Metansamfundet - dyrt og ineffektivt

8. aug 2012 kl. 13.13

Klaus Illum, civilingeniør, lic.techn., docent (emeritus) i energisystemanalyse og energiplanlægning og indehaver af firmaet ECO Consult

Med økonomisk støtte fra Region Midtjylland har en projektgruppe med deltagere fra HIRC (Hydrogen Innovation & Research Centre), Planenergi, Haldor Topsøe, Lemvig Biogas, DTU, GreenHydrogen, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og HMN Naturgas I/S gennemført et projekt med navnet 'Metansamfundet'.

Projektet beskrives i en artikel i Kraftvarme Nyt juni 2012 (medlemsblad for foreningen Danske Kraftvarmeværker). Her står der, at 'Projektet er et feasibility-studie, hvor synergieffekter ved kombination af tre kendte teknologier som elektrolysebaseret brintproduktion, biogasproduktion og metanisering af CO2 og brint skulle undersøges i en sammenhæng, som ikke er set før. Anlæg af denne type [se figuren nedenfor] vil kunne levere et betydningsfuldt bidrag til afhjælpning af de udfordringer det danske energisystem vil stå overfor i en fremtid med store mængder flukturerende vindkraftproduktion.'

Projektets formål er således ikke at undersøge, om den betragtede teknik kan indgå som et ressource-økonomisk og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt element i konstruktionen af et nyt energisystem, hvor vindkraften udnyttes til at nedbringe brændselsforbruget mest muligt.

Formålet er at beregne, om der i det herskende markedsregime og med de nugældende afgifter, tilskud og afregningsregler er selskabsøkonomisk grundlag for en teknik, der med projekttitlens udbasunering af store perspektiver og projektbeskrivelsens fine ord har duperet de politikere, som uddeler regionens offentlige projektmidler.

Billedet er fra HMN Naturgas' reklame 'Gas gør kraftvarmen grønnere'.

Idéen er, at den overskydende elektriske kraft i perioder med meget vindkraft bruges til brintproduktion i elektrolyseanlæg, hvorpå brinten bruges til metanisering af CO2-indholdet i biogas - såkaldt opgradering af biogas til naturgaskvalitet.

Nettoresultatet er, at 1 kWh elektrisk kraft tilført elektrolyseanlægget omsættes til 0,8 kWh kemisk energi i form af metan plus lidt lavtemperatur-varme. Dvs. at der med 1 kWh elektrisk kraft opnås en formindskelse af det samlede brændselsforbrug i energisystemet på kun ca. 0,85 kWh. Det er ikke meget, for det koster mere end 2 kWh brændsel at producere 1 kWh el i et kraftvarmeværk.

Begrundelsen for at bruge vindkraften på denne lidet effektive måde er, at med en voksende biogasproduktion - især i Vestdanmark - vil det potentielle fjernvarmeforbrug i byer med biogasfyrede kraftvarmeværker ikke være stort nok til at udnytte den producerede biogas, hvorfor en stor del af biogassen skal opgraderes til naturgaskvalitet og tilføres naturgasnettet.

Men den begrundelse holder ikke. Selv hvis der gennemføres en omfattende efterisolering af bygninger, vil det samlede potentielle fjernvarmeforbrug (ab værk) i mellemstore byer, små byer og landsbyer i Vestdanmark (Jylland og Fyn) andrage omkring 35 PJ/år i 2030. Hvis el-produktionen i vindmøller på det tidspunkt svarer til 75 pct. af el-forbruget, fås i disse små og større byer et potentielt biogasforbrug på ca. 60 PJ/år i kraftvarmeværker med varmepumper til regulering af forholdet mellem deres el-produktion og varmeproduktion. Så stor bliver biogasproduktionen i Vestdanmark aldrig.

I sommermånederne vil biogasmotorernes el-produktion rigtigt nok afkaste mere kølevarme, end der kan afgives fra husenes radiatorer, så motorerne skal køles med udeluft eller fjordvand. Men det gælder for alle landets kraftvarmeværker, og køling med udeluft eller hav- og fjordvand skal ikke være forbeholdt de store kraft- og kraftvarmeværker. Tværtimod. CO2-udslippet bliver mindre, når de små biogasfyrede kraftvarmeværker indgår som grundlast-værker med en jævn produktion året igennem - lidt mindre om sommeren, når køerne er på græs.

De store investeringer i vindkraftudbygningen skal tjene til at opfylde den energipolitiske målsætning: at nedbringe forbruget af fossile brændsler og dermed CO2-udslippet på en teknisk og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Det betyder, at hvis der investeres i energiomsætningsanlæg, der ikke udnytter vindkraften så effektivt som muligt, skal omkostningerne ved den yderligere vindkraftudbygning, der derfor skal ske, indregnes i anlægsudgifterne.

For at udnytte vindkraften så effektivt som muligt, skal kraftvarmeværkernes el-produktion til el-nettet formindskes i perioder med el-overskud. Værkerne skal derfor udstyres med varmepumper, sådan at deres el-produktion til el-nettet kan reguleres over et interval fra en positiv maksimumværdi til en negativ minimumværdi, som i vinterhalvåret fremkommer, når motorerne er standset, og varmepumperne drives af el fra nettet. (I sommerhalvåret er der ikke brug for varme fra varmepumperne).

Hvis der stadig er el-overskud, efter at kraftvarmeværkernes el-produktion til el-nettet er formindsket mest muligt, skal det resterende overskud bruges til brintproduktion i elektrolyseanlæg. Brinten skal bruges i busser, lastbiler, tog og personbiler, direkte eller transformeret til methanol.

Som vist i min analyse i udredningen 'Strategisk energiplanlægning - Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning', juni 2012, opnås på den måde meget større brændselsbesparelser i det danske energisystem som helhed end ved at investere i den løsning, som projekt Metansamfundet lægger op til, og som nu opreklameres af HMN Naturgas I/S som 'grøn kraftvarme'. Fordi omvejen el->brint->metan->el giver unødigt store termodynamiske tab.

Metansamfunds-løsningen er også unødigt dyr, bl.a. fordi elektrolyse- og metaniserings-anlæggene skal placeres i nærheden af biogasanlæggene, og der derfra skal udlægges naturgasledninger. Store og mindre elektrolyseanlæg til fremstilling af transportbrændstof kan derimod placeres på de logistisk mest hensigtsmæssige steder, f.eks. ved naturgasfyrede kraftvarmeværker i større byer, hvor brinten sammen med CO2 i røggassen kan udnyttes til methanol-produktion.

Det er et generelt problem, at projekter tildeles offentlige midler, uden at de opfylder kravet om, at de skal være formålstjenlige og samfundsøkonomisk hensigtsmæssige med henblik på konstruktion af et energisystem, hvor ressourcerne udnyttes effektivt. Fordi der ikke eksisterer nogen strategisk plan for konstruktionen af et sådant energisystem.

Med de nuværende energiafgifter og tilskud, de nuværende afregningsregler for el og fjernvarme og de nuværende regneregler for samfundsøkonomisk projektvurdering kan det påvises, at et projekt er både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk rentabelt, selv om det ikke indgår i det samlede konstruktionsprojekt på en formålstjenlig måde. Projektet Metansamfundet er et eksempel på det.

Således sker der en række fejlinvesteringer - som løsrevne brikker, der ikke kan sammensættes i et puslespil - der giver et samlet billede af et energisystem, hvori ressourcerne udnyttes effektivt. På den måde mislykkes det energipolitiske projekt.

Emner Fjernvarme Energilagring Vindmøller Brint Biogas

Forsiden lige nu

Se Emma Mærsks motor skilt ad

Fjernkøling er en stor ingeniørudfordring

Tysk opfinder vil lagre el på havets bund

Søborg-ingeniører surfer på Asiens mælke-tsunami

Excel: Se din virksomheds image over for konkurrenterne

Ny dansk verdensrekord ved Øko-ræs

Nu flyver de gensplejsede dræbermyg ud

Sådan finder toldernes nye kropsscanner narko på 10 sekunder
Flere nyheder

Kommentarer (23)

Glenn Møller-Holst

Hej Klaus

Om der er store tab betyder ikke så meget, sålænge processerne er CO2-neutrale, prisen kan blive konkurrencedygtig - og sålænge metan ikke spildes nævneværdigt i atmosfæren.

Når vi forhåbentlig når 50% dækning af effekten i elnettet via vindenergi og solenergi, vil der tiere ske det at vindenergi yder højere effekt end vi har behov for i elnettet.

Skal vi så nøjes med at gemme 0% af det overskydende energi - eller blot 36%. Jeg synes 36% gemt energi er bedre end 0%. Du kan endda anvende de nuværende naturgas lagre.

Til sammenligning (råolies virkningsgrad er endnu):

Fotosyntesens virkningsgrad er meget lav:
http://da.wikipedia.org/wiki/Fotosyntese#G...
Citat: "...
Den faktiske effektivitet i marken er dog ringere af forskellige grunde, bl.a. på grund af en CO2-koncentration under det optimale:
* kortfristet og i forhold til den enkelte plante (biomasseproduktion 11 til 54 g m-2 d-1) 1,4 til 4,3 %
* over et helt år og i forhold til den enkelte plante og det geografiske sted 0,1 til 2,4 %
..."

12.03.2012, Methan für die Umwelt:
http://www.konstruktion.de/antriebstechnik...
Citat: "...
Schritt 2 : Im Anschluss an die Elektrolyse wird der gewonnene Wasserstoff zusammen mit Kohlendioxid in einem Reaktor in Methan umgewandelt. Aus einer KWh elektrischer Energie lässt sich so Methangas mit einem Brennwert von 0,6 KWh herstellen. Aus diesem lässt sich wieder 0,36 KWh elektrische Energie erzeugen.
...
Im zweiten befinden sich die Apparate zur Gewinnung von CO2, das in der Luft in einer Konzentration von 0,04 Prozent enthalten ist.
...
Sehr viel günstiger ist es, wenn man CO2 verwendet, das durchschnittlich zu 35 Prozent im Rohbiogas enthalten ist.
..."

SONDERBEILAGE DER FINANCIAL TIMES DEUTSCHLAND DONNERSTAG, 14. JUNI 2012.
Wie Ökostrom haltbar wird.
Solar- und Windenergie fallen oft zur Unzeit an. Eine neue Anlage soll das jetzt ausgleichen:
http://rentzing.com/app/download/578618027...

El-lagring 60% virkningsgrad flot i metan!

El-lagring -> metan -> til el senere 36% virkningsgrad - der er også flot!

Det betyder at hele verden kan dænges til med vindmøller og solceller - 100% ægte CO2-neutral energi kan nås.

  • 0
  • 0
Klaus Illum

Vindkraft giver ikke noget CO2-udslip.
Derfor - mener du - er det er ligegyldigt om en 1 PJ vindkraft mere formindsker brændselsforbruget med 1 eller 2 PJ.
Du mener måske endda, at det er fordelagtigt at udnytte vindkraften på en ineffektiv måde, fordi det giver større økonomisk vækst og beskæftigelse?
Tænk en gang.

  • 0
  • 0
Petter Bertram

"Således sker der en række fejlinvesteringer – som løsrevne brikker, der ikke kan sammensættes i et puslespil – der giver et samlet billede af et energisystem, hvori ressourcerne udnyttes effektivt. På den måde mislykkes det energipolitiske projekt."

Så sandt som skrevet !

Prøv så lige at udskifte ordet "energi" i det ovenstående med ord som :

Miljø-

Landbrug-

Økonomi-

Transport-

Find bare selv flere, der er skam et mønster ;-)

Faktisk burde begrebet "Samfundsøkonomisk rentabelt" være pensum i
tredje klasse ! ! !
Lad os fremelske dette og rive siloerne ned.

\Petter

  • 0
  • 0
Glenn Møller-Holst

Vindkraft giver ikke noget CO2-udslip. Derfor - mener du - er det er ligegyldigt om en 1 PJ vindkraft mere formindsker brændselsforbruget med 1 eller 2 PJ.

Ikke ligemeget - men et bæredygtigt kompromis - at lagre energi i metan på - og hente el (og varme) ud senere.

Dog kender jeg ikke startudgift og projekterede løbende udgiver per lagret kWh. Men kan det gøre sol og vind til stabile energikilder til den rigtige pris, så er det fint.

Du mener måske endda, at det er fordelagtigt at udnytte vindkraften på en ineffektiv måde, fordi det giver større økonomisk vækst og beskæftigelse? Tænk en gang.

Ja! Hvis prisen per kWh evt. med omlagte statsafgifter i en periode eller hele tiden, hvis det er dét, der skal til for, at det kan betale sig.

  • 0
  • 0
Mogens Bülow

Det er helt tydeligt at forskellige lobby-grupper (ingen nævnt, ingen glemt) er i stand til at narre politikerne til at træffe forskellige investeringsbeslutninger, uden at der er sammenhæng mellem dem.
Det er også tydeligt at forbrugerne/skatteyderne "bare" er malkekvæg i den sammenhæng. De to grupper skal betale for alle fejlinvesteringer på den ene eller anden måde, men ingen interreserer sig for hvad de mener er rigtigt fremtidsorienteret.

Vh Mogens Bülow, Næstformand i foreningen: SDE
Sammensluttede Danske Energiforbrugere

  • 0
  • 0
Benny Amorsen

Kogt ned til essensen lyder det mest som om forslaget er at producere brint eller metanol i stedet for metan. Emnet brint er godt gennemtærsket på disse debatsider; det er ikke praktisk brugbart fordi tabene er for store og energitætheden for lille.

Og metanol? Hvorfor ikke butanol? Eller almindelig sprit? Er det virkeligt værd at diskutere præcist hvilken kulbrinte vi skal køre på? Det må markedet da kunne klare selv.

Og så denne guldklump:

Store og mindre elektrolyseanlæg til fremstilling af transportbrændstof kan derimod placeres på de logistisk mest hensigtsmæssige steder, f.eks. ved naturgasfyrede kraftvarmeværker i større byer, hvor brinten sammen med CO2 i røggassen kan udnyttes til methanol-produktion.

Forslaget er altså at vi laver naturgas om til CO2 og strøm. Denne CO2 og strøm bruger vi så til at lave CO2 om til naturgas, så vi kan lave metanol af naturgassen. Så har vi en evighedsmaskine, og vi kan pille vores vindmøller ned... Jubii!

(Ok, det er ikke helt rigtigt. Man kan gemme CO2 indtil der er overskud af strøm, så giver det en lille smule mening. Men ikke ret meget.)

  • 0
  • 0
Benny Amorsen

Skal vi så nøjes med at gemme 0% af det overskydende energi - eller blot 36%. Jeg synes 36% gemt energi er bedre end 0%. Du kan endda anvende de nuværende naturgas lagre.

Du kunne også bare sælge strømmen til udlandet... Sandsynligheden for at du kommer til at betale mere end 3 gange så meget for strømmen når du køber den tilbage er lille. Hvis du selv vil stå for hele processen skal du også selv stå for udgifterne til produktionsanlægget og lagringen, og hele molevitten vil kun blive brugt under 10% af tiden.

Undersøiske strømkabler er en billigere løsning.

  • 0
  • 0
Boe Carslund-Sørensen

[quote]Skal vi så nøjes med at gemme 0% af det overskydende energi - eller blot 36%. Jeg synes 36% gemt energi er bedre end 0%. Du kan endda anvende de nuværende naturgas lagre.

Du kunne også bare sælge strømmen til udlandet... Sandsynligheden for at du kommer til at betale mere end 3 gange så meget for strømmen når du køber den tilbage er lille. Hvis du selv vil stå for hele processen skal du også selv stå for udgifterne til produktionsanlægget og lagringen, og hele molevitten vil kun blive brugt under 10% af tiden.

Undersøiske strømkabler er en billigere løsning.[/quote]

Tja - vi kunne også gennem energien ved at installere dualistiske opvarmningssystemer hos hr og fru Danmark. Hvis hver ejendom fik installeret en varmepumpe med en COP på 3 og et varmelager, så kunne fyringsolien blive i tanken og naturgassen i naturgaslagret, når der er overproduktion af el.

Kraftvarmeværker med naturgasmotor og rene varmeværker kunne stoppes helt, og andre kraftvarmeværker kunne neddrosles - og når de centrale og decentrale kraftvarme-, kraft- og varmeværker er udfaset og erstattet med husstandskraftvarmeværker, så kan al el- og varmeproduktion fra afbrænding stoppes. .

  • 0
  • 0
Glenn Møller-Holst

[quote]Skal vi så nøjes med at gemme 0% af det overskydende energi - eller blot 36%. Jeg synes 36% gemt energi er bedre end 0%. Du kan endda anvende de nuværende naturgas lagre.

Du kunne også bare sælge strømmen til udlandet... Sandsynligheden for at du kommer til at betale mere end 3 gange så meget for strømmen når du køber den tilbage er lille. Hvis du selv vil stå for hele processen skal du også selv stå for udgifterne til produktionsanlægget og lagringen, og hele molevitten vil kun blive brugt under 10% af tiden.

Undersøiske strømkabler er en billigere løsning.
[/quote]

Jeg skrev om de kortere perioder hvor vindmøllerne leverer mere energi end vi kan bruge. Udlandet kan/vil (pt) ikke købe energi af os med meget kort varsel.

  • 0
  • 0
Jens-otto Andersen

Jeg skrev om de kortere perioder hvor vindmøllerne leverer mere energi end vi kan bruge. Udlandet kan/vil (pt) ikke købe energi af os med meget kort varsel.

Tja, men så længe der anvendes brændsel til opvarmning vil en simpel elpatron have bedre virkningsgrad! Og den er altså ret nem at indsætte i villakedlen.
I forhold til metanisering kan man på den måde opnå større reguleringsevne med bedre virkningsgrad og langt lavere investeringer. Samtidig vil værdien af stor vindproduktion blive direkte videregivet til de borgere, der betaler gildet, og hvis fremtid det drejer sig om.
I det lange løb er det sidste aspekt det vigtigste. Men i stedet for at tjene borgere/samfund er vi landet i "individualiseret" projektmageri uden sammenhæng, og hvor eksotiske perspektiver hele tiden kommer i vejen for løsning af de faktisk foreliggende problemer. I ly heraf kan det gamle system så halte upåvirket videre med "business as usual".
Det er problemet

  • 0
  • 0
Anders Jakobsen

Efter selv at have set tallene igennem, så er jeg blevet overbevist om at et energisystem, som er baseret på en meget stor andel vedvarende energi er mulig og samlet set samfundsøkonomisk og miljømæssigt attraktivt i Danmark. Men det kræver at man laver nøgterne analyser og prioritere korrekt politisk.

Hver gang jeg ser udtalelser og politikker, som skinner langt væk af at fokusere på midlet i stedet på målet, så ser jeg det som et ærgeligt skridt VÆK fra målet om en så lidt miljø- og klimabelastende energiforsyning som muligt.

Når jeg ser Mette Gjerskov tale for at alle VE teknologier skal have nok produktionsstøtte, så de bliver konkurrencedygtige med al anden energiproduktion (inklusiv betaling til solcelleenergi som den gamle tyske ordning og til bølgeenergi). Når jeg ser nettomålerordningen forsvaret med næb og klør og når argumenter om at vindenergi skal omsættes så meget at energiindholdet bliver en brøkdel af den oprindelige, alene ud fra et formål om at kunne indpasse så meget VE energi i et helt isoleret dansk energimarked. Ja, så ser jeg ikke fremskridt for visionen om et VE Danmark, men et tilbageskridt, for jo dyrere den samlede løsning bliver, jo mindre sandsynligt vil det være at der er politisk vilje til at gå hele vejen.

Lad de tusinde blomster blomstre er IKKE en rationel måde at gennemføre en ambitiøst VE vision i Danmark. Der skal kølige overvejelser til at finde de bedste løsninger til at opnå målet, ellers nåes det aldrig.

  • 0
  • 0
Benny Amorsen

Jeg skrev om de kortere perioder hvor vindmøllerne leverer mere energi end vi kan bruge. Udlandet kan/vil (pt) ikke købe energi af os med meget kort varsel.

Hvis du kun har korte perioder til rådighed, så får du ikke økonomi i et anlæg til syntetisk brændsel. Uanset hvilket syntetiske brændsel du vælger at producere.

  • 0
  • 0
børge christensen

"Nettoresultatet er, at 1 kWh elektrisk kraft tilført elektrolyseanlægget omsættes til 0,8 kWh kemisk energi i form af metan plus lidt varme"

Det er da en fantastisk virkningsgrad når man tænker på at møller stoppes når de ikke kan komme af med strømmen.Med kendte processer kan metanen laves om til metanol eller syntetisk brændstof eller plast så her har vi en mulighed for at komme over på vedvarende energi med den ekssisterende infrastruktur.

  • 0
  • 0
Svend Ferdinandsen

Hvis du kun har korte perioder til rådighed, så får du ikke økonomi i et anlæg til syntetisk brændsel. Uanset hvilket syntetiske brændsel du vælger at producere.

Det er netop problemet i de mange visioner og luftkasteller.
Investeringerne er store, men udnyttelsesgraden er for lille. Det nytter jo ikke at anlægget netop løber rundt ved nominel ydelse, når dette kun er muligt i kortere perioder.
Læste for nylig at i UK tænker man på at garantere en vis mindstepris for strømmen fra KK-værker, fordi ingen ellers ville bygge dem. Og det er jo forståeligt nok, da de formodes at drosle ned når vinden blæser.
Vi kan komme i samme situation herhjemme med vores kraftværker. Hvorfor skulle selskaberne investere i et kraftværk, som kun skal levere når vindmøllerne og de lokale kraftvarmeværker ikke leverer. Som selskab ville jeg da hellere investere i en møllepark med garanteret afsætning og pris.
Det bliver spændende at at se udviklingen over de næste 20 år. Hvornår er der sidst blevet bygget eller fornyet et centralt kraftværk? Selv mener jeg at Studstrup var et af de sidste. Det normale er at blokke tages ud af drift, hvis ikke hele værket lukkes. Hvor skal strømmen komme fra en vindstille sommer, hvor de lokale kraftvarmeværker kun laver minimal strøm på grund af minimalt varmeforbrug.

  • 0
  • 0
Thomas Vesth

så ser jeg ikke fremskridt for visionen

Meget enig i denne anskuelse.

Problemet er netop den præcise og seriøse analyse, der desværre oftest er afløst af en subjektiv populistisk tilgang.

Ved opgradering af biogas vil man ex. kunne anvende damp fra kraftvarmemotorerne og hermed få en meget betydelig synergieffekt samt fastholde et meget effektivt og fleksibelt varme- og elsystem

Men sådanne løsninger er svære lige nu, hvor man politisk pludselig sidestiller elproduktionstilskud med biogasopgradering. Hermed forrykkes alle de mest effektive løsninger til en løsning, hvor kampen om tilskudskroner fylder mere.

Indenfor biogas er det meget tydeligt, hvor gylle fra start har været et affaldsprodukt, som landmændene fik behandlet med de deraf følgende fordele. Nu er forsøger selvsamme landmænd at få denne gylle til at skifte status fra affald til kostbart brændsel betalt via PSO. Dette bliver et blindspor, som Anders så ganske udemærket beskriver.

Men vidensniveauet er desværre oftest spærret af den nuværende symbolpolitik og feel-good bevægelser.

  • 0
  • 0
Benny Amorsen

Hvor skal strømmen komme fra en vindstille sommer, hvor de lokale kraftvarmeværker kun laver minimal strøm på grund af minimalt varmeforbrug.

Om sommeren? Det er da det enkleste i verden, om sommeren har Norge og Sverige for meget strøm, så de er nødt til at lede vand udenom turbinerne.

I nødstilfælde kan vi også bruge de store kraftvarmeværker, de kan uden videre køre kondensdrift.

  • 0
  • 0
Peter Huber

Att: Thomas Vesth

Citat:------"Ved opgradering af biogas vil man ex. kunne anvende damp fra kraftvarmemotorerne og hermed få en meget betydelig synergieffekt samt fastholde et meget effektivt og fleksibelt varme- og elsystem"-------

Hvad er kraftvarmemotorer som producerer damp? Kan man få flere oplysninger?

  • 0
  • 0
Thomas Vesth

att Huber
Det er faktisk ret simpelt, nemlig at udtrække varmeenergien tidligt efter motorens udstødning.

Damptemperatur til opgradering er 120 grader.

  • 0
  • 0
Peter Huber

Att: Thomas Vesth

Er det rigtigt forstået, at gasmotorens røggas skal omdannes til damp af 120°C, som så benyttes til elproduktion i en turbine? Er der nogen som har omsat den sjove ide i realiteten?

  • 0
  • 0
Boe Carslund-Sørensen

"Nettoresultatet er, at 1 kWh elektrisk kraft tilført elektrolyseanlægget omsættes til 0,8 kWh kemisk energi i form af metan plus lidt varme" Det er da en fantastisk virkningsgrad når man tænker på at møller stoppes når de ikke kan komme af med strømmen.Med kendte processer kan metanen laves om til metanol eller syntetisk brændstof eller plast så her har vi en mulighed for at komme over på vedvarende energi med den ekssisterende infrastruktur.

Hvordan kan et energitab på 25 % være fantatisk, når der kan gemmes naturgas og fyringsolie uden andet energitab end det der er i elnettet ved hjælp af elpatroner hos hr. og fru Danmark ?

  • 0
  • 0
Glenn Møller-Holst

[quote]"Nettoresultatet er, at 1 kWh elektrisk kraft tilført elektrolyseanlægget omsættes til 0,8 kWh kemisk energi i form af metan plus lidt varme" Det er da en fantastisk virkningsgrad når man tænker på at møller stoppes når de ikke kan komme af med strømmen.Med kendte processer kan metanen laves om til metanol eller syntetisk brændstof eller plast så her har vi en mulighed for at komme over på vedvarende energi med den ekssisterende infrastruktur.

Hvordan kan et energitab på 25 % være fantatisk, når der kan gemmes naturgas og fyringsolie uden andet energitab end det der er i elnettet ved hjælp af elpatroner hos hr. og fru Danmark ?
[/quote]

Hej Boe

Fordi du kan hente energi ud af metanen - senere!

I øvrigt er omsætning fra el til varme i vand via en elpatron en effektiv envejs energi omformning.

Men det ville være meget mere effektivt at sende el ind i en varmepumpe (luft, vand, geo) og pumpe varmen ind i vand. Det er bogstaveligt gearet varme!:

  1. nov 2011, Ingeniørens opskrift til energiministeren: Hent 1,7 mia. på store varmepumper
    Samfundet kan tjene 1,7 mia. kr. frem til 2020 ved at indfase store varmepumper på kraft-varme-værkerne, som første skridt i en smartgrid-strategi. Det kræver blot en simpel afgiftsændring:
    http://ing.dk/artikel/124454

  2. feb 2012, Store varmepumper kan spare industrien for 5.000 TJ nu og her.
    Der ligger et potentiale i at udnytte højtemperatur-varmepumper nu og her svarende til varmeforbruget i et år i 75.500 huse, viser dansk projekt. Men afgifter på området er stadig en stor stopklods.
    http://ing.dk/artikel/126712

Derfor skal vindenergi og solenergi gemmes i f.eks. metan, ætanol,...:

  1. nov 2011, Elbiler og varmepumper klarer ikke vindmølle-strømmen alene.
    Beregninger for store varmepumper viser, at der er meget at hente i synergi mellem de forskellige energisektorer. Derfor bør regeringens smart grid-strategi afløses af en smart energi-strategi, lyder ekspertråd:
    http://ing.dk/artikel/124462
  • 0
  • 0
Boe Carslund-Sørensen

[quote][quote]"Nettoresultatet er, at 1 kWh elektrisk kraft tilført elektrolyseanlægget omsættes til 0,8 kWh kemisk energi i form af metan plus lidt varme" Det er da en fantastisk virkningsgrad når man tænker på at møller stoppes når de ikke kan komme af med strømmen.Med kendte processer kan metanen laves om til metanol eller syntetisk brændstof eller plast så her har vi en mulighed for at komme over på vedvarende energi med den ekssisterende infrastruktur.

Hvordan kan et energitab på 25 % være fantatisk, når der kan gemmes naturgas og fyringsolie uden andet energitab end det der er i elnettet ved hjælp af elpatroner hos hr. og fru Danmark ?

[/quote]

Hej Boe

Fordi du kan hente energi ud af metanen - senere! [/quote]

Glen - mener du hermed, at den energi der bliver "gemt" i naturgas og fyringsolie, når opvarmningen overtages af en elpatron eller en varmepumpe hos hr. og fru Danmark ikke kan bruges senere ?

I øvrigt er omsætning fra el til varme i vand via en elpatron en effektiv envejs energi omformning.

Jamen - det er jo netop ikke det jeg foreslår, men 2 opvarmningssystemer der skifter mellem forskellige energiformer alt efter, om der overproduktion af el eller ej.

Men det ville være meget mere effektivt at sende el ind i en varmepumpe (luft, vand, geo) og pumpe varmen ind i vand. Det er bogstaveligt gearet varme!:

Det kan vi nok ikke blive helt uenige om, men spørgsmålet er, om det skal foregå i "kollektive" systemer, individuelle løsninger eller i et miks af kollektiv og individuel. Desværre er det min erfaring, at kollektive systemer er meget vanskeligere at få omstillet end de individue

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten