Kina har indtaget rollen som hele verdens fabrikshal.

Produktionsarbejdspladserne fra den vestlige verden (herunder fra Danmark) er flyttet til de kinesiske industribyer i et enormt omfang, og dermed kunne man tro, at den globale arbejdsfordeling var på plads. Men nu er også kineserne selv begyndt at mærke risikoen for udflytning af jobs til lande, hvor lønnen er endnu lavere - og også Kina vil satse på innovation.

I ATV modtager vi med mellemrum nyhedsbreve fra tekniske akademier i andre lande, og for nyligt kom der et sådant fra the Chinese Academy of Engineering. Det er normalt ikke det mest ophidsende læsestof, men i dette nummer var der en tankevækkende artikel: Den handler om, hvordan Kinas politiske topledelse - med præsident Hu Jintao i spidsen - på the National Conference on Science and Technology Innovation havde understreget behovet for at satse på innovation og forskning.

Artiklen fastslår, at Kina ganske vist har skabt et omfattende akademisk system for forskning og uddannelse, og at talentmassen er stor. Men landet mangler at skabe en innovations-kapacitet og den iværksætter-ånd, der vil omsætte investeringerne i vækst og økonomisk udvikling.

Præsident Hu fastlagde en målsætning om, at mindst 2,5 procent af Kinas BNP i 2020 skal gå til forskning og teknologisk udvikling. Han understregede samtidig, at en lige så vigtig opgave er at få skabt sammenhæng mellem forskningssatsningen og anvendelsen af forskningsresultaterne - kort sagt innovation.

Retningen og målsætningerne i Kina er klare, men jeg tvivler på, at resultaterne kommer lige så nemt. Kinas befolkning er fortsat præget af den top-down tankegang, som årtiers kommunistisk styre har indpodet i befolkningen. Innovationskapacitet hænger tæt sammen med et lands kultur, og der skal mere grundlæggende reformer til for at ændre en kultur, der fortsat er præget af central planlægning.

Novozymes' direktør Steen Riisgaard holdt i sidste uge et fascinerende oplæg ved en konference arrangeret af Danmarks Forskningspolitiske Råd, hvor han bl.a. fortalte, hvordan Novozymes har skruet sin forretningsmodel sammen: Ideen er hele tiden at være så innovative, at konkurrenterne i lavtlønslande som Kina aldrig kan vælge prisen som konkurrenceparameter.

Novozymes' filosofi er, at når en opfindelse er færdigudviklet, skal man allerede betragte den som forældet - og man skal være i gang med at finde dens afløser, før konkurrenterne får lejlighed til at efterligne den og presse prisen ned.

Novozymes har bl.a. forsknings- og udviklingscentre i Kina - og nyder godt af de mange veluddannede forskere, som i disse år kommer ud fra de kinesiske universiteter. Det viser, at de kinesiske forskere er fantastisk dygtige, når de bliver integreret i den innovationskultur, som internationale virksomheder står for.

Innovation handler i sidste ende om kultur, og Danmark har trods alt stadig en stærk konkurrenceposition i kraft af vores innovationsevne - selv hvis Kinas forskningsbudgetter når svimlende 2,5 procent af BNP.