Et meget interessant indlæg. Jeg er dog ikke overbevist om at det virkelig er det rigtige at tilpasse samfundet til B-menneskerne, på trods af jeg nok må være ærlig og sige at jeg selv foretrækker at sove længe om morgenen og gå sent i seng om aftenen. Hvad indlægget glemmer at nævne er, at sådanne tidlige eller sene kronotyper i høj grad lader til at afhænge af vores indre ur - som rigtigt nok ser ud til i høj grad at være genetisk betinget. Dette indre ur er sjældent præcist 24 timer men varier let. A-mennesker vil typisk have et indre ur på under 24 timer, mens B-mennesker typisk vil have et længere ur som først skifter til en ny dag når der gået over 24 timer. Derfor ville vi alle sammen falde ud af fase med døgnet hvis ikke lige det var for vores øjnes evne til at opfange sollys. Sollys (men også kunstigt blåt beriget lys) spiller sammen med vores indre ur og hjælper os med at tilpasse os til døgnrytmen der hvor vi nu bor. Der er studier som viser at vinter depression hænger sammen med at vores indre ur kommer ud af fase med døgnets faktiske rytme (se f.eks. A. Lewy et al, PNAS, 2006). Andre studier med depressive patienter har vist hvor vigtigt sollys (eller kunstigt blåt beriget lys) er om morgenen (f.eks. Benedetti et al.Journal of Affective Disorders, 2001).

Disse effekter af sollys om morgenen, (men også effekterne af kraftigt lys om aftenen), problemerne ved skifteholds arbejde, vores chronotype og som Roennberg siger vores "sociale jetlag" er alt sammen effekter som der stadig forskes i. - Måske var det bedre at hjælpe B-mennesker om morgenen ved at give dem en god dosis blåt beriget lys for at holde deres indre ur i fase med den danske døgn rytme? Dermed kunne vi måske også undgå nogle af de vinterdepressioner norden er så plaget af?
Desværre tror jeg bare ikke at den kronobiologiske forskning nået så langt endnu at vi vi til fulde kan overskue de positive og negative konsekvenser ved at rykke rundt på døgnet. Men det er et vigtigt emne som jeg tror kun vil vokse i betydning over de næste år efterhånden som vores forståelse langsomt bliver større.

Det er en interessant idé med tanken om at forskyde undervisningen. Og for at gøre ondt værre i den nuværende situation er standardstarttidspunktet for morgenundervisningen på DTU faktisk kl. 8. Nogle vælger så at skyde dette til f.eks. kl. 8.30 eller 9, men ikke alle, og det er jo som nævnt blot værre for B-menneskerne.

Specielt nu hvor andre dele af samfundet er begyndt at tilpasse sig til længere dage, f.eks. med længere åbent i mange supermarkeder (http://politiken.dk/tjek/penge/ECE1757519/...), er det blevet mere realistisk at rykke f.eks. studier og arbejde.

Der er dog, selvsagt, nogle praktiske spørgsmål:

Hvordan skulle differentierede møde tidspunkter fungere i praksis? Skulle samme underviser giver forelæsningerne to gange? Det ville give mindre tid til andet arbejde, f.eks. forskning, hvilket nogle undervisere sikkert ville klage over.

En løsning kunne f.eks. være mere brug af streamede forelæsninger o.lign. (se f.eks. DTU LearningLabs videoer på YouTube: http://www.youtube.com/user/LearningLabDTU...), hvor de studerende eksempelvis ser forelæsninger, som er optaget. Jeg er dog selv lidt skeptisk omkring at udbrede dette for meget, idet en styrke i mine studier på DTU har været den store kontakt med undervisere, forskere og hjælpelærere - som man, hvis der skal være differentierede undervisningstider, enten får mindre af eller skal bruge flere ressourcer på.

@Jakob

Tak for dit indlæg. Og ja, vi siger farvel til lukkeloven i morgen, og globaliseringen og den teknologiske udvikling muliggør (og kræver) en større fleksibilitet i samfundet.

Jeg er ekstern lektor på DTU, hvor jeg blandt andet underviser i TEMO (Technology, Economy, Management and Organisation). Der er 375 studerende på kurset, og vi benytter os allerede af live-streamning. Det er nu ikke udgangspunktet for dette indlæg. Jeg synes, at vi skal afprøve effekten af at flytte mødetiderne på DTU. Et kursus kunne starte kl. 10 - et andet kursus kunne fortsat starte kl. 8. Så kunne vi måle trivsel, indlæring og karaktergennemsnit for de studerende i løbet af et semester.

Lad mig komme med nogle eksempler fra skoleområdet - jeg har eksempelvis arbejdet med Frederiksberg Ny Skole i et år.

I Danmark har Vorbasse skole indført flekstid for 7-9. klasse. Eleverne kan frit vælge imellem at have gruppearbejde fra kl. 8-10 eller 14-16. Eleverne kan således modtage undervisning, der er tilpasset deres døgnrytme. Efter indførelsen af flekstid har Vorbasse opnået målbare resultater. Karaktergennemsnittet på skolen er steget fra 6,1 til 6,7, og eleverne er både mere vågne og mere motiverede, når de modtager undervisning.
På Egå Ungdomshøjskole har forstander Ulla Fisker flyttet mødetiden fra kl. 8:30 til kl. 10. Det har resulteret i, at eleverne er blevet mere skarpe og aktive i timerne. Skolen har ligefrem måtte udvide pensum i nogle fag, da eleverne ganske simpelt når mere.

Nye tider på Frederiksberg Ny Skole
Skønt det er en ret udbredt opfattelse er mindre børn ikke nødvendigvis A-mennesker. Over halvdelen af eleverne på Frederiksberg Ny Skole er B-mennesker. Det viser en kortlægning af elevernes døgnrytmer. Derfor har Frederiksberg Ny Skole som den første skole i Danmark indført differentierede mødetider for henholdsvis A-mennesker og B-mennesker fra 0. klasse. Her har eleverne mulighed for at modtage undervisning på det tidspunkt af dagen, hvor deres indlæring er bedst.

Det betyder i praksis, at børn, der har en A-døgnrytme, tilbydes en tungere faglig læring tidligt på dagen. Disse børn er på ’morgenholdet’, og deres skoledag bliver fra kl. 8.00-13.00. Børn, der har en B-døgnrytme, tilbydes en tungere faglig læring senere på dagen. De er på ’eftermiddagsholdet’, hvilket gør, at deres skoledag er fra kl. 9.00-14.00. Perioden mellem kl. 9.00 og kl.13.00 er fælles for alle børn. Alt sker uden tilførsel af ekstra ressourcer, så det ’koster’ altså ikke noget ;O)

60 procent af forældrene på Frederiksberg Ny Skole har fra august 2012 valgt, at deres barn skal modtage undervisning fra kl. 9-14, og kan altså betragtes som B-familier.

Som det fremgår af mit indlæg er flertallet af de studerende på DTU B-mennesker pga køn og alder. Mødetidspunktet kl. 8 understøtter en minoritet. Derfor burde det nye undervisningstidspunkt være kl. 10. Det kunne i hvert fald prøves..Og hvis resultatet er det samme som Egå Ungdomshøjskole vil det resulterer i, at underviserne skal udarbejde et større pensum - for eleverne lærer hurtigere, når de studerer i deres egen rytme ;O)