Tak
Dejligt med en lidt mere udførlig forklaring, end man normalt ser. Jeg synes, at det er enkelt og forståeligt forklaret - specielt godt illustreret. Så jeg tror, at jeg nu ved det. :-)
Kometen der tabte sin hale
Så er komet Lulin igen på vej væk efter et bemærkelsesværdigt besøg. Bemærkelsesværdigt, ikke fordi den har været synderligt flot at se på, men fordi det lykkedes for den -som et andet firben- at tabe sin hale undervejs. Oven i købet udførte den dette kunststykke ikke mindre end to gange.
Det første spørgsmål, der melder sig, er måske: Hvordan det? Har kometer måske to haler? Ja, det har de faktisk, men det er nu ikke derfor. Grunden er, at haler gendannes langt hurtigere på kometer end på firben. En ny hale kan ofte ses at være på vej, endnu mens den gamle er på vej væk. Man skal derfor være ret heldig for at observere et haletab. Første gang Lulin tabte halen var i starten af februar. Det blev fotograferet af tre italienere, og billedet optræder flere steder på nettet. Det kan blandt andet ses her.
Lulin er bestemt ikke den første komet som har måttet lide dette forsmædelige tab, faktisk er det et forholdsvist velkendt fænomen. Et mere tydeligt eksempel end Lulins blev optaget på film for et par år siden. På filmen her ser man, hvordan et soludbrud, en såkaldt CME (Coronal Mass Ejection), rammer en komet og hvordan halen derved tabes.
Kometer har som sagt to haler: en plasma-hale og en støv-hale. Plasmahalen skabes i vekselvirkning mellem kometen og solvinden, og det er denne hale kometen kan tabe. Solvinden er en kontinuert strøm af elektrisk ladede partikler, der bevæger sig radielt væk fra Solen med meget stor fart, omkring 400-800 km/s. Plasmahalen følger solvindens bevægelse og peger derfor også altid direkte væk fra Solen. Den er altså ikke, som man måske kunne forestille sig, en hale, der blafrer efter kometen når den suser gennem rummet. Når kometen er tættest på solen er halens retning tværtimod sidelæns ud i forhold til kometens bevægelsesretning.
Helt central for dannelsen af plasmahalen er imidlertid ikke bare solvinden men også solvindens magnetiske felt. Det magnetiske felt spiller hovedrollen, hvis man vil forsøge at forstå, hvordan halen bliver koblet af. Solvinden og magnetiske felter er begge kernebegreber i det forskningfelt jeg arbejder med, og hale-tabet er perfekt til at illustrere én af mine yndlings-sentenser, nemlig den at: Magnetiske felters er af afgørende betydning for de fysiske processer i rummet! Jeg kan derfor ikke dy mig for at bore lidt dybere her. De der måske synes, at det nu bliver en kende nørdet, håber jeg vil bære over med mig og bare fortsætte læsningen i næste afsnit.
Solvinden består altså af ladede partikler (plasma) og kan derfor både generere magnetiske felter og påvirkes af dem. Plasmaet og magnetfeltet er så tæt sammenkoblede at man ofte bruger betegnelsen "frozen in condition" om deres vekselvirkning. Plasmaet er "frosset til" magnetfeltet. Hvis plasmaet bevæger sig vil magnetfeltet ændre sig på en sådan måde, at det ser ud som om de magnetiske feltlinjer følger med. Omvendt kan ændringer i magnetfeltet både bremse og accelerer plasmaet.
Når solvinden vekselvirker med kometen bliver den bremset og solvindens magnetiske felt draperer sig om kometen og danner en hale af magnetiske feltlinjer. Den fremherskende teori for haletabet går nu på, at afkoblingen skyldes en pludselig ændring i retningen af solvindens magnetiske felt (eventuelt kombineret med en forøgelse af solvindens vindtryk). Når solvindens magnetfelt pludselig skifter retning vil to modsat rettede magnetfelter blive presset sammen lige i kometens næse. Hvis sammenpresningen er kraftig nok, kan der ske det, som man kalder magnentisk reconnection eller "genforbinding". Jeg har på figuren nedenfor forsøgt at skitsere, hvordan man tror det sker. Som man man (forhåbentlig) kan se, betyder retningsskiftet, at halen med tilhørende plasma bliver afkoblet, og at en ny hale, med modsatrettet magnetfeltet, bliver dannet.
Solvindens magnetfelt er meget dynamisk og det skifter retning med jævne mellemrum, for eksemple ofte i forbindelse med soludbrud. Så selvom man ikke kan se magnetfeltet på videoen som der er linket til ovenfor, kan man i høj grad se dets effekt. Soludbrud skyldes i øvrigt også magnetiske felter, men nok for nu.... mens der stadig både er hoved og hale på historien....
Kommentarer (1)