Det er da nogle udfordringer i selv har stillet op.
Al denne grønne omstilling som skulle give en masse nye job og dynamik i samfundet, den er ligesom forduftet sammen med opsvinget.
Man kan jo undre sig over hvor al denne dynamik fra det grønne paradis blev af da økonomien strammede til. Vi blev jo lovet guld og grønne skove, men hvis det er så fantastisk, hvorfor kan det så ikke løse krisen.
Det udråbes jo til løsningen på verdens krise, hvorfor virker det så pludselig ikke.

Det udråbes jo til løsningen på verdens krise, hvorfor virker det så pludselig ikke.

Ja, og gad vide hvor langt de 19 mil. rækker, når vi skal til at bygge hele elsektoren om til smart-grid så alle miljøkammeraterne kan koble deres bonusmøller og el-bil-standere til nettet uden at lyset går ud...jeg tror ikke at 19 milliarder rækker. Nogle gange tænker jeg som Søren Brun fra Radiserne: Jeg græmmes...

Desværre beskriver puslespil meget godt regeringens legen tidsfordriv med dansk energipolitik - det gavner ikke noget, der er kun tilfredsheden ved at få alle brikkerne lagt på rette plads, så der dannes et skønmaleri.

Spild af tid og penge mens Danmark sygner hen i manglende konkurrenceevne og meget snart reel fattigdom.

a, og gad vide hvor langt de 19 mil. rækker, når vi skal til at bygge hele elsektoren om til smart-grid så alle miljøkammeraterne ...

De rækker vel til at folketinget og det voksende slæng af ikke-valgte partei-genossen kan få leveret deres eget private el-net med prioriteret forsyning?

Denne "elite" evner ikke at leve efter de samme regler og betingelser som skal gælde for resten af samfundet, så hvorfor dog ikke bare fortsætte ud af det samme spor og øge "diversiteten" yderligere?

Jeg er helt enig i den overordnede pointe om at kommunerne skal med i den grønne omstilling. Jeg vil dog opfordre politikerne og Energistyrelsen til at giver kommuner større reel indflydelse på energi området. Ellers giver det jo ikke mening at bede kommunerne om at stå i spidsen for udviklingen. Som kommunalt ansat indenfor feltet kan jeg nemlig berette at kommunerne i praksis kun er en aktør blandt mange andre. Min påstand er at det er ”markedet” der bestemme, hvilke projekter der skal fremmes og hvilke der ikke skal fremmes. I praksis de etablerede energiselskaber, lovgivningen og markedspriserne. Kommunernes indflydelse er meget lille i dag. Dette er muligvis i overensstemmelse med hvad Folketinget ønsker, men jeg vil betvivle om dette markedet og gældende lovgivning kan stå for den nødvendige omstilling frem mod et bæredygtigt energisystem. Over en 20-40 årig periode skal der laves milliard investeringer. Og det ville ikke ske med mindre Regeringen og Folketinget opstiller nogle rammebetingelser som gør det muligt. F.eks. siger varmeplanloven at de energiprojekter, som kommunerne kan godkende skal være ”samfundsøkonomiske” d.v.s leve op til en positiv nutidsværdi med en given kalkulationsrente. Og kommunerne har ikke ressourcer til selv at udarbejde sådanne fremadrettede energiprojekter. Her vil man ofte være afhængige af forsyningsselskaberne vilje og interesse for at udarbejde sådanne projekter. Kommunerne har lovhjemmel til at påbyde at et givet projekt forundersøges, men så vidt jeg ved sker det meget meget sjældent. Så hvor er det lige at kommunerne kan få indflydelse ? Er det gennem en Strategisk Energiplanlægning, som hverken giver kommunerne det juridiske grundlag eller økonomiske ressourcer til at gennemfører den nødvendige planlægning ? Varmeplanlægningen førte i sin tid til opdeling mellem områder der skulle have fjernvarme, naturgas og individuel opvarmning. Man kan være enig eller uenig i resultatet – man planlægningen havde et ret klart formål og der kom et resultat. Det er yderst uklart hvad der kan komme ud af Strategisk Energiplanlægning. Jo vi kan undgå at halmen i to kommuner ikke planlægges anvendt anvendt to gange – hvis ellers de to kommuner laver planlægningen samtidig og koordinerer deres planlægning. Men hvor mange steder sker det i praksis ? Og markedet har jo allerede i dag fordelt halmen, så Strategisk Energiplanlægning er efter min mening ikke nødvendig for at løse den slags ”simple” problemer. Klaus Illum har allerede påvist mere alvorlige problemer på, hvordan decentral elproduktion, skubbes ud i jyske byer. Konsekvensen er at elproduktionen i stedet skal ske på kulkraftværkerne. Så der er allerede mange eksempler på at dagen energiplanlægning slet ikke lever op til Regeringens grønne visioner. Rettelig burde det der sker uden i kommunerne idag kaldes Strategisk Markedsplanlægning. Så hvis Regeringen vil have en reel planlægning med substans bør de sikre de rette værktøjer og de nødvendige ressourcer til at gennemfører denne planlægning. Det er på høje tid, hvis strategien skal lykkes !

Heldigvis er der foretaget et godt forberedende arbejde. !

Yep, gjort af den forrige regering - tidshorisont taget i betragtning er andet ikke muligt.

Det der undrer mig mest er at ing.dk giver spalteplads til dette politiske indlæg der ikke har nogen ingeniørrelevans.

M

Jens Larsen skriver: "Rettelig burde det der sker uden i kommunerne idag kaldes Strategisk Markedsplanlægning". Jeg kan ikke være mere enig. Jeg arbejder selv i en kommune med den såkaldte varmeplanlægning. Her er virkeligheden, at alt initiativ til nye varmeforsyningsprojekter ligger ved forsyningsselskaberne. Og selskaberne er fornuftig nok styret af markedet og de rammebetingelser som Regeringen fastlægger. Det lader kommunen tilbage i en rolle, hvor man blot tilser, at kommunalbestyrelsen ikke godkender deciderede dårlige projekter. Projektgodkendelserne sker som enkelt-projekter uafhængigt af hinanden, og så er det jo klart, at planlægningen ikke er strategisk. Det er mit indtryk, at kommunerne generelt ikke gør nogen indsats for at undersøge alternativer til forsyningsvirksomhedernes projekter og prioritere mellem dem. I stedet for at kontrollere at vi ikke gennemfører "dårlige" projekter, burde varmeplanlægning sigte mod at fremme "gode" projekter. Men jeg kan ikke se, hvordan vi kommer dertil, så længe kommunerne kun skal projektgodkende og ikke har pligt til at lave varmeplaner. Når det er op til den enkelte kommune, om man vil lave varmeplaner, vil området få meget lille bevågenhed i forhold til andre skal-opgaver.

Det er en smuk tanke, at kommunerne skal tale sammen og planlægge på tværs af kommunegrænser. Men jeg har ikke fantasi til, hvordan denne koordinering skal ske i praksis. Nu skal kommunerne halse afsted med fysisk planlægning for biogasanlæg, og det er også fint at der sættes fokus på at udnytte biogaspotentialet. Men hvordan skal to kommuner dele gylle-oplandet mellem sig? Man kan helt sikkert finde en teoretisk optimal placering af biogasanlægget, men planlægningen kan bare aldrig favne alle markedsfaktorer, aktørernes interesser og timing. Initiativet ligger i markedet uanset hvor mange ressourcer der bruges på strategisk papirarbejde.