økonomisk afkast og så fællesskabets ditto. Her hedder det sig, af ideologiske grunde, at den eneste sikre vej til den bedste af alle verdener, handler om at lade individet gå rent efter sit eget optimum.
Måske skulle man læse bogen. Men jeg sidder med en fornemmelse af, at den snyder et eller andet sted, ved fx at glemme sin egen konstruktion af en fællesnævner. Men hvad ved jeg? Ingen ting!
Det må være svært at kvalificere snakken om den optimale nyttighed for fællesskabet. Men så er der et mindre prætentiøst udtryk. I nogle tilfælde virker de individuelle bestræbelser på at opnå et optimum i individuel forstand så eklatant imod alt hvad man kan være interesseret i fra alle andres side, så man må sige at der må fællesskabet sætter grænser for individet, hvis det ikke bare skal lukke butikken. Således er alle de økonomisk højtflyvende individuelle jubelidioter nok nødt til at sætte deres forbrug af jordens begrænsede livsbetingelser lidt ned. Men det er jo ikke godt for BNP' et i liberal forstand:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-189...
Kommentarer (6)