Jeg har gået og funderet over lidt af det samme det sidste stykke tid. Det er ret tydeligt at samfundet har bevæget sig fra robust technologies til brittle technologies, du kommer selv med eksempler. Intet sted er det mere tydeligt end i software industrien der lider af flere problemer:

• software er oftest lavet af en række komponenter man ikke selv er herre over, eller har bygget. Mange af dem er mere eller mindre udokumenterede og/eller fejlfyldte. De fleste programmører har prøvet at arbejde med et API eller et library der ikke gjorde som forventet.

• Der er mere fokus på at software skal ud af døren end der er på kvaliteten af det. Med det resultat at der sniger sig fejl ind.

• Et nogenlunde kompliceret stykke software er tit afhængig af flere tusinde komponenter der alle skal fungere. Set i lyset af ovenstående er det faktisk utroligt at der overhovedet er noget der fungerer...

Resultatet viser sig også med jævne mellemrum. Der går ikke en dag uden at man som almindelig bruger oplever fejl med computere.. Styresystemer der crasher, sites der ikke kan fås forbindelse til, browsere der hænger, routere der går ned. Fortsæt selv...

Eftersom vi bliver ved med gladeligt at bygge ovenpå de eksisterende API'er og libraries bliver fejlene sværere og sværere at finde, og samtidig akkumuleres de. En udvikler mener måske at hvis hans program fungerer i 99.9% af tilfældene er det godt nok. Men hvis alle de ti tusinde småprogrammer du er afhængig af for at skrive en kommentar på ing.dk har en oppetid på 99.9% skal der ikke den store statistiker til at se at der er et problem. Prøv selv at tænk igennem hvor meget der rent faktisk skal gå godt for at jeg kan skrive en kommentar og du kan se den. Browser, stavekontrol, styresytem, diverse routere, webservere, databaser og så videre. alle afhængige af tusinde af komponenter.

den måde vi håndterer kompleksiteten på er at vi debugger, og prøver at tage højde for fejl som aldrig før. En fornuftig programmør kunne aldrig drømme om at lave et databasekald eller bruge et tredjepartsbibliotek uden at tage højde for hvad der sker hvis det fejler på den ene eller anden måde. Vi bruger længere og længere tid på at tage højde for alt det der kan gå galt i vores brittle systemer, og kortere og kortere tid på rent faktisk at skrive den kode vi gerne vil.

Det værste er at problemet kun bliver større med tiden efterhånden som der bliver lagt flere lag på.

Det indlæg kan jeg ikke undlade at kommentere på, da det rent faktisk er muligt at lave software med et betydeligt lavere antal fejl, incl. ingen fejl:

Ada 83 programmeringssproget fjerner omkring 70% af alle fejl til at starte med (i forhold til at bruge C).
Nyeste version, Ada 2012 fjerner endnu flere.

Hvis du vil have resten med skifter du til SPARK programmeringssproget, dets værktøjer til statisk analyse, og dens design metode.

Den her er også værd at kigge på:
http://www.altran-praxis.com/sparkLearnAbo...

Fra http://www.adacore.com/sparkpro/tokeneer/d... har vi:

SPARK in a Nutshell SPARK is a programming language, a set of source code analysis (static verification) tools, and a design method for developing high-assurance software. The SPARK language is a strict subset of Ada augmented with a system of contracts (also known as annotations). The subset removes all ambiguities and undefined behaviour from the Ada language. The presence of contracts differentiates SPARK from other standard imperative programming languages such as C and C++. For compilation, all SPARK programs can be compiled by any standard Ada compiler. The static analysis capabilities of the SPARK Toolset are comprehensive. Key characteristics of the SPARK language and Toolset are listed below. Sound The analysis will tell you that the code is correct only if it really is – that is, no false negatives. Put another way, for large classes of programming errors, the SPARK Toolset can assert "there are no bugs", rather than the somewhat more flimsy "I can’t find any more bugs" offered by weaker languages and tools. Low false alarm rate SPARK raises very few false alarms, especially compared to static analysis tools for other programming languages, owing to the inherent simplicity and precision of SPARK. Depth SPARK analysis can verify complex and subtle properties of your code, such as application-specific safety and security properties – not just a predefined list of common errors. Fast The Toolset can be used interactively during development - it’s designed to be faster and more thorough than compiling and testing. Modular Developers have the flexibility to run the analysis during development with incomplete programs. There’s no need to analyse "the whole program" to get useful results. The analysis tools can detect and mitigate against dangerous programming errors such as improper input validation, integer overflow or wraparound, buffer overflow errors, improper initialization, improper validation of array index, and information leak (follow the provided links to find the CWE/SANS experts’ descriptions of the errors and coping strategies).

De brancher hvor SPARK bruges er:
(Sakset fra http://www.altran-praxis.com/sectors.aspx )
Aerospace and defence,
Rail,
Nuclear,
Air Traffic Management,
Automative,
Medical,
Security

Der er ting hvor det kan gå rigtig alvorligt galt, hvis noget software ikke virker rigtigt, og her er SPARK som programmeringssprog og den tilhørende design metode det helt rigtige valg.

Det er som regel meget langt imellem hvad man gerne vil have og hvad man har brug for. En akut mangel på harddiske ville sikkert være til stor gene for mange mennesker der frekventerer version2 og ing.dk, men reelt set, hvis det var nødvendigt så kunne vi nok klare os længe i en sitation hvor der var rationering. Med tanke på hvad vores bedste forældre klarede sig igennem, og det var sikkert vand ift. hvilke afsavn den engelske befolkning måtte lide under 2. verdenskrig, så er rationering på hvor mange Instagrams man kan få lov til at uploade på Facebook per dag til at overleve.

Selvom vores generation er utrolig forkælet, så tror og håber jeg, at skulle der opstå en skarp situation, naturkatastrofe nok mere sandsynlig end krig, så kan vi skære vores forbrug markant ned. Men det kræver en akut truende katastrofe for at det sker

En af de ting der virkelig er livsnødvendig er vandforsyning.
Om der er lidt e-coli i vandet er ikke så vigtigt, men hvis vandet helt udebliver når der åbnes for hanen, så har et samfund store problemer.
Har vi en nødplan?

Efterhånden som mange ting er blevet digitale falder robustheden. Hjemmehjælpere kan man nok finde, også nogle der kan komme frem til fods i snestorm.
Men når de ikke kan få medicinen på apoteket fordi strømmen til automatlageret /robotten er gået, og fru Hansen ikke kan ringe efter hjælp og nødkaldet ikke virker fordi mobilnettet er nede, så går det for alvor galt.

Digitale systemer er sårbare i forhold til analoge. Tænk på hvor tit vores dankort betalingssystem går ned i mindre eller større udstrækning? Det sker på ugentlig basis. Backupen hedder kontanter, men hvis bankerne lukker filialer eller gør dem pengeløse, så kan det i en nødsituation blive svært at få fat i.

Strøm har derfor 1. prioritet - for uden det virker pumperne til vandværkerne ikke.

En måde at øge robustheden af systemer på, er at anvende højest mulige grad af standard komponenter - allerede fra designfasen. Slutresultatet vil så nogle gange blive lidt kluntet, men have den fordel, at vitale ting, ofte kan nødrepareres ved at kanibalisere andre ting.

En måde at øge robustheden af systemer på, er at anvende højest mulige grad af standard komponenter - allerede fra designfasen.

Det viste relæ fra NY's undersgrundsbane har givet været en standardkomponent engang, men det er længe siden.

Men få komponenttyper betyder at det er billigere at have det strategiske lager

Resultatet viser sig også med jævne mellemrum. Der går ikke en dag uden at man som almindelig bruger oplever fejl med computere.. Styresystemer der crasher, sites der ikke kan fås forbindelse til, browsere der hænger, routere der går ned. Fortsæt selv...

Her kunne man så leje djævlens advokat og påpege, at disse fejl netop træner brugerne i ikke at stole (alt for) blindt på computerne.

Er det ikke forstokkede gammelmandssynspunkter P-H K kommer med i denne tråd?

Med det gamle ordsprog:
"Nöd lärer nøgen kvinde at spinde"
kan man forstå, at den nødvendig civilisation også i fremtiden vil udvikles af de kommende generationer, selv om det nogen gange ser mörkt ud.

F. eks. når mange som bloggeren körer fast i en eller anden tro og glemmer tvivlen (usikkerheden).

Mvh Tyge

Ikke for at klandre indlæggets pointe som sådan, men med skruetrækkere og vand in mente kan ikke afholde mig fra...

Jernbaneskinner er helt klart i "robust" enden, men et signalrelæ som dette næsten antikke, men desværre oversvømmede exemplar fra New York — ikke så meget.

Signalrelæer har som teknologi overlevet hele den digitale tidsalder. Konkret findes mange kørerne eksemplarer langs det danske jerbanenet som blev produceret og installeret i 50erne. I mellemtiden er mange jernbaneskinner blevet udskiftet pga slid.

"Brittleness" er her opstået pga. forretningsorienterede beslutninger, ikke pga. teknologien.

Vi kender alle historierne om gamle stykker teknologi der har kørt langt ud over alle forventninger, lokale eksempler er S-togenes styring

Hvad er der galt med S-togenes styring?

Det er i øvrigt svært at have en meningsfyldt diskussion om emnet, før vi klarlægger hvor grænsen går mellem robust og brittle - og forstår hvad forskellige mennesker med forskellige synsvinkler lægger i begreberne.

Synes også det er noget af et sortsyn PHK har.

Ang. råvarer/ressource mangel så er mange råvarer blevet spået tømt i rigtig lang tid - dog er vi altid blevet reddet med nye fund eller vi har innoveret og fundet på nye produktionsmetoder med andre råvarer.
Set produkt mæssigt er ressource-forbruget per enhed formentlig også faldet væsentligt gennem tiden.

Mht. sjælne isotoper og kapacitet - hvis de virkelig er så livsnødvendige så er der nok også økonomi i at kopiere produktionen et andet sted hen - måske modernisere det?

3D printere er også blevet mere og mere moderne - i dag er det mest i plast - men der forskes vel også i at sprøjte metaller og andet. "Unika" masse-produktion er måske ikke så langt ude i fremtiden?

Hvad er miljø impact på at opretholde store lagre af reservedele/produkter? (og hvad gør man ved forældede lagre af produkter der alligevel ikke var fremtid i?)

Det minder også lidt om energi-debatten - skal vi satse hele butikken på vindmøller pt. som måske nuværende bedste teknologi - eller kommer der noget nyt lige om hjørnet som gør vindmøller til oldtidsfund teknologisk/miljømæssigt set?

Ting bør designes og produceres med en "passende" levetid - hverken for meget eller for lidt.

Er det ikke forstokkede gammelmandssynspunkter P-H K kommer med i denne tråd? Med det gamle ordsprog: "Nöd lärer nøgen kvinde at spinde" kan man forstå, at den nødvendig civilisation også i fremtiden vil udvikles af de kommende generationer, selv om det nogen gange ser mörkt ud.

Nød lærte ikke Romerne at spinde, da det gik galt.

Man siger der findes tre slags mennsker:

1. dem der kan bygge en maskine
2. dem der kan reparere en maskine
3. dem der kan betjene en maskine

Romerne insisterede på at erstatte 1 og 2 med 3, slaver. Plinius d. Æ. kommenterede på udskiftningen af lokale bønder med slave-drevne godser i landbruget:

'Latifundia perdidere Italiam, iam vero et provincias',
'latifundierne har ødelagt Italien, og ødelægger nu også provinserne'

(man genkender 'men vi behøver arbejdskraft!'-argumentet fra immigrationsdebatten).

Resultatet blev en generel nedgang i kvaliteten af det udførte arbejde i løbet af kejsertiden som endte med en voldsom inflation
http://en.wikipedia.org/wiki/Edict_on_Maxi...

Og det er deres efterkommere der har bygget IC4

F. eks. når mange som bloggeren körer fast i en eller anden tro og glemmer tvivlen (usikkerheden).

Det er da vist dig, der glemmer tvivl og usikkerhed.

"Brittleness" er her opstået pga. forretningsorienterede beslutninger, ikke pga. teknologien.

"Brittleness" handler ikke om materialevalg, men ret meget om tilgængelighed.

Det er ret ligegyldigt hvad det er der begrænser tilgængeligheden.

Det minder også lidt om energi-debatten - skal vi satse hele butikken på vindmøller [...]

Den her får sit eget svar: Vis mig et eneste sted hvor nogen har sagt at vi skulle satse hele butikken på vindmøller ?

Jeg kan finde steder hvor folk mener at vi skal satse alt på atomkraft, men dem der argumenterer for vindkraft plejer altid at have solenergi, bioenergi og vandenergi med i samme åndedræt.

Med det gamle ordsprog: "Nöd lärer nøgen kvinde at spinde"

Det er netop et gammelt ordsprog. Det eneste spinderi en moderne nøgen kvinde magter foregår under dynen og giver kun varme i kort tid.

Det er en uskik at ALT kræver et fungerende el-net og "lean" er en katastrofe for samfundets robusthed. Folk på Sjælland husker stadig strømsvigtet i 2003, der stort set lammede alt øst for Storebælt fordi et af de vakkelvorne svenske a-kraftværker igen svigtede. Det varede hedigvis kun godt fire timer, men blev kun reddet af en B&W dieselmaskine fra 1930'erne til at levere sync.

Jeg tør slet ikke tænke på hvad de fire timer kostede samfundet.

Det varede hedigvis kun godt fire timer, men blev kun reddet af en B&W dieselmaskine fra 1930'erne til at levere sync.

Og det kan den så ikke 'næste gang', da den er koblet fra nettet.

Ikke for at klandre indlæggets pointe som sådan, men med skruetrækkere og vand in mente kan ikke afholde mig fra... [quote]Jernbaneskinner er helt klart i "robust" enden, men et signalrelæ som dette næsten antikke, men desværre oversvømmede exemplar fra New York — ikke så meget.

Signalrelæer har som teknologi overlevet hele den digitale tidsalder. Konkret findes mange kørerne eksemplarer langs det danske jerbanenet som blev produceret og installeret i 50erne. I mellemtiden er mange jernbaneskinner blevet udskiftet pga slid. [/quote]

Ikke for at klandre indlæggets pointe som sådan, men med skruetrækkere og vand in mente kan ikke afholde mig fra... [quote]Jernbaneskinner er helt klart i "robust" enden, men et signalrelæ som dette næsten antikke, men desværre oversvømmede exemplar fra New York — ikke så meget.

Signalrelæer har som teknologi overlevet hele den digitale tidsalder. Konkret findes mange kørerne eksemplarer langs det danske jerbanenet som blev produceret og installeret i 50erne. I mellemtiden er mange jernbaneskinner blevet udskiftet pga slid.[/quote]
Det kan ikke klandre indlæggets pointe, men kun understrege den.

Jernbaneskinner slides konstant ned, og derfor holdes forsyningskæden konstant igang.

Når man laver relæer der fungerer i 60 år, findes producenten ikke længere, når relæet svigter.

Min viden omfatter Tor Nörrtranders:

"at tro på at tro"

og bogmärket ligger ved side 29 om agnostiker og afsnittet slutter med
"Tro er meget mere end religion"

Man kan filosofere en del over:

"at tro på at tro". Det mener jeg som TN, at mange gör.
"at tvivle på at tro". Det mener jeg mange andre gör.
"at tro på at tvivle". Det tror jeg, at jeg gör.
"at tvivle på at tvivle". Det er nok det samma som "at tro på at tro".

For viderekommende kan jeg henvise til Karl Vind's

"Indepence, Additivity, Uncertainty"

hvor afsnit 18 "A foundation for statistics" beskriver en matematiak metode for behandling af usikkerhed {uncertainty}.

Min glemsomhed omfatter ikke usikkerhed, tvärtimod!

Mvh Tyge

Rækken af tanketorske er nærmest uendelig:

http://news.yahoo.com/sandy-washed-away-co...

Den her får sit eget svar: Vis mig et eneste sted hvor nogen har sagt at vi skulle satse hele butikken på vindmøller ? Jeg kan finde steder hvor folk mener at vi skal satse alt på atomkraft, men dem der argumenterer for vindkraft plejer altid at have solenergi, bioenergi og vandenergi med i samme åndedræt.

Tror ikke nogen har sagt det med at satse hele butikken på vindmøller officielt - men det er lidt det vi gør i Danmark alligevel?... Seneste energiforlig satser på 50% energi fra vind i fremtiden - ser man på beløb i budgettet for nye energiteknologier og i procent så er tallet vist væsentligt højere end 50% for vind? ("satse-hele-butikken"). Såvidt jeg husker var der i energiforliget afsat 5-10 mio. til "smartgrid" forsøg?, intet til fuel-cells? og hvad sker der med sol-tilskudet nu?
Vindmøller er så heldivis bygget med begrænset levetid og derfor formentlig en god overgangsordning inden der kommer næste teknologi spring. De er også et lav-teknologisk industri produkt der nemt kan repareres og fremstilles reservedele til? Her kan reservedele også være fint at have i en buffer ifht. levetiden.
For mange reservedele eller for lange designede levetider kan så også være en hindring mod innovation og fremskridt? tænk om vi stadig kørte i 60'er biler...

Mht. metro-ringen så skal vandet jo pumpes op på en måde - at hæve vand x meter er nok dyrere end at flytte vand horisontalt (overflade vand resoviors) - at benytte Metro ringen til vand-resovior må være sidste og dyreste udvej?
I Kuala Lumpur har de lavet noget ligenende - pga. pladsproblemer:
http://en.wikipedia.org/wiki/SMART_Tunnel
De udnytter dog højdeforskelle? søg på youtube på "smart tunnel" for en discovery-channel dokumentar om den - ville det virke i Cph/DK?

[quote]Det varede hedigvis kun godt fire timer, men blev kun reddet af en B&W dieselmaskine fra 1930'erne til at levere sync.

Og det kan den så ikke 'næste gang', da den er koblet fra nettet.[/quote]

Er den det ? Jeg bliver ved med at høre rygter om at man "ikke lige har haft tid til det endnu" og at den relevante afbryder bare er sikret med en hængelås ?

Tror ikke nogen har sagt det med at satse hele butikken på vindmøller officielt - men det er lidt det vi gør i Danmark alligevel?...

Ikke mig bekendt.

Halvtres procent er kun halvdelen af butikken, en langt mindre brøkdel end vi havde satset på kul indtil for ganske få år siden.

Efter at USA har fået frackingteknologien med skifergassen på plads er kulpriserne nærmest styrtdykket i resten af verden.

Så man skal være mere end usædvanlig naiv for at tro, at kul ikke vil blive anvendt hvor der er økonomisk smalhans, samt ønsker om billig energi .

Det har ramt energiselskaber i hele verden herunder vort eget Dong der har købt gasfyrede kraftværker i England, der ikke kan konkurrere med kulværkerne med de nuværende kulpriser.

Efter at USA har fået frackingteknologien med skifergassen på plads

Totalt provkerende statement.
Udbyttet pr investeret $ og pr investeret tønde olie falder og falder.
Vi har ikke styr på en sk**

Derimod stiger og stiger udbyttet for vedvarende energi...

http://8020vision.com/2011/10/17/energy-re...

Det er muligt at du anser Berlinske Business af idag Lørdag den 3.11.12 som uvederhæftig John Jørgensen.......Det er så din sag.....de ting dit link refererer til er mere end et år gamle....jævnfør datoerne :o)

Det er så din sag.....de ting dit link refererer til er mere end et år gamle....jævnfør datoerne :o)

Har du links med EROI?

nej !

Der blev spurgt til S-togenes fjernstyringsanlæg, og det er en lærerig historie. (fyi arbejdede jeg i DSBs togledelse en tid i 80'erne)

Det var noget frygteligt gammelt noget, med vistnok under 100 kb ferritkerne-ram, hardwired, HELT bogstavligt.
Der var mange tilløb til at få det skiftet, men dokumentationen var elendig, og det var hamrende stabilt. Så den fik lige 25 år mere.
Det blev først skiftet i sin helhed i 2006.
34 år er en vis alder for en computer ;o)

Jeg har selv som konsulent bakset med en gammel OS2 terminalserver der koblede op imod en mainframe. Det tog ½ time at finde den, man der sidst havde set den havde ikke været i firmaet i 3 år.
Den havde summet upåklageligt i sin kælderhjørne i 7 år.
Der var gået en netværkscontroller, og da IBM var/er opmærksom på den problematik nævnt i bloggen, lå de selvfølgeligt inde med reservedele.
MCA netværkscontrollere hænger vist ikke på træerne mere...

Nu har vi i mange år fået ørene tudet fulde den liberalistiske filosofi og alle dens velsignelser som eksempelvis "fri konkurrence", "drives efter kommencielle principper", "positiv bundlinie" og andet vrøvl.
Når så liberalismen "stikker hovet frem" i form af vigende kulpriser så går alle i coma, og perspektivet er, at der tvangsindføres en gammelkommunistisk planøkonomi, hvor "systemet" dikterer, hvad der er sandhed og hvad der ikke er.
Fri og frels os vel og lad os så i stedet diskutere, om liberalismen i den nuværende form er hensigtsmæssig.

Ikke mig bekendt. Halvtres procent er kun halvdelen af butikken, en langt mindre brøkdel end vi havde satset på kul indtil for ganske få år siden.

Du er eminent til at cutte ;-)

Ja vi satser halvdelen af butikken på vind - min pointe var så, at hvis vi ser på pengene til energi "sats", så er det langt større andel vi satser på vind - specielt fremover når de store hav-mølle parker kobles på.
Der kunne det være godt hvis vi kiggede mere helhed i det og pressede på med de teknologier der nu engang skal komplementere vind-energi.
Ingeniøren har tidligere bragt en "helhedsplan" for VE - men det ser ikke ud til at det er den vi følger? prøv at find de manglende elementer fra den plan i statens energi budget.

Der kunne det være godt hvis vi kiggede mere helhed i det og pressede på med de teknologier der nu engang skal komplementere vind-energi.

For nu at bringe lidt fakta ind i debatten:

I 2020 er regeringens prognose at 48% af strømmen produceres af vindmøller. Yderligere 30% produceres af andre CO2-neutrale kilder. I alt vil 78% af strømmen være CO2-neutral i 2020.

Der er intet sats over det. Disse tal omhandler produktionen men bagved ligger nogle andre tal for kapacitet: Vi beholder kapacitet til at producere 100% af strømmen i vindstille vejr med andre metoder end vindmøller.

Med det i mente, kan du så lige forklare mig hvordan det er at satse butikken?

Er den det ? Jeg bliver ved med at høre rygter om at man "ikke lige har haft tid til det endnu" og at den relevante afbryder bare er sikret med en hængelås ?

Så ing.dk løber med en halv vind?
http://ing.dk/artikel/93253-video-monster-...

Og fra Dong

Et klenodie på museum H.C. Ørstedværket rådede indtil for nylig over en B&W dieselmotor fra 1932 med en 12 MW generator. Motoren udmærkede sig ved at kunne starte på et "dødt" højspændingsnet - og derefter spændingssætte de øvrige anlæg på værket. Motoren indgår nu i museet ’DieselHouse’, der ligger i tilknytning til værket.

Desuden er det det jeg fik oplyst ved demonstration af den gamle maskine, sidst ved Kulturnat 2009.

Men derfor kan det jo godt være en 'virtuel' afbrydelse. ;-)

Hvis man vil se/høre den, så starter den store motor ekstraordinært
kl. 12.30 følgende dage:
November: 06, 08, 20, 27

EROI = Energy Return On energy Invested.

"...Prof. Hall made the observation that the EROIs are declining so much, and the difference between the EROI at the point of calculation and where the energy is delivered is so large, that coal may be what is running the US economy..."
http://baobab2050.org/2010/10/28/shale-gas...

I DK:
Hver gang skiferen skal flækkes - eller 'frackes' - dybt nede i undergrunden kræver det nemlig, at man pumper 150 millioner liter fracking-væske ned i dybet. Den består af vand tilsat 150 tons kemikalier. Mange af dem kræftfremkaldende og så giftige, at de vil ødelægge vores drikkevand, hvis de kommer i nærheden af grundvandet.
http://www.business.dk/green/minister-stik...

Biprodukter fra fracking;

"...once fractures have been opened up in the rock and the water pressure is allowed to abate, internal pressure from the rock causes fracking fluids to rise back to the surface, becoming what the natural gas industry calls "flowback," according to the Environmental Protection Agency..."

http://news.yahoo.com/unusual-dallas-earth...

Den eneste måde vi kunnet have undgået skiffergas havde været at KK var blevet billigere .
VE /KK modstand har virkelig flyttet noget.
Nyttige idioter.

Nyttige idioter.

Så din løsning vil være at risikere grundvand OG klima?

Her et bud fra Post Carbon Institute

"...As the devastating impacts of Superstorm Sandy so forcefully remind us, building local resilience is critical to the health and safety of communities around the world..."
http://www.postcarbon.org/newsletter/12836...

[quote]Ikke for at klandre indlæggets pointe som sådan, men med skruetrækkere og vand in mente kan ikke afholde mig fra... [quote]Jernbaneskinner er helt klart i "robust" enden, men et signalrelæ som dette næsten antikke, men desværre oversvømmede exemplar fra New York — ikke så meget.

Signalrelæer har som teknologi overlevet hele den digitale tidsalder. Konkret findes mange kørerne eksemplarer langs det danske jerbanenet som blev produceret og installeret i 50erne. I mellemtiden er mange jernbaneskinner blevet udskiftet pga slid.[/quote]
Det kan ikke klandre indlæggets pointe, men kun understrege den.[/quote]

Det var, som skrevet står, ikke meningen at klandre indlæggets pointe. Jeg ønskede blot at fremhæve, at eksemplet var dårligt valgt.

Jernbaneskinner slides konstant ned, og derfor holdes forsyningskæden konstant igang. Når man laver relæer der fungerer i 60 år, findes producenten ikke længere, når relæet svigter.

Jeg skrev at teknologien havde holdt i rigtig mange år. Naturligvis er det ikke alle relæer der har holdt i 60 år, der er selvfølgelig sket udskiftninger undervejs.

Pointen er, at teknologien kan være nok så robust men at administrative/økonomiske/andre faktorer kan være med til at gøre den skrøbelig - og derfor er vurderingen af robusthed langt hen ad vejen et spørgsmål om hvem i organisationen der laver vurderingen.

Der blev spurgt til S-togenes fjernstyringsanlæg, og det er en lærerig historie. (fyi arbejdede jeg i DSBs togledelse en tid i 80'erne) Det var noget frygteligt gammelt noget, med vistnok under 100 kb ferritkerne-ram, hardwired, HELT bogstavligt. Der var mange tilløb til at få det skiftet, men dokumentationen var elendig, og det var hamrende stabilt. Så den fik lige 25 år mere. Det blev først skiftet i sin helhed i 2006. 34 år er en vis alder for en computer ;o)

Tak for forklaringen, der for mig understreger at det som én ser som robust af en en anden sagtens kan ses som skrøbeligt - og begge synspunkter være 100% valide, når blot man sætter sig ind i baggrunden for de individuelle vurderinger.

Berlingske; "Dreamteam"

"...PensionDanmark har hyret de fire medarbejdere, hvis lukrative bonusordninger fældede DONG-chef Anders Eldrup. Seks milliarder kroner vil PensionDanmark investere i Europas nye grønne energistruktur..."

http://www.business.dk/finans/dreamteam-sk...

Apropos Tønder bank, er gæld så ikke et af de helt store problemer vi skal have kigget på?

"...Alex Wilson of BuildingGreen and his new baby, the Resilient Design Institute, writes:
Hurricane Sandy and the Case for Resilient Design

Now, the need for resilience is front-and-center. There are people who will be without power for weeks. Will they be able to stay in their houses without electricity? Will their pipes freeze if we get a cold spell before power is restored? By building or retrofitting to achieve resilient design, we can create homes that will never drop below 45 to 50 degrees Fahrenheit even if the house is totally cut off from power and heating fuel—they can do that with high levels of insulation, top-performing windows, passive solar gain, and other features that I’ve been covering in these RDI blogs.

Resilient design also informs where we build and how we create infrastructure to deal with stormwater. It tells us to build with materials that can get wet and dry out again without growing mold. It leads to the use of hurricane tie-down strapping that will keep roofs from blowing off in intense winds..."

http://www.treehugger.com/urban-design/mak...

-og herhjemme;
http://ing.dk/artikel/133984-dtu-forskere-...

Alt det der med at få skruet ned for forureningen og sat en stopper for fossil-narkomanien er meget godt, men hvad hvis der komme en Sandy mere om et par år ?

• som denne artikel:

http://wattsupwiththat.com/2012/12/29/the-...

beskriver, er det illusorisk at se Sandy som andet end et enkelt led i en længere kæde:

North America’s northeastern coast has been battered by hurricanes and other major storms throughout history. A 1775 hurricane killed 4,000 people in Newfoundland; an 1873 monster left 600 dead in Nova Scotia; others pummeled Canada’s Maritime Provinces in 1866, 1886, 1893, 1939, 1959, 1963 and 2003. Manhattan got pounded in 1667 and by the Great Storm of 1693. They were followed by more behemoths in 1788, 1821, 1893, 1944, 1954 and 1992. Other “confluences of severe weather events” brought killer storms like the four-day Great Blizzard of 1888. The 1893 storm largely eradicated Hog Island, and the 1938 “Long Island Express” hit LI as a category 3 hurricane with wind gusts up to 180 mph...