Novozymes støtter med 100.000 kroner til at udvide Labitat og fremme gør-det-selv biologi

Novozymes har bevilliget et sponsorat til Labitat på 100.000 DKK til støtte og videre udvikling af arbejdet med bio-hacking og gør-det-selv biologi. Pengene skal bruges til at understøtte en fysisk udvidelse af Labitat, med de omkostninger der følger.

Der har den seneste tid været stigende interesse for Labitat, og vi har modtaget flere nye grupper, der gerne vil afvikle projekter i Labitats regi. Derfor har vi i længere tid arbejdet med at finde finansiering til at flytte til større og bedre lokaler. Udover at skabe plads til det stigende antal medlemmer skal de nye rammer give rum til afvikling af workshops i forskellige teknologiske discipliner, samt give os mulighed for at opbygge et godkendt bioteknologisk laboratorium.

Labitat er en uafhængig selvfinansieret forening, hvor vi arbejder på et frivilligt basis med at udbrede adgangen til teknologi og viden. Derfor falder sponsoratet fra Novozymes på et tørt sted, og vi sætter stor pris på denne håndsrækning i forbindelse med at udbrede mulighederne for gør-det-selv biotek i Danmark. Det er skønt at se Industrien engagere sig, og det beviser for os, at Novozymes har et oprigtigt ønske om at fremme innovation og videndeling - også uden for deres egne mure.

I mellemtiden arbejder vi med at finde de sidste penge, der muliggør flytning til de nye lokaler. Vi håber derfor, at andre virksomheder kan have interesse i at følge trop med Novozymes og bakke os op i vores arbejde, så vi snart kan indvie det nye Labitat - et uafhængigt kreativt forskningsmiljø hvor alle har adgang til ny teknologi og viden.

Christian Riis Sørensens billede
Christian Riis Sørensen
Skriver om hackerspacet Labitat hvor teknologien udforskes og udfordres.

Kommentarer (4)

Tillykke til Labitat og rigtig flot af Novozymes.

Fantastisk at biologien kan finde vej ind i hackerspacet også, så det ikke "kun" er elektronik og mekanik. Bliver spændende at se hvad tiden bringer på det område.

Jeg ved vi er nogle stykker fra hal9k (hackerspace i Aalborg) der ser frem til at besøge jer og se jeres nye lab engang i fremtiden.

  • 0
  • 0

Jeg har været helt inden og chatte til dem ingen på borgen omkring at der altså skal gang i det her hvis vi danskere skal have håb om at fremavle den Novo grundlægger, Bill Gates osv.... De kom alle sammen fra garage eller stærkt eksperimenterende universitets miljøer. Men universiteterne kan altså ikke klare den alene.
Selv om jeg da kender en del til f.eks. Elektro klubben og alt det andet man på DTU er begyndt at samle mere organiseret på.

  • 0
  • 0