Ved udvidelsen af Panamakanalen skal anvendes rigtig meget beton - 5 millioner kubikmeter. Det er sådan ca. fem gange så meget som til Storebæltsforbindelsen, og formentligt ca. dobbelt så meget som til den kommende Femern-tunnel.

Ved Panama går man angiveligt ind for at anvende nedkølet beton, fordi man herved får færre revneproblemer på grund af hærdevarmen. Der anvendes is til nedkølingen. Det er en vanskelig styrbar proces, fordi is i praksis altid er en blanding af vand og is.

I Danmark er der ikke tradition for at anvende nedkølet beton. I stedet styrer man selve udstøbnings- og hærdeforløbet, således at hærdevarmen ikke giver revner. Et effektivt middel er indlægning af kølerør, hvor vand punpes rundt gennem indlagte slanger i betonen.

På Øresund havde entreprenøren i sin tid så stor styr på udstøbningen af tunnelen (han støbte hele tunneltværsnittet i en støbning) at kølerør kunne undværes.

Betons temperatur stiger ca. 40 grader under hærdningen (hvis der ikke kan ske en afgivelse af varme til omgivelserne) på grund af den varme, som cementen afgiver. Da betontemperaturen samtidig helst ikke skal blive over 60-65 grader er man nødt til alene af denne grund i kraftige konstruktioner (hvor hærdningen sker næsten uden varmeafgivelse i midten af konstruktionerne) at have frisk betontemperaturer på under 20-25 grader, hvis man ikke skal anvende kølerør.

Men selv om man holder sig under de 60-65 graders temperatur, kan der stadig komme revner, da beton kun kan klare ca. 15 graders temperaturdifferens uden at revne.