OSCar?
Hedder den virkelig OSCar?
Er der ikke et ophavsretproblem med Ole Sommers Cobra-kopi?
http://www.bilhistorie.dk/Bilen.asp?id=79
MvH,
Bent.
2012-udgaven af verdens hårdeste rally sluttede i lørdags i Peru, og de gæve lettere fra Team Latvia, der stillede op med deres hybridbil OSCar eO klarede overraskende hele løbet.
Det er ingen lille bedrift, når man tænker på, at bilen har tilbagelagt 8.300 km igennem bjerge og ørkener på 15 dage i en stort set uprøvet bil med nye og komplicerede teknologier.
Men det lykkedes altså chaufføren Maris Saukans, som har deltaget i Dakar Rally seks gange tidligere, at få bilen helskindet igennem udfordringerne til en placering som nr. 77 ud af 78 sluttende, 17 timer og 58 minutter efter den vindende bil.
Det lyder måske ikke imponerende, men der var altså 171 biler med fra starten, hvoraf næsten 100 *ikke *gennemførte.
Der er endnu ikke nogen officiel udmelding fra holdet, der netop nu er på vej tilbage fra Sydamerika, men co-driveren og ingeniør hos OSCar, Kaspars Dambis, har været flittig til at opdatere sin twitterprofil. Og derfra ser det ikke ud til, at holdet har været fri for store uheld og tekniske problemer.
Listen af problemer begrænser sig til en knækket fjeder i baghjulsophænget, masser af punkterede dæk og en generator, der havde det svært i 42 graders varme, men det skulle senere vise sig, at det var fordi den tilhørende køler var stoppet til af fint sand, og problemet kunne nemt løses.
Det er ikke nogen overdrivelse, når Dakar-løbet bliver kaldt hårdt. Dødsfald er ikke unormalt, og i år døde en argentinske motorcykelrytter allerede på førstedagen, da han fik hjertestop som følger af et styrt. Også to tilskuere døde i år, da de styrtede ned med et ultralet fly, som de fulgte løbet med. I de 33 år løbet har eksisteret, er omkring 60 mennesker omkommet.
I gamle dage hed løbet Paris-Dakar, og gik ganske rigtigt fra Paris til Dakar i Senegal, men som følge af terrortrusler i Mauretanien ved årsskiftet 2007/2008, blev løbet aflyst i 2008, og siden 2009 har løbet i stedet været kørt i Sydamerika under det lettere misvisende navn Dakar Rally.
Hedder den virkelig OSCar?
Er der ikke et ophavsretproblem med Ole Sommers Cobra-kopi?
http://www.bilhistorie.dk/Bilen.asp?id=79
MvH,
Bent.
Det er flot klaret - specielt med så få break downs!
Hedder den virkelig OSCar? Er der ikke et ophavsretproblem med Ole Sommers Cobra-kopi? http://www.bilhistorie.dk/Bilen.asp?id=79 MvH, Bent.
Nej, der er med ultra lille sandsynlighed et varemærke-problem. Ophavsret gælder kun kopier af kunstneriske udfoldelser (et foto, en film, et maleri, et stykke musik). Retten til et navn hedder et varemærke. Varemærker er desuden betydeligt mere begrænsede, og er mere en beskyttelse af forbrugere end en ret til ejere. En retsafgørelse falder for det meste på om en gennemsnitlig forbruger der købte denne OSCar ville blive vildledt til at tro at han købte den af Ole Sommer.
Alene det at denne bil ikke bliver masseproduceret eller solgt til almindelige forbrugere skulle vidst afgøre sagen.
Yderligere tilhører immaterielle tvister civilretten, hvilket kræver at Ole Sommer rent faktisk lagde sag an. Det kommer ikke staten eller andre ved som med kriminalretten.

Kommentarer (3)