Opgaven med at få nästen hvad som helst igennem folketinget, den ER for längst löst og sat i produktion: Bare send det via politbureauet i Bruxelles :)

Efter min mening så er det en del af design-processen at lovtekster skal väre snörklede, uigennemskuelige men fremfor alt åben for en bredere fortolkning - dels undgår man en irriterende debat i aviserne, dels kan man senere implementere den egentlige lovgivning via betänkninger uden at skulle ulejlige folketinget, eller folket, yderligere med den sag.

Teksten er fuld ud forståelig og hverken blærerøvsagtig eller særligt komprimeret. Ej heller for en indspist elite. Faktisk er det langt lettere læseligt end en masse anden lovtekst der omhandler meget fagspecifikke områder.

Du vil hverken have den forklaret eller en forklaring på hvorfor lovsprog nødvendigvis må have en lidt anden form end normalt dansk. Det svarer til at gøre sig sjov over at vi skulle stamme fra aberne og på forhånd erklære at evolutionsteorier er irrelevante for den diskussion.

Så lad mig opstille en udfordring. Skriv samme lovtekst uden brug af skemaer til at forbedre forståeligheden, som samtidig opfylder de formelle krav til lovtekster (herunder entydighed, når der henvises rundt i teksten) og som siger akkurat det samme.

Jeg er enig med Anders i, at med lidt baggrundsviden er juraen til at forstå, og jeg vil tro meget mere ingeniørstof er langt vanskeligere.

Lovtekst burde dog nok være lettere forståelig, men når politikerne konstant laver kludetæppeforlig, ja så bliver lovgivningen herefter.

Men pointen er vel bare denne, at ikke ret mange kan gøre sig kloge på området ved at læse loven.

Personligt synes jeg dog det er langt mere interessant at undersøge, hvorvidt det politiske system forstår substansen i hele energisystemet herunder biogas/biogaskraftvarme, fordi man stadig råt sammenligner kwh-priser uanset produktionsform(lagring-fleksibilitet-nationaløkonomi) osv.

Det var vist direktøren for Novozymes, Steen Riisgaard, der for et par år siden oplyste, at han havde søgt at finde ud af, hvor meget direkte og indirekte støtte, der blev givet til de forskelli-ge former for energiudnyttelser af biomasse, men uden at kunne trænge til bunds i det. Man forstår ham.

Ansvaret for de komplicerede regler skal først og fremmest placeres hos politikerne, der indgår kompromisser med mange undtagelser og særregler. Fulgte de Hr. Møllers råd om rettidig om-hu, ville de lave nogle mere enkle og transparente regler, når de lovgiver, frem for om en håndfuld år at råbe op om lovjungle og regelsanering.

Landbruget har uden tvivl haft et stort fodaftryk på energiforliget, hvad angår biomasse, og Ingeniøren har for få dage skrevet om, hvordan man i lyset af energiforliget hellere vil dyrke majs til biogas frem for at løse gylleproblemet.

Men man kan næppe bebrejde dem, at de søger at maksimere deres økonomiske muligheder. Cosi fan tutte.

Så lad mig opstille en udfordring. Skriv samme lovtekst uden brug af skemaer til at forbedre forståeligheden, som samtidig opfylder de formelle krav til lovtekster (herunder entydighed, når der henvises rundt i teksten) og som siger akkurat det samme.

Er der da formelle krav, der forbyder brugen af skemaer?

Regler af denne type (tilskud til biogas) kan formentlig forholdsvist let laves i skemaform. Ligeledes kan afgiftsatser laves i skemaform (og bliver det). Men generelt skal man som lovskriver være meget påpasselig med skemaer grundet juraens muligheder for at slutte modsætningsvist eller analogt. Det er ofte derfor at lovskriverens sprog bliver så knudret. Men som sagt, visse typer regler kan nemmest - og uden risiko - skrives i tabelform eller tilsvarende og bliver kun mere uforståelige af at være skrevet i lovprosa. Et godt eksempel, hvor det er gået helt galt, er beregningsreglen for afgift af affaldsvarme, hvor en relativ simpel beregning er blevet til 12 stykker i lovprosa. Se hertil Kulafgiftslovens § 5, stk. 2 - 13, som i kompleksitet og uforståelighed (selv for indviede) langt overgår biogasbestemmelsen. SKATs afgiftseksperter måtte efter sigende tage på et to-dages seminar med det ene formål at finde ud af hvad der stod i kulafgiftslovens § 5, stk. 2 - 13.

Så vidt det er muligt kunne programmeringssprog bruges til at udtrykke algoritmer der er en beskrivelse af en lov.

Man kan udvikle et specielt lov programmeringssprog, som starter med en lang række af nyttige typer til lovbrug, samt standardbetydning af en meget lang række af variabelnavne, som så alle bliver reserverede ord i det sprog.

I en lov starter man så med at fortælle hvilke del(e) fra hvilken version af standarden for sproget der bruges.

Derefter følger så algoritmen.

Den kunne være a la:

hvis (kun_ren_biosgas er sandt) så
begynd
...
slut
ellershvis (biosgas_blandet_med_andet_brændsel er sandt) så
begynd
....
slut
(etc.)

Overnævnte nærmest kalder på at blive implementeret i et computer system.

Det er klart at sådan en lovtekst ikke levner plads til nogen fortolkning af embedsfolkene, hvilket vel er godt, hvis vi vil af med det offentliges volumensyge, så vi også kan få skattetrykket nedad.

Så vidt det er muligt kunne programmeringssprog bruges til at udtrykke algoritmer der er en beskrivelse af en lov. Man kan udvikle et specielt lov programmeringssprog, som starter med en lang række af nyttige typer til lovbrug, samt standardbetydning af en meget lang række af variabelnavne, som så alle bliver reserverede ord i det sprog. I en lov starter man så med at fortælle hvilke del(e) fra hvilken version af standarden for sproget der bruges. Derefter følger så algoritmen. Den kunne være a la: hvis (kun_ren_biosgas er sandt) så begynd ... slut ellershvis (biosgas_blandet_med_andet_brændsel er sandt) så begynd .... slut (etc.) Overnævnte nærmest kalder på at blive implementeret i et computer system. Det er klart at sådan en lovtekst ikke levner plads til nogen fortolkning af embedsfolkene, hvilket vel er godt, hvis vi vil af med det offentliges volumensyge, så vi også kan få skattetrykket nedad.

dobbeltplusugod.

[quote]Så lad mig opstille en udfordring. Skriv samme lovtekst uden brug af skemaer til at forbedre forståeligheden, som samtidig opfylder de formelle krav til lovtekster (herunder entydighed, når der henvises rundt i teksten) og som siger akkurat det samme.

Er der da formelle krav, der forbyder brugen af skemaer?[/quote]

Det er virkeligt skidt at skrive lovtekst, som ikke kan gengives totalt i ren tekst. Jeg tvivler stærkt på at der findes decideret lovtekst, som indeholder disse. Hvis nogen kender til eksempler, så er jeg meget interesseret i dem.

Ovennævnte serie siges jo at give et ganske godt indblik i, hvordan tingene fungerer i magtens korridorer. En genudsendelse var måske gavnlig.

Ovennævnte serie siges jo at give et ganske godt indblik i, hvordan tingene fungerer i magtens korridorer. En genudsendelse var måske gavnlig.

Yes, Minister handlede (for det meste) om bureaukratiet, når det bliver selvrefererende (hvilket er den negative lægmandsopfattelse af ordet bureaukrati), herunder at dække over det med brug af UNØDIGT uigennemtrængeligt sprogbrug. Det ovenstående citat hander om det lige modsatte: et forsøg på at se omverden (her forskellen imellem helt eller delvis fyring med biogas og de værdipolitiske konsekvenser heraf) med det juridiske sprogbrug.

Det er vist en god ide at genudsende Yes Minister, for tilsyneladende har mange fået den opfattelse at serien handlede om alt det som de selv ikke kan lide ved politik og bureaukrati og ikke den meget mere spidse og raffinerede kritik, som serien reelt var.