'Nuff said?

'Nuff said?

Ja, du har sagt alt rigeligt til at afsløre dit snævertsyn.

Det sker stadig at retskafne hæderlige M/K'er bliver valgt på ting, Jacob Haugaard f.eks, men det er desværre en klar undtagelse.

Han lovede at stille forslag om medvind paa cykelstierne. Hvem ville stemme i mod et saadan forslag? Og det ville være gaaet verden rundt, at folketinget kunne tage en spøg.

Røde lejesvende på DR:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/09/14...
(er ikke kun kapitalstærke der styrer medierne)

Ellers thumbs op for dette indlæg - savner også bedre afgrænsninger og gennemskuelighed i det virvar der kunne kaldes "staten".

Røde lejesvende på DR:

Der er altså himmelvid forskel på nogle enkelte forsagere hos DR og på den systematiske skævvridning af faktuelle nyheder som Fox News kører i USA.

USA er et ualmindeligt dårligt eksempel på magtens tredeling. Se på Frankrig hvis man mener det alvorligt. I USA er det nærmere magtens 50-deling.

Frankrig er også meget konsekvent med hensyn til religion i det offentlige rum. Der må ikke undervises i religion i folkeskolerne. Til gengæld får ungerne fri onsdag eftermiddag (bemærk onsdag, ikke fredag, lørdag eller søndag) og så kan forældrene sende deres unger i "søndagsskole" hvis de ønsker det.

Som udgangspunkt er jeg enig i den bagvedliggende præmis, PHK, men jeg vil påstå, at særligt USA lider under en mangel på magtens tredeling. Dommere til den føderale højesteret er politisk valgt ligesom de højerestående embedsmænd i den føderale regering. Dvs. et klart brud på magtens tredeling.

I Danmark, derimod, bliver hverken dommere eller embedsmænd "valgt" på baggrund af deres politiske overbevisning, men udenlukkende på baggrund af deres merit.

Det eneste sted, hvor jeg kan se, at der sker et brud på magtens tredeling i Danmark, er, at ministrene stadig kan være medlemme af Folketinget.

Jeg ser derfor meget gerne, at du udbygger din påstand, da jeg er oprigtigt interesseret i at vide, hvad du ligger til grund for den.

Dbh,
Mikael

[quote]Det sker stadig at retskafne hæderlige M/K'er bliver valgt på ting, Jacob Haugaard f.eks, men det er desværre en klar undtagelse.

Han lovede at stille forslag om medvind paa cykelstierne. Hvem ville stemme i mod et saadan forslag? Og det ville være gaaet verden rundt, at folketinget kunne tage en spøg.[/quote]
Han sagde også at hvis arbejde er sundt så giv det til de syge. Det forekomme da at være blevet main stream politik for tiden j.vnf. Mette Frederiksen.

Som udgangspunkt er jeg enig i den bagvedliggende præmis, PHK, men jeg vil påstå, at særligt USA lider under en mangel på magtens tredeling. Dommere til den føderale højesteret er politisk valgt ligesom de højerestående embedsmænd i den føderale regering. Dvs. et klart brud på magtens tredeling.

Nej, det er netop en demonstration af tredelingen: Udnævnelserne er et af de instrumenter politikerne har til at holde domstolene i ave.

I Danmark, derimod, bliver hverken dommere eller embedsmænd "valgt" på baggrund af deres politiske overbevisning, men udenlukkende på baggrund af deres merit.

host OK, så siger vi det. Men hvis du får chancen, så prøv at snakke med jurister der har arbejdet for f.eks. landsretten. Jeg kender et par stykker der ikke vil være enige med dig.

Det er netop et problem at udnævnelsen af dommere er totalt uigennemsigtig for udenforstående.

Det eneste sted, hvor jeg kan se, at der sker et brud på magtens tredeling i Danmark, er, at ministrene stadig kan være medlemme af Folketinget.

Hvad med at politiet er underlagt indenrigsministeriet? At den offentlige anklager er underlagt samme ministerium som ansætter dommerne? At en af de mest magtfulde foreninger i Danmark - KL - er uden for enhver form for demokratisk kontrol?

Listen er stort set endeløs.

Nej, USA er ikke perfekt. Men Danmark er i denne sammenhæng en bananrepublik i sammenligning.

Danmarks Riges Grundlov § 3

Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Man kan vel ikke forvente demokratiske strukturer i et kongedømme som i et rigtigt demokrati.

Danmarks Riges Grundlov § 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. Man kan vel ikke forvente demokratiske strukturer i et kongedømme som i et rigtigt demokrati.

Hej Peter

Tak for dit indspark, men jeg vil vove at være så fræk at påstå, at ingen tager Danmarks Riges Grundlovs §3 seriøst.

Jeg leder derfor ikke efter teoretiske grundlag, men reelle grundlag. Vi kan alle meget hurtigt blive enig om, at vores grundlov er utilsvarende, men siden vores monarki ingen reel rolle (foruden ifm. konge- og dronningerunder samt udpegelse af en forhandlingsleder, som alligevel blot er proformahandlinger) spiller i vores demokrati.

Dbh,
Mikael

Nej, USA er ikke perfekt. Men Danmark er i denne sammenhæng en bananrepublik i sammenligning.

Jeg ville ikke bruge udtrykket "bananrepublik", selv Saxo-bank har måtte erkende at det er begrænset hvad man kan købe sig til.

Men ja, de ovenævnte eksempler er i store træk problemet.

Det store problem er hvordan man får de forskellige dele af et lands styre til at holde hinanden i ave og hvordan se om det også sker i praksis.

Det sidste har traditionelt sket igennem pressefrihed, helt uden nogen formel plads i grundlovene men med den deroute aviser og andre nyhedsformidlere er ude i, er det ikke en langtidsholdbar løsning.

En af de helt centrale konflikter er prisen: Når den lovgivende magt laver en lov, har de en arbejdsbyrdekonsekvens for administration, politi og domstole.

Det er fundamentalt forkert at Folketinget kan fordoble vores lovmængde, uden at betale prisen i form af vælgerstraf for højere skat til at håndhæve lovene.

Det er derfor store dele af færdelseloven kun gælder hvis der er en betjent i nærheden, derfor udlændingestyrelsens kundebetjening er skandaløs, grænsende til det kriminelle og derfor domstolene er ubrugeligt langsomme og derfor i praksis utilgængelige for borgerne til løsning af konflikter.

En indlysende måde at løse dette på, er at definere basale kvalitetskrav til administrationen, retsplejen og politiarbejdet i grundloven og indføre at alle underskud på kommuners, regioners og statens regnskaber fuldautomatisk opkræves over skatten i det næstfølgende skatteår, hvad enten politikernen bryder sig om det eller ej.

På den måde vil dårligt politisk håndværk direkte afspejles i trækprocenten og derfor formodentlig i vælgernes overvejelser inden de sætter et kryds.

Hej Mogens

Tak for dit spændende indlæg!

Nej, det er netop en demonstration af tredelingen: Udnævnelserne er et af de instrumenter politikerne har til at holde domstolene i ave.

Politikerne skal jf. magtens tredeling netop ikke holde domstolene i ave via udnævnelser, da man derved får en domstol, der ikke er uafhængig af den lovgivende magt. Derved sker der et brud på magtens tredeling.

*host* OK, så siger vi det. Men hvis du får chancen, så prøv at snakke med jurister der har arbejdet for f.eks. landsretten. Jeg kender et par stykker der ikke vil være enige med dig.

... jamen, hvad siger de jurister så? Lad det endelig komme frem i lyset, så vi ikke blot skal diskutere indholdsløse påstande.

Det er netop et problem at udnævnelsen af dommere er totalt uigennemsigtig for udenforstående.

Det har intet med magtens tredeling at gøre, med al respekt.

Dbh,
Mikael

Danmark er et organisationsvælde, hvor den demokratiske institution, de politiske vælgerforeninger delvist er sat ud af spillet. Dels er organisationerne meget dygtige til at underbygge deres politiske dagsorden, ved hjælp af eksperter og diverse undersøgelser, dels mangler de politiske vælgerforeninger opbakning i befolkningen. Hvad er ide politik idag?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

[quote]Nej, det er netop en demonstration af tredelingen: Udnævnelserne er et af de instrumenter politikerne har til at holde domstolene i ave.

Politikerne skal jf. magtens tredeling netop ikke holde domstolene i ave via udnævnelser, da man derved får en domstol, der ikke er uafhængig af den lovgivende magt. Derved sker der et brud på magtens tredeling.
[/quote]

Det er bestemt ikke uproblematisk, jvf. USAs højesterets polarisering.

Men på den anden side har jeg svært ved at se nogen bedre løsning, direkte valgte dommere har jeg ikke mod på.

Jo, lad os dog få nedlagt dette samfund, jo hurtigere, jo bedre!

Og lad os starte tilintetgørelsen med en grundlovsændring!

Jeg vil æde en gammel hat på at så længe det er dette parti der er den førende fortaler for en ny grundlov, så skal flertallet af os ikke nyde noget:
http://blogs.jp.dk/reaktionaer/2012/08/23/...

Danmark er et organisationsvælde, [...]

Vi har mange problemer i Danmark, men det er vigtigt at vælge på hvilket niveau de skal løses.

Jeg er en stor tilhænger af princippet om "solskin som den bedste desinfektion" så på grundlovsniveau tror jeg kun vi behøver at kræve at alle former for donationer, rabat, sponsorater, assistance og konkret hjælp til politiske kampagner, organisationer og kandidater skal offentliggøres. Fra valget udskrives til valget er endeligt godkendt med maksimalt 3 dages forsinkelse, resten af tiden ved udgangen af hver måned.

På den måde kommer man ikke i konflikt med forenings- og yttrings-friheden og vælgerne får et optimalt grundlagt for at finde ud af hvem det egentlig er der taler.

Jeg vil æde en gammel hat på [...]

Jeg troede egentlig det var gået af mode...

(http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-438...)

Men kan vi ikke lige lægge alle de der primitive "mit hold vs. dit hold" floskler til side og koncentrere os om hvilke spilleregler det er vi som folk bør sætte for alle vores politikere ?

Det kan jo så være et ide politisk oplæg til vælgerforeningerne.

Venlig hilsen Peter VInd Hansen

Stikprøvekontrol af vedtagelser i folketinget. Randomiseret udvalg af folketingsbeslutninger sendes til godkendelse af "folket".

En af de helt centrale konflikter er prisen: Når den lovgivende magt laver en lov, har de en arbejdsbyrdekonsekvens for administration, politi og domstole. Det er fundamentalt forkert at Folketinget kan fordoble vores lovmængde, uden at betale prisen i form af vælgerstraf for højere skat til at håndhæve lovene. Det er derfor store dele af færdelseloven kun gælder hvis der er en betjent i nærheden, derfor udlændingestyrelsens kundebetjening er skandaløs, grænsende til det kriminelle og derfor domstolene er ubrugeligt langsomme og derfor i praksis utilgængelige for borgerne til løsning af konflikter. En indlysende måde at løse dette på, er at definere basale kvalitetskrav til administrationen, retsplejen og politiarbejdet i grundloven og indføre at alle underskud på kommuners, regioners og statens regnskaber fuldautomatisk opkræves over skatten i det næstfølgende skatteår, hvad enten politikernen bryder sig om det eller ej.

Jeg ville foreslå et punkt i grundloven hvor alle love får tilknyttet en udløbsdato (1-3-5 års intervaller), herefter skal loven tages op igen og stemmes igennem for at fortsætte. Dermed ryger arbejdsbyrden tilbage på politikerne hvis de laver for mange og for dårlige love, og gamelt nonsens vil hurtigere bliver ryddet op.

ps. det parti du elsker at kritisere (og også her i debatten fik flettet lidt kritik ind af) - de er jo netop fortalere for at simplificere og reducere lovmængden.

Jeg ville foreslå et punkt i grundloven hvor alle love får tilknyttet en udløbsdato (1-3-5 års intervaller)

Det forslag kan jeg hurtigt stille mig bag.

At et parti siger de går ind for X, Y eller Z i valgkampen er ikke det samme som at de vil gøre noget i den stil skulle de få magten. (Bilag 1: AFR regeringens løfter om forenkling og retfærdighed)

[quote]Nej, det er netop en demonstration af tredelingen: Udnævnelserne er et af de instrumenter politikerne har til at holde domstolene i ave.

Politikerne skal jf. magtens tredeling netop ikke holde domstolene i ave via udnævnelser, da man derved får en domstol, der ikke er uafhængig af den lovgivende magt. Derved sker der et brud på magtens tredeling.[/quote]

"Checks and balances" er helt grundlæggende for at magtens tredeling fungerer. Jeg foreslår du læser op på emnet.

[quote]*host* OK, så siger vi det. Men hvis du får chancen, så prøv at snakke med jurister der har arbejdet for f.eks. landsretten. Jeg kender et par stykker der ikke vil være enige med dig.

... jamen, hvad siger de jurister så? Lad det endelig komme frem i lyset, så vi ikke blot skal diskutere indholdsløse påstande.[/quote]

Essentielt set, at dommerne er nogle dovne rygklappere der trækker sagerne så langt de kan, for at sikre de ikke bliver arbejdsløse. Og at jurister og advokater der er lidt for friske ikke skal regne med at blive inviteret ind i kredsen.

[quote]Det er netop et problem at udnævnelsen af dommere er totalt uigennemsigtig for udenforstående.

Det har intet med magtens tredeling at gøre, med al respekt.
[/quote]

Hvis du er enig i, at magtens tredeling bla. skal være med til at skabe gennemsigtighed (jf. "checks and balances" igen), så har det ALT med det at gøre.

Hvad med at politiet er underlagt indenrigsministeriet? At den offentlige anklager er underlagt samme ministerium som ansætter dommerne?

Regeringen og dens ministre ER den udøvende magt, som blandt andet styrer de organer, som repræsenterer samfundets monopol på lovlig magtudøvelse, eg politi og hær.

Det er et større problem, at domstolene indtil ca år 2000 var underlagt justitsministeriet. Selvom domstolsstyrelsen nu ER formelt uafhængig, så det ikke sikkert at dedt fungerer sådan i praksis endnu.

Så vidt jeg er orieenteret, så er nogen typer af embeder direkte folkevalgte (lokale politichefer og statsadvokater mv), mens fx føderale dommere udnævnes på livstid. Denne udnævnelse sker af den udøvende og den lovgivende magt i forening efter regler, der ikke er lette at forstå for fx danskere.

Så vidt jeg er orieenteret, så er nogen typer af embeder direkte folkevalgte (lokale politichefer og statsadvokater mv),[...]

Det er forskelligt fra stat til stat og det er meget forskelligt hvor godt det virker i praksis.

Nogle steder vælger man sågar den kommunale rotte, katte & hundefanger.

Man kan argumentere at på den måde har folk de magtmennesker de selv har valgt, men der er helt klart brug for en "overmagt" der kan gribe ind når f.eks et racistisk hvidt område vælger en sheriff der systematisk anholder og chikanerer alle farvede personer.

Der er med andre ord udfordringer nok i at skrive en ny grundlov, men den største har hidtil været at få politikerne til at indse, at det er i både landets, folkets og deres egen interesse at komme igang.

Som PHK jo godt ved, indeholder regeringsgrundlaget følgende passus:

[b]Grundlovskommission[/b] Det er regeringens opfattelse, at Danmark har brug for en ny diskussion om grundloven. Regeringen vil tage initiativ til brede drøftelser med alle Folketingets partier om et kommissorium for nedsættelse af en grundlovskommission.

Den indrømmelse er da et væsentligt fremskridt, sammenlignet med tidligere udspil a la "hvis vi overhovedet skal lave nogen ændringer, skal det være at man max. må betale 50 % i skat!".
Nu mangler vi bare at regeringen får fingeren ud, men efteråret jo booket godt op... måske efter finansloven?

jeg vil vove at være så fræk at påstå, at ingen tager Danmarks Riges Grundlovs §3 seriøst.

Jeg vil vove at sige at ingen tager grundloven seriøst, punktum. Og godt det samme, for ifølge grundlovens § 14 er Danmark et diktatur, hvor kongen til hver en tid kan afsætte regeringen. At kongen ikke har forsøgt dette siden Påskekrisen i 1920, ændrer ikke på at det er muligt den dag idag (på trods af den mellemværende massive grundlovsrevision i 1953). Så sent som i 2009 blev lignende fortidslevn i den canadiske grundlov brugt til at sætte det parlament ud af spillet.

(Den eneste paragraf i grundloven, jeg personligt har set en myndighed tage seriøst, er § 63, stk. 1, om at man skal betale udeståender til staten mens de sylter, undskyld, behandler ens klagesag.)

Jeg vil vove at sige at ingen tager grundloven seriøst, punktum. Og godt det samme, for ifølge grundlovens § 14 er Danmark et diktatur, hvor kongen til hver en tid kan afsætte regeringen. At kongen ikke har forsøgt dette siden Påskekrisen i 1920, ændrer ikke på at det er muligt den dag idag (på trods af den mellemværende massive grundlovsrevision i 1953). Så sent som i 2009 blev lignende fortidslevn i den canadiske grundlov brugt til at sætte det parlament ud af spillet.

Kongen kan muligvis med $14 afsætte en regering, men han kan næppe indsætte en ny uden at $15 kommer i vejen for at den kan tiltræde.

Dvs kongen kan kræve at der afholdes nyvalg, hvorefter han er nødt til at leve med den regering det resulterer i?

"Checks and balances" er helt grundlæggende for at magtens tredeling fungerer. Jeg foreslår du læser op på emnet.

Hej Mogens

Ikke fordi jeg ønsker at argumentere for argumenationens skyld, men jeg mener, at du tager helt fejl.

For det første er "checks and balances" et amerikansk begreb, der ikke har en sammenlignelighed med et dansk ditto.

Desuden har jeg netop læst mine noter igennem til Peter Germers "Statsforfatningsret", og der står ingen steder, at det er hensigten eller realiteten, at den lovgivende magt skal "holde den udøvende magt i ave" via politiske udnævnelser. I stedet har jeg netop noteret, at dommerne skal være ("er") uafhængige af udefrakommende pres, at de alene ved deres kald skal rette sig efter loven, og at dommerne skal sikres imod generelle overgreb fra staten. Altså den organisatoriske, private og funktionelle uafhængighed.

Hvis du virkelig ønsker at diskutere begrebet, så foreslår jeg derfor, at du bør læse op på begrebet.

Dbh,
Mikael

PS: Til information har jeg forsøgt at finde offentlig information, der enten kunne støtte min eller din påstand, men uden held. Alle er velkommen til at byde ind, hvis I kan finde et definitivt svar hos fx Danmarks Domstole (domstol.dk), Justitsministeriet, Folketinget eller lignende.

Danmarks Riges Grundlov § 3 Man kan vel ikke forvente demokratiske strukturer i et kongedømme som i et rigtigt demokrati.

Papir er taknemmeligt, og så længe folket tillader, at systemer må beskytte sig selv via selvopfundne mekanismer (statslige + kommunale nævn, råd etc.), der kun er administrative men ikke 'rigtige' domstole, så har vi jo endnu ikke etableret magtens tredeling.

Nærmest er vel kun en todeling - borgeren mod systemet :)

Klage over en kommunens eller statslig afgørelse skal da sendes til den man klager over (....nævn, ....råd etc.), og først efter 1-2 led kan klagen indbringes for den laveste retsindsats.

Jeg vil mene det mere ligner en variant af oplyst enevælde, der er Kafkas 'Processen' værdig - udgivet i 1925.

"Man er underlagt mægtige og anonyme kræfter, som skalter og valter med én efter forgodtbefindende".

For det første er "checks and balances" et amerikansk begreb, der ikke har en sammenlignelighed med et dansk ditto.

Det er korrekt at den formulering er USAnsk. Benjamin Franklin stjal selve ideen fra Frankrig.

Desuden har jeg netop læst mine noter igennem til Peter Germers "Statsforfatningsret", og der står ingen steder, at det er hensigten eller realiteten, at den lovgivende magt skal "holde den udøvende magt i ave" via politiske udnævnelser.

Nej, ikke I Danmark, hvor dommere kan fyres.

I USA hvor dommere i princippet kun kan fyres efter at være dømt kriminelle eller umyndiggjorte, er det noget andet.

Se også ansættelsesvilkår i den europæiske domstolsstruktur, herunder særligt revisionsretten.

I USA hvor dommere i princippet kun kan fyres efter at være dømt kriminelle eller umyndiggjorte, er det noget andet.

Synes du det er en god ting?

Jeg tænker på at USA's højesteret notorisk er en kamp mellem de politiske fløje og for nogen ømfindige - særligt de religions-orienterede, så som abort og undervisning i kreationisme har det flere gange afhænget af hvornår hvilke dommere dør i forhold til hvilke præsidenter, kan udnævne en erstatning.

Senest med om George Bush jr. nåede at gå af som præsident før den aldrende liberale dommer John Paul Stevens døde. (han gik så selv af)

Det var særdeles afgørende for højesterets holdning til forfatningens erklæring:
"Congress shall make no law respecting an establishment of religion, or prohibiting the free exercise thereof ...."
... og hvad den betød for om man måtte undervise i kreationisme i biologi-timerne i USA.

Jeg tænker på at USA's højesteret notorisk er en kamp mellem de politiske fløje [...]

Hvis jeg nu skal være brutalt ærlig, så er højesteretten nok det der virker bedst i USA overhovedet.

Problemet er i stort omfang at folk prøver at vedtage politik med højesterets hjælp og at de har været dumme nok til at plumpe i nogle gange.

Dødstraf eller ej ? Det er et politisk spørgsmål og det bør egentlig afgøres ved en tilføjelse til deres grundlov.

Men indtil da, prøver både fortalere og modstandere at bruge højestretten til via juridisk spidsfindige manøvre at gøre det hhv. svære eller lettere at henrette folk.

Scalia får mange tæv for hans "originalist" holdning, men hvis man læser hvad manden siger og skriver, så handler utroligt meget af det om at undgå at der bliver ført politik fra dommerbænken.

Våbenrettigheder ? Hvis de skal forandres er det ikke af højesteret og det har manden jo 100% ret i: Lav en grundlovsændring, ligesom man gjorde sidst hvor man pillede ("second ammendment!")

Så nej, jeg ville faktisk elske hvis vi havde en højesteret i Danmark der påtog sig opgaven med at dømme om love overholdt grundloven og menneskerettighederne.

Danmarks Riges Grundlov § 3

Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Citat Mikael Valsted Sørensen
-----"Hej Peter
Tak for dit indspark, men jeg vil vove at være så fræk at påstå, at ingen tager Danmarks Riges Grundlovs §3 seriøst"-------

Hej, tillad mig at være total uenig med Dig.
Jeg mener at §3 karakteriserer kvaliteten af grundloven, kvaliteten af den demokratiske struktur i Danmark. Hvis den ikke tages alvorlig, hvorfor skal man så tage resten alvorlig?

Weimarrepublikkens grundlov gav statsoverhovedet en lignende magtfylde som i § 3. Med et stykke papir og tre underskrifter blev forfatningen helt officielt sat ud af funktion, med et forfærdeligt diktatur som følge og over 50 mio døde og Europa i ruiner.

Den nuværende grundlov sætter menneskerettighederne og Tysklands demokratiske struktur i fokus. §79 GG nævner de såkaldte evighedsparagrafer, som intet nok så stort flertal i forbundsdagen kan lave om på.

En ekstra domstol, Bundesverfassungsgericht, er specialiseret til at behandle klager, hvor nye love kommer i konflikt med grundloven. Selv om største del af parlamentarikerne forbundsdagen er jurister, så får de da med jævne mellemrun kasseret deres elendige lovgivningsarbejde. Soldater og embedsmænd aflægger ed på forfatningen og forpligter sig til at forsvare den.

Som medlem af EU er der naturligvis grænser for hvor meget Danmark i dag kan afvige fra demokratiet, men grundloven bør dog altid tages meget alvorlig. Hvordan skal indvandrere få respekt for landets love, hvis de indfødte ser det hele afslappet og accepterer ulogisk roderi?

I de oprindelige manarkier var tingene enkle - monarken udnævnte i princippet alle.

I det konstituionelle monarki gælder dette i_princippet stadig, selvom realiteten er en anden

I en republik med tredelt magt kan det ikke gælde.

Det er altid relativt let at finde ud af hvordan lovgivende og udøvende magt skal udnævnes -Den dømmende giver altid problemer.

Det svære kommer af det med uafhængigheden - hvordan sikres den lige, når det er den lovgivende og den udøvende der på en eller aanden måde tilsammen har besørget den?

ifølge grundlovens § 14 er Danmark et diktatur, hvor kongen til hver en tid kan afsætte regeringen.

Det er faktisk en af de gode ting ved den danske grundlov. Indrømmet, brugen af denne ultimative nødbremse vil sikkert medføre at den ryger ud af grundloven, men indtil dette måtte ske, så er det faktisk en god ting at enhver regering altid skal stå til ansvar overfor den aktuelle regent.

Alternativet til et svagt monarki som vi har ville være en total impotent præsident der ikke på nogen måde ville kunne levere det samme som kongehuset kan.

M

For at have en reel tredeling af magten, vil jeg mene at de forskellige instanser skal være så uafhængige som det er teknisk muligt.

• Folketinget er den lovgivende forsamling. De laver loven som regeringen og domstolen skal følge. Folketinget er folkevalgt og skal derfor stå til ansvar over for folket. For at sikre at folketinget ikke misbruger sin magt, skal domstolen godkende lovgivningen i henhold til en velformuleret grundlov, der bør sætte de yderste rammer for hvordan vores samfund er indrettet.

• Regeringen er den udøvende magt. Den skal søger for at de love som folketinget vedtager, bliver ført ud i livet. Jeg så gerne at regeringen blev valgt ved direkte valg. F.eks. folketinget beslutter sig for at der skal være 15 ministerier, folket vælger 15 personer (de 15 som får flest direkte stemmer, ikke noget med partistemmer) og disse 15 får tildelt et ministerium efter rækkefølge som jo er besluttet af folketinget. (evt. de næste 5 i rækken som suppleant hvis en minister forlader embedet i utide). Regeringen kan komme med forslag til lovændringer i folketinget, men har ingen indflydelse på debatten og vedtagelsen af loven.

• Domstolen er den dømmende magt, den primære opgave er at dømme kriminelle i henhold til den lov som folketinget bestemmer. Domstolen skal ligeledes overvåge folketinget og kan på eget initiativ rejse sager hvis der foregår ulovlige forhold. Domstolen skal også overvåge ministerierne og kan ligeledes starte sager hvis ministerierne går ud over sine rammer.

En person kan ikke både være i folketinget, regeringen og/eller domstolsstyrelsen på samme tid. Et økonomisk råd, bestående af ligeligt repræsentanter fra alle tre instanser, laver budgettet for disse instanser. F.eks. skal et folketing ikke kunne forhindre en domstol i at kunne udføre sit arbejde, ved at lukke for pengestrømmen.

F.eks. folketinget beslutter sig for at der skal være 15 ministerier, folket vælger 15 personer

Meget kan vi blive enige om, men ikke dette.

Jeg ville foretrække at vi vælger en statsminister og at han selv sætter sit team.

Hvis regeringen pilles ud af Folketinget, er der ingen grund til at landets daglige ledelse skal handikappes af at ministrene ikke kan være i lokale sammen.

Desuden er der en god chance for, at vi kunne få ministre der faktisk havde noget relevant erhvervserfaring hvis statsministeren får lov til at sammensætte holdet, det er der ingen far for hvis vælgerne skal sætte teamet.

Giv Folketinget vetoret: Folketinget har 5 hverdage til at mønstre et 2/3 flertal, hvis ikke er udnævnelsen godkendt.

Scalia får mange tæv for hans "originalist" holdning, men hvis man læser hvad manden siger og skriver, så handler utroligt meget af det om at undgå at der bliver ført politik fra dommerbænken.

Det er muligt, men det er ikke alle dommere der tager det så tungt eller er enige i hvad der er politik.
Lige netop vedr. "The Establishment Clause" er balancen mellem et sekulært samfund og noget, der kraftigt minder om teokrati hårfin og kunne principielt flyttes ved at den forkerte dommer døde på det forkerte tidspunkt.

Meget kan vi blive enige om, men ikke dette. Jeg ville foretrække at vi vælger en statsminister og at han selv sætter sit team. Hvis regeringen pilles ud af Folketinget, er der ingen grund til at landets daglige ledelse skal handikappes af at ministrene ikke kan være i lokale sammen.

Forskellen er at jeg ikke ser vores regering som en politisk ledelse, men som en administrativ ledelse. Det er folketinget som vedtager den politiske retning som Danmark skal følge. Det er folketingsvalget som afgøre hvor vi skal lægge de største kræfter ind. Regeringens primære opgave er at føre loven ud i livet, at varetage den praktiske ledelse af landet. Ministeren skal ikke udforme loven. Regeringen er derfor ikke en kampplads hvor de forskellige ministerier skal kæmpe indbyrdes om midler og fastsætte en samlet politik. Den kamp kommer til at foregå i folketinget mellem de valgte partier, dog uden at den gruppe der sidder på regeringsmagten, har fri adgang til ministeriernes pengekasse...

Nej, ikke I Danmark, hvor dommere kan fyres. I USA hvor dommere i princippet kun kan fyres efter at være dømt kriminelle eller umyndiggjorte, er det noget andet.

PHK

Det samme gælder også i Danmark. Dommere kan kun afskediges, når de fylder 70 år, eller hvis de modtager en dom, som kun kan ske ved Den Særlige Klageret.

Altså nyder danske dommere samme beskyttelse som amerikanske med den undtagelse, at danske dommere kan falde for et alderskrav.

Dbh,
Mikael

[b]§ 62[/b] Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov. § 62 (Forklaring) Denne paragraf slår fast, at [i]domstolene skal være uafhængige af regeringen og forvaltningen[/i]. Den hænger tæt sammen med grundlovens § 3, der handler om magtens tredeling. Domstolene hører til under Justitsministeriet, men i 1998 indførte man en lov om en særlig styrelse af domstolene. Loven kaldes lov om Domstolsstyrelsen. Styrelsen har sit eget budget, og [i]forvaltningen sker uafhængigt af Justitsministeriet[/i]. (...) [b]§ 64[/b] Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder. § 64 (Forklaring) Dommerne skal kun rette sig efter det, der står i lovene. [i]Regeringen eller Folketinget kan ikke bestemme, hvordan en dommer skal dømme[/i]. Og dommerne må ikke lade sig påvirke af andre, hverken private, kolleger, foreninger, medierne el.lign. [i]Regeringen kan heller ikke afsætte en dommer[/i]. Det kan kun en anden dommer. Hvis regeringen bare kunne afskedige en dommer, ville domstolene ikke være uafhængige. For så kunne man presse dommeren i en bestemt sag ved at true ham med fyring. Af samme grund kan dommere heller ikke flyttes til andet arbejde, medmindre de selv ønsker det. Men man må godt ved lov oprette nye domstole eller lægge flere domstole sammen. Hvis det sker, kan dommeren ikke nægte at lade sig forflytte eller afskedige. Dommere kan afskediges, når de fylder 65 år. Men de skal alligevel have fuld løn, indtil de bliver 70 år. Først da skal en dommer gå af på grund af alder. Herefter kan han eller hun få tjenestemandspension.

Kilde: http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/...

Jeg mener, at det ovenstående viser ret klart, hvor uafhængige dommere er i Danmark, og hvor lidt indflydelse den lovgivende og udøvende magt har på den dømmende magt.

Jeg vil derfor også mene, at dommerne nyder lige så høj grad, hvis ikke langt højere, frihed fra indflydelse som dommerne i det amerikanske føderale system.

Dbh,
Mikael

Jeg mener, at det ovenstående viser ret klart, hvor uafhængige dommere er i Danmark,

Problemet i danmark er ikke uafhængigheden, men at folketinget kan vedtaget stort set hvad som helst, med grundlovens hjemmel, uden at der er nogen der kan gøre nogen ophævelser.

Ytringsfrihed ? I det omfang Folketinget synes det.

Privatlivets fred ? I det omfang Folketinget synes det

osv.

"Ingen over og ingen ved siden af Folketinget" er ikke nogen god ide.

Hej Mikael,

[quote]"Checks and balances" er helt grundlæggende for at magtens tredeling fungerer. Jeg foreslår du læser op på emnet.

Hej Mogens

Ikke fordi jeg ønsker at argumentere for argumenationens skyld, men jeg mener, at du tager helt fejl.

For det første er "checks and balances" et amerikansk begreb, der ikke har en sammenlignelighed med et dansk ditto.[/quote]

Det er vi helt enige om.

Og det er lige præcis dér jeg mener at problemet ligger i "den danske model": At der IKKE i dk er "checks and balances", og der derfor ikke er en reel tredeling af magten. Det medfører en række demokratiske problemer jf. det jeg har skrevet tidligere.

Problemet i danmark er ikke uafhængigheden, men at folketinget kan vedtaget stort set hvad som helst, med grundlovens hjemmel, uden at der er nogen der kan gøre nogen ophævelser. Ytringsfrihed ? I det omfang Folketinget synes det. Privatlivets fred ? I det omfang Folketinget synes det osv. "Ingen over og ingen ved siden af Folketinget" er ikke nogen god ide.

Så langt er vi sådanset enige.
Og vi kan tilføje flere af de kørende ekproprieringer (randzoner?) til listen.
Der er talrige eksempler på at grundlovens bestemmelser og grundliggende demokratiske principper er blevet "fortolket" til ukendelighed, hvis blot et flertal i folketinget ønsker det.
Og det er et alvorligt problem.

Argumenter om demokratiske principper og tredeling af magten drukner ofte i populisme eller at det blot (særligt for IT-politik) er for svært for MF'erne at forstå hvad konkvensen af deres påfund er.

Problemet i danmark er ikke uafhængigheden, men at folketinget kan vedtaget stort set hvad som helst, med grundlovens hjemmel, uden at der er nogen der kan gøre nogen ophævelser.

Ole VIg Jensens Tvindlov fra ca 1996 blev forkastet af Højesteret, da den omsider blev prøvet.

Det var meget pinligt at se hvor svært det var at få en lovs lovlighed prøvet.

Nej, ikke I Danmark, hvor dommere kan fyres.

Dommere kan fyres ved dom i henhold til kriterier fastsat i loven (dvs af lovgivende magt). De kan altså ikke fyres af den udøvende magt (ministeren). Det er ligesom i USA. (højesteretsdommere)

Dommere i Danmark udnævnes siden 1999 af justitsministeriet efter indstilling fra en uafhængig kommission hvis medlemmer er udnævnt (men ikke kan fyres) af justitsministeren.

Generelt (i USA og Danmark) kan dommere ikke fyres hvis de først er udnævnt.

Til gengæld er der forskel på hvorledes domstolene i Danmark og USA ser deres rolle i samfundet. Domstolene i Danmark er mere indstillet på at folketinget - som det folkevalgte organ - skal have vide beføjelser i forhold til grundloven mens man i USA lægger stor vægt på fortolkning af grundloven i forhold til ny lovgivning. Grundlæggende kan en lov ikke omstødes af domstolene med mindre den strider mod grundloven. Mens man meget sjældent i Danmark prøver nye love af i forhold til grundoven sker det ustandseligt i USA, nu senest i forb. med den nye sundhedslov.

På den måde har de amerikanske domstole meget større politisk betydning end i Danmark og udnævnelse af højesteretsdommere er en af præsidentens vigtigste poltiske handlinger.

Sådan opfatter jeg også forholdet.

@PHK

Du har samme opfattelse af statsministerens skatteforhold som Bo Lidegaard og har allerede dømt Troels Lund Poulsen for urent trav.
Sådan som sagen udvikler sig ville jeg være mere end forsigtig med at utrykke hvem der er skyldig eller ej........for det er kun 2009 skatteforholdet der er kommet for dagen......hvad med Stephen Kinnocks skattefradrag som HTS har nedbragt sin skat med i tiden før 2009?
Hvis en kommende statsminister snyder i skat er det noget som enhver ansvarlig skatteminister bør interessere sig for og søge oplysninger om.

Hvis TLP har overtrådt sine beføjelser og Lars Løkke Rasmussen har vist at loven blev overtrådt så har LLR også overtrådt loven ved ikke at melde forholdet til politiet.

Denne sag er for alvorlig til at politiske kandestøbere, som vi begge er, udtaler sig for kategorisk om hvad der er foregået......uden at tilføje ...det mener jeg....ihukommende at man ikke kan have sine egne fakta :o)

.hvad med Stephen Kinnocks skattefradrag som HTS har nedbragt sin skat med i tiden før 2009? Hvis en kommende statsminister snyder i skat er det noget som enhver ansvarlig skatteminister bør interessere sig for og søge oplysninger om.

Der er vel kun tale om at snyde i skat, hvis det skete uretmæssigt?
Men så vist jeg husker så er straffen for at ansvarlige ministre snyder i forhold til skattelovgivningen, at de belønnes med formandsposten til folketinget?

(Men det var selvfølgelig en borgerlig minister, og så er det noget helt andet?)

hvad med Stephen Kinnocks skattefradrag som HTS har nedbragt sin skat med i tiden før 2009?

Du kan læse skats afgørelse på politikens hjemmeside hvis detaljerne i skattesagen interesserer dig.

Det er veldokumenteret at skatteministeren blev orienteret skattesagen mens den stadig kørte, det er ikke rimelige forhold i et land der skal forestille at have en tredeligt af magten.

Efterlad venligst dine partipoliske skyklapper ved døren hvis du skal deltage i debatten her.

zip. Hvis en kommende statsminister snyder i skat er det noget som enhver ansvarlig skatteminister bør interessere sig for og søge oplysninger om. zip

Hvorfor i alverden dog det?
Og: Hvorfra skulle "enhver ansvarlig skatteminister" være klar over at en (måske) kommende statsminister (måske) skulle ha snydt i skat?

Har DU aldrig snydt i skat, Bjarke?
Eller kørt uden klippekort?
Haft lidt for megen sprit i blodet da du sad ved rattet?

Hvor synes du egentlig grænsen går for hvad en magthaver må bruge magtapparatet til mod den til enhver tid siddende opposition?

Bestem jo, Jens Haugaard, dog har jeg ikke snydt i skat ( da diskussioner med told og skat er langt dyrere, end det jeg ville kunne have snydt dem for!!! )men jeg er heller ikke ansøger til posten som statsminister.

Vi kan ikke have ministre der snyder i skat, eller har andre ulovlige lig i lasten.

Så som at lave ulykker i beruset tilstand( Hans Engel) eller en trafikminister der kørte 53 km forstærkt( Jacob Buksti ) eller andre overtrædelser som Tamilsagen( Ninn Hansen)

Du må godt have været gift adskillige gange (Krag) og være homofil eller lesbisk, men ikke pædofil (Flemming Oppfeldt) . Du må heller ikke have en baggrund som rockerbeskyttet i Køge lader det til (Henrik Sass Larsen) Men du må gerne være manio depressiv (Kampmann)

@ PHK

Jeg hørte Bo Lidegaards fremstilling og holdninger i Presselogen angående HTS skattesag.

De må savne Seidenfaden frygteligt på Politiken for substituttet er ynkeligt.
Bo Lidegaard er .......uegnet som Seidenfadens efterfølger .......mener jeg :o)

@ Jens Haugaard

Har du bevis for at Troels Lund Poulsen har gjort noget ulovligt. I det tilfælde er jeg sikker på at der en undersøgelseskommision der gerne vil høre derom.

Vi kan ikke have ministre der snyder i skat, eller har andre ulovlige lig i lasten.

Men de må gerne begå embedsmisbrug imod politiske modstandere ?

Vi kan ikke have ministre der snyder i skat, eller har andre ulovlige lig i lasten. Så som at lave ulykker i beruset tilstand( Hans Engel) eller en trafikminister der kørte 53 km forstærkt( Jacob Buksti ) eller andre overtrædelser som Tamilsagen( Ninn Hansen) Du må godt have været gift adskillige gange (Krag) og være homofil eller lesbisk, men ikke pædofil (Flemming Oppfeldt) . Du må heller ikke have en baggrund som rockerbeskyttet i Køge lader det til (Henrik Sass Larsen) Men du må gerne være manio depressiv (Kampmann)

Hov, Bjarke, du glemte AFRs bevidste målet-helliger-midlet svindel med bilag, som skatteminister. Det må man nemlig gerne, og hindrer dig ikke i at blive regeringschef, efter et lille flyverskjul i Europaparlamentet. Eller er det simpelthen aldrig sket, fordi det er så længe siden....?

[quote] Vi kan ikke have ministre der snyder i skat, eller har andre ulovlige lig i lasten.

Men de må gerne begå embedsmisbrug imod politiske modstandere ?[/quote]

Det er sikkert også i orden med kreativ bogføring (Fogh)...

Der findes ikke ret mange politikere som kan bestride posten som statsminister hvis de skal have 100% rent mel i posen, både via domstolen og alt det som de kun er beskyldt for... Eller gælder den med at hvis de bare ikke er "testet positive" så er det i orden? (mig bekendt er HTS ikke dømt for noget?)

zip @ Jens Haugaard Har du bevis for at Troels Lund Poulsen har gjort noget ulovligt. I det tilfælde er jeg sikker på at der en undersøgelseskommision der gerne vil høre derom.

Kære Bjarke,
Prøv at svare på det jeg spørger dig om.
Da det åbenbart kniber at læse til ende, forsøger jeg igen:

Hvor synes du egentlig grænsen går for hvad en magthaver må bruge magtapparatet til mod den til enhver tid siddende opposition?

Jeg har ikke antydet noget om Lund Poulsen. Og jeg kan naturligvis ikke udtale mig om din principielle holdning. Derfor spørger jeg.
Men det er [i] min [/i] holdning, at embedsmisbrug altid bør straffes; uanset partifarve.

@Eskild Nielsen:

Kongen kan muligvis med $14 afsætte en regering, men han kan næppe indsætte en ny uden at $15 kommer i vejen for at den kan tiltræde. Dvs kongen kan kræve at der afholdes nyvalg, hvorefter han er nødt til at leve med den regering det resulterer i?

Nej, §14 bemyndiger kongen til både af afsætte og indsætte regeringer som han lyster. §15 gør det muligt for Folketinget at afsætte regeringen, men som påskekrisen illustrerede, er der måder at komme uden om det på. Jeg vil henvise til Wikipedias glimrende artikel (http://da.wikipedia.org/wiki/Påskekrisen). De relevante bestemmelser i grundloven er så vidt jeg kan se uændret.

@Michel Berggren:

[quote]ifølge grundlovens § 14 er Danmark et diktatur

Det er faktisk en af de gode ting ved den danske grundlov.[/quote]
... ingen kommentarer.

Indrømmet, brugen af denne ultimative nødbremse vil sikkert medføre at den ryger ud af grundloven

Nej, som sagt, så medførte det at kongehuset brændte fingrene og ikke har turde gøre det siden, men det står stadig i grundloven. Hvilket var hele pointen med mit indlæg: Hvad nytter det at have en grundlov, når den ikke har retslig virkning?

En grundlovskommision nedsat af et bredt folketingsmandat ville jo ikke medføre store ændringer. Vi får ikke skrevet menneskerettighederne ind i grundloven, eller regler om 50 % skat, eller en opslittelse af kirke og stat, eller en afskaffelse af monarkiet. Men en opdatering af grundlovens tekst, så den bare matcher virkeligheden, ville i sig selv være et kæmpe skridt frem.

Men en opdatering af grundlovens tekst, så den bare matcher virkeligheden, ville i sig selv være et kæmpe skridt frem.

Kommer da helt an på hvor mange gummiparagraffer og smuthuller der samtidig bliver indført for at sikre at de folkevalgte kan styre landet uden at behøve spørge befolkningen... Personligt tør jeg ikke tage stilling til om en ændring af grundloven er en fordel, før jeg har set udkastet og i sidste ende den endelige lovtekst.

§15 gør det muligt for Folketinget at afsætte regeringen, men som påskekrisen illustrerede, er der måder at komme uden om det på.

Jeg mener, men kan selvfølgelig tage fejl, at §15 i sin nuværende form kon ind i grundloven i 1953 som derved omsider indskrev parlamentarismen i grundloven.

Kommer da helt an på hvor mange gummiparagraffer og smuthuller der samtidig bliver indført

Enh. Heller have gummiparagrafferne og smuthullerne sort på hvidt, end at skulle læse dem mellem linjerne.

Smuthullerne har vi alligevel. Se bare debatten om suverænitetsafgivelse ifbm. Lissabontraktaten, hvor regeringen påstod at almindelige borgere ikke har "retlig interesse" i at grundlovens suverænitetsbestemmelser overholdes (og landsretten gav dem ret!)

Jeg mener, men kan selvfølgelig tage fejl, at §15 i sin nuværende form kon ind i grundloven i 1953 som derved omsider indskrev parlamentarismen i grundloven.

Du har ret, §15 blev indført i 1953, men:
1) parlamentarismen (herunder princippet om at et mistillidsvotum medfører regeringens afgang) er jo netop langt ældre i praksis (dvs. at Danmark har lang tradition for at ignorere grundloven), og under Påskekrisen forsøgte Folketinget jo netop at afsætte den af kongen indsatte regering med et mistillidsvotum, men blev forhindret på grund af fedtspilleri mellem kongen og Folketingets formand, noget som i teorien kunne ske den dag idag.
2) alt kongen reelt ønskede i 1920 var netop et valg i utide, fordi det var politisk opportunt. Man kan diskutere det rimelige i at en regering (såsom den nuværende regering) skal kunne blive siddende i op til fire år, fordi Folketingsflertallet ikke svarer til befolkningsflertallet, men det skal under alle omstændigheder ikke være kongen, der kan føre politik ved at træffe denne beslutning.

Meget kære Jens Haugaard

Magmisbrug og magtfordrejninger er forkastlige,,,,det er grundløse ubeviste beskyldninger også, Den såkaldte bodegadomstol som åbenbart er din ledestjerne, mod en minister der prøver at passe sit resortområde.

Har Troels Lund Poulsen forsyndet sig mod dette, skal han have pedalen. No Doubt.

Men som jeg skrev til PHK så er der en del trosretninger der ikke kan forliges.

Og den som taber dette slagsmål....vi får se...er ikke bare taberen ... men også taberen.....jævnfør det konservatives nedtur siden tamilsagen.

Viser det sig at Troels Lund Poulsen har været lidt for emsig, ja så er Venstre næppe større end de konservative ved det næste valg. Omvendt så vil de eneste tibageværende socialdemokratiske parti hedde Dansk Folkeparti ved næste valg.

Jeg hørte Bo Lidegaards fremstilling og holdninger i Presselogen angående HTS skattesag. De må savne Seidenfaden frygteligt på Politiken for substituttet er ynkeligt. Bo Lidegaard er .......uegnet som Seidenfadens efterfølger .......mener jeg :o)

Var det ikke Seidenfaden der ironisk markedsførte Politiken som "feministisk bøsseævl", nu er de måske begyndt at tage det alvorligt på redaktionen :-)