Kapsel og LES-motor er GO for Pad Abort Test.

7. aug 2012 kl. 00.15

Von B har netop kunnet sige GO for TDS kapslen, og begge tanke er trykprøvet og klar. Dermed er begge motorer også GO for abort test.

Det har været drøjt for alle afdelinger i CS.

Sputniks ene motor har en fejl, som mangler en komponent. Jeg kender ikke status for dette, men har anbefalet at tage kit, ståltråd og låget fra en Kelloggs kornflakes plus spændbånd med; men jeg tror nok, de har andre midler i den afdeling. Det ville ligne marinerne at have 110% styr på det.

TDS folkene har arbejdet hele dagen, bl.a. med sidste check og indladning af flotation så kapslen er synkefri.

Jeg fik først de sidste dele til tankene i dag, hvorefter svejsninger mv. skulle udføres. Trykprøvning ved civ. ing. Christian Ravn blev afsluttet her sent.

Radioproblemerne kan først definitivt lukkes, når alt findes samlet på Space Port Nexø; men alt, der har kunne checkes hjemmefra, er checket hjemmefra.

I morgen bliver endnu en travl dag frem til afgang kl. 16 med lastbil af alt grej til Bornholm.

CS rejser over torsdag, og MHV 903 Hjortø møder os samme dag i Nexø.

CSS transmissionhold er på som sidst, plus TV-2s helikopter.

Vejr er GO.

Peter Madsen

P.S. Jeg har bemærket at NASA har landsat en atomdrevet bil på Mars der kan køre rundt deroppe i 14 år, selvom de selv kun regner to. Jeg synes, det er fuldkommen fantastisk. Tillykke til menneskeheden.

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og i færd med at bygge en rumraket sammen med en gruppe frivillige i organisationen Copenhagen Suborbitals. Bloggen her beskriver hvordan man bygger en bemandet rumraket.

Kommentarer (44)

Super, at TV2 igen viser interesse. Mon ikke LES med dens store brøl og den begrænsede højde langt nemmere kan give gode billeder end den lille hurtige raket i sidst sendte afsted?

og nu da TV2 ankommer med sende udstyr, så er der endnu flere muligheder for frekvens overlap og støj - men det har I vel styr på.

Slutteligt. Klø på CSS, jeres amatøroptagelser vil være endnu mere værdsatte af os faste tilhængere end TV2's optagelser.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke følge kiss princippet og droppe den trådløse start af motoren?

Et langt elkabel og nogle bøjer burde vel kunne løse start problemerne permanent ;)

Pjat til side, håber i har styr på de ekstra frekvenser således at i ikke får interferens og støj.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke følge kiss princippet og droppe den trådløse start af motoren? Et langt elkabel og nogle bøjer burde vel kunne løse start problemerne permanent ;) Pjat til side, håber i har styr på de ekstra frekvenser således at i ikke får interferens og støj.

Flydekabel ideen er blevet dræbt af Thomas Scherrer i en tidligere blog, så du kan læse hans svar der.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke følge kiss princippet og droppe den trådløse start af motoren? Et langt elkabel og nogle bøjer burde vel kunne løse start problemerne permanent ;) Pjat til side, håber i har styr på de ekstra frekvenser således at i ikke får interferens og støj.

Alt for uorginalt for CS.

Den rigtige løsning er en glaskolbe med en god flydende elektrisk leder som skydes i stykker med en jagtriffel på sikker afstand for da at skabe den elektriske forbindelse som sender raketten afsted.

Har svært ved at se andre løsninger på problemet. Det med telemetri duer tydeligvis ikke. Også det jeg altid har sagt med trådløs teknologi - Giver det 2 år!

  • 0
  • 0

Så vidt jeg er orienteret, så er fredag udelukket. Årsagen kender jeg ikke, men et kig på vejrudsigten for Nexø viser, at bølgerne måske ikke helt har lagt sig på daværende tidspunkt.
Pt. er planen at afsejle med marinehjemmeværnskutteren fra Hjortø klokken 08.00 lørdag. (Sputnik afgår tidligere). Som sidst vil vi åbne for live-dækning her på ing.dk i samarbejde med Raketvennerne.
Om det så bliver lørdag må vejret afgøre. Det afhænger nok om bølgerne lægger sig helt.

mvh Thomas Djursing, jourhavende på ing.dk

  • 0
  • 0

Jeg er blevet lovet et specielt båndpass filter til opgaven,
glæder mig til at se det i dag :-)
så skal der laves en del tests af dets effektivitet, jeg glæder mig,
vi kan gøre en masse denne gang, har flere ting med, og flere måle grejer, det var tæt på umuligt at famle rundt i blinde uden målinger sidst.

  • 0
  • 0

Fredag den 10. er forberedelse og tjek-ud. Så sejler vi ud lørdag morgen kl 730 og begynder processen derude kl ca 900.. ellers søndag...

vonB

  • 0
  • 0

så står filteret her foran mig,
det er et dobbelt cavitets filter,
som netop er fin justeret ind til båndpass på ønsket frekvens,
bare 1MHz væk er der hele 45dB dæmpning,
I dag er planen at forsøge at efterligne problemet med en kraftig jammer
tæt på modtageren, jeg vil se hvor tæt den skal ligge på, både afstand, styrke, og frekvensmessigt for at levere noget der ligner det vi oplevede sidst, så vil jeg indsætte filteret, og se hvor meget dette løser problemet. mere om dette senere.

  • 0
  • 0

så står filteret her foran mig, det er et dobbelt cavitets filter, som netop er fin justeret ind til båndpass på ønsket frekvens, bare 1MHz væk er der hele 45dB dæmpning, I dag er planen at forsøge at efterligne problemet med en kraftig jammer tæt på modtageren, jeg vil se hvor tæt den skal ligge på, både afstand, styrke, og frekvensmessigt for at levere noget der ligner det vi oplevede sidst, så vil jeg indsætte filteret, og se hvor meget dette løser problemet. mere om dette senere.

Meget, spændende - fortæl endelig om det her på bloggen, hvis du når frem til nogle interessante resultater.

  • 0
  • 0

... under sådan en raket? Jeg ved det lyder simpelt, men jeg er faktisk lidt spændt på om der kommer måledata ud for temperaturen inde i Betty.

/David

  • 0
  • 0

... under sådan en raket? Jeg ved det lyder simpelt, men jeg er faktisk lidt spændt på om der kommer måledata ud for temperaturen inde i Betty. /David

De måler også på lydtryk - dvs om der skal gøres noget ekstra i den færdige kapsel for at dæmpe lyd sådan at astronautens hørelse ikke bliver beskadiget.

Det blev nævnt i en af de lange videoer for nogen tid siden.

  • 0
  • 0

... under sådan en raket? Jeg ved det lyder simpelt, men jeg er faktisk lidt spændt på om der kommer måledata ud for temperaturen inde i Betty. /David

Nej. Raketten brænder kun omkring et sekund og fartvind til køling kommer vist ikke til at mangle :-)

  • 0
  • 0

Du kommer også til at lytte på den ønskede frekvens, når i kommer ud på vandet, for hvis det forstyrrende signal ligger på samme frekvens, som i bruger, kan du komme med alle de filtre du vil.

  • 0
  • 0

Brændtid 4.5 sek.

Det er meget begrænset varme der ramme kapselen alligevel.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

>Du kommer også til at lytte på den ønskede frekvens,
>når i kommer ud på vandet,

Støjer vand da ?

> for hvis det forstyrrende signal ligger på samme frekvens,
> som i bruger, kan du komme med alle de filtre du vil.

Godt set, hvis Sputnik ikke støjer ved test i Nexø,
støjer den nok heller ikke ude i rum sø :-)
Der er kun foredele ved at være langt væk fra alting, dvs afstanden til ukendte og ukontrolerbare støjkilder bliver også stor, derved bliver det ønskede signal markant kraftigere end det der støjer.
Hvis det i mod alt held og uheld, skulle vise sig at støjen rammer lige spot-on, så har jeg endnu et trick i ærmet, nemlig at sætte en attenuator på modtager antennen og skrue tilsvarende op på sende siden.

  • 0
  • 0

Har det nogensinde i rumfartens historie, været nødvendigt at skyde kapslen af ?

Eller er det better safe than sorry modellen... (ikke at jeg ville ønske at sidde øverst alligevel :O)

Er der nogen der ved om Rumfærgerne nogensinde har haft brug for deres svævebane, væk fra rampen ?

Held og lykke i weekenden, jeg glæder mig meget til at følge med...

Bo

  • 0
  • 0

erstater basalt set det C-130 Herkules fly vi ikke kan låne til testdrop. Ved du hvor lidt sådan en raket koster i forhold til en flyvetime ? Sekundært kan den også bruges som LES.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

I toppen af Les-motoren på Orions Launch Abort system kan man se en række flammer, der vel er en form for styring af raketten til at forhindre den i at lave en skæv bane under starten. Er det ikke korrekt? og er det almindeligt at man har den her slags støtteraketter for at sikre den laver en fin bane opad og lidt til siden?

  • 0
  • 0

I toppen af Les-motoren på Orions Launch Abort system kan man se en række flammer, der vel er en form for styring af raketten til at forhindre den i at lave en skæv bane under starten. Er det ikke korrekt?

Det er mere avanceret end som så, idet denne buket af raketter sørger for korrekt orientering af kapslen. Herunder også en 180 grader rotation (pitch/yaw), så den får kapselbunden fremad i banen inden faldskærmene udløses.

  • 0
  • 0

Har det nogensinde i rumfartens historie, været nødvendigt at skyde kapslen af ?

Ja, under en Soyuz opsendelse i 1983 blev besætningen reddet fra en raket der eksploderede på startrampen.

Er der nogen der ved om Rumfærgerne nogensinde har haft brug for deres svævebane, væk fra rampen ?

Ikke mig bekendt. Rumfærgen har heller aldrig nået at bruge nogle af sine abort modes eller crew escape system under flyvning.

  • 0
  • 0

Bo Halle:

Har det nogensinde i rumfartens historie, været nødvendigt at skyde kapslen af ?

Både ja og nej. Ikke en bemandet kapsel.

Mercury-Redstone-1 boosteren slukkede sine motorer pga. kabler, der blev trukket ud i forkert rækkefølge. Dermed faldt systemet et par tommer tilbage på rampen, hvilket kunne have været fatalt og ved en bemandet flyvning burde have udløst LES. Kapslen fik imidlertid signal som om boosteren var slukket nominelt, hvorfor den afskød selve LES-raketten; men altså uden kapsel. Da kapslen befandt sig tæt ved Jorden (!) udløstes dens droque-skærm. Da der ikke kom træk på denne, udløstes også reserveskærmen. Alt i alt kom det til at ligne en bordbombe.

Eller er det better safe than sorry modellen...

Som Peter anfører ovenfor.

Er der nogen der ved om Rumfærgerne nogensinde har haft brug for deres svævebane, væk fra rampen ?

Det har de ikke. (Men escape fra kabinen har været initieret i de situationer, hvor man har haft main engine shut-down.)

  • 0
  • 0

Det er nu ikke helt korrekt, rumfærgeprogrammet har haft en del aborts.

Mener der har været ca. 5 pre-launch aborts på pad'en, altså hændelser hvor SSME'erne har været startet, med abort før SRB'erne tænder. Derudover var der også STS-51F's ATO (Abort To Orbit), som var en reel in-flight abort, omend missionen kunne gennemføres i et lavere kredsløb.

  • 0
  • 0

I toppen af Les-motoren på Orions Launch Abort system kan man se en række flammer, der vel er en form for styring af raketten til at forhindre den i at lave en skæv bane under starten. Er det ikke korrekt?

Det er helt korrekt.

og er det almindeligt at man har den her slags støtteraketter for at sikre den laver en fin bane opad og lidt til siden?

Nu findes der jo meget få af de her systemer, så hvad der er "almindeligt" er lidt svært at sige. Mercury havde det ikke, Soyuz vist heller ikke, hvorimod Apollo havde det og Orion har det så også. CS's LES system har det ikke :-)

  • 0
  • 0

Mener der har været ca. 5 pre-launch aborts på pad'en, altså hændelser hvor SSME'erne har været startet, med abort før SRB'erne tænder. Derudover var der også STS-51F's ATO (Abort To Orbit), som var en reel in-flight abort, omend missionen kunne gennemføres i et lavere kredsløb.

Abort efter SSME start men før lift off har der været en del af, det var nu ikke dem jeg tænkte på. ATO på 51F var jeg ikke bekendt med.

  • 0
  • 0

og nu da TV2 ankommer med sende udstyr, så er der endnu flere muligheder for frekvens overlap og støj - men det har I vel styr på. Slutteligt. Klø på CSS, jeres amatøroptagelser vil være endnu mere værdsatte af os faste tilhængere end TV2's optagelser.

Mon ikke troldmanden har mandat til at trylle TV2 på land, hvis de igen skulle forstyrre for meget. Ja for den sag skyld hvis CSS television network bliver forstyrret. CSS sender da i det mindste ikke reklamer og uinteressante nyheder.

Held og lykke med det hele. Vi tror på jer!

Mvh
Morten

  • 0
  • 0

Kosmonauterne trak efter sigende 20G under aborten. I hvilken størrelsesorden forventes LES/TDS at ligge på?

Omkring 8G.

  • 0
  • 0

Det er nu ikke helt korrekt, rumfærgeprogrammet har haft en del aborts.

Hvad er ikke korrekt?

Der blev spurgt til brugen af svævebanen, og den har ikke været brugt i skarpe situationer. Som sagt har crew escape "rutinemæssigt" været initieret ved main engine shut-down, men der har ikke været grund til at fortsætte til svævebanen.

Engine shut-down på pad er sket adskillige gange og er en hensigtsmæssig ting, da det sparer en mission. Blandt andet da jeg selv skulle have noget med op (T -3 sek) og ugen efter (T -1.5 sek).

  • 0
  • 0

Hvad er ikke korrekt?

Hvis man nu gad at ulejlige sig til at læse hvad der rent faktisk blev sagt, så ville den skarpsindige læser indse at det der refereres til var følgende udsagn fra Thomas:

Rumfærgen har heller aldrig nået at bruge nogle af sine abort modes eller crew escape system under flyvning.

STS-51F var i allerhøjeste grad en excercits af ATO, ligesåvel som alle post-SSME ignition aborts behandles efter PAVS (Pad Abort and Vehicle Safing) checklisten.
Længere er den sådan set ikke...

  • 0
  • 0

Ikke mig bekendt. Rumfærgen har heller aldrig nået at bruge nogle af sine abort modes eller crew escape system under flyvning.

STS-51-L Challenger kunne godt have brugt noget... Var rumfærgen specielt dårligt designet eller det generelt umuligt at overleve fejl hvor rakettens struktur bryder sammen?

  • 0
  • 0

MB:

Hvis man nu gad at ulejlige sig til at læse hvad der rent faktisk blev sagt, så ville den skarpsindige læser indse at det der refereres til var følgende udsagn fra Thomas:

Det er muligt at jeg ikke er skarpsindig, men du tager fejl i din antydning om, at jeg ikke gider læse, hvad der skrives.

Jeg mener også, at jeg spurgte pænt til, hvad du mente var ukorrekt; endda uden personlige stikpiller, som du benytter.

Derimod citerede du ikke Thomas for, hvad du fandt ukorrekt. Så kan du ikke fortænke nogen i at blive i tvivl om, hvad du henviser til.

Du er også for meget kryster til at stå frem med dit navn.

  • 0
  • 0

Trykprøvning af civ. ing. Christian Ravn blev afsluttet her sent.

Hvad er designet sprængtyk for sådan en fætter og hvor meget blev han testet til?

Nej, spøg til side - held og lykke med LES/TDS, jeg håber alt flyver pænt og folder sig ud som det skal.

  • 0
  • 0

STS-51-L Challenger kunne godt have brugt noget... Var rumfærgen specielt dårligt designet eller det generelt umuligt at overleve fejl hvor rakettens struktur bryder sammen?

Challenger er en lang og tåkrummende historie, jeg kan anbefale Claus Jensens bog "Challenger et teknisk uheld", hvis du ikke kender den. På de første flyvninger, STS-1 til STS-4 var der kun to besætningsmedlemmer ombord og rumfærgen (Columbia) var udstyret med katapultsæder. De blev dog fjernet af plads og vægthensyn da antallet af besætningsmedlemmer blev øget.

  • 0
  • 0

Hvad er designet sprængtyk for sådan en fætter og hvor meget blev han testet til?

En alm. plug.

Vi fik ikke aflæst slut-trykket; men han ringede senere hjem fra Tokyo.

  • 0
  • 0