Man kan da ikke selv reparere en død MacBook, Xbox, Playstation!?

Nej det kan man ikke bare sådan lige. Men hvis man har fået doneret en BGA Rework Station, så kan man faktisk godt. Da Labitat i juni måned blev inviteret til at rydde nogle af Nokias værksteder i Sydhavnen, var sådan en maskine netop en del af lootet.

Et af vores medlemmer har siden juni gjort sig gode venner med maskinen og den software, der skal til at styre den. Nu kan han tale om en fornuftig succesrate, efter forsøg med bundkort fra bærbare, trådløse routere og helt i starten med tilfældige boards fra vores elektronikskrot-beholder.

Eksternt billede

En BGA Rework Station er en maskine, der kan lodde en BGA-chip på f.eks. et bundkort meget præcist. Den kan også bruges til at løfte chippen op, rense dens underside og sætte den på igen. BGA står for Ball Grid Array og det er simpelthen en masse kugler af loddetin, der danner forbindelse fra chip til resten af printet. Man bruger BGA, når der ikke er plads til ben samt de tilhørende ledere på boardet.

Eksternt billede

Her er et billede af Nvidia BGA-chippene, som mange har problemer med. Det ses tydeligt, at det ville være noget af en opgave at presse det store antal forbindelser igennem samme antal ben, og få ført dem videre ud på boardet.

For os i Labitat betyder det, at vi har mulighed for at reparere bærbare, spillekonsoller m.fl, der ellers har lidt varmedøden. Problemet er at f.eks. grafikchippen i en Playstation, Xbox eller bærbar kan blive så varm at lodningerne under chippen krakelerer og giver dårlig eller slet ingen elektrisk forbindelse.

Meget elektronik i dag mistænkes for at være designet, så det holder i lidt over to år. Om det er sandt eller ej, så er dette i hvert fald en måde at holde vores elskede elektronik i live lidt længere.

Christian Riis Sørensens billede
Christian Riis Sørensen
Skriver om hackerspacet Labitat hvor teknologien udforskes og udfordres.

Kommentarer (7)

En kollega har opvarmet min defekte PS3 med success.
Det var dog med en varmekanon og masser af flus.

Både GPU og CPU fik en tur, fordi det er lettere end at satse på hvilken en der fejler. Det kræver dog at den sidder rigtigt fra starten af, der må naturligvis heller ikke være brud, i selve chip og print, samt lodetin genbruges, da der hverken kan fjernes eller fylde mere på.

Det har sikkert taget noget på levetiden af komponenterne, men alternativt var skraldespanden.

  • 0
  • 0

Ja det er sådan set det samme. Det er bare "den rigtige måde" at gøre det på. Opvarmningen sker kun lige der, hvor der er brug for den og kun op til en predefineret temperatur.

En anden del af nytteværdien er naturligvis, at man kan bygge sit eget kredsløb op med BGA chips, som ellers er meget svære at arbejde med. For mindre chips er det nok også et reelt scenarie i Labitat, da man jo på den måde kan lave rigtigt små og fine ting. F.eks. kunne en mini arduino eller lignende passe ind i batteri-rummet på et stykke legetøj, hvis der skulle hackes nogle flere features ind i det.

  • 0
  • 0

Ja det er sådan set det samme. Det er bare "den rigtige måde" at gøre det på. Opvarmningen sker kun lige der, hvor der er brug for den og kun op til en predefineret temperatur.

Jeg har prøvet at finde ud af mulighederne for at levetidsforlænge ungernes Xbox efter at den har lidt varmedøden.

Der er masser af videoer på Youtube der foreslår diverse metoder til at lade den varme sig selv op til den resetter. Pak den ind i håndklæder, stik blyanter i blæserne og den slags. Jeg har ikke haft mod på at gøre det endnu fordi det lyder temmelig brutalt og ukontrolleret.

Er der nogen her, der har bedre forslag når jeg nu heller ikke lige ved hvordan det skal lugte når det er tid til at slukke varmepistolen?

  • 0
  • 0

[quote]Ja det er sådan set det samme. Det er bare "den rigtige måde" at gøre det på. Opvarmningen sker kun lige der, hvor der er brug for den og kun op til en predefineret temperatur.

Jeg har prøvet at finde ud af mulighederne for at levetidsforlænge ungernes Xbox efter at den har lidt varmedøden.

Der er masser af videoer på Youtube der foreslår diverse metoder til at lade den varme sig selv op til den resetter. Pak den ind i håndklæder, stik blyanter i blæserne og den slags. Jeg har ikke haft mod på at gøre det endnu fordi det lyder temmelig brutalt og ukontrolleret.

Er der nogen her, der har bedre forslag når jeg nu heller ikke lige ved hvordan det skal lugte når det er tid til at slukke varmepistolen?[/quote]

Benyt dig at det link Mads Bendixen har sat ind. Der er beskrivelse detaljeret om hvordan du anvender "The oven trick"

  • 0
  • 0

Benyt dig at det link Mads Bendixen har sat ind. Der er beskrivelse detaljeret om hvordan du anvender "The oven trick"

Har du læst det? Her er et citat derfra:

So, basically, once you have completed this operation and (possibly) fixed your video card, BUY A NEW OVEN.

:-)

  • 0
  • 0

Lad vær med at lade xboxsen varme sig selv op.
Der skal mere varme til, end det den selv kan producere og det kommer til at tage for lang tid, alt imens alt andet hardware i kassen bliver overophedet også.

  • 0
  • 0