Nye LES forsøg under opsejling. Nyt forsøgsområde. Nyt CS skib.

23. okt 2012 kl. 22.38

Kære læsere,

Jeg vil inddrage jer i en hemmelig plan. Da vi er jo er open source, er vores hemmeligheder jo pr. definition næsten offentlige hemmeligheder...

CS er i evig udvikling - og det er simpelthen meget skønt at være lige i stormens øje. Denne blog rummer en stribe nyheder som jeg er meget glad for at bringe.

LES forsøget I ES D 139 viste at stabiliteten er yderst kristisk i sådan et system. De normale retningslinjer for finnestabile raketter, som også kontrolerer sådan en konfiguration, er svære at anvende.

Med forsøget i baghånden ved vi dog meget mere.

Vi så at TDS / LES var passivt stabil så længe at LES tårnet var tungt af brændstof, men efterhånden som det blev lettere rykkede tyndepunktet bagud, og nående trykcenteret. Dermed blev konfiguationen instabil, og tumlede. Det kostede os en masse luftmodstand, og vi nående kun lidt over 400 meter, mod de 1000 - 1200 vi teoretisk kunne have nået.

Dermed kender vi den neødvendige stablitets margin for sådan et system, og dermed bliver det meget nemmere at bygge et nyt der er stabilt hele vejen. Vi skal nok få det til at lykkes. Det er en herlig cocktail af meget akademiske øvelser ved elektronregnemaskinernes hjælp, håndværk og sømandskab.   Denne uges test af Blue Origin kapselens LES system nåede 700 meter, og derfor nåede de også at få deres skærme ud. Vi var så tæt på.

Det skal, kan og vil vi gøre bedre. Derfor skal der laves flere LES forsøg.

Desværre var LES forsøget en omfattede operation øst for Bornholm. Den omfattede tre større skibe, tre hurtigbåde, en helikopter, og Sputnik.   Hvis vi skal lave en serie af LES forsøg skal vi ned i operativ kompleksitet.

Det har vi sat igang.   Kristian bygge en ultra skrabet boiler plate - i realiteten en aerodynamisk masse model af vores kapsel. I motor afdelingen afprøver vi en Galcit 61 C baseret kompakt LES motor. Falder dens test godt ud, er den operativt meget simpel at bruge. De er også kun ca. 1/3 så stor for samme effekt. Galcit har en densitet på 1,78 g/cm3 mod 0,7 g / cm3 for N20 hybrid.

Vi har regnet lidt på Mercury LES system, og erkendt at vore LES så absolut ikke var undermotoriseret. Mercury havde ca. 10 % af sin liftoff masse som fast brændstof i LES motoren, mens vores LES havde 130 kg drivmiddel til en 800 kg stor liftoff masse. Vi havde altså 16,2 % af startvægten som drivmiddel. ISP for vores var 215 sek, hvilket er nogenlunde den samme som Mercurys faststof amonium perchlorat / polysulfid gummi motor.

Vi har hestekræfter nok, men skal have bedre stabilitet.

At bruge vores nyvundne solid kapasitet er bare en bonus, skulle det give problemer med en solid LES, bruger vi bare den goe´ gamle hybrid.

Hvis man vil læse nærmere om vore solid forsøg kan man downloade den opdaterede Galcit rapport på www.copenhagensuborbitals.com under resource sektionen.

Men alt dette er bare teknik. Den store nyhed er operationel.

Vi behøver ikke det enorme ES D 139 område til en LES test med apogge i 800 - 1200 meter. Det kan laves på et meget mindre skydefelt, tættere på København. De store raketter skal altid ud på Østersøen, men LES forsøgne kan gennemføres med et meget mindre setup.   I Nordsjælland, ud for Melby, findes et havområde som tidligere blev brugt til millitære skydninger. Vi søger pt. om at kunne lave LES forsøg der oppe. Det hedder EK R 46 Melby.

EK R 46 Melby. Området giver mulighed for en cirkelformet sikkerhedszone på vand med en radius på 2500 meter.   Vi bruger stadig hele vores vandbaserede logistik, og skyder fra Sputnik, men i stedet for at sejle fra Refshaleøen til ES D 139, går turen forbi Kronborg, og til Melby. Det er under den halve distance, og meget vigtigt - det er lige til for CSerne at køre derop. Omkostningerne ved at flytte 30 CSere til Bornholm i flere dage er ret store - men dette kan lave som en endagstur. Vi er helt glade for at bruge vores særdeles mobile startrampe MLP Sputnik, så der er ingen ide i at skyde fra selve stranden. Det ville give et hav af logistiske, afspæringsmæssige, juridiske problemer, og vores verden er sea launch. Men ikke nødvendigvis på Østersøen.

ES D 139 vil forsat have rollen som vore Cape Canavaral, men det nye område vil kunne fungere som vores White Sands. 

Forsøgene vil ske med udgangspunkt ca 2500 meter fra kysten, så mission control kan være landbaseret. Mon ikke den vil være finde på CS smukke Land Rover Defender´s bagsmæk...

Til havs vil Blå Rib og muligvis en andet større CS fartøj stå for operationen. Den "maritime fond" i CSS, som samlede ind til køb af et overfalde støtteskib, er stadig ikke brugt, men et ualmindeligt interessant og meget smukt metal fartøj er identificeret. Vi skal snarest tage stilling til købet. Det er så stor en beslutning at vi har lagt den på vores genneralforsamling.   Amadaen kan også tænkes at omfatte et ultralet amfibie fly, som er meget billigt at operere. Det kan effektivt overvåge området, og bruges til videooptagelser. Timeprisen for et sådant luftfartøj er en brøkdel af timeprisen for en helikopter eller et almideligt fastvingefly.   For at alt dette skal kunne ske skal et antal tre bogstavskombinationer tages i ed. Det er SOK, SFS, ATC, m.f. men det burde kunne gøres al den stund at det regelsæt som muliggører operationer i ES D 139 er det samme. Det afgørende er at man som operatør i området sikrer sig at der ikke er nogen eller noget uvedkommende inden for en sikkerhedsafstand. På ES D 139 bruger vi primært radar til dette, men i dette lille område vil vi rent visuelt kunne se at området er tomt.

Hvis det går igennem er det en vældig god ting for kapselforsøgene. LES system vil, hvis det er gennemtestet, være en meget stor sikkerhedsgevindst i vores projekt.

Et andet aspekt der glæder mig er muligheden for at vi lige som på Refshaleøen kan have vores støtteforening på besøg, og endelig lave noget der flyver sammen med dem. Fra stranden vil man have flot udsigt til hele fyrværkeriet, skibene og alting - og det vil være et fint tillæg til andre ting vi laver sammen med CSS.   Lad os se hvad akronymerne siger til det - men jeg har en god fornemmelse.

Peter Madsen 

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og i færd med at bygge en rumraket sammen med en gruppe frivillige i organisationen Copenhagen Suborbitals. Bloggen her beskriver hvordan man bygger en bemandet rumraket.

Kommentarer (31)

Ja det gør jo unægteligt live video transmissionen lidt lettere.

Til gengæld skal vi jo nok til at leje busser og have raketpølser, plakater, telte, hunde, katte og andet habengut transporteret til Melby.

Det skal nok blive sjovt...

Max
Css

  • 0
  • 0

På billedet i artiklen er der markeret en vej jeg ikke kan finde i virkeligheden. Den del af stranden er forholdsvis ufremkommelig - ikke for en Land Rover, men busser med et par hundrede CCS'er vil være nødt til at holde ved P-pladser et stykke fra stranden og man må så gå ned til stranden.
Logistikken er derimod meget meget bedre i Tisvildeleje hvor Hovedgaden ender i en stor P-plads og hvor der faktisk er en is- og pølsekiosk man måske kan få til at åbne hvis der dukker 200 sultne CCS'er op. Man vil også selv kunne stille en op i den fjerne ende af P-pladsen hvor der også er toiletbygning mm.
Der går tog i 30 minutters drift til Tisvilde Station ca. 1500 m. fra den fjerne ende af P-pladsen.
Man er så måske 500 m. længere væk fra centrum af arealet, end hvis man stod på stranden lige ud for, men det opvejes vel af logistikken?

  • 0
  • 0

Ja, det lyder spændende.

Er det besluttet, at der skal være LES i det endelige layout eller er der stadig tale om sidespring? Det oprindelige forslag med et trin gummiraket og ø65 cm kapsel virkede gennemførligt, men er i dag blevet betydeligt mere kompleks. På den anden side forstår jeg godt Peter, som er blevet gift i mellemtiden, er blevet lidt betænkelig ved de første skitser.

Kan det samme område bruges til test af Sapphire raketter, hvis max. højden begrænses?

  • 0
  • 0

LES er et af de mest fundamentale sikkerheds-systemer vi har og det SKAL bare virke.. Systemet og teknologien er jo allerede på plads, men vi skal som sagt se stabiliteten...

Den nye kapsel (med 40 cm mindre Ø) laves i 2 versioner. 1 flight-version med life-support og hele pivtøjet, og så den grove boilerplate som intet kan, andet end veje og have de rigtige flyde og aerodynamiske egenskaber. Med en solid-les kan systemet forenkles endnu mere, og med det nye område (forhåbenligt) kan vi lave sådan en test nemt og billigt uden vi risikere at ofre endnu en dyr og kompleks kapsel..

Området kan jo potentielt også bruges til små raketter.. Hvem ved om en aktiv styret raket til 1 km højde ikke også er et meget brugbart forsøg. Vi har ikke forladt bornholm.. Men et lille område er godt. Det er dyrt og tungt at flytte hele apparatet derovre... Så det vil være til sommeren store tests, og det lille område til små tests.. tæt på hele året rundt...

Ja, kapslen har skam ændret sig fra den første, men vi ligger nu altså fast på den form som TDS har vist os... En lille oversigt over de forskellige (fra i mandags) kan ses her, hvis man er interesseret.
http://www.wired.com/wiredscience/2012/10/...

Ad Astra
vonB

  • 0
  • 0

Det lyder rigtig godt.

Det vil helt sikkert være fedt med flere events/tests hvor der er muligheder for tilskuere.... Mon ikke også det kunne øge medlemsantallet i CSS.

Keep up the good work

Rasmus

  • 0
  • 0

Du har opdaget det jeg kalder "konvergens" i CS. Vi får flere ting til fælles med de store, end vi havde i starten.

Jeg kunne også godt lide det oprindelige design - men vi har lært nogle ting de sidste 3 år.

Med vores nuværende budget skal vi dog stadig køre LES test, opsendelser, statiske test og marine aktikviteter i 250 - 300 år for at have brugt hvad der svarer til en tur for en person til ISS.

Og man kan nå langt på 300 år !

En ting jeg dog godt kan lide ved det er en vis tryghed ved at gøre tingene på en måde som ikke er voldsomt utraditionel. Lige nu hvor eksplotionen i privat rumfart er i gang, er det meget sjovt at se Blue Origin lave et forsøg, der svarer ganske meget til vores LES. Bare lige lidt mere højde og vi havde været der. Det kommer vi, promis !

Ubådene som jeg ynder at refarere til gjorde det samme - kom mere og mere til at ligne professionelle design, og blev mere og mere havgående. Men stadig langt enklere og ind til benet end det normalt gøres. Det er det vi laver. Det kan være nyttigt i en tid hvor teknologien har det med at drukne i papir, burokrati og kompleksitet. Det at være ingeniør er næppe lige så sjovt idag som i 1890, fordi kompleksiteten er steget og alle er specialister der kun skal have forstand på et lille område. Der er en alternativ måde - ting behøver ikke at være så vanskelige.

I mit job laver jeg faststof - hybrid - væskeraketter, turbiner, myndighedskontakt, peptalks, foredrag, blogger plus lidt ubåd. Det kan kun lade sig gøre fordi det vi laver er relativt enkelt.

Hvis jeg arbejdede for NASA så ville jeg være i afdelingen for hegn, eller dørhåndtag i kontorbygninger. Eller måske være ekspert i undersænkede 4 mm skurger med lige kærv. Min kolega i kontoret ved siden af ville have hele området for 4 mm undersænkede skruger med krydskærv ( kun for 10 -15 mm længde, da 4 mm skruger over 15 mm sorterer under bolt direktoratet, og under 10 mm ligger under finmekanisk direktorat 7 på sjætte sal )

Nej tak.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Jeg ville elsker at stå på en strand 2,5km væk og se TDS 2B lette under en GALCIT LES raket!

  • 0
  • 0

Hvis jeg arbejdede for NASA så ville jeg være i afdelingen for hegn, eller dørhåndtag i kontorbygninger. Eller måske være ekspert i undersænkede 4 mm skurger med lige kærv. Min kolega i kontoret ved siden af ville have hele området for 4 mm undersænkede skruger med krydskærv ( kun for 10 -15 mm længde, da 4 mm skruger over 15 mm sorterer under bolt direktoratet, og under 10 mm ligger under finmekanisk direktorat 7 på sjætte sal )

hehe... herlig beskrivelse :D

  • 0
  • 0

EK R 46 Melby, nøj hvor jeg krydser fingre for det kan blive en realitet.

Mon ikke der skulle være en flok Ultra let piloter med egne maskiner der var villige til at patruljere yderkanten af området (tæt på kvit og frit), bare for at være med til noget så fedt (men at have sin helt egen og pilot er selvfølgelig at foretrække).

-tak for I lige listede hemmeligheden ud :D

  • 0
  • 0

Du drømmer ikke om hvor lækker den er. 18 meter, bygget i aluminum. Redningsbåd. Har opereret i Atlanten. 20 Kn. Rampe til RIB. Bugserkrog. Nok hestekrafter. Smuk som en Type VII C ubåd. Tysk design. Ny renoveret motor der lyder så fuglene synger Deutchland, Deutchland uber alles...im mekanik. Inden for en times tid skulle jeg have besked om hvor meget jeg må skrive ud.

Den kan fås - også inden for realistiske midler fordi sælger er CS fan.

Men jeg vender tilbage.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Betyder det så også at CS vil tegne de nødvendige forsikringer som normalt er påkrævet for at operere i de danske skydeterræner?
I er jo ved at blive helt 'voksne' efterhånden :-)

  • 0
  • 0

Vil I opnå samme masseforskydning med Galcit, som I fik ved sommerens LES forsøg?

Kan I lave en lige så hurtig start med Galcit?

Med andre ord er Galcit med inde i billedet som det kommende brændstof til LES - eller er det mest for at opnå en ekstra billig test?
Billig forstås som billig at indkøbe og lettere at fremstille.

  • 0
  • 0

Vi har længe haft glæde af et tilsvarende område ved Jammerbugten, EK R 48 / EK D 370.
Bare det at kunne efterlade store mænger personnel og tilskuere på stranden hjælper meget på muligheden for at få folk med og i det hele taget at få trænet organiseret.

Venlig hilsen
Danish Space Challenge

  • 0
  • 0

Vi har tegnet alle de forsikringer som vi enten selv har skønnet nødvendige eller som er lovpligtige.

Men jeg mener i øvrigt vi er meget underforsikret. Det er virkelig et område jeg gerne ville kikke på igen. Det skal kun gå galt en gang, så står vi der. Så jeg er ikke nødvendigvis enig i vores skøn. Det er indbrud i HAB jeg frygter.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Jeg tror vi er mange sø (og CS) interesserede der sidder på kanten af stolene for mere info om dette fantom fartøj! Jeg har forgæves forsøgt at google mig til noget fornuftigt.

  • 0
  • 0

Ak ja. Min første skydelejr da jeg var inde og springe i midthalvfemserne. Om natten sov vi i biuak i skoven og blev sendt på patrulje for at stjæle de andre kompaniers tasker og andet grej. Hadede hvert et minut. :D

  • 0
  • 0

Det at være ingeniør er næppe lige så sjovt idag som i 1890, fordi kompleksiteten er steget og alle er specialister der kun skal have forstand på et lille område. Der er en alternativ måde - ting behøver ikke at være så vanskelige. I mit job laver jeg faststof - hybrid - væskeraketter, turbiner, myndighedskontakt, peptalks, foredrag, blogger plus lidt ubåd. Det kan kun lade sig gøre fordi det vi laver er relativt enkelt. Hvis jeg arbejdede for NASA så ville jeg være i afdelingen for hegn, eller dørhåndtag i kontorbygninger. Eller måske være ekspert i undersænkede 4 mm skurger med lige kærv. Min kolega i kontoret ved siden af ville have hele området for 4 mm undersænkede skruger med krydskærv ( kun for 10 -15 mm længde, da 4 mm skruger over 15 mm sorterer under bolt direktoratet, og under 10 mm ligger under finmekanisk direktorat 7 på sjætte sal )

Jeg synes ikke, at denne konstante latterliggørelse af NASA, ESA m.fl. og deres metoder klæder CS. De har trods alt opnået resultater, der ligger langt, langt ud over, hvad CS nogensinde bare vil kunne drømme om.

Det er ingen tvivl om, at NASA har specialister i fasteners. Det er nemlig kun amatører, der anser en skrue for en skrue! NASA kan ikke som CS acceptere en fejlrate på f.eks. 25% for sprængmøtrikker, 75% for balonsystemer og 50% for radiokommunikation og så bare sige "Den fikser vi". Med mange hundrede tusind komponenter, der i princippet alle kan fejle, skal der godt nok andre boller på suppen, hvis man vil landsætte en bil på Mars eller vil have astronauter sikkert hvem fra en tur til Månen.

I Danmark har især det tidligere Elektronikcentralen - nu Delta skrevet massevis af rapporter over bl.a. fasteners i mekanik og elektronik - jeg har selv nogle stykker, og de er absolut ikke skrevet for sjov!

Hvad er den mest optimale låseskive til printplader i vibrerende miljø? Hvad er den optimale overflade på print? Kan man f.eks. acceptere nikkelbarieren ved ENIC, eller må man nu til Malmö for at få print med ASIG overflade, efter at ELCON er stoppet med den proces? Det er den slags spørgsmål proferne konstant må stille sig selv. Amatørerne derimod laller bare derudaf og håber på det bedste.

Iøvrigt så kik lige her, hvis i ikke kender Nord-Lock i forvejen: http://www.nord-lock.com/da/

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke du kan sammenligne Peters "karrikatur" af hvad der givetvis er en snert sandhed om NASA, med indlæg fra folk som Dan Frederiksen i andre tråde der mener at NASA er inkompetente (plus en masse andet)

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke du kan sammenligne Peters "karrikatur" af hvad der givetvis er en snert sandhed om NASA, med indlæg fra folk som Dan Frederiksen i andre tråde der mener at NASA er inkompetente (plus en masse andet)

Carsten Kanstrup har du overvejet at opgraderer til Humor 1.2?

  • 0
  • 0

indholdet mere ydmygt end som så. Der lå i det at en person med min baggrund ville stå for hegn, ikke turbopumper, i en professionel organisation.

Der er I CS en enorm respekt for det NASA har opnået. Flere af vores folk har arbejdet med eller for dem. Men hvad kan jeg gøre for NASA? Jeg kan ikke stemme til kongressen i US, og kan derfor ikke give dem rumfartsvenlige politikere. Jeg må starte med at dreje dyser, hvis jeg vil noget med rumfart.

Jeg har mødet en NASA medarbejder der beskrev at han havde opnået certifikat til at bruge fotokopimaskinen på hans kontor. Han fortalte det som et eksempel på bureaukrati, som uværligt vokser i gamle organisationer.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Tag kontakt med de lokale myndigheder/kommune og få dem med på ideen. Det kan spare mange hovedpiner i forbindelse med en invasion af flere hundrede CSS'ere.

M

  • 0
  • 0

CS har skam da også hjælpere, der har arbejdet på ElektronikCentralen/DELTA med godkendelse af grej der skulle op med NASA, jeg er bl.a. en af dem ;=)

  • 0
  • 0

Det lyder rigtig spændende og vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at kunne bringe det ud på nettet live. Men ny lokation er nye udfordringer.

Er der nogen, der kender Internet-situationen i området? Er der et sted i nærheden af Melby vi kan komme på Internettet med en en upload på mellem 4-12 Mbps? Vi har før brugt mobile uploads, men det er ikke en ønskesituation af mange grunde. Erfaringsmæssigt ved jeg at radiotransmission kan drille i det sandede område og mobiloperatørenes teoretiske dækningskort lover heller ikke meget for området, men måske tager jeg fejl? Endelig er der også klitterne vi kommer til at skulle sende over. Lyder bestemt som om vi kunne bruge et par mobile sendetårne monteret på et par 4WD'ere. Men mon ikke det skulle kunne lade sig gøre.

Vores nuværende produktion-platform lader os producere bredformat-video (16:9) med 1024x576 pixels @ 25fps. Vi drømmer om at kunne streame i HD, 1280x720 til at starte med, men må indrømme at med et nul-budget, er det en udfordring. Vi mangler basalt set et par hurtige i7-processor med mindst 8 core eller mere hver med tilbehør.

Vi glæder os til nye udfordringer.

Peter Maersk-Moller
CS/CSS StreamTeam

  • 0
  • 0

Vores nuværende produktion-platform lader os producere bredformat-video (16:9) med 1024x576 pixels @ 25fps. Vi drømmer om at kunne streame i HD, 1280x720 til at starte med, men må indrømme at med et nul-budget, er det en udfordring. Vi mangler basalt set et par hurtige i7-processor med mindst 8 core eller mere hver med tilbehør. Vi glæder os til nye udfordringer. Peter Maersk-Moller CS/CSS StreamTeam

Det med et par i7 med 8-cores kan måske erstattes af et (gratis) H.264, 30 fps HD encoding codec til GPUen i en (ca) 350 kr's Raspberry Pi computer?

Raspberry Pi Foundation skrev den 24. August 2012:

H.264 encode Alongside MPEG-2 support (which you’ll have to pay for), we’re making H.264 encode available for free. The hardware has always been capable of supporting H.264 encode, but we were under the misapprehension that encode required an additional licence fee, so were waiting until the camera board release (which is still coming later in the year) before spending the money to enable it. During the course of talking to the MPEG LA about the MPEG-2 licence, we discovered that the existing licence fee that is already baked into the cost of the Raspberry Pi actually covers both encode and decode – I tell you, this stuff is arcane - so we’ve enabled the relevant OpenMAX components by default in the latest firmware. It may take a while for someone to produce an encoder application which uses these components, but once they do you should be able to [b]use the Pi as a standalone transcoder.[/b]

Citatet er fra http://www.raspberrypi.org/archives/tag/h-264

Via en Raspberry Pi's kamera port kunne man godt bruge den H.264 GPU encoder til at lave en HD stream der blev videresendt til en livestreaming tjeneste.

Pt. har vi livestream, men der er også ustream og YouTube. Jeg ved ikke om vimeo også har livestreaming support.
ustream synes jeg virker bedst.

  • 0
  • 0

Absolut interessant med "H.264 encoding" på Raspberry Pi. Der er godt nok lidt mere til det end bare at kunne "encode" i H.264.

Skulle vi vælge at enkode 1280x720@30fps og vores output fra mixeren er 32 bit RGBA, så skal vi have hældt ca. 843Mbps ind i en enkoder. Det er ikke muligt med Raspberry Pi. Den har "kun" Fast Ethernet på 100 Mbps og dens USB High Speed port kan næppe køres højere end til et hundrede Mbps, hvis den kan gå så højt

Der også lige det problem, at Raspberry Pi taber netværkspakker og det er vist ikke løst endnu. Efter sigende et problem mellem den interne USB host og netværksporten, der vist nok fødes vi USB.

Raspberry Pi er en fin lille maskine, bare ikke helt til det vi prøver på. Men vi leger lidt med tanken om at bruge den til wireless kamera måske monteret på Peter Madsens Hjelm og lignende, hvor den så skal enkode video og sende trådløst til videomixeren. Der e rdog et problem med, at ikek alle er vilde med ideen om trådløse netværk ombord på f.eks. Hjortø.

Indtil videre er vi "stucked" på LiveStream på maks. ca. 700kbps i en noget lavere opløsning, men vi kigger på UStream og Youtube Live i HD.

LiveStream i højere opløsning kræver en heftig betaling for et helt år.

Jeg tror YouTube Live er vejen frem når Max har fået os godkendt som non-profit org hos Google/YouTube, men UStream er også i kikkerten og forsøg laves.

Peter Maersk-Moller

  • 0
  • 0

Absolut interessant med "H.264 encoding" på Raspberry Pi. Der er godt nok lidt mere til det end bare at kunne "encode" i H.264. Skulle vi vælge at enkode 1280x720@30fps og vores output fra mixeren er 32 bit RGBA, så skal vi have hældt ca. 843Mbps ind i en enkoder. Det er ikke muligt med Raspberry Pi. Den har "kun" Fast Ethernet på 100 Mbps og dens USB High Speed port kan næppe køres højere end til et hundrede Mbps, hvis den kan gå så højt

Der er en kamera port på en Raspberry Pi Model B (nyeste rev af hardwaren), den går direkte ind til GPUen.

Dog mangler GPU firmwaren, der loades som det første fra SD-kortet, en driver til den port, så pt sker der intet hvis man sender et signal den vej ind lige meget hvad man gør.

Den driver skulle være ude senere i år, men kommer nok først tidligt i 2013.

Der også lige det problem, at Raspberry Pi taber netværkspakker og det er vist ikke løst endnu.

USB driveren er blevet mere stabil på det seneste, og der er en der arbejder på at lave en komplet omskrivning (optimering) af USB driveren.

Efter sigende et problem mellem den interne USB host og netværksporten, der vist nok fødes vi USB.

Det er ikke tilfældet, af hvad jeg ved. Problemet er kun ved USB host device driveren.
Hardwaren er EMC testet til at virke fint, og USBEthernet chip virker også fint, hvis altså USB hosten holder sig til USB standarden, og det er dér der er noget knas.

Til streaming formål vil streaming programmet køre bedre, hvis:
- der bruges en real-time scheduler
- der ikke er noget swap
- alt hvad der bruges læses ind i RAM

Før eller siden er der nogen der laver et interessant projekt vedrørende transcoding og streaming af HD video fra kamera porten.

/Lars

  • 0
  • 0