Ny innovationsstrategi både for metalarbejderen og robotingeniøren

18. maj 2012 kl. 14.26

Ordet innovation er blevet noget nær en besværgelse. Der findes efterhånden ikke en kommune, en virksomhed eller en sportsforening med respekt for sig selv, der ikke har en innovationsstrategi.

Men der også en hel del uddannelsessnobberi forbundet med innovation. For det handler ikke om mænd med høje tindinger, der iklædt hvide kitler sidder og grubler, indtil de får en åbenbaring. Det handler om at skabe rammerne for nytænkning, for både dem der står ved drejebænk, og dem der sidder bag skrivebord.

Med innovationens indtog på enhver politisk og organisatorisk dagsorden kan man med rette påstå, at innovation spiller rollen som kransekagefiguren, der pynter på alt fra skøre opfindelser over medarbejderudvikling til effektivisering.

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark skal leve af og konkurrere på vores evne til at innovere. Men det kræver, at vi er knivskarpe på, hvad innovation er. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi fra politisk hold tager strategisk styring på de innovationsaktiviteter, som vi i den offentlige sektor understøtter og bidrager til. Innovation hverken kan eller skal sættes på formel fra politisk hold. Så vil det i givet fald ophøre med at være innovation. Men vi kan udstikke rammevilkårene og visionerne for innovation. Og de skal være langt mere konkrete, end tilfældet er i dag.

Derfor har regeringen sat en ny dansk innovationsstrategi højt på dagsordenen. Det er tid til at erkende, at der er og bliver forskel på innovation, effektivisering og geniale opfindelser. Dermed ikke sagt, at effektivisering er dårligt, eller at Ole Opfinder skal stoppe med at rumstere i sit skur. Men innovation er i endnu højere grad nytænkning, som kan føre til et nyt produkt, en prototype eller en ny metode.

Innovation er ofte meget praksisnært - eksempelvis en flerfaglig løsning på et konkret problem. Innovation kan ikke sættes på formel, men de typiske kendetegn er, at innovation skabes gennem en kæde af aktører ofte med helt forskellige kompetencer, der i fællesskab løser en konkret udfordring.

Som når metalarbejderen med sit unikke materialekendskab rådgiver robotingeniøren om, hvilken type metal der er bedst egnet til en ny robotskabelse. For det er netop, når forskellige fagligheder fusionerer i en fælles opgaveløsning, at der opstår den vigtige nytænkning, der er fundamentet for at innovere.

I Danmark har vi stadig en klar konkurrencefordel. For vi har tradition for at arbejde sammen på tværs af fagligheder på de danske arbejdspladser. Vores flade organisationsstruktur, stærke faglige kompetencer og gensidige respekt på alle niveauer gør, at der er kort fra ide til handling. Og fordi vi er et lille land, har vi de bedste forudsætninger for at afprøve, implementere og justere gode løsninger på aktuelle problemer. Derfor har vi et helt unikt grundlag for innovation. Nu skal vi skabe en frugtbar ramme.

Den ramme har vi politikere ansvar for at levere med innovationsstrategien. Vi kan pinpointe væsentlige samfundsmæssige udfordringer, der kræver innovative løsninger, og understøtte med ressourcer, så vi kan skabe banebrydende nytænkning. Og vi kan stille faciliteter til rådighed for udvikling af nye løsninger på kendte problemer.

Der er behov for at vi får skabt en platform, hvor nytænkere med videnskabelige, faglige, kreative og modige tanker mødes. Den platform skal vi politikere sikre. Det helt afgørende er, at vi fra politisk hold ikke gør os til dommere over, hvem der er de innovative 'vindere'. Vores opgave er at vælge udfordringerne i den offentlige sektor, der kan være afsæt for innovation.

Vi skal fastholde, at innovation er, når fagfolk udvikler nye tværfaglige løsninger på konkrete udfordringer. Vi skal tage et opgør med uddannelsessnobberiet og sikre rammer, der giver såvel arbejdere som forskeren mulighed for at give deres besyv med. Og vi skal så at sige stille de centrale samfundsmæssige udfordringer til rådighed for innovative løsninger.

Gør vi dette, har vi udstukket en sikker kurs for den kommende innovationsstrategi, der gør innovation til langt mere end en kransekagefigur.

Emner Forskningspolitik Produktudvikling

Flere indlæg fra denne blog

Forsiden lige nu

Solcelle-projekt går konkurs trods politikernes feberredning

Professor: Mobilantenner er endnu værre end i discount-test

Kommissionen skærer igennem og forbyder bidræberpesticider

Analyse: Den sorte skibs-alliance tog miljøduksene på sengen

Google opkøber flyvende vindmøller

Læs 31-årig Haldor Topsøes artikel i Ingeniøren om ‘Danmarks produktionsliv’

Fire måneder efter advarsel: Yousees routere har stadig gigantisk sikkerhedshul

Airbusfly med motorbrand fløj over det centrale London
Flere nyheder

Kommentarer (12)

Tomas Ussing

Som når metalarbejderen med sit unikke materialekendskab rådgiver robotingeniøren om, hvilken type metal der er bedst egnet... (...) Vi skal tage et opgør med uddannelsessnobberiet...

Understøtter mine bange anelser vedr. Socialdemokratens inderste tankesæt der bringer billeder fra sovjet tidens propaganda plakater frem på nethinden. I virkeligheden mener Socialdemokraten at den uddannede ingeniør/arkitekt/biokemiker blot udgør et fordyrende mellemled, når nu den ægte vidensbase ligger hos arbejderen der står min fingrene nede i materien!

  • 0
  • 0
Bjarke Mønnike

........en noget at spekulere på.......at man godvilligt uddanner ingeniører ingeniører uden materialekendskab.....kan hænde at de ikke kan betjene værktøjsmaskinerne eller svejse......som jeg ser det er der vist en politiker der skulle prøve hvordan virkeligheden er uden for det politiske drivhus hvori hun er opdraget med floskler og andet gøjemøj

Der findes dårlige ingeniører og dygtige håndværkere, men det er en for grov generalisering der kommer til orde her

  • 0
  • 0
Peter Hansen

Vi holder live i en enorm, uproduktiv elite financieret over skatten. Det belaster konkurrenceevnen og incitamentet til at arbejde, innovere og sætte noget igang.

  • 0
  • 0
Niels Abildgaard

Vi holder live i en enorm, uproduktiv elite financieret over skatten.

Sandt nok ,men hvor er hun dog dejlig at se på og også lidt fræk .
Hun vil, alderen til trods, lede innovation

  • 0
  • 0
Hroar Jordan Abonnent

at give offentligt støtte til makerspaces?
Evt. etablerer makerspaces i alle byer i landet, så folk der har interresse for at løse problemer får adgang til værktøj og, måske vigtigst af alt, ligesindede?

  • 0
  • 0
Rasmus Skovmand

[quote]Vi holder live i en enorm, uproduktiv elite financieret over skatten.

Sandt nok ,men hvor er hun dog dejlig at se på og også lidt fræk .
Hun vil, alderen til trods, lede innovation[/quote]

Niels Abildgaard, der træder du langt over stregen.

  • 0
  • 0
Niels Abildgaard

[quote][quote]Vi holder live i en enorm, uproduktiv elite financieret over skatten.

Sandt nok ,men hvor er hun dog dejlig at se på og også lidt fræk .
Hun vil, alderen til trods, lede innovation[/quote]

Niels Abildgaard, der træder du langt over stregen.[/quote]

Nåh Sådan.
Jeg føler mig umådeligt krænket over i et forum hvor ihvertfald nogen er ingeniører og har prøvet at innovere,dvs døjet misundelige kollegaer ,uduelige chefer,modvillige patentfolk og altid for få midler og så iøvrigt ikke få alverden når det har tjent mere end 100 ministerlivsindkomster som dækningsbidrag til andre,at blive belært af en smuk ,ung,(blond sågar?) kvinde om at hun for mine skattepenge skal få noget mere fut i det ved at håndværkere,det overbetalte rak,skal danne innovationskontrolkommiteer.

Hvis nogen har følt to af mine linjer ovenfor krænkende,bør de mindes om historien hvor en mand efter mentalundersøgelse underholder sine medfanger om de fantastisk perverse billeder psykiateren lavede med et stilehefte og blækklatter.

Tak for tålmodighed under læsning af den lange sætning.

  • 0
  • 0
Niels Abildgaard

at give offentligt støtte til makerspaces? Evt. etablerer makerspaces i alle byer i landet, så folk der har interresse for at løse problemer får adgang til værktøj og, måske vigtigst af alt, ligesindede?

Selvfølgelig er det bedre.
Det kan næsten ikke undgå at blive ti gange billigere og ti gange så virksomt som Trine Bramsen med følge,men det bliver ikke til noget hvis ikke folkevalgte kan profittere deraf og isåfald er det stendødt alligevel.

  • 0
  • 0
Jens Arne Hansen

[quote][quote]Vi holder live i en enorm, uproduktiv elite financieret over skatten.

Sandt nok ,men hvor er hun dog dejlig at se på og også lidt fræk .
Hun vil, alderen til trods, lede innovation[/quote]

Niels Abildgaard, der træder du langt over stregen.[/quote]

Efter at have læst ovenstående buzzwords kan man vel ikke fortænke Niels i at mene at vi er havnet på Ekstrablads niveau, og så er det vel OK med en side 9 pige også?

For det er jo den om hønen og ægget igen, hvis man vil have en forgyldt offentlig sektor så dør de private virksomheder.
Set i det lys handler innovation jo bare om at lokke eller narre nye virksomheder til i stedet for dem der døde eller flyttede bort fra de rødes skatteplyndring.

Det uhyggelige er jo hvis man ud fra løse forestillinger om innovation og grønne jobs undlader at gøre noget ved det egentlige problem som er skattetrykket der presser produktionsjobs bort til mere gunstige lokationer.
Denne misforståelse synes jo også at brede sig fordi vindmølleindustrien som i den grad blev båret frem af offentlig velvilje ikke engang er i stand til at fastholde jobbene her i landet men også har startet udflagningen.

Dette burde om noget give mere stof til eftertanke end ovenstående indlæg er udtryk for!

  • 0
  • 0
Jesper Dohrup

Trine
Du mangler to elementer i din formel. Financiering og Marked.
Det er ikke svært at finde dygtige teknikere i Danmark som kan bearbejde en ide eller et teknisk behov, men det som adskiller innovation fra almindelig kreativ opfindsomhed er at dimsen skal sælges, og der skal være et afkast.
Dertil kommer at man kan betragte produktet på to niveauer. Det ene er selve dimsen som man opfinder og sælger. Det andet er den virksomhed man bygger op, som også i sig selv er et produkt der kan sælges.
En ofte overset størrelse er markedsarbejdet. Hvis du drømmer om at finde på noget der er brug for i indien, så er det behov i indien blandt indere der skal tages udgangspunkt i. Det kræver tilstedeværelse og vekselvirkning med kundegruppen. Desuden skal det sælges - det kræver intensiv tilstedeværelse og en arbejdsindsats som ingen almindelig ingeniør eller industriarbejder kan drømme om at levere. Og det koster nemt ligeså mange penge, og ligeså lang tid at opdyrke et marked som det tager at lave dimsen. Ja ofte er det nemmere og mere bekvemt at opfinde det tekniske end at få det solgt.
Så længe de to faktorer ikke er tænkt med bliver det kun til småting, man lige kan holde liv i nogle små grupper af "innovative kræfter" , men det bliver ikke rigtigt til noget der batter.

  • 0
  • 0
Niels Abildgaard

Det af kronikøren beskrevne program svarer til at en mødregruppe fra Nordsjælland bestemmer pensum på Hærens Kampskole før afgang til Afghanistan.Bliver det godt?

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten