Det er den eneste måde at udvikle tingene på, men give også nogle "hovsaer".
Det gode er at Lærings kurven bliver stejlere for hver "ups"
Hvis der ikke sker fejl bliver der heller ikke flyttet grænser.
Men pas på: hvis Payloaden kommer i nærheden af en af KH sattelitterne eller ISS kommer der nok nogle mænd i sorte habitter med blå briller og vil tale med jer 8))
Tanken om at i kunne sende en payload til månen er facinerende, send en lego teknics bil der op , det vil da rykke grænser og løfte interessen blandt børn og teknik nørder.
Tusind gange tillykke med det fede skib, glæder mig til at læse mere om det.

send en lego teknics bil der op

Fjernstyret og med webcam, selvfølgelig.

;-)

M

.. er i orden.

Fantastisk godt blog-indlæg.

Jeg er stadig dybt forelsket i idéen med at skyde en meteorit tilbage ud i verdensrummet. Jeg kan ikke huske hvem der fremsatte forslaget til at starte med men hold da op hvor er det en smuk og underfundig tanke selvom den ikke umiddelbart tjener noget dybere formål.

Sorry! Not interested. Return to sender... :D

Jeg er stadig dybt forelsket i idéen med at skyde en meteorit tilbage ud i verdensrummet. Jeg kan ikke huske hvem der fremsatte forslaget til at starte med men hold da op hvor er det en smuk og underfundig tanke selvom den ikke umiddelbart tjener noget dybere formål. Sorry! Not interested. Return to sender... :D

Hvis man først har fanget stenen, var det da federe at tage den med hjem og ligge den ved den lille havfrue, planetariet eller et andet passende sted hvor man kunne komme og se den. :)

Eller sagt på en anden måde:
Man skal ikke smide med sten hvis man bor i et glashus, og så vidt jeg kan se er atmosfæren ret gennemsigtig :P

Diskussionen om hvorvidt man skal lave een ting ad gangen eller paralleludvikle er en velkendt problematik i flybranchen og kaldes "concurrency"

Senest har begrebet skabt en vis furore i forbindelse med udviklingen af jagerflyet F-35 (JSF). Som udgangspunkt er man nød til at udvikle parallelt for ikke at få astronomisk lange udviklingstider. Faren er omvendt at budgetterne kan eksplodere. Det kan de fordi man er nød til at lave preproduktionsserier kaldet LRIP (Low Rate Initial Production), der typisk er 10-50 stk. Dette er dyrt i sig selv, men bliver rigtigt dyrt når man opdager at en hel LRIP batch skal have en komponent udskiftet. Det skete fx med F-35B der måtte have en spante skiftet fra alu til titan og dermed brød commonality med F-35A og F-35C. Det gør avs i budgettet.

Men for CS er historien en helt anden. CS har mig bekendt endnu ikke bygget to 100% identiske versioner af noget som helst, så her behøver man kun at se på prisen af at fremstille et unikum. Og så er der dømt "fri leg på rød stue".

Ja beklager den provokerende overskrift, men jeg er ikke helt sikker på at Peter rammer essensen af Anders' spørgsmål.

For mig lyder det som om Anders søger svaret på hvorfor CS' ikke benytter en lidt mere rigoristisk tilgang til at fejlfinde og konkludere på erfaringerne fra opsendelserne.
Mange af os der holder til herinde er måske lidt farvede af den ingeniørmæssige tilgang, og fra den vinkel er det ikke altid se fornuften i jeres tilgang til problemløsning.

Hvorfor er det eksempelvis nødvendigt at ændre så mange variable på hardwarekonfigurationen fra opsendelse til opsendelse, at der stort set ikke kan drages sammenhængende konklusioner?
Man kunne jo have valgt at forsætte 1X->2X sporet med hybrid'en og så forsøge at løse oscillationsproblemet, fremfor at skifte teknologi og nu skulle genopfinde raketdesignet. Aerodynamik og dynamik med to flydende tanke ombord er jo langt fra sammenligneligt med en 1 tank's konstruktion. Der er stor forskel på delta-ændringer og redesign!

Tilsvarende kunne man jo også have fløjet endnu en Smaragd hvor man havde forsøgt at løse problemerne fra den første, istedet for at smide designet i papirkurven og proklamere at det alligevel ikke var vigtigt fordi nu skulle man kun flyve med guidance. Hvorfor så overhovedet flyve den første? Syntes svagt jeg erindrer et blog-indlæg hvor Peter lagde stor vægt på at hvis man ikke kunne bygge en passivt stabiliseret raket, så kunne man ingenting...

Jeg kan selvfølgelig godt se CS' dilemma. Det er en pokkers svær balancegang imellem at skulle lave opmærksomhedsskabende stunts som fanger den brede offentlighed og får fans til lommerne, og så være teknisk/videnskabeligt rigoristisk. Der er selvfølgelig ingen, inklusiv undertegnede, der forventer en fuldstændig teknisk/videnskabelig tilgang fra et amatørprojekt, men for f*** hvor ville det være rart at se jer bygge en raket, se den gøre noget mærkeligt, se jer drage den rette konklusion, og så se jer flyve en mere hvor i forsøger at adressere det/de fundne problemer, istedet for bare at feje dem af bordet ved at gå videre til det næste sjove projekt.

Syntes bare jeg vil give jer en reminder om at i blandt jeres supportere også har os andre, som ærgres og mister lidt af entusiasmen når argumentationen og den teknisk fornuftige tilgang halter...

Det lader til at den nuvaerende udviklingsmodel resulterede i tre ubaade paa rekord-tid og har bragt CS fra ingenting til der de er i dag paa fire aar.

Modellen er ikke den der er gaengs i dansk industri i dag men det kunne vaere den burde bruges til inspiration for resultaterne er imponerende og omkostningerne baade i arbejdstimer og kapital har vaeret noget projekterne har kunnet haandtere. Det er mere end man kan sige om mange ingenoerprojekter planlagt og druknet i Microsoft Project og udenomssnak.

"If You want Quality, Measure Function", var der en kloegtig japaner der sagde. Maalt paa resultaterne indtil nu er processen vist ikke saa tosset.

Tilsvarende kunne man jo også have fløjet endnu en Smaragd hvor man havde forsøgt at løse problemerne fra den første, istedet for at smide designet i papirkurven og proklamere at det alligevel ikke var vigtigt fordi nu skulle man kun flyve med guidance. Hvorfor så overhovedet flyve den første? Syntes svagt jeg erindrer et blog-indlæg hvor Peter lagde stor vægt på at hvis man ikke kunne bygge en passivt stabiliseret raket, så kunne man ingenting...

Man har vel lov at blive klogere hurtigere end forventet? Så vidt jeg husker (og egentlig er det vel Peter, der skal svare på dette) så erkendte man, at man ikke kan komme i rummet og ned igen, hvor man forventer det, uden guidance. Der er vel ingen grund til at bruge unødige resurser på at undersøge noget, man ved man alligevel ikke får brug for? Hvad skulle man kunne bruge erfaringerne fra en passivt stabil raket til, hvis den aldrig bliver et seriøst bud på brugbar teknologi til at sende Peter sikkert til vejrs?

Misforstå mig ikke: Jeg argumenterer ikke for at Peter ikke må få skøre ideer, bygge hvad han har lyst til, selvom det ikke direkte kan bruges til en raket, eller alt muligt andet ingeniørkunst.

Jeg siger bare, at han og CS skal have lov til at bestemme sig om og netop lære af de erfaringer, de gør sig. Det ville egentlig være et lidt kedeligere projekt, hvis det var forudsigeligt. Jeg elsker, at vi ikke kan forudsige, hvad CS arbejder med i næste uge. Nogle projekter er der en god sandsynlighed for, at vi hører mere om i næste måned og næste år, men jeg er næsten sikker på, at der kommer en håndfuld nye skøre uforudsete ideer, der lige skal prøves af inden sommeren er ovre :-)
Hvem havde set GALCIT komme for 2 måneder siden? Nu taler Peter om at "skyde en lille bitte radiobeacon i orbit" med 2X til sommer!
Jeg elsker det!

Tilsvarende kunne man jo også have fløjet endnu en Smaragd hvor man havde forsøgt at løse problemerne fra den første, istedet for at smide designet i papirkurven og proklamere at det alligevel ikke var vigtigt fordi nu skulle man kun flyve med guidance. Hvorfor så overhovedet flyve den første? Syntes svagt jeg erindrer et blog-indlæg hvor Peter lagde stor vægt på at hvis man ikke kunne bygge en passivt stabiliseret raket, så kunne man ingenting...

Det er vel netop et eksempel paa at CS formaar knivskarpt at fokusere paa hvad der er missionen og hvad der ikke er. Smaragd var at flyve hoejt men ogsaa at faa testet telemetri og radio-link. At man lavede en Smaragd var fordi den aktivt styrede raket ikke kunne naa at blive faerdig.

Naar Smaragd saa faar fixet telemetri og Radio (men ikke kommer hoejt) saa ville det eneste formaal med at lave en ny og financiere en ekstra opsendelse vaere at komme hoejt. Det kan man jo ligesaa godt goere med en aktivt styret raket og saa spare en opsendelse.

Hvad skulle man kunne bruge erfaringerne fra en passivt stabil raket til, hvis den aldrig bliver et seriøst bud på brugbar teknologi til at sende Peter sikkert til vejrs?

Nu er jeg reguleringsmand, og kan i den forbindelse berette om et utal af skræmmende eksempler på hvor svært det kan være at regulere på et ustabilt system.
Så jo, uanset hvordan man vender og drejer det ville en passivt stabil raket som designudgangspunkt have været at foretrække. Især for Sapphire!!!

Peter og CS' liv ville i guidance sammenhæng blive voldsomt meget mere overkommeligt hvis man havde et raketsystem med en rimelig fornuftig stabiltetsmargin. Tilsvarende blver det også noget nemmere når man kun skal håndtere én væskekomponent med én densitet/viskositet der skvulper rundt 2 meter over dit reguleringsobjekt.
To væsker med forskellig densitet/viskositet... tja... kompleksitet, hæftigt ulineær opførsel, mindre fasemargin...
Dynamisk og statisk stabilitet er og bliver to helt helt forskellige ting...

Peter Kristensen:

Der er mange argumenter for, at vi gik fra hybrid til væske mht. HEAT. De er beskrevet i tidligere blogs og debat.

Mht. Smaragd, så var det en indskudt model, som testede en række ting; f.eks. flyvning af en N2O/PUR-hybridraket. Endda 2 stk idet vi også testede trin-adskillelse og tænding af et 2.-trin. Det var første gang, vi forsøgte med dette, og det lykkedes vi med. Det var relevant for alle motortyper, vi benytter.

Vi tabte payloaden nær ved transsonisk hastighed. Derved faldt en del af udbyttet væk. Vi fik dog informative data alligevel; f.eks. om hvordan lige netop denne GPS opfører sig under stærk acceleration, og hvor hurtigt den kom sig oven på shocket. Erfaringerne bæres videre og de tabte forsøg tages op på Sapphire, da den nu nærmer sig at være klar. Det var den ikke, da Smaragd fløj. Så intet er tabt dér.

At Smaragd fik en krum bane, er ikke så mærkeligt. Vi skød ikke lodret op. Og den tabte spidsen. Alligevel blev den ikke ustabil, men fik videresendt sit 2.-trin fornuftigt.

Der er, især i pressen, en opfattelse af, at højden er den parameter, der afgør, om vi har succes med en flyvning eller ej. For os selv er det væsentlige, at vi bliver klogere. Og det er vi blevet hver gang endnu.

I kraft af, at vi forsøger os med mange parallele emner fra test til test, ser vi måske nok mere sammenhæng fra gang til gang end det fremgår udadtil. Det gælder også det rent operative; ikke mindst til søs.

Hvor jeg arbejder er der både smede og softwarefolk. Det er mest softwarefolkene der er inspirerede af CS. Det er facinerende at se grænser blive brudt. Smedene derimod er generelt ikke imponerede. I kan jo ikke få skidtet til at fungere. Det hele bliver jo smadret og ødelagt.

Med software er det nemt hele tiden at lave små ændringer og så teste det af. Det er billigt at teste og turnaround-tiden er kort.
Dette er ikke tilfældet for smedearbejde. Det er arbejdskrævende at lave kopier med små modifikationer og teste igen og igen.

Ret beset er det jo ikke smede-kunsten, der facinerer ved CS. Det er facinerende at se frivilligt arbejde lykkedes så professionelt sammen om en stor opgave.
Helt ligesom spejdere kan blive imponerede over at kunne bygge et hus af rafter i fællesskab. Det er det at skabe noget sammen der er stort, ikke selve raftehuset. Det er jo stadig intet i forhold til de utallige professionelt opførte huse der findes.

Det var vist mig :-)

Jeg har senere tænkt på at man også kunne vælge en lille bornholmsk granitsten.

Jeg mener stadig det er kunst med stor mening. For når et barn står ved vandet hvad er det så det gør helt pr instinkt?

Det samler en sten op og forsøger at smide den så lang ud eller med så stort plask som muligt. Det er sådan for ALLE folkeslag og for begge køn. Og egentlig også for alle aldre.

Også er det lidt sjovt og uvidenskabelig. Men vi gør det fordi vi er nysgerrige - vi tester - nøjagtig som CS gør.

Det mangler en titel - og The trough back er måske ikke det smartestes, så her må andre meget gerne komme med ideer.

PS skibet bør hedde Sally , har læst lidt på Sally Ride og hun er vist af norsk familie, der er lidt nordisk at hente der, men mest af alt så var hun one hell of a tough woman.

Hvorfor fokuserer CS ikke?
Hvorfor bliver fejl ikke analyseret, vurderet, korrigeret og valideret? Enkeltvist, så der er styr på sideeffekter.
Dokumenteret i reviewede, reviderede, godkendte, målte, verificerede og auditerede procedurer, selvfølgelig.

Alle professionelle ingeniører og kvalitetsfolk ved det er sådan man gør! Det har vi lært, vi har vores TQM, ISO9001, poka yoke osv.

Okay, når I så insisterer på at fjumre sådan rundt, så var det nok til at klare hvis I ikke havde så forbandet meget succes!

Men der er mening i galskaben. Der er rigtig meget mening i galskaben - faktisk så meget mening, at det slet ikke er galskab. Det er moderne ledelse - anerkendende ledelse*. Og CS gør det rigtigt godt.

Fokus på succeserne giver en enorm motivation til at gøre det bedre og række ud efter visionerne, og der er plads til at visionerne udvikler sig.

Anerkendende ledelse er allerede i brug i mange virksomheder, bl.a. BMW, og det 'banker på' i kvalitetsverdenen - bl.a. på en konference i Dansk Forening for Kvalitet. http://www.dfk.dk/Konferencer.aspx?id=43

Så hvad er der egentlig galt med CS?

• Søhelten Peter Willemoes brugte også anerkendende ledelse, men det vidste han ikke, for det var ikke opfundet dengang.

Ret beset er det jo ikke smede-kunsten, der facinerer ved CS.

Beklager, men jeg er dybt uenig - det er netop det at man med relativt simple metoder kan opnå hvad man gør og som koster væsentlig mere i både penge og mandskab andetsteds.

M

PS. Jeg er E-ing og har kun arbejdet med SW og er mester i at bøje søm med en hammer ;-)

Her i den anden ende kan jeg ikke lade være med at spørge...

Hvis vi ikke arbejder systematisk og analyserende, og aldrig laver to ens ting hvad så med:

To helt ens test af de to første HATVere...

Fem helt ens test af den nye ventilløse hybrid....

En serie på fire ens test med en lille væskemotor....

En serie på fire helt ens test med en større væskemotor...

En serie med tre helt ens test med en forbedret HATV hvor kun strålerors materiale blev ændret fre test til test...

En serie på fire helt ens Galcit motorer...

En ny serie med fire nye Galcit motorer, hvor kun Ab/At vareres....kommer straks efter TM65 #2.

Sig mig - er det ikke ret systematisk ? Metodikken jeg praktiserer er altså yderst konservativ. Jeg har fået den pisket ind af ingeniører siden jeg var 16 år.

Hvad med test af TM65 brændkammer som trykfødt, Når dette dur, seperat vandtest af turbinepumpe til den dur, Så test af gasgennerator til den dur, afsluttet med at prøve hele systemet sammen.

Er det ikke også ret konservativt - at få alle delkomponenter til at fungere for sig for så bagefter at kombinere det hele.

Jeg synes ikke det er tant og fjas, spredt fægtning og sidespring uden analyser. Læs vores HEAT 1X rapport - test rapporter fra Spectra og Galcit test. Vi måler så meget, at vi såvel flyvende som i testbænken faktisk hver gang kan se hvad der sker, og forstå mekanismerne bag.

Jeg kender ingen amatør raketklub i verden der har så lav fejlrate på deres tests som CS. Virkelig - normalt springer 25 - 50 % af alle nye motorer i luften hvis man skal tro det andre siger. ( Kim Vilbur Andersen tidl. motorgruppeformand i DARK ) Vi har i løbet af 75 tests eller så haft en eksplotion, og to med termiske ( smeltning ) fejl. Vi har set alvorlige svingninger, men aldrig noget destruktivt, på 3 - 4 af de tests.

Vi snakker dybt eksperimentelle motorer her.

Glem heller ikke at vi som amatører må erkende at vi ikke kan tillade os at køre fast i et eller andet problem. Folk skal ønske at arbejde på det. Så man skal have lov at tage en pause og prøve noget andet - så motivationen holder. Jeg får 0,00 kr i løn. Hvis jeg fik 400 k om året kunne jeg nok nemmere holde ud at arbejde videre med noget jeg måske ikke troede på. Men det gør jeg så ikke.

Jeg tror sagtens vi kan blive bedre, men jeg synes vi leverer resultater der står mål med indsatsen. Jeg synes myten om "uvidenskabelighed" er en myte, for resultaterne indikerer altså det modsatte.

For netop at give udenforstående bedre mulighed for at følge processen har jeg indført rapportering på skrift som kan downloades. Vil man have den i billeder har vi videoer fra hver test hvor også konklusionerne er med.

Vi prøver mange ting ja, men det allermeste kaster gode ting af sig.

Nu har jeg kun snakket propulsion - men i rumskibsafdelingen er billedet og metoderne de samme.

Peter Madsen

Jamen det er da glædeligt at I har systematik i Jeres static tests, men uanset hvordan du vender og drejer det, så vil det ikke være igennem static tests at I lærer at nå 100km.
Til det skal I nødvendigvis igennem testopsendelser, og på det punkt har I på fire et halvt år gennemført 3 med 3 forskellige flightkonfigurationer!

Jeg er ked af at sige det, men størstedelen af kompleksiteten forbundet med at lave et guidet rumskud med recovery ligger altså ikke i at bygge raketmotoren.... I har pt. afsøgt ca. 2-3% af en ret voldsom performance envelope, endda uden at nå max-Q endnu, så det virker bare som et lidt tyndt grundlag at diskutere satelitter i orbit på.

hvis det med motorer ligesom er lidt mere på plads end nul, ikk ?

Peter Madsen

hvis det med motorer ligesom er lidt mere på plads end nul, ikk ? Peter Madsen

Ja det skulle man tro ikke sandt!?!
Men rent faktisk er det kun tilfældet, hvis du som motormand er nået til det punkt hvor du med sikkerhed kan sige at designet er færdigt og fastfrosset. Jeg ved ikke om du er klar over det, men hver gang du foretager en ændring/optimering af dit motordesign, så slår du i praksis hele jeres projekt hjem i ludo...

Tillad mig at uddybe. Når I arbejder i parallel på de forskellige sub-projekter i jeres projekt uden først at have lavet et gennemarbejdet systemdesign for HELE raketten, så betyder det reelt at enhver ændring i det enkelte sub-projekt kan få uoverskuelige konsekvenser for et andet sub-projekt.
Tag eksempelvis Jeres stakkels Guido-fyr. Det at gå fra hybrid i 1X til væske i 2X, betyder i praksis at han intet kan genbruge af dynamisk måledata fra 1X når han skal size regulatorerne pga. de ulineære dynamiske elementer er fuldstændigt forandrede. Tilsvarende, skulle pumpeprojektet munde ud i en ændring fra et pressure fed til et pump fed design og en deraf lettere raket, så vil han igen kunne starte stort set forfra da rakettens longitudinal modes (hvad hulan hedder det på dansk?) vil være fundamentalt anderledes. Når du ændrer så radikalt på specifikationerne undervejs uden at holde fast i et systemdesign, så har jeres parallelle processor og vigtigere endnu jeres testflyvninger ingen værdi! Det er det her med at der absolut ikke er nogen grund til at gøre et enkelt element bedre end højest nødvendigt.

Det er også derfor at det af og til klinger lidt hult når i kritiserer professionel rumfart for at være for rigid, dyr eller bundet i papirprocessor. Grunden til at vi her benytter den fremgangsmåde er at sikre at så snart man begynder at skære metal i parallel, jamen så kan man med rimelig sikkerhed antage at der ikke skal laves yderligere 15 revisioner af designet, samt at den givne part rent faktisk kan bruges i dens nuværende form. Det koster, men det virker (omend jeg også vil tilslutte mig at de i nogen henseender har taget overhånd).

Jeg vil vove den påstand at hvis I ikke begynder at tænke på systemniveau før end alt andet, så er det sandsynligt at vi om 2 år kan have den samme diskussion uden at I at har fået en raket over 10km. Af en eller anden årsag tror alle raketamatører at bare de har fået styr på deres raketmotorer under static test, jamen så er resten piece-of-cake. I virkeligheden er det bare først der alt det sjove begynder...

Peter Kristensen:

Til det skal I nødvendigvis igennem testopsendelser, og på det punkt har I på fire et halvt år gennemført 3 med 3 forskellige flightkonfigurationer!

Med 3 forskellige formål.

Den første, HEAT-serien, fortsættes med anden motor, som først testes færdigt statisk.

Den anden, N2O/Hybrid-serien, fortsættes, idet den skal verificere teknologi til HEAT-serien. Herunder den aktive styring.

Den tredie, LES-eksperimentet, fortsættes, idet den verificerer teknologier til kapslen og er et skridt mod bemanding.

Jeg er ked af at sige det, men størstedelen af kompleksiteten forbundet med at lave et guidet rumskud med recovery ligger altså ikke i at bygge raketmotoren

Det ved vi sådan set godt. Det er jo netop derfor, vi arbejder parallelt med mange af missionens aspekter.

Peter Kristensen:

Tag eksempelvis Jeres stakkels Guido-fyr. Det at gå fra hybrid i 1X til væske i 2X, betyder i praksis at han intet kan genbruge af dynamisk måledata fra 1X når han skal size regulatorerne pga. de ulineære dynamiske elementer er fuldstændigt forandrede

Guido generes ikke af ændringer i HEAT-designet. Som et led i systematikken beskæftiger han sig kun med Sapphire og tager først fat på HEAT, når Sapphire har verificeret principperne. Han er fuldstændigt bevidst om, at han først på dét tidspunkt får de HEAT-data, han skal bruge.

Guido generes ikke af ændringer i HEAT-designet. Som et led i systematikken beskæftiger han sig kun med Sapphire og tager først fat på HEAT, når Sapphire har verificeret principperne. Han er fuldstændigt bevidst om, at han først på dét tidspunkt får de HEAT-data, han skal bruge.

Så er det jo bare trist at der på ingen måde er korrespondance imellem reguleringsproblemet for en Ø220 hybrid og en Ø1600 2-komponent væske raket. Skønne spildte kræfter.... men det opdager I jo nok når I om føje tid når dertil...

Peter Kristensen:

Så er det jo bare trist at der på ingen måde er korrespondance imellem reguleringsproblemet for en Ø220 hybrid og en Ø1600 2-komponent væske raket. Skønne spildte kræfter.... men det opdager I jo nok når I om føje tid når dertil...

Det vil være ret idiotisk at vælge det første det "bedste" raketdesign ene og alene for at Guido skal få det så let som muligt. Raketten designes efter mange, mange hensyn, herunder motorvalg. Derefter skal Guido nok klare det.

Så er det jo bare trist at der på ingen måde er korrespondance imellem reguleringsproblemet for en Ø220 hybrid og en Ø1600 2-komponent væske raket. Skønne spildte kræfter.... men det opdager I jo nok når I om føje tid når dertil...

Jeg er langt hen af vejen enig i dine skriverier, men jeg mener ikke, at det er spild af tid, at guido øver sig på Ø220.

Der er lavet en lang række af statiske motertest, og det er godt, men har også betydet, at motorafdelingen er noget foran guidence.

Hvis der skal laves lige så mange test med guidence, og man kun har kapacitet til to flyvninger om året, så nærmer vi os 2030, før det er på plads. Derfor er det afgørende, at give mulighed for flere billigere tests, og her er det nyanskaffede skib et stort skridt på vejen. Nu mangler blot et lille kystnært testområde, så man kan supplere de store sommermisioner ved Bornholm med nogle mindre tests uden for sæsonen.

Samme historie med rumskibet og faldskærme. Man har behov for nogle droptests.

Hej Peter,

[quote]Guido generes ikke af ændringer i HEAT-designet. Som et led i systematikken beskæftiger han sig kun med Sapphire og tager først fat på HEAT, når Sapphire har verificeret principperne. Han er fuldstændigt bevidst om, at han først på dét tidspunkt får de HEAT-data, han skal bruge.

Så er det jo bare trist at der på ingen måde er korrespondance imellem reguleringsproblemet for en Ø220 hybrid og en Ø1600 2-komponent væske raket. Skønne spildte kræfter.... men det opdager I jo nok når I om føje tid når dertil...[/quote]
Som Niels er inde på, har der aldrig været nogen forventning om, at et styresystem fra SAPPHIRE kan copy & pastes over på nogen anden raket. Men jeg er helt uenig i, at vi spilder tiden af den grund.

Det væsentlige resultat af guidance på SAPPHIRE, om alt går vel, er ikke at fastsætte input parametre til styresystemet, men at udvikle det system, de indsættes i.
Ja, en større raket med en anden motor har f.eks. andre aerodynamiske parametre, og en anden udvikling af masse, tyngdepunkt og interti i løbet af burnet. Nye, større stråleror skal testes statisk for at bestemme deres styrekræfter som funktion af kammertryk.
Men hele systemarkitekturen og arbejdsprocessen vil kunne genbruges.
Inertialnavigationssystemet udgør i sig selv en betydelig del af kompleksiteten, og kan gebruges direkte, som det genbruges fra HEAT-1X til SAPPHIRE.

Hvis vi zoomer lidt ud, og ser på udviklings strategi i CS generelt, er det forventningsafstemning, der mangler. Mange før dig har efterspurgt at vi følger en (mere) målrettet analytisk vej mod stjernerne, selvom vi klart har meldt ud, at sådan virker vi ikke
http://ing.dk/artikel/120470-paa-vej-mod-m....
Tag de mange sidespring som udtryk for at CS er halv videnskab og halv kunst. Beautiful Betty er heller ikke så meget en brik i et puslespil, som hun er Beautiful.

GUIDO

Jeg giver Peter Kristensen ret i, at jeg også synes der mangles lidt fokus når nu der bliver snakket om orbit og flertrinsraketter.
Hvorfor ikke fokusere på at få sendt en mand (Herr Madsen) over 100km op, og så kan man eksperimentere og opgradere til orbit drømmene efterfølgende.
I har fået et Restricted Area generøst tildelt, så hvis nu der skulle gå et eller andet galt med trin 2, og det skulle havne uden for ES D 139, så har i brudt en ret essentiel regel, og det tror jeg absolut ikke der vil være nogen tolerance for.
Det er fint så længe det fortsætter lige op, men så snart man begynder at flyve ind over andre lande, så opstår der en række problemer. Hvordan tror i den danske befolkning ville have det, hvis der var en russisk amatør raketklub der fyrede noget der ligner et SCUD missil af, med en payload der røg ind over vores territorium? Det skulle ikke tage mange telefonopkald før jeres projekt ville være lukket ned for evigt.

Jeg synes det ville være rart at se en payload der består af nogle gode HD kameraer, så vi kan få noget ordenlig video fra 100km højde, samt - og det synes jeg måske ville være mere gavnligt - en sektion med noget vægt, der kan teste jeres faldskærme ordenligt, specielt fra de højder. Dette kunne jo f.eks. være en skaleret TDS kapsel, så aerodynamikken også kan verificeres på samme tid.

Jeg synes det ville være synd hvis projektets egentlige mål aldrig bliver opnået pga. i lige skulle prøve at presse citronen med et komplekst, og ganske unødvendigt flertrinssystem, der måske kan resultere i at en eller anden politiker får kolde fødder.

Er der desuden ikke nok at se til, med en TM65 der pålideligt skal køre for fuld blæs. Et turbine-projekt der også skal op og præstere. En HEAT-2X raket der skal bygges. En Galcit drevet LES motor, og en eventuel TM260 i fremtiden??? Hvis Peter synes at det er for lidt at tage sig til, er jeg godt nok imponeret :-)

"Our mission is to launch human beings into space on privately build rockets and spacecrafts." Not to send beer cans in orbit - stick with it!

Der er så meget fornuftigt at tage sig til, der relaterer til jeres hovedmål.
Hvorfor ikke bevise at i kan flyve lige og højt først?
Det ville jo være logisk, og direkte evolutionært at tage orbit skridtet EFTER jeres suborbitale mål er nået.

Og det er absolut ingen negativ kritik af det i allerede har opnået - for det er ganske fantastisk og unikt. Jeg fornemmer bare at i blive lidt pige-sure når man forholder sig kritisk til de lidt for gakkede ideer, før andet er bevist.

Men jeg støtter projektet.. bare ikke det her flertrins sjov.

@ Anders Blume.

Peter Madsen skrev i bloggen ovenfor:

Bloggen er stedet, hvor jeg kan fyre de gakkede forslag af.

De frie tanker er et godt drivmiddel.

-af Anders B og Peter K. Jeg deler de to herrers ærlige bekymring med hensyn til at sende 100 kg galcit af sted i ukendt retning. Det er sådan noget man gør hvis man er sikker på hvor man rammer, og der er I altså ikke endnu.

Hvad gør I hvis der lander sådan en fodbold i Karlskrona? Jeg er ikke så bange for russerne, men svenskerne...

Det vil stadig være en kæmpe triumf hvis jeres styrede raket kommer op i stor højde, og falder kontrolleret ned med faldskærm hvorefter I kan skille den ad og se hvad der skete med delene. Se bare på hvor svært Armadillo har ved det, og hvor mange forsøg de har haft. Det vil stadig give genlyd rundt omkring hvis I kan gennemføre det.

Og hvad mister I ved at sende en sæk sand afsted? Noget publicity, specielt fra nogen der ikke ved hvor svært det er det I laver. Og rent personligt så mener jeg at den kunstneriske happening, den nåede vist maksimum med Heat 1-X. I er kommet forbi den slags nu.

Og om "Top - up": Det er OK hvis man kan overskue hvad der foregår, og det går godt hver gang. Men det er absolut forbandet hvis der er noget der går galt, fordi det er næsten umuligt at skille årsagerne fra hinanden. Det virkede med Apollo (Huntsville var imod men måtte bøje sig for tidspresset), og virkede ikke med rumfærgen - bare læs Feynman's isnende tilføjelse til Challernger - rapporten. Ikke at jeg vil sammenligne CS med NASA, men...

Og med al respekt, så er det ikke nemt for udenforstående at skille "held" fra "godt håndværk". Enhver god konstruktør er heldig...:)

Så jeg foreslår at sende galcit - raketten op fra Sputnik som en separat test, og først sætte den på topeen af TM- 65 anden gang.

Det er også min opfattelse at CS skifter meget retning, mange gange. Forstå mig ret, jeg er klar over vigtigheden i tests og er helt med på formatet hvorpå i får tingene til at fungere.

Men når jeg tænker et par år tilbage hvor jeg 'opdagede' CS, var jeg ekstatisk over ideen over at sende Peter en tur i 100km+.

Nu er der snak om et beacon i kredsløb som på ingen måder er sexet. Nærmere død kedeligt set gennem min optik. Det er ikke engang et proof of concept værdigt. Jeg er med på at det er spændende for alle jer der arbejder med det, men det er ikke den mission jeg vil støtte.

"Where's the beef" Peter? Vil du i 100km eller sender du et radio beacon som substitut?

Den frustration deler jeg ikke. Det vil være superfedt hvis CS sender en "semi- satellit" op - som første amatørgruppe.

Det er bare at jeg tror det på nuværende tidspunkt er "a bridge too far", ikke mindst set fra de bevilligendes synspunkt.

Havd tror du der sker hvis et stykke plastic på få kg rammer den øvre atmosfære med 20.000 km/t ?

Tror du der kommer særligt meget ned ?

Er dette med de øvre trin et PR stunt ?

Jeg synes bare det er sjovere end sandsække.

Hvorfor må vi ikke tænke frem ? Hvorfor er det dårligt at overveje hvad vi kunne hen ad vejen ?

Vi I virkelig have mig til at tro på at professionel udvikling ikke tænker ud over horisonten. Er det sådan at når man laver Iphone 4, så må man ikke tænke på hvad Iphone 5måske kunne ?

Planlagdes runfærgemissioner kun i de seks otte uger mellem dem, eller måtte NASA´s ingeniører få lov at tænke lidt længere over næste mission - mon ikke der er foregået rigtigt meget i parallelle forløb ? Jeg gætter de lige som os må tænke og planlægge ting år ud i fremtiden.

Jeg er ikke istand til at få et tæppe til at komme ned så jeg ikke tænker længere end den næste lille raket. End ikke Peter Kristensens "man kan ikke" indlæg får mig til at lade være med at drømme, regne, tegne, eksperimentere og til slut implemetere det som overlever de første trin.

Hvorfor tager han ikke bare alt sit knowhow, kravler i en termokedeldragt og kommer ud i HAB og forklarer os hvordan man gør det hele. Det ville oprigtigt være dejligt med en time eller to foran tavlen.

Der er så meget information jeg ikke kan få igennem på de her blogs, så meget som vi ved, men som men ikke kan dele uden at det bliver 24 sider tre gange om ugen.

Jeg er sikker på at hvis vi bare var sindsygt dygtige til radio, guidance, faldskærme ect, så ville Peter skrive at motorer var altafgørende. Samt at alt det andet var peanuts.

Man kan også være negativ fordi man VIL være negativ. Hvad med at gøre noget ved det istedet ?

Har ikke tid ? Nå, jamen hvad så med at se at få lagt din tilværelse om - for ingen gider høre om at det du ikke kan, det sjove er det du faktisk gennemfører.

Vil du helst være spændt fast til et skrivebord eller inden i et rumskib ?

Peter skriver dette med at ændrer man en parameter ryger alt bagud på gulvet. Hvis man kikker på hvordan vi arbejder i motorgruppen, vil han opdage at vi faktiksk tager en ting af gangen.

Smart snak om skvulpende væsker. Hvis man ved hvad det helt nøjagtigt drejer sig om ved at det handler om frie væskeoverfalder. Har nogen bemærket at vi af samme grund kører med lange, slanke tanke med skvulpeplader i - og med meget lille fri væskeoverfalde.

Ihh altså, bare man ville sætte sig ind i tingene før man skyder fra hoften.

"jeg vidste ikke" er og bliver verdens dårligste undskyldning.

Interessant debat iøvrigt.

Peter Madsen

Sandsække ? Vi skal flyve vandballast, ok.

Du ved godt at de her trin på få kilo koster 20 - 30 kr pr. kg ikk ?

Men ok, vandballast er sagen.

Det gør vi.

Peter Madsen

Jeg vil mene at det er præcist fordi at Peter vil 100 km op at det overhovedet er teoretisk muligt for CS at snakke om at sende ting i kredsløb!

Jeg vil sammenligne det med rumkabløbet mellem USA og USSR, her havde russerne et forspring i starten fordi Korolev var nødt til at designe hans R-7 til at kunne sende et 3-5 tons sprænghoved 6000+km væk mens amerikanerne havde langt lettere sprænghoveder og derfor kunne 'nøjes' med langt mindre kraftfulde raketter.

Den kratfulde R-7 (som var mildt sagt uegnet som ICBM) havde derimod musklerne til at sende tunge ting højt op og derfor kunne bruges til sattelitopsendelser inklusivt bemandede.

Tilsvarende hvis SC ikke havde som mål at få Peter op i rummet, var der ingen grund til at bygge en så stor raket som HEAT 1-X eller HEAT 2-X.

Jeg vil kun sige at jeg er enig med Peter Madsen i, at skal man sende 100 Kg op med HEAT 2-X (af aerodynamiske og stabilitetsmæssige grunde), så ville da være spildt bare at sende sand op!

Dermed ikke sagt at man ikke skal være påpasselig med at 'payload' vil forstyrre det egentlige formål med HEAT 2-X, men det har jeg helt tiltro til at CS har fuldt styr på.

Søren Koch (CSS)

Er der muighed for alternative anvendelse. Det kunne drøje på "huslejen".
På Ærø er der en gammel koaster der vist næsten udelukkende er bemandet med pensionnerede Maersk officerer?
Jeg er medlem af DC3 veteranklubben. Også bemandet med frivillige. Hvis skibet kunne ligge et passende sted i forhold til evt besætning og brug. Kunne det så måske bruges til indtægtsgivende aktiviteter. Og have en billig kvalificeret besætning og andre løsarbejdere.
Mvh
Gert

Thomas vestergaard:

Det er også min opfattelse at CS skifter meget retning, mange gange.

Jeg synes, jeg ovenfor har fremført argumenterne for de forskellige konfigurationer.

Forstå mig ret, jeg er klar over vigtigheden i tests og er helt med på formatet hvorpå i får tingene til at fungere.

Godt.

Men når jeg tænker et par år tilbage hvor jeg 'opdagede' CS, var jeg ekstatisk over ideen over at sende Peter en tur i 100km+.

Dét mål er jo ikke ændret.

Der er ingen grund til "panik" over de tanker, Peter fremfører ovenfor.

Der er ingen grund til "panik" over de tanker, Peter fremfører ovenfor.

Jeg er såmen ikke i panik. Følger spændt med i alt hvad i foretager jer og er død misundelig på de personer der har hands-on i jeres projekt.

Jeg vælger at give Felix Baumgatner skylden ... Det er måske fordi at et radio beacon virker lidt tamt i forhold til hvad han og red bull netop har opnået. Og det tog dem alligevel 5 år at nå målet, uden ret meget slinger i valsen.

Hvad er endemålet? Når Peter har rundet 100+ km hvad så?
Lukker og slukker CS?
Nej vel, så kunne en legobil på månen,eller en flok cubesats på vej mod Alfa Centaurig, Peter i omløb eller andre mærkelige ting være sjovt.
CS har udviklet sig fra at være nærmest en vild happening til en særdeles bundsolid og seriøs forening som kan ALT hvad de sætter sig for.
Jeg støtter op om CS fordi at de tør prøve grænser af , og forsøge nye og skøre tanker i praksis.
De knækker Janteloven og bryder ny grund.
Fortsæt med at lave forsøg, teste og opsende.
Der er jo ingen deadline vel.

End ikke Peter Kristensens "man kan ikke" indlæg får mig til at lade være med at drømme, regne, tegne, eksperimentere og til slut implemetere det som overlever de første trin.

Legobiler på Månen, cubesats på vej mod Alfa Centaurig, rumelevatorer etc. etc. Der er ingen grænser for hvad "guderne" fra CS kan præstere med et svejseværk og et budget på under 1 million kr. om året, hvor det meste skal bruges til at finansiere den daglige drift og skibsredervirksomheden :-) Når så folk som Peter Kristensen, Anders Blume, Thomas Vestergaard og undertegnede tillader sig at være lidt skeptiske, får man straks etiketten "Negativ" klistret på.

Jeg er helt enig med Peter Kristensen og især Anders Blume. Lad nu være med at sætte det hele over styr ved at risikere at sende noget som helst uden for ES D 139, og glem [b]ALT[/b] om orbitale flyvninger med tilhørende flertrinsraketter, [b]indtil I har tilladelse fra russerne[/b], da I nødvendigvis må skyde mod øst for at udnytte jordens rotation !!!

Havd tror du der sker hvis et stykke plastic på få kg rammer den øvre atmosfære med 20.000 km/t ?

I har til dato ikke bevist, at I kan skyde noget som helst lige lodret op eller særlig højt. Tværtimod ender det meste med at bevæge sig vandret, så der er langt større sandsynlighed for, at et 2. trin ender på Bornholm eller i Sydsverige og starter en skovbrand, end at det brænder op i atmosfæren - I har vel ansvarsforsikringen i orden, så CS's medlemmer ikke selv skal til lommerne?

"Det sker ikke, for GUIDO fikser kursen." Ja; men med finner, der modarbejder virkningen af jet-vanes, to integratorer i det system, I skal regulere på, plus en tidsforsinkelse i servomotorerne, der til dels også virker som integrator, er fasemargin vel nærmest ikke eksisterende, så nu må vi se! Og så er der selvfølgelig lige det problem, at computerstyrede reguleringssystemer er følsomme over for Single Event Upsets, der er hyppige uden for atmosfæren, dvs. ladede partikler fra verdensrummet, der rammer ind under gaten og ændrer transistorernes tilstand, så programmet går ned. Klarer reguleringssystemet og de andre kritiske systemer det - uanset hvornår, det sker?

Der er rigelig, der kan gå galt - også noget, der definitivt kan sætte en stopper for CS's fremtidige virke! I behøver ikke at førøge risikoen yderligere med et 2. trin, som I formodentlig alligevel aldrig vil få brug for, da russerne næppe giver tilladelse til overflyvning - med mindre I kan garantere, at ét af rakettens første trin lander i Tjetjenien :-)

Jeg støtter personligt foretagenet fordi tanken om Danmark som rumfartsnation nr. 5 i verden gennem Peters suborbitale flyvning gør mig glad og stolt. Lige præcis dén drøm betaler jeg gerne 100 kr. om måneden af min begrænsede indkomst til fordi Kristian og Peter, med deres ufattelige entusiasme, har fået mig til at tro på at det rent faktisk kan lade sig gøre. Alt det andet er faktisk blot krydderier som jeg strengt taget kan leve uden men som selvfølgelig kunne være vildt fedt at stræbe efter... på et tidspunkt.

De gæve CS'ere har min fulde forståelse for at det er drømmerier der rager ud over horisonten der holder dem igang men jeg tror bare I skal passe på ikke at forvente, at folk er villige til at donere penge til jer lige så længe som I kan finde på nye ting at lege med.

Jeg kunne forøvrigt forstille mig at der ligger mange nye resourcer og venter via nye medlemmer i CSS, ved en 100% vellykket affyring i ny og næ. Desværre kan I ikke regne med selv at få lov at definere hvorvidt en affyring har været vellykket eller ej. Det gør medierne og deres til tider håbløse eksperter helt af sig selv. Selv Smaragd blev beskrevet som mindre vellykket. Hvorfor? Fordi næsekeglen brækkede af. Var det roterende kamera KISS eller var det i virkeligheden lidt ekstra billigt lir ligesom de nye galcit trin?

Klarer reguleringssystemet og de andre kritiske systemer det - uanset hvornår, det sker?

Jeg mener, at Thomas skrev på et tidspunkt, at han faktisk genstartede computerne uafbrudt, og at funktionen kørte i en løkke - og i så fald, kan det godt være ufølsomt overfor single event upsets, forstået sådan, at programmet ikke hænger. Dog, skal man være opmærksom på, at eventuelle "overlevende" data, naturligvis skal gemmes redundant, og fejlkorrigeres, samt sikre at et forkert output i kort tid (indtil næste gennemløb) ikke medfører skade. Det største problem i rummet, er dog, at chipsene i nogle tilfælde tager skade. Så til rumting, er ikke nok at tage hensyn til single event upsets - der skal også tages hensyn til, at nogle dele af chipsene går i stykker, og må kobles ud. Ved en ram, vil man f.eks. typisk have både fejlkorrektion på, når den læses, fejlkorrektion der kører uafbrudt og retter alle fejlene flere gange i sekundet, samt tilstrækkelig redundans til, at dele der ikke fungerer, kan kobles ud, uden der sker funktionsfejl. Dele af rammen, der så ikke fungerer "fejlmærkes", og bruges ikke, ligesom sporene på harddiske. Og så må man håbe, at det ikke er noget væsentligt, der går i stykker. Eller, at man så har et andet ram modul der kan overtage. Det er også nødvendigt, at sikre imod for stort strøforbrug, medfører destruktion af chipsene, og strømmene skal helst begrænses, til noget under det niveau, som vil kunne holde en provokeret latch-up condition aktiv Ved normal kommerciel brug, er nok at forhindre en latch-up condition, kan ske ved almn. drift. og ikke nødvendigt, at tage hensyn, til at det sker. Skal tages hensyn til dette, kræves at der sættes f.eks. modstande ind, eller strømbegrænsere ind, der sikrer at strømmen er på et så lavt maks niveau, at en latch-up condition, vil forsvinde af sig selv, når den ikke mere er tilstede, og at strømmen og effekt afsætningen, ikke når et niveau, hvor kredsen fysisk tager skade. Hukommelser, kan også designes, så de er mere eller mindre følsomme, overfor sådanne events, og for om data huskes, hvis det sker. I CS's projekt, mener jeg dog ikke, at single events upsets betyder noget. Det er ikke et "rigtigt" rumprojekt, hvor noget sendes længere ud i rummet. Ofte, kan man nøjes med sædvanlige kommercielle processorer, hvis de programmeres tilstrækkeligt redundant, og der tages hensyn til problemerne, hvis indstruktionspointeren forstyres, og dertil begrænser den strøm som kredsen kan trække tilstrækkeligt til, at der ikke kan ske skade, samt at strømmen evt. helt afbrydes, og startes op forfra.

Peter
Jeg måtte melde mig ind i raketvenner, i tilfælde af at nogle beslutter sig for at melde sig ud når i skyder med flere trin til sommer. For selvfølgelig skal i skyde med flere moduler når i har muligheden!

Jeg kan godt forstå at alm kontor ingeniører (som mig selv) har et ønske om at tage ting et skridt af gangen, måske 2 skridt hvis vi rigtigt kan multitaske.

Men i dette foretagende er ikke økonomi, men passion der er drivkraften.
Er det sjovere for GUIDO lave et system styre en raket lige op hvis der er 1 eller 2 trin på toppen, eller tænder han mere på en tank med vand/sand? Jo mere passioneret GIUDO er, jo mere blod sved og tårer vil han ligge i det og jo større er chancen for succes.
DO IT! hvis den flyver skævt vil den jo gøre det uanset om der er vand eller 2 trin på toppen.

Erik T
(ps. har ikke betalt mit første kontigent , så er ikke helt med i klubben endnu).

Hmm, det ser ud til at stemningen vedrørende en trin 1 payload til HEAT-2X måske ikke skal være ekstra trin?

Så i stedet for en 1. trin payload der er et 2. trin og et 3. trin - kunne det så måske være noget med en payload der er en radio beacon, så den er nem at spore og finde?
Hvis payloaden skal have et formål kan det blive at den skal kunne styre sig selv ned i ESD 139 med et reaction control system (RCS) og faldskærme.

Evt. kan man tilføje retro (retrograde) raket(ter) for at tage noget af farten af, så man opnår en blidere landing, og i de første test også få nogle federe video optagelser og billeder.
Retro raket(ter) kunne være GALCIT faststof raketmotorer for at gøre det så simpelt som muligt.

Personligt er jeg ligeglad med hvad der kommer til at blive payload i HEAT 2X.

Peter Jeg måtte melde mig ind i raketvenner, i tilfælde af at nogle beslutter sig for at melde sig ud når i skyder med flere trin til sommer. For selvfølgelig skal i skyde med flere moduler når i har muligheden!

Jeg betaler dobbelt, hvis en af de der minus-poler skulle melde sig ud.
Selvfølgelig skal det da prøves!
Peter skal 100 km op, men når der nu alligevel ikke er plads til Randy på en given test, så skal der selvfølgelig leges med muligheder.
Jeg giver ekstra 100,- for hvert ekstra trin, Peter får sendt af sted. Så er de næsten betalt.

Hvis I vælger at flyve med væske som ballast, så ville jeg værdsætte at det blev øl.

Det er folkeligt dansk, det er væske og det krummer som bekendt ikke i sengen.

Der er mega spons i det, for vi drikker det i sindsyge mængder her-til-lands. Rammer i uden for ES 139, bliver det som på Carlsberg reklamen med 'special leverance'.

Det har (ved indtagelse) desuden en evne til at få 'jeg er mere ingeniør end du'-folk til at bryde ud i fælles Galcit-sang.

Hvis vi skal tægges den danske 'på det jævne' mentalitet, så lad det blive med lidt selvironi.

Jeg betaler dobbelt, hvis en af de der minus-poler skulle melde sig ud. Selvfølgelig skal det da prøves! Peter skal 100 km op, men når der nu alligevel ikke er plads til Randy på en given test, så skal der selvfølgelig leges med muligheder. Jeg giver ekstra 100,- for hvert ekstra trin, Peter får sendt af sted. Så er de næsten betalt.

Hehe den er jeg sgu med på :D På med trinene ;) og er sikker på vi kan finde en masse plus poler ude i det danske land..

frem med bagsædechauffører. Ikke noget ukendt fænomen i foreningsdanmark, men lige trættende hver gang.
Men nu er CS jo et kunstprojekt og ikke en ingeniøreksamen, og vi er mange der sætter pris på kunsten. Så lyt ikke til minuspolerne.

Kanstrup:

glem ALT om orbitale flyvninger med tilhørende flertrinsraketter, indtil I har tilladelse fra russerne, da I nødvendigvis må skyde mod øst for at udnytte jordens rotation !!!

Mod øst? Hvilken retning kan man ellers skyde i, så man aldrig kommer over Rusland?

Har du det tlf.-nr. som andre lande ringer til for at bede russerne om tilladelse?

Brug snaps som balast.
Ligesom der sælges snaps der har været en tur over ækvator (Linie Akvavit).
Det kunne give en pæn indtægt og være en god gave idé.
Jeg gad da godt at eje en lille flaske Raket Akvavit.

Peter

Jeg er sikker på at hvis vi bare var sindsygt dygtige til radio, guidance, faldskærme ect, så ville Peter skrive at motorer var altafgørende. Samt at alt det andet var peanuts. Man kan også være negativ fordi man VIL være negativ. Hvad med at gøre noget ved det istedet ? Smart snak om skvulpende væsker. Hvis man ved hvad det helt nøjagtigt drejer sig om ved at det handler om frie væskeoverfalder. Har nogen bemærket at vi af samme grund kører med lange, slanke tanke med skvulpeplader i - og med meget lille fri væskeoverfalde. Ihh altså, bare man ville sætte sig ind i tingene før man skyder fra hoften.

Hmm... Peter jeg kan ikke sige mig fri for at være en anelse skuffet. Havde forventet lidt mere format fra dig....
Men jeg kan selfølgelig også slå mig til tåls med at overlade kunsten til CS og raketvidenskaben til nogle andre. Der er jo formodentlig andre kapable raketgrupper i DK med en stærkere teknisk fundats ;-)

Hvis vi skal tage den top-down så påpegede jeg blot at systemdesignet bør komme før alt andet, pga. de stærkt bundne afhængigheder der er i at dimensionere motorer, guidance, struktur, aerodynamik (som I iøvrigt aldrig taler om??), instrumentering osv. Det der kan synes som en forbedring af det enkelte aspekt kan have uoverskuelige konsekvenser for andre aspekter. Det var derfor man i tidernes morgen fandt på system engineering som en nøgleteknik til at få multidisciplinære projekter til at lykkes.

Sekundært, så vil jeg mene at jeg har gjort mere end rigeligt ved sagerne i min tid. Med mere end 15år i raketbranchen har jeg dimensioneret, designet, bygget og fløjet trajectory guidance systemer til såvel Maxus, Ariane 5 ECA og senest VEGA, uden nogensinde at miste et fartøj. Så måske du skulle være lidt mere påpasselig når du taler om at skyde fra hoften og sætte sig ind i tingene?

Ved du eksempelvis hvad der ofte sker med en lang slank raket når den passerer igennem max-Q eller et område med kraftigt vind-shear? (I har jo aldrig talt om at opsende vejrballoner før jeres opsendelser, så det sidste vil givetvis ske på et tidspunkt) Har du nogensinde besværet dig til at regne på de strukturelle modes i dine raketter og overvejet om de ligger i nærheden af regulatorernes loop-frekvenser eller de harmoniske? Har du nogensinde regnet på regulatorernes effekttab og ulineariteter som følge af exhaust-plume expansion og blow-back? Eller hvad med windup-problematikken og range safety aspektet hvis du mister en jet-vane?

Det løber mig koldt ned ad ryggen når jeg hører den laissez-faire holding hvormed I omtaler 2-trins raketter på den skala uden nogensinde at have fløjet en raket til mere end et par kilometers højde. Måske endnu mere nu hvor jeres "GUIDO" højere oppe i tråden kun taler om de simple førsteordenseffekter, og om hvordan han uden videre regner med at kunne transplantere en strapdown-INS fra en rakettype til end anden. Ehmm... båndbredde, strukturelle og dynamiske modes, accelerations effekter i MEMS sensorer, kalibration... ???

Det kan godt være at det menige CSS medlem ikke ser på disse problemstillinger med samme bekymringer som mig, men jeg prøver faktisk bare at påpege at hvis I ikke holder fokus på disse emner så risikerer virkelig at rende ind i praktiske problemer med rent faktisk at flyve raketterne, endsige nå jeres mål! (hvad de så end måtte være for tiden ;-))

Sidst men ikke mindst, så skulle I måske overveje tonen I benytter når folk og fæ i debatten vover at stille kritiske spørgsmål. Som udgangspunkt er folk kritiske af interesse, og selvom rygklapperi er dejligt, så er det sjældent derigennem at man bliver tvunget til at tænke sin tekniske løsning igennem fra et nyt perspektiv. Det er blandt andet en af årsagerne til at peer-review, omend ubehageligt, er en af de foretrukne metoder til at luge fejl ud i store projekter. Det har som sådan intet med negativitet eller jante-lov at gøre...

Hvis det man ønsker er en fuldstændig ukritisk biligelse, så er en debat på et forum for tekniknørder måske ikke det rette sted at udgyde sine tanker.

Brug snaps som balast. Ligesom der sælges snaps der har været en tur over ækvator (Linie Akvavit). Det kunne give en pæn indtægt og være en god gave idé. Jeg gad da godt at eje en lille flaske Raket Akvavit. Peter

Knald god ide - specielt hvis der er en snapsbrygger i CS/CSS der kan lave et eller andet mere originalt end rød ålborg.

"CS Snaps - garanteret udsat for to g. Slår dobbelt så hårdt!"

Og hvorfor ikke lave en von Braun variant på 75%? Til skyhøje pris naturligvis.

@ Peter Kristensen

Du startede med at kritisere os for at være usystematiske. Peter påpegede den systematik, der har ligget i vores repeterede, statiske tests.

Så kritiserede du vores 3 opsendelser for at være for forskellige. Jeg svarede dig, at de 3 opsendelser havde forskellige formål og derfor havde forskellige konfigurationer. Og at de i øvrigt hver især fortsættes; netop for at bygge videre på erfaringerne.

Som Peter og andre anfører, er der dog grænser for, hvor systematiske, vi overhovedet har mulighed for at være, hvis vi nogensinde skal komme gennem projektet. Vi har ikke midler og resourcer til at fremstille og opsende 10 stk ens HEAT for at justere en enkelt parameter. Vi må hver gang afveje, hvorvidt vi videnskabeligt set kan tillade os flere eller færre ændringer på én gang. Når dét kritiseres, gør det faktisk lidt ondt, for det er vores vilkår.

Det er korrekt, at vi fejede LOX/hybriden af bordet. Det gjorde vi på baggrund af vores eksperimenter, litteraturen og råd fra professionelle. Der er ingen, der har kørt LOX/hybrid i den størrelse uden oscillationsproblemer. Vi indså, at løsningen på oscillationerne i bedste fald ville blive kompliceret, langvarig og meget dyr. Så kunne vi ligeså godt gå til væskemotorer, som vi fra de første eksperimenter var tilfredse med. Og som har andre fordele, vi har beskrevet tidligere.

At vi fløj HEAT-1X inden dén beslutning blev taget var for, med eksakt samme raket og grain (ret enestående), at se virkningen af flight på oscillationerne. Det var da smadder interessant.

Desuden valgte vi at flyve den frem for endnu en statisk test for at afprøve en masse andre ting. Især hele logistikken og søoperationen. Der er meget andet end raketten i en raketopsendelse, skal jeg sige dig. Og vi ville tillige få de samme oplysninger under flight, som vi ville få under en statisk test.

Det må da være os udviklingsmæssigt tilladt at ændre motortype så tidligt i flight-projektet. Efter én flyvning. Det må i det hele taget være os tilladt at forsøge os frem, før vi lægger os fast på det endelige design. Det betyder ikke at alle andre eksperimenter bør ligge stille imens. Det gør de heller ikke i ESA eller NASA.

Med hensyn til tonen, så er det sikkert rigtigt, at den ind imellem kan blive for skarp. Undskyld for det. Men du startede faktisk selv op ret hård i filten.

I øvrigt var det viden om vores vilkår, tilgang og historik, Peter mente, du ikke vidste tilstrækkeligt om.

Med hensyn til din store viden og erfaring, så ville hverken Peter eller jeg nogensinde stille spørgsmåltegn ved din baggrund, hvis du havde været så fin, at du havde meldt kulør fra starten. Du kunne da bare have skrevet: "Jeg er sådan og sådan en karl. Har I tænkt på at...?". Men det var selvfølgelig sjovere for dig at gemme den lidt.

Tag imod Peters invitation til at komme ud i arbejdstøjet og fortælle os, hvad vi skal gøre.

Jeg synes, at man bør være lidt forsigtig med skældsorderne. Man må give plads til, at man kan forholde sig kritisk til tingene. Så vidt jeg kan vurdere, er der kun en enkelt af debatørerne, som ikke er medlem af CSS, så man kan godt give støtte til og have kærlighed til projektet, selvom man er skeptisk ved nogle af tingene.

Meget af debatten drejer sig jo om balancen mellem at have det sjovt eller nå målet. Vi vil helst begge dele.

Hele beslutningskompetancen ligger jo hos CS, men når man ligger sine tanker og drømme ud til åben debat, må man vel acceptere, at der er forskellige synspunkter.

For nogle er vejen vigtigere end målet, for andre er målet vigtigere end vejen.

[quote]Brug snaps som balast. Ligesom der sælges snaps der har været en tur over ækvator (Linie Akvavit). Det kunne give en pæn indtægt og være en god gave idé. Jeg gad da godt at eje en lille flaske Raket Akvavit. Peter

Knald god ide - specielt hvis der er en snapsbrygger i CS/CSS der kan lave et eller andet mere originalt end rød ålborg.

"CS Snaps - garanteret udsat for to g. Slår dobbelt så hårdt!"

Og hvorfor ikke lave en von Braun variant på 75%? Til skyhøje pris naturligvis.[/quote]

Super! Sådan en ville jeg i hvert fald godt have fat i.
Jeg har i forvejen en flaske 'ildvand' købt i en nu ikke længere eksisterende bygning nær toppen af Etna....

@Peter Kristensen, Carsten Kanstrup m.fl.

Jeg er grundlæggende enig i, at udfordringen er stor. Hvis guidance var så enkelt, at jeg på forhånd kunne argumentere for succes her på debatten, gad jeg ikke bruge min fritid på det.

"not because they are easy, but because they are hard", som der engang var en fyr der sagde.

GUIDO

Har du nogensinde mødt Peter? Bare af interesse, for jeg kan slet ikke genkende det du udlægger.

Desuden, sjovt at du gemte din profession så længe. Er der ikke større mulighed i at tage en tur forbi HAB og fortælle lidt om hvad du ved til gavn for projektet og alle os andre?

Henrik Steen:

Meget af debatten drejer sig jo om balancen mellem at have det sjovt eller nå målet. Vi vil helst begge dele.

Enig. CSerne arbejder af samme grund uden løn i modsætning til de, der arbejder professionelt.

...når man ligger sine tanker og drømme ud til åben debat, må man vel acceptere, at der er forskellige synspunkter.

Enig. Ligesom det i givet fald er OK at argumentere for eller forklare det, der kritiseres.

For nogle er vejen vigtigere end målet, for andre er målet vigtigere end vejen.

Ja.

Jeg vil meget gerne bakke op om invitationen fra hhv Peter M og Foldager. Det kunne være rigtigt interessant at møde dig in person ude i HAB. Det ville være rigtigt spændende med en lidt mere "hands on" snak om de forskellige emner.

Ofte er blog mediet ikke egnet til meningsudvekslinger, da man let bliver misforstået eller fejlfortolket - selv om man tilføjer en smiley, er det ikke altid let at se, hvad der er ytret i surhed og hvad der er med et glimt i øjet.

mvh Flemming
CS

Skriftsproget har sine begrænsninger Peter.

Når jeg skrev "skyder fra hoften" var det med henvisning til at du ikke er ekspert i CS´s raketter, men i Maxus, Vega og Ariane 5.

Det sker at medierne tilkalder eksperter, som automatisk forventes at være eksperter i vores raketter.

I TV2 havde vi f.eks. en ekspert som udtalte sig om hvor svært det måtte være for os at få de "fire motorer" i LES raketten til at yde nøjagtigt det samme. Nu har den faktisk kun en motor som bare har fire dyser. Hvis eksperten ikke kender vores design så kan man snakke ret meget forbi hinanden.

Der er to ting du skal vide om at kritisere CS.

Det ene er at det altid er velkomment. Vi kan ikke bruge rygklapperi til ret meget - men konstruktiv ping pong er meget nyttigt. Så skriv endelig, ikke mindst om dine egne erfaringer, og bliv ikke skæmt væk hvis vi svarer. Eller endnu bedre, lad os komme i mundlig dialog. Skriftsproget er så begrænset.

Den anden ting er at det faktisk virker.

Det fører næsten altid til at vi på en eller anden måde konvergerer. Vi kommer næsten uværligt at konvergere mod vores kritiker´s synspunkt, hvis det er godt underbygget, logisk og giver mening.

På et tidspunkt skulle vi til at teste meget store motorer. Nogen kritiske røster kom op med diverse sikkerheds drevne grunde til at de skulle vi bestemt ikke. Vi tog det alvorligt, og undersøgte hvad der kunne forbedre sikkerhed ved statiske tests. Så etablerede de meget voldsomme betonbarierrer som vi nu altid bruger ved vores affyringer. Det system gør at man ikke kan se vores motorer under tests, for de er bag 800 mm beton.

Men vi kan lave tests på en sikrere måde.

Jeg tror ikke der i det tilfælde var tale om at nogen ønskede at få tests til at blive sikrere. Det var egentligt bare et søm at hænge sin "nej siger hat" på. men det backfirede ved at vi lyttede - og forbedrede nogle procedurer.

De tykke betonmure har aldrig stoppet nogen raketdele, for ingen af vores motorer er nogenside eksploderet i VTC. Men det er aligevel en stor sikkerhedsfordel at de er der.

Når du skriver som du gør, så resikerer du at CS bliver mere systematiske. Du resikerer at vi i højere grad bruger de metoder der har givet sucses andre steder. I sidste ende kan det medvirke til at vi lykkes.

Hvis du kommer fra det nogen vil kalde "prospace" eller "oldspace" - så er det ikke i din interesse at andre måder at arbejde med rumfart på den den konventionelle, bliver afprøvet.

Der var gode grunde til at russerne syntes Space x kapslen var meget farlig. De jamrede om sikkerhed op til den første sammenkobling med ISS. Årsagen til jammeret var selvfølgelig ikke sikkerhed - russerne er meget modige mennesker. Men angsten for at et alternativ blev afprøvet og måske fik sucses. Så var uheldet ude og Space X lykkedes.

Dette er ikke til sammenligning med CS på nogen måde, men du får altså ikke venner i prospace hvis du undersøger alternativer.

Du skal ikke veje CS mod hvad NASA, ESA eller Lockheed, Boeing, eller andre i prospace gør. Du skal måle os i forhold til andre europaiske raket amatører. På nogen punkter kommer vi så pænt ud, og på andre mindre pænt. Men vi arbejder på at blive bedre hele tiden.

Din kritik kan, hvis den rummer realistiske alternativer, er konstruktiv og i dialog, medvirke til det.

Spørgsmålet er om du ønsker det. Hvis ja, så tag tiden til at snakke med os. Vi lytter.

Peter Madsen

Der er to ting du skal vide om at kritisere CS. Det ene er at det altid er velkomment. ... Hvis du kommer fra det nogen vil kalde "prospace" eller "oldspace" - så er det ikke i din interesse at andre måder at arbejde med rumfart på den den konventionelle, bliver afprøvet.

Og det skulle komme fra jer!

Hvor meget har jeg ikke fået på puklen for at foreslå alternative, innovative løsninger; men det eneste, I er interesseret i, er at kopiere et 70 års gammelt design og forsyne det med en Mercury kapsel, hvis udformning er dikteret af et varmeskjold, som I ikke har brug for. Hvis det ikke er "oldspace", så ved jeg ikke hvad, der er. ESA har absolut ikke noget at frygte fra jeres konkurrence, og jeg synes ærlig talt ikke, at du kan være en sådan bemærkning bekendt.

Erkend dog, at der nu er dukket én af de virkelig skrappe drenge op her på bloggen og lyt og lær. Vi har to øjne og to ører; men kun én mund!!!

Hvis du kommer fra det nogen vil kalde "prospace" eller "oldspace" - så er det ikke i din interesse at andre måder at arbejde med rumfart på den den konventionelle, bliver afprøvet. Der var gode grunde til at russerne syntes Space x kapslen var meget farlig. De jamrede om sikkerhed op til den første sammenkobling med ISS. Årsagen til jammeret var selvfølgelig ikke sikkerhed - russerne er meget modige mennesker. Men angsten for at et alternativ blev afprøvet og måske fik sucses. Så var uheldet ude og Space X lykkedes.

Hvis ovenstående virkeligt er et udtryk for din holdning, så kan jeg godt forstå hvis andre "prospace" folk ikke vil røre jer med en ildtang! Magen til forkvaklet og paranoidt virkelighedsbillede skal man da lede længe efter!!! Og hvor pokker har du fået din information om Roscosmos indsigelser imod SpaceX Dragon fra? Ekstrabladet???

Tror du virkelig at alle os i "prospace" (tåbelig opdeling iøvrigt) udelukkende er i branchen for ussel mammons skyld??!? Hvis jeg virkelig havde ønsket at tjene penge så var jeg sgu da blevet håndværker!

Rumfartsbranchen er for 90% vedkommende populeret med ualmindeligt engagerede og dygtige folk som gladeligt lægger 50-60-70 timers arbejdsuger i den tro at det de gør er med til at rykke rumfarten fremad. Er det så meget anderledes end CS?

Her hos EADS er lønnen på ingen måde imponerende, men alligevel arbejder høj som lav r**** ud af bukserne for at blive bedre, presse teknologien og gøre fremskridt. Vi kan bare ikke tillade os at smide en raket og 4 satelitter i baljen som I kan fordi vi pludselig vil prøve noget nyt, så derfor sker indfasningen af ny teknologi konservativt og det langsommere.

Godt nok er jeg bosat i Toulouse, men var da ellers på nippet til at foreslå at jeg kiggede ud forbi næste gang jeg er i DK så vi kunne få os en hyggelig snak om jeres raketter om rumfart generelt. Nu er jeg slet ikke sikker på at vi ville have noget at tale om...

Kanstrup:

Hvor meget har jeg ikke fået på puklen for at foreslå alternative, innovative løsninger; ...

Du har ikke fået på puklen for at foreslå noget nyt. Vi har brugt oceaner af tid på at svare dig pænt og ordentligt. Men du forlangte, at vi straks skulle adoptere dine idéer, selvom vi ikke tror på dem. Og vedblev at gentage og gentage de samme ting, så selv andre debatører fik nok. Der var f.eks. ikke grænser for, hvor dårlig du syntes Sputnik ville være.

men det eneste, I er interesseret i, er at kopiere et 70 års gammelt design og forsyne det med en Mercury kapsel, hvis udformning er dikteret af et varmeskjold, som I ikke har brug for.

Du nedrakkede vores oprindelige, særdeles innovative design anvendt i Tycho-1. Når så den øgede diameter på raketten giver os mulighed for at lægge manden ned, kritiserer du det i stedet. Kun dit totalt uprøvede discos-forslag er fornuftigt i dine øjne. Men vi er altså ikke enige.

Vores kommende kapseldesign er ikke dikteret af et varmeskjold. Det er dikteret af rakettens diameter og det forhold, at kapslen skal sidde øverst i raketten.

Det er i øvrigt ikke sådan, at CS absolut skal være innovative i forhold til de professionelle. Vi skal forsøge at sende en mand 100 km op og sikkert ned igen. Det er måden, vi som amatører arbejder på, der er ny.

.

@ Niels Foldager

Der var f.eks. ikke grænser for, hvor dårlig du syntes Sputnik ville være.

Jeg har aldrig synes, at Sputnik var dårlig - kun overlæsset. Hvorfor offentliggør I ikke den efter sigende temmelig skræmmende interne video, der viser sejladsen til Bornholm læsset med Heat-1X og iltbeholdere? Og hvorfor skriver Peter, at Sputnik aldrig bliver nogen Cap Horn sejler, når der ifølge Flemming Rasmussen aldrig i historisk tid været en bølge i Østersøen, der var stor nok til at kæntre hende?

Du nedrakkede vores oprindelige, særdeles innovative design anvendt i Tycho-1. Når så den øgede diameter på raketten giver os mulighed for at lægge manden ned, kritiserer du det i stedet.

Ståkapslen havde mange alvorlige fejl:

• Alt for lille luftvolumen - specielt med hensyn til CO2, som begrænsede overlevelsestiden til ca. ½ time ifølge Peters egne tal, og med hensyn til vanddamp, som formodentlig hurtigt ville gøre det umuligt at se ud.
• Elendig astronautposition, hvor blodet løber til benene og alle vibrationer fra motoren går direkte op gennem rygsøjle og nakke.
• Elendige flyde og redningsegenskaber, hvor astronauten ikke kan komme ud ved egen hjælp, og kapslen ruller rundt som en tønde.

Einstein sagde engang: "Everything should be made as simple as possible, [b]but not simpler[/b]." Selv om jeg ikke deler de fleste af hans synspunkter, var det særdeles klogt sagt - langt bedre end KISS, og ståkapslen var et godt eksempel på, at man glemte den sidste bemærkning.

Man gik derefter i den modsatte grøft med Apolloiden, som ville kræve en megaraket med en diameter på 2 m, havde tvivlsomme supersoniske egenskaber med den stumpe vinkel (jeg undrer mig også over, at I aldrig diskuterer aerodynamik) og stadig elendige landings- og redningsegenskaber. Eneste redningsmulighed i tilfælde af Stable-2 var nogle håbløse ballonsystemer, som aldrig var i stand til at vende kapslen og havde en fejlhyppighed på 75% (Lindø 50%, LES 100%).

Nu er man så endt med at kombinere de dårlige egenskaber fra begge designs. "Selvfølgelig" overvejer I ikke andet; men jeg sætter en ære i ikke bare at kritisere; men samtidig foreslå alternative løsninger, og jeg har det godt med at have foreslået dem på det tidspunkt i projektforløbet, hvor det stadig var billigt at lave ændringer. At det så ikke blev særlig positivt modtaget, at jeg oven i købet tillod mig at slås for mine synspunkter, er en anden sag. Det blev det heller ikke, da jeg forelog at bygge en ny Vostok af brugte vindmølletårne som alternativ til at leje Svitzer til at slæbe et helt kunstnerkollektiv til Bornholm hver gang, der skulle skydes, for på det tidspunkt var det den løsning, man prøvede at sælge til CSS.

Kom ikke at sige at kritik altid er velkommen. Det har jeg [b]aldrig[/b] oplevet her på bloggen.

Jeg fik ikke tilføjet til Kanstrup:

Så vi vil altså gerne høre, hvad du siger af nyt.

Ha ha ha ha !

"Godt nok er jeg bosat i Toulouse, men var da ellers på nippet til at foreslå at jeg kiggede ud forbi næste gang jeg er i DK så vi kunne få os en hyggelig snak om jeres raketter om rumfart generelt"

Når var du ? Så var det da sørme ærgeligt jeg kom til at skive noget du slet ikke brød dig om - selvom det handlede om at lytte, og reagere, på kritik.

"Nu er jeg slet ikke sikker på at vi ville have noget at tale om..."

Ja, men så længe du ikke er helt sikker på at vi ikke har noget at tale om synes jeg stadigvæk du bør komme til cph. For det tror jeg bestemt vi har.

"så kan jeg godt forstå hvis andre "prospace" folk ikke vil røre jer med en ildtang!"

Her er tale om certificeret, highrated sludder og vrøvl. Vi har en professionel systems engineer som pt. bygger satelitter ( bag et skrivebord ) og som er så led og ked af ikke at have noget hands on udviklingsarbejde at han tager et års orlov og tilslutter sig CS hold her på Refshaleøen. Det kommer til at koste manden en formue, man han har altså aligevel taget den beslutning efter et besøg hos CS i den weekend hvor vi testede Spectra.

I denne weekend får vi besøg af en ledende ingeniør hos Raufoss, som står for deres udvikling af store hybridmotorer. Jan Erik Rønningen er så "pro space" som de kommer, men elsker det helt anderledes miljø som findes et sted som CS.

CS egne folk har også for fleres vedkommende en solid baggrund fra prospace - Niels Foldager - Kristian von Bengtson og Steen Andersen har haft arme og ben dybt nede i samme branche som du - men aligevel kan det altså give dem noget at bruge en ufattelig masse energi i vores lille projekt her på Refshaleøen.

Hvordan lyder dette: "så kan jeg godt forstå hvis andre "prospace" folk ikke vil røre jer med en ildtang!" når du har nu har læst om prospace folk som opgiver jobbet og sætter kariereren på stop for at være med i HAB ?

Støtteforeningen CSS nye formand, Jørgen Jakobsen, er forresten fra samme branche.

Jeg synes iøvrigt du er meget hurtig til at tage æren for at styresystemerne på de tre ESA elvére næppe er lavet af Peter Kristensen, men af en eller anden form for et hold.

Men måske du skrev koden til den første Ariane 5 ?

( ups, den ver nederdrægtig - men jeg ku ikke lade være - det kaldes "return of fire" hermed kvit mht. ildtagen )

Men må godt kritisere, om man hedder Kanstrup, Kristensen eller den anden mystiske M. B.

Men det rigtige medie til en mere konstruktiv dialog er ikke denne debat. Jeg har mødt Carsten Kanstrup en enkelt gang - og det var en stor fornøjelse. Da vi havde haft få minutters samtale - var forståelsen for hinandens synspunkter og hinandens perspektiv steget mange grader.

Jeg har ikke kontrol over hvad andre debatører skriver - heller ikke andre CSere - men debatten er fri og åben. Hvis nogen bliver irreterede - så må de give udtryk for det inden for rammerne af god debatskik. Det omfatter ikke skælsord, men kan godt omfatte ironi, dårlig humor, og godt ord igen.

Aligevel kan vi ikke implementere alle ideer der kommer op her - vi må i skoven af gode forslag og vores egne erfaringen prøve at finde det som vi har lyst til og som ligner løsninger der er realiserbare.

" Det løber mig koldt ned ad ryggen når jeg hører den laissez-faire holding hvormed I omtaler 2-trins raketter på den skala uden nogensinde at have fløjet en raket til mere end et par kilometers højde"

Den er også interessant.

Hvilken temperatur har det kolde der løber ned af din ryg når tons tunge prospace raketkomponenter styrter i havet ? Nu tænker jeg på satelitter der styrter uden at være kontrolerede og på f.eks. rakettrin fra prospace som slår ned i havområder som ikke er afspærende og renset for al trafik som ES D 139 er når vi opsender.

Det er næppe dekader farligere hvis vores 200 gram epoxy / kulfiber rakettrin genindtræder med 28.000 km/t og derfor brænder op - end f.eks. en mange tons tungsatelit der vælter ud af himlen uden nogen kan forudsige hvor i verden den rammer.

Sandsyneligheden for at ramme nogen er bare så lav at man vælger at leve med det. I begge tilfælde.

Ganske som alle andre større raketter flyver CS raketter med abortsystemer som er redundante og til med afprøvede i praksis. Næste generation af det system kan fungere uden radiokontakt til jorden, og baserer sig på et og enkelt pålideligt gennemsigtigt system udvilket af en af CS prospace vetaraner.

Han er iøvrigt netop nu i Norge for at hjemsejle vores nye støtteskib. Mere om dette i næste blog.

Peter Madsen

Godt nok er jeg bosat i Toulouse, men var da ellers på nippet til at foreslå at jeg kiggede ud forbi næste gang jeg er i DK så vi kunne få os en hyggelig snak om jeres raketter om rumfart generelt. Nu er jeg slet ikke sikker på at vi ville have noget at tale om...

Det er jeg oprigtigt ked af Peter - jeg kender Peter Madsen godt nok til at vide, at den holdning, du [b]oplever[/b] han har til dine indlæg, er langt fra sandheden.

Hvis du ville komme og besøge os i HAB, ville det blive endda særdeles værdsat.

mvh Flemming

Edit: Du kom før mig Peter M ;o)

Det er jeg oprigtigt ked af Peter - jeg kender Peter Madsen godt nok til at vide, at den holdning, du [b]oplever[/b] han har til dine indlæg, er langt fra sandheden.

Det er vist første gang i lang tid, at jeg har anbefalet et indlæg fra Flemming Rasmussen :-) men som Peter skriver, har jeg også haft fornøjelsen af at møde ham på H.I. messen i Herning. Han kan godt have lidt temperament (jeg så ham knække et USB modem i arrigskab over ikke at kunne komme på nettet :-) så der ryger måske hurtigt en finke af panden i en sådan blog; men han er sgu god nok på bunden, og I vil sikkert hurtigt få en hyggelig dialog, som vi havde.

Carsten Kanstrup:

Jeg har aldrig synes, at Sputnik var dårlig - kun overlæsset. Hvorfor offentliggør I ikke den efter sigende temmelig skræmmende interne video, der viser sejladsen til Bornholm læsset med Heat-1X og iltbeholdere? Og hvorfor skriver Peter, at Sputnik aldrig bliver nogen Cap Horn sejler, når der ifølge Flemming Rasmussen aldrig i historisk tid været en bølge i Østersøen, der var stor nok til at kæntre hende?

Så er vi der igen :o(

For n'te (n= heltal > 10) gang: Dine forudsætninger angående Sputniks "overlæs" var dybt fejlagtige. Du antog, at vi havde 20 cm fribord, vi havde rent faktisk 45 cm = 45 % af opdriften. Selv med 20 cm fribord ville der ingen problemer have været.

Den "skræmmende" video, du refererer til, har jeg set - den viste et skib, der var ubehageligt at opholde sig på, og som sejlede ubehageligt, da skruerne periodisk var ude af vandet, og platformen blev oversprøjtet med vand. [b]Der var absolut ingen risiko for forlis ! ! ![/b]

Og hvorfor den tåbelige Kap Horn / Østersøen sammenligning ??? - Det er da indlysende (eller burde være det), at et fartøj designet til Østersøen ikke er egnet til oceansejlads - - -

Jeg har den ene gang efter den anden skåret ud i pap for dig, hvad der skulle til for at kæntre Sputnik i den konfiguratiom, du kritiserer så voldsomt - og som nævnt, kræver det bølger, der ikke forekommer i Østersøen.

Det faktum, at du utallige gange fremturede med dine latterlige "stabilitetsberegninger" stik imod alle fysiske love - tilsynedladende blot fordi, du ville have ret (eller se dig selv på tryk) ? ? har i min optik diskvalificeret dig fra at blive taget alvorligt. Godt nok fremturer du også med emner, jeg ikke har den dybe indsigt i, men når du i den grad faldt igennem der, hvor jeg havde, rækker min tålmodighed ikke længere - sorry.

/Flemming

Det nye skib har lige startet sin hovedmotor - de sejler imorgen ved daggry. Lad so glædes sammen over det.

Peter Madsen

@ Flemming Rasmussen

Det faktum, at du utallige gange fremturede med dine latterlige "stabilitetsberegninger" stik imod alle fysiske love

Så vidt jeg husker, var det netop de fysiske love og specielt potentiel og kinetisk energi, jeg henviste til.

@ Flemming Rasmussen [quote]Det faktum, at du utallige gange fremturede med dine latterlige "stabilitetsberegninger" stik imod alle fysiske love

Så vidt jeg husker, var det netop de fysiske love og specielt potentiel og kinetisk energi, jeg henviste til.

[/quote]

Ja - men først og fremmest var dine nedlastningsforudsætninger forkerte, så var dine vinkelberegninger forkerte - du havde [b]lige[/b] glemt en cosinus, og havde en [b]voldsom[/b] forkert vurdering af den maksimale sideværts hældning, og sidst men ikke mindst var din antagelse af den mulige sideværts kinestiske energi helt i hampen - så: Alt i alt i alt var vi i stedet for at være tæt på at kæntre sideværts, tværtimod mange gange mere stabile end 99% af de øvrige skibe, der sejler rundt i Østersøen ;o)

Det nye skib har lige startet sin hovedmotor - de sejler imorgen ved daggry. Lad so glædes sammen over det. Peter Madsen

Jeg sidder og hopper i sædet af forventning. Den båd/ det skib (hvor går grænsen?) bliver af stor stratetisk betydning for CS' operationer i fremtiden. Venter spændt på AIS data.

[quote]Det nye skib har lige startet sin hovedmotor - de sejler imorgen ved daggry. Lad so glædes sammen over det. Peter Madsen

Jeg sidder og hopper i sædet af forventning. Den båd/ det skib (hvor går grænsen?) bliver af stor stratetisk betydning for CS' operationer i fremtiden. Venter spændt på AIS data.[/quote]
Hvad slags brændstof kører den motor på?

Det ville være betryggende hvis det var noget mindre tyvetækkeligt end standard diesel.

Først og fremmest opbakning til CS og alle deres spændende eksperimenter. Og pænt tillykke med skibsfangsten! Jeg håber jeres indrømmet lidt modige storindkøb kommer til at tjene jer godt i mange år fremover.

En ting bekymrer mig dog: Når man skyder op i højder hvor der er satellitter er der altid en chance for at gøre skade på allerede opsendt udstyr. På den baggrund vil jeg udtrykke mit ønske om at CS gør sig ekstra umage når CS når til at skyde op i de højder. Særligt når en fejl kan give skader i gigakrone eller terakrone området. Eller for den sags skyld give internationale kriser og/eller tab af menneskeliv (ISS).

Der er væsentlig forskel på at muntre sig inden for et dertil skydeområde med suborbitale flyvninger og bevæge sig ud på den internationale motorvej som satellitter i kredsløb befinder sig i med alle de muligheder der er for at gøre ubodelig skade hvis det usandsynlige sker. Eller for et udtrykke det med lidt jordnære termer: Der er "lidt" forskel på at cykle på en markvej - og en motorvej!

Jeg er sikker på at for eksempel amerikanerne med største fornøjelse vil rådgive jer så der ikke sker uforudsete hændelser. De kunne måske også være med til at overvåge opsendelsen og give go/nogo for affyringen andet trin når HEAT 2X skal sendes op næste år. Det ville være en rigtig god udfordring for Herr Foldagers fornuftkontor.

Det sker at CS fejrer nytåret med rakettest. En motortest er altid en stor oplevelse. Men hvad med lidt ekstra krydder!? Jeg er sikker på at Danmarks største nytårsknald kunne laves ved med fuldt overlæg at få en 160cm raketmotor til at eksplodere under en test. Dels får man afprøvet hvor galt det kan gå og dels kan det laves som underholdning i særklasse. Rumfart indeholder altid et vist potentiale for ildkugler og raketdans. Der er selvfølgelig en interessant udfordring med den efterfølgende pressestyring. Men altså: På forhånd pænt tak for grinet!

Russerne havde deres Laika som første levende væsen i rummet. Det kunne nu altså være blæret hvis Fessor blev Danmarks første levende væsen i rummet. Det bliver nok dyrt i efterfølgende kæleture og godbidder. Men hvilken stunt det kunne blive så længe det går godt!

@ Flemming Rasmussen

Ja - men først og fremmest var dine nedlastningsforudsætninger forkerte

Så langt kan vi måske blive enige. Jeg har et billede fra indsejlingen, der viser, at tværstiveren på broen netop rører vandet, så formodentlig er hverken de 20 cm eller de 45 cm korrekte.

så var dine vinkelberegninger forkerte - du havde [b]lige[/b] glemt en cosinus, og havde en [b]voldsom[/b] forkert vurdering af den maksimale sideværts hældning, og sidst men ikke mindst var din antagelse af den mulige sideværts kinestiske energi helt i hampen

Jeg glemte sgu ikke lige en cosinus og talte ikke om nogen som helst hældningsvinkel! Ud fra forudsætningerne om en fribordshøjde på 20 cm beregnede jeg bare, at en sideværs hastighed på så vidt jeg husker bare 45 cm/s indeholdt nok kinetisk energi til at presse det læ skrog under vand, hvis den ved f.eks. opbremsning i en bølgedal blev omdannet til potentiel energi. Herefter ville yderligere tilførsel af kinetisk energi i form af f.eks. energien i en brækkende bølge kunne kæntre fartøjet ved omdannelse til potentiel energi (yderligere nedtrykning af det læ skrog).

[b]Jeg er led og ked af, at du altid skal putte ord i munden på mig, som jeg aldrig har sagt![/b] Det trækker diskusionen ud i uendelighed, da jeg konstant må dementere for ikke at blive opfattet som en idiot. Hold dig til at udtale dig om, hvad du selv mener, eller referer mine synspunkter 100% korrekt vha. citér tasten.

Hvad slags brændstof kører den motor på? Det ville være betryggende hvis det var noget mindre tyvetækkeligt end standard diesel.

Jeg har ledt længe efter en MTU motor der matcher Peter Ms oprindelige beskrivelse (610 kW V8 turbodiesel) fra 60'erne, men kan ikke rigtig finde den. Sikkert min fejl. Til gengæld er V10 kompressormotoren fra Leopard 1 tank'en og den selvkørende AAA Gepard spot on.

Anyway, de fleste er MTU motorer af den årgang er "multi fuel" så de kører fint på sildeolie :-)

Så er der strøm på

http://aprs.fi/#!call=a%2F2SPACE-7&timeran...

Hold da op den er højt oppe (eller langt mod nord, your choice :-)). Det bliver da noget af en sejltur. Er det planlagt til kun 1½-2 døgn eller anløber hun senere end d. 10?

Hold da op den er højt oppe (eller langt mod nord, your choice :-)). Det bliver da noget af en sejltur. Er det planlagt til kun 1½-2 døgn eller anløber hun senere end d. 10?

ca 225 sømil = ca 24 timer ved økonomifart - så: Ja, hvis alt går efter planen, kommer hun hjem den 10/11 klokken ca 12 ;o)

Ved maks hastighed omkring 12 timer

mvh Flemming

Ja, og hvis du trykker Track in Streetview kan du se at de er frosset inde, og behøver isbryderassistance ;=)

Sally er et godt navn :-)

Har læst bloggen med interesse. Der er spørgsmål som giver god grund til omtanke, men jeg slutter at det hele drejer som om sikkerhed igen - som så mange gange før.

Godt der er kritik begge veje, så misser vi forhåbentlig ikke et vigtig spørgsmål i forhold til sikkerhed.

Jeg synes at kunne huske at en af grundideerene med CS er at der ikke regnes så meget men man bygger, prøver og prøver igen. Man erkender at held er en del af regnestykket som f.eks med dimissioneringen af kølefilm i dysen.

Glæder mig sindssygt meget til hvordan hun bliver malet - det er jo også et "kunst" projekt det her ikk'

Hej Svend,

Hvis dette galt:

"Jeg synes at kunne huske at en af grundideerene med CS er at der ikke regnes så meget men man bygger, prøver og prøver igen"

Hvor kommer den slags fra ? Jeg slogs med den myte hele tiden !

Var vi døde for længe siden og jeg skulle ikke have noget med foretagnet at gøre. Grundideen er derimod at vi ikke lader det blive ved planer og ideer, men går ud og bygger tingene i praksis. Men det betyder ikke vi ikke beregner os frem til hvordan praksis skal udføres.

Men kan ikke bygge TM65 og HATVere på snusfornuft.

Peter Madsen

Imponerende alligevel. Ingen tvivl om, at det er en lækker skude.

Svend: Hvis du downloader en af rapporterne på CS' hjemmeside vil du se at beregning er en meget stor del af arbejdet.

"Jeg synes at kunne huske at en af grundideerene med CS er at der ikke regnes så meget men man bygger, prøver og prøver igen" Hvor kommer den slags fra ? Jeg slogs med den myte hele tiden !

Den kan jeg altså heller ikke genkende. CS har jo netop erkendt at tænkning og andres erfaringer ikke koster mere end kaffe i koppen, mens det er dyrt at prøve på skrømt. En kampagne ved Nexø koster 100.000+ Det kan man købe meget kaffe for. Men skydes skal der, og så er det om at have tænkt sig om først og CS' computere har svedt tin i mellemtiden.

Niels Jørgen Kruse:

Hvad slags brændstof kører den motor på?

Jeg er ikke helt sikker. Det er nok galcit.

Ok - så prøver jeg en anderledes formulering: CS har et vilkår at der ikke er mulighed for 1000 simuleringer på en gigant super computer, med tolkning af 100 MIT uddannede ingeniører.. Altså regnes (gerne på regnestok :-)), skønnes, bruges fornuft og prøves.

Og når der skønnes af en erfaren har man ofte det "held" som gør at ting lykkes.

Var det en bedre formulering - grundlæggende prøver alle i CS vel at forudse problematikker og få styr på beregninger og bruger systematik. Ovenikøbet lægges alt ud til vores store glæde. Det er jo også en stor del af glæden her, at man bliver udfordret og uddannet lidt i fysik osv ( og svejsning).

@ Flemming Rasmussen [quote]Ja - men først og fremmest var dine nedlastningsforudsætninger forkerte

Så langt kan vi måske blive enige. Jeg har et billede fra indsejlingen, der viser, at tværstiveren på broen netop rører vandet, så formodentlig er hverken de 20 cm eller de 45 cm korrekte.

så var dine vinkelberegninger forkerte - du havde [b]lige[/b] glemt en cosinus, og havde en [b]voldsom[/b] forkert vurdering af den maksimale sideværts hældning, og sidst men ikke mindst var din antagelse af den mulige sideværts kinestiske energi helt i hampen

Jeg glemte sgu ikke lige en cosinus og talte ikke om nogen som helst hældningsvinkel! Ud fra forudsætningerne om en fribordshøjde på 20 cm beregnede jeg bare, at en sideværs hastighed på så vidt jeg husker bare 45 cm/s indeholdt nok kinetisk energi til at presse det læ skrog under vand, hvis den ved f.eks. opbremsning i en bølgedal blev omdannet til potentiel energi. Herefter ville yderligere tilførsel af kinetisk energi i form af f.eks. energien i en brækkende bølge kunne kæntre fartøjet ved omdannelse til potentiel energi (yderligere nedtrykning af det læ skrog).

[b]Jeg er led og ked af, at du altid skal putte ord i munden på mig, som jeg aldrig har sagt![/b] Det trækker diskusionen ud i uendelighed, da jeg konstant må dementere for ikke at blive opfattet som en idiot. Hold dig til at udtale dig om, hvad du selv mener, eller referer mine synspunkter 100% korrekt vha. citér tasten.
[/quote]

Hvorvidt dit "dementi" ændrer på folks opfattelse af din mentale habitus, skal jeg ikke gøre mig klog på men vi tager lige facts igen:

En vandret sideværts beægelse vil ikke forårsage kæntring ved nedtrykning af det læ skrog, det vil medføre en gradvis opbremsning. For at få en nedtrykning kræves en lodret bevægelse, der opbremses. Dette kan forekomme, hvis hvis fartøjet "skrider" sidelæns ned ad en stejl bølge. Det var vinklen på denne bølge, du gleme cosinus til, hvad du selv indrømmede. En sideværts hastighed på 45 cm/s (husk cosinus til maks hældningsvinkel) er toalt urealistisk for et fartøj som Sputnik.

M.h.t. fribord sendte jeg dig et link til et billede, hvor man tydeligt kunne måle Sputniks fribord under selvsamme last til MINDST 45 cm.

Du kan "dementere" alt, hvad du lyster - det ændrer ikke på, hvad du rent faktisk HAR skrevet.

Det der [b]i virkeligheden[/b] trækker diskussionen i langdrag er en kombination af min tålmodighed og din manglende evne til at indrømme, at du har taget alvorligt fejl ! !

/Flemming
CS's marine afdeling

Niels Jørgen Kruse: [quote]Hvad slags brændstof kører den motor på?

Jeg er ikke helt sikker. Det er nok galcit.[/quote]

Så kan den jo nok rokke sig fri af isen.

http://aprs.fi/#!mt=hybrid&z=19&call=a%2F2...

@ Flemming Rasmussen

En vandret sideværts beægelse vil ikke forårsage kæntring ved nedtrykning af det læ skrog

Nej selvfølgelig vil den ikke det.

For at få en nedtrykning kræves en lodret bevægelse, der opbremses. Dette kan forekomme, hvis hvis fartøjet "skrider" sidelæns ned ad en stejl bølge.

Ikke en lodret bevægelse, bare en bevægelse, der stopper det læ skrog, så det trykkes under vandet, hvilket i praksis selvfølgelig kun vil kunne forekomme i en bølgedal.

Det var vinklen på denne bølge, du gleme cosinus til, hvad du selv indrømmede.

"... som du selv har indrømmet." Nu putter du igen ord i munden på mig, som jeg ikke har sagt.

En sideværts hastighed på 45 cm/s (husk cosinus til maks hældningsvinkel) er toalt urealistisk for et fartøj som Sputnik.

Det kan man jo diskutere. Det forudsætter naturligvis at bølgen brækker, så vandet har samme hastighed; men det er vel ikke urealistisk?

M.h.t. fribord sendte jeg dig et link til et billede, hvor man tydeligt kunne måle Sputniks fribord under selvsamme last til MINDST 45 cm.

Du har aldrig sendt mig en link til et billede, hvor også ilttankene er lastet, så indtil videre har jeg kun mit eget.

Klaus Elmquist Nielsen:

En ting bekymrer mig dog: Når man skyder op i højder hvor der er satellitter er der altid en chance for at gøre skade på allerede opsendt udstyr. På den baggrund vil jeg udtrykke mit ønske om at CS gør sig ekstra umage når CS når til at skyde op i de højder. Særligt når en fejl kan give skader i gigakrone eller terakrone området

Tak for omsorgen! Foreløbigt kan du dog sove helt roligt. Vi skal lige der opad først :-)

Skulle vi senere komme over 100 km (hvor ingen satellitter opholder sig ret længe), tager vi selvfølgelig alle de forholdsregler, vi kan, ligesom vi gør nu mht. skibstrafik og luftfart.

Sandsynligheden for at ramme noget er dog helt forsvindende. (Sensationen ville næsten være udgiften*) værd).

ISS er ikke i risiko, da den ikke når tilstrækkeligt nordlige breddegrader.

*) Giga- eller tera-kroner kommer iflg. min bankrådgiver ud på ét.

Da en udslidt russisk sattelit balrede ind i en Iridium sattelit, var der da ikke nogen der fik erstatning for noget.

Hvis det højst usandsynlige skulle ske at CS reelt ramte noget.

Kunne CS eller enkelt personer stilles til ansvar? Meget hypotetisk, ved jeg godt..... men bare en tanke :)

Da en udslidt russisk sattelit balrede ind i en Iridium sattelit, var der da ikke nogen der fik erstatning for noget.

Næ, og der er heller ingen at bede om lov fra til opsendelse. Hvis man er flink siger man offentligtgør hvad man har tænkt sig at gøre, men man gør hvad man vil. Tro mig, hverken USAs, Ruslands, Kinas, Indiens, Nordkoreas, Pakistans rumprogram står med hatten i hånden og køber billet. De sender op - "Her er vi. Basta".

Russerne havde deres Laika som første levende væsen i rummet. Det kunne nu altså være blæret hvis Fessor blev Danmarks første levende væsen i rummet. Det bliver nok dyrt i efterfølgende kæleture og godbidder. Men hvilken stunt det kunne blive så længe det går godt!

Sikke da en sadistisk og aldeles modbydelig tanke! Der er ikke nogen som helst god grund til, endsige nogen undskyldning for, at skyde et uskyldigt levende væsen ud i rummet bare fordi en eller anden syg hjerne synes det ville være blæret. Det er meget muligt det ikke er god debattone at skrive sådan, men du må da være en ualmindelig stor tåbe for at foreslår sådan noget, Klaus Elmquist Nielsen.

Carsten, Flemming, Peter, Peter, Henrik, drenge, er I søde at tage jeres flyverdragter på og fortsætte udenfor, så vi kan få ro på stuen!

På forhånd tak

For én gang for alle at afslutte vores langvarige og nytteløse diskussion, så vi endelig kan komme videre, kan vi så blive enige om følgende?

Et fartøj er påvirket af både statiske og dynamiske kræfter, og det er summen af disse kræfter, der evt. kæntrer det.

De statiske kræfter er overordentlig elementære, da de er det oprettende moment minus det krængende moment. For et fartøj som Sputnik er det en cosinusfunktion (oprettende moment) minus en sinusfunktion (krængende moment som følge af tyngdepunktshøjden) og altså [b]ikke[/b] en ren cosinusfunktion, som [b]jeg[/b] ialtfald aldrig har hævdet!

De dynamiske kræfter er overordentlig svære at regne på; men man kan normalt komme nogenlunde helskindet igennem ved at benytte en energibetragtning. Når et fartøj som følge af en brækkende bølge begynder at bevæge sig sidelæns, vil såvel fartøj som vandmasser oparbejde en kinetisk energi. Hvis man nu stopper fartøjet i en bølgedal, vil denne kinetiske energi blive omsat til tab og potentiel energi. Ser vi bort fra tabet, hvad man selvfølgelig ikke kan i praksis, er det nemt at beregne, hvor langt det læ skrog trykkes ned, idet den derved oparbejdede potentielle energi må svare til den mistede kinetiske energi. Bemærk at vinklen slet ikke indgår i denne betragtning, så heller ikke her er der tale om en ren cosinusfunktion.

Hvis du har en anden måde at estimere virkningen af de dynamiske kræfter på uden brug massevis af integraler, differentialer og eksponentialfunktioner eller computersimulering hører jeg meget gerne om det!

http://www.wired.com/wiredscience/2012/11/...

Sejler de allerede???

Jep.. de er i gang...

Stikker af fra regningen på norsk pizza?

Jep.. de er i gang...

De kan slet ikke vente med at komme hjem til Refshaleøen.
God tur folkens. Jeg glæder mig til at se hende på lørdag.

Det er pga vejret, som frisker lidt op fredag

http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/farvan...

Da en udslidt russisk sattelit balrede ind i en Iridium sattelit, var der da ikke nogen der fik erstatning for noget.

Næ man parkerer på eget ansvar deroppe.

Stikker af fra regningen på norsk pizza?

De er også uforskammede dyre.

God tur hjem raketdrenge...

Det indlæg gav åbenbart anledning til lidt debat. Hehe.

Pøj pøj med TM65 testen.

God tur hjem raketdrenge...

Så er de udenskærs i Skagerraks bølger.

Fra http://aprs.fi/info/a/2SPACE-7:

Packet rate: 13 sekunder i gennemsnit mellem pakker over 662 sekunder. This station is transmitting packets at a very high rate, which causes serious congestion in the APRS network. This could be considered an abuse of the network resources.

Risikerer de, at den norske kystvagt sætter efter dem?

Jeg ville gerne finde hende på http://marinetraffic.com/ais/default.aspx?...
men hun har måske ikke en AIS kørende ?

God sejlads,

Jeg ville gerne finde hende på http://marinetraffic.com/ais/default.aspx?... men hun har måske ikke en AIS kørende ? God sejlads,

Ser ikke sådan ud, de er på højde med Vestfjord http://www.marinetraffic.com/ais/dk/defaul...

Hun har ikke AIS - Den kan først bruges når man ved den danske registrering får et MMSI nr. Det har vi ikke derfor sejler den kun med APRS og passiv AIS (der er en modtager ombord der viser andre skibe på elektronisk søkort)

Link til APRS er som Jens skriver ovenfor - http://aprs.fi/#!mt=roadmap&z=8&call=a%2F2...

/Morten

Jep - er lige landet efter en rundtur til Norge med besætning (12 km og 7 timers arbejde, så er man lidt træt).

Vandet var spejlblenkt og vagtplanen var lagt, så de besluttede at tage afsted så hurtig som muligt.
Vejret frisker betragteligt op fra syd vest henover fredag eftermiddag/aften, så det gælder om at komme længst muligt sydpå inden - Skibet kan jo sagtens sejle i hårdt vejr, men kaffen løber over i for høj sø ;)

Kan forøvrigt konstatere at det er en dejlig båd - den er rar og intim og alt i det skib har et formål. Den 8 cyl MTU lyder pragtfuldt og hun reagerer super på styring. Glæder mig til at træne sejlads med det skib!

/Morten

Det er sørme også svært at finde -

https://picasaweb.google.com/1146573655145...

Kunne den tåbelige diskussion ikke stoppe. Der var og er masser af fribord og Sputnik er ca nok det mest stabile og behagelige (omend ikke lynende hurtige) fartøj jeg nogensinde har sejlet på. Efter den har fået finner er den kun blevet endnu bedre at sejle.

Der er ca 1 million andre ting der er mere relevante.

/Morten

PS : Sorry jeg tog tråden op, men synes efterhånden diskussionen er latterlig og temmelig akademisk.

Sikke da en sadistisk og aldeles modbydelig tanke! Der er ikke nogen som helst god grund til, endsige nogen undskyldning for, at skyde et uskyldigt levende væsen ud i rummet bare fordi en eller anden syg hjerne synes det ville være blæret. Det er meget muligt det ikke er god debattone at skrive sådan, men du må da være en ualmindelig stor tåbe for at foreslår sådan noget, Klaus Elmquist Nielsen.

Jeg vil starte med at holde et spejl op for dig så du kan se den person med lige præcis de egenskaber du beskriver. Jeg syntes helt klart dine udtalelser falder tilbage på dig med end dog særdeles stor præcision. Og kunne vi så ellers lige få (katte-)kammertonen igen, tak!

Vil en person sende sig selv ud på en farefuld færd? Vil en person sende sin kat på samme færd? Se det er et rigtigt godt spørgsmål, skriver den store kattefan her!

Tak for omsorgen! Foreløbigt kan du dog sove helt roligt. Vi skal lige der opad først :-)

Selv tak, Herr Foldager! Det er vigtigt for mig at dit fornuftkontor virker efter hensigten! :-)

Skulle vi senere komme over 100 km (hvor ingen satellitter opholder sig ret længe), tager vi selvfølgelig alle de forholdsregler, vi kan, ligesom vi gør nu mht. skibstrafik og luftfart.

Et forslag kunne jo være at tage en snak med amerikanerne. De plejer at følge godt med og vil helt sikker være interesseret i at der ikke sker utilsigtede hændelser.

I øvrigt er det jo ikke så længe siden at russerne syntes de måtte generere lidt ekstra rumskrot da et af deres øvre trin eksploderede!

Sandsynligheden for at ramme noget er dog helt forsvindende. (Sensationen ville næsten være udgiften*) værd).

Tjo, men det kunne jo meget vel være enden for CS vis sådan noget sker. Så lidt rettidig omhu kan da anbefales! :o)

ISS er ikke i risiko, da den ikke når tilstrækkeligt nordlige breddegrader.

Har desværre ikke det store kendskab til satellitters baner. Men man ser da ind imellem ISS på danske nattehimmel.

Tak for omsorgen! Foreløbigt kan du dog sove helt roligt. Vi skal lige der opad først :-)

Et anelse mindre seriøst forslag: Det ville nu være toppen om I sendte jeres egen Sputnik på suborbital flyvning eller i kredsløb. En mindre model heraf kunne uden tvivl også gøre det! Sådan et stunt skulle nok skabe en vis opmærksomhed i rumfartskredse. Særligt hvis Sputnik landede faldskærme igen og blev sejlet ind til land på normal vis. Man kunne eventuelt lade motor, brændstoftanke og mast blive på jorden. Se, det vil være et kunstprojekt! :o)

Fuldstændig enig, tonen i debatten har fået en slagside i den mindre høflige retning her. Måtte som også selv lige bidrage på returkommisionsfronten.

Det siges at problemer med debattonen opstår alle de fleste steder når et interesseområde vokser over en vis størrelse. Man kan jo sige at det på sin vis er et godt tegn for CS at deres støtter har vokset så meget. Men jeg ville nu have det bedre med at CS'ernes tid gik med CS projekter frem for at skulle trækkes gennem sølet i netdebatter.

Touche !

@Carsten Kanstrup:
Kan du ikke smide mig din email adresse, så kan vi tage den der?

mvh Flemming

@ Flemming Rasmussen

@Carsten Kanstrup: Kan du ikke smide mig din email adresse, så kan vi tage den der? mvh Flemming

Jeg gider ikke diskutere det mere med dig - heller ikke på e-mail. Den eneste grund til at denne latterlige diskusion kom op igen var, at du ikke kan acceptere at vi har forskellige synspunkter omkring stabilitetsmargin, så da jeg svarede på Niels Foldagers - også grundløse - beskyldning om, at jeg ikke anså Sputnik for et godt fartøj, kom du for gud ved hvilken gang springende som en trold af en æske og bragte den gamle diskusion frem igen. Det ville jeg bare ignorere, hvis det ikke var fordi du samtidig prøvede at få mig til at fremstå som en idiot, der argumenterer imod naturlovene og [b]lige[/b] have glemt en cosinus.

Du har forpestet indtil flere tråde på den måde. Accepter dog, at vi ikke er enige, og spar denne blog for flere udgydelser i den retning.

[quote]Sikke da en sadistisk og aldeles modbydelig tanke! Der er ikke nogen som helst god grund til, endsige nogen undskyldning for, at skyde et uskyldigt levende væsen ud i rummet bare fordi en eller anden syg hjerne synes det ville være blæret. Det er meget muligt det ikke er god debattone at skrive sådan, men du må da være en ualmindelig stor tåbe for at foreslår sådan noget, Klaus Elmquist Nielsen.

Jeg vil starte med at holde et spejl op for dig så du kan se den person med lige præcis de egenskaber du beskriver. Jeg syntes helt klart dine udtalelser falder tilbage på dig med end dog særdeles stor præcision. Og kunne vi så ellers lige få (katte-)kammertonen igen, tak!

Vil en person sende sig selv ud på en farefuld færd? Vil en person sende sin kat på samme færd? Se det er et rigtigt godt spørgsmål, skriver den store kattefan her![/quote]

Du kan få lige præcis den tone du fortjener og med forslaget om at sende en kat op som forsøgs... ja... kat i en rumraket, så har du i mine øjne stemplet dig selv som en slet person. Dit indlæg bar på ingen måde præg af at være ironisk skrevet og så må du altså tage den reaktion der kommer. Hvordan du kan vende det til have noget med min karakter at gøre må stå helt for din egen regning.

Du kan få lige præcis den tone du fortjener og med forslaget om at sende en kat op som forsøgs... ja... kat i en rumraket, så har du i mine øjne stemplet dig selv som en slet person. Dit indlæg bar på ingen måde præg af at være ironisk skrevet og så må du altså tage den reaktion der kommer. Hvordan du kan vende det til have noget med min karakter at gøre må stå helt for din egen regning.

For det første er tonen i dine indlæg under al kritik!

For det andet kan det konstateres at man åbenbart ikke kan gardere sig mod at aktivere PETA-flokkens play-knap. Fair nok, den slags støjer!

For det tredje er mit forslag udelukkende på teoretisk plan.

Hvis du ser hvad der dagligt sker rundt omkring på universiteterne og i industriens dyreforsøg kan man virkelig tale om forsøg med en etisk slagside hvor dyr i hobetal lider.

Russerne ofrede et levende ikke-menneskeligt væsen i videnskabens og rumfartens sag. Et dyr som tilmed led en lidelsesfuld varmedød:
http://en.wikipedia.org/wiki/Laika

Her ville der være tale om suborbital flyvning som på det tidspunkt er sikker og klart til at transportere levende væsener. Der er meget stor forskel. Skal sådan en flyvning gennemføres? Det vil jeg lade være andre om. Der er både for og imod en sådan flyvning. Særligt det pågældende væsens velbefindende.

Jeg kan helt ærligt ikke se mig fri for at spørge hvor al den galde kommer fra. Der må ligge noget andet bagved. Og vær venligst sød at sende dine frustrationer hen i den retning hvor de virkelig hører til. Og det er altså ikke i min retning, sorry!

Nogen der ved hvornår Hjem-Is bilen kommer?

Nogen der ved hvornår Hjem-Is bilen kommer?

Desværre ikke, men jeg har hørt at de regelmæssigt klokker i det! Isen smager rigtigt godt - hvis man ellers har tålmodighed til at vente til al emballagen er af!

:o)

[quote]Du kan få lige præcis den tone du fortjener og med forslaget om at sende en kat op som forsøgs... ja... kat i en rumraket, så har du i mine øjne stemplet dig selv som en slet person. Dit indlæg bar på ingen måde præg af at være ironisk skrevet og så må du altså tage den reaktion der kommer. Hvordan du kan vende det til have noget med min karakter at gøre må stå helt for din egen regning.

For det første er tonen i dine indlæg under al kritik!

For det andet kan det konstateres at man åbenbart ikke kan gardere sig mod at aktivere PETA-flokkens play-knap. Fair nok, den slags støjer!

For det tredje er mit forslag udelukkende på teoretisk plan.

Hvis du ser hvad der dagligt sker rundt omkring på universiteterne og i industriens dyreforsøg kan man virkelig tale om forsøg med en etisk slagside hvor dyr i hobetal lider.

Russerne ofrede et levende ikke-menneskeligt væsen i videnskabens og rumfartens sag. Et dyr som tilmed led en lidelsesfuld varmedød:
http://en.wikipedia.org/wiki/Laika

Her ville der være tale om suborbital flyvning som på det tidspunkt er sikker og klart til at transportere levende væsener. Der er meget stor forskel. Skal sådan en flyvning gennemføres? Det vil jeg lade være andre om. Der er både for og imod en sådan flyvning. Særligt det pågældende væsens velbefindende.

Jeg kan helt ærligt ikke se mig fri for at spørge hvor al den galde kommer fra. Der må ligge noget andet bagved. Og vær venligst sød at sende dine frustrationer hen i den retning hvor de virkelig hører til. Og det er altså ikke i min retning, sorry![/quote]

Det var dit forslag, det var et tåbeligt forslag og den slags forslag afføder den reaktion de fortjener. Hvor skulle jeg ellers rette min "galde" hen hvis ikke imod den der fremkommer med det? Hvorfor ikke bare indrømme at det var dumt skrevet og at du selvfølgelig ikke mente det for alvor? Det fremgik godt nok ikke af dit oprindelige indlæg men det er da aldrig for sent at præcisere. Så kunne vi også få lagt låg på denne diskussion og give plads til det det burde handle om.

CS har for længe siden besluttet, at vi ikke vil bruge forsøgsdyr af nogen art i vores projekt (undtagen måske Peter Madsen). Primært p.g.a. den badwill, der vil skabe, hvis der skulle ske noget med dem.

Pragmatisk kan man selvfølgelig sige, at det er peanuts i forhold til, hvad der ellers går til at forsøgsdyr, men bare inputs her viser jo med al tydelighed, at vi vil få en kæmpe folkeopinion imod os, hvis vi gjorde det.

mvh Flemming

Det var dit forslag, det var et tåbeligt forslag og den slags forslag afføder den reaktion de fortjener. Hvor skulle jeg ellers rette min "galde" hen hvis ikke imod den der fremkommer med det? Hvorfor ikke bare indrømme at det var dumt skrevet og at du selvfølgelig ikke mente det for alvor? Det fremgik godt nok ikke af dit oprindelige indlæg men det er da aldrig for sent at præcisere. Så kunne vi også få lagt låg på denne diskussion og give plads til det det burde handle om.

Jeg ser masser af reaktion og meget lidt selvreflektion.

CS har for længe siden besluttet, at vi ikke vil bruge forsøgsdyr af nogen art i vores projekt (undtagen måske Peter Madsen). Primært p.g.a. den badwill, der vil skabe, hvis der skulle ske noget med dem. Pragmatisk kan man selvfølgelig sige, at det er peanuts i forhold til, hvad der ellers går til at forsøgsdyr, men bare inputs her viser jo med al tydelighed, at vi vil få en kæmpe folkeopinion imod os, hvis vi gjorde det.

Det var tidligere min opfattelse at badwill problemet primært ville være hos eventuelle amerikanske støtter. Det må siges at være afkræftet nu!

Amerika er i øvrigt stedet hvor en kendt tv-vært stiller op og undskylder over for seerne at en hund vansirede hendes ansigt. Heldigvis har man en mere pragmatisk opfattelse af lige netop den situation i Danmark. Men det er heldigvis en anden og ikke rumfarts-relevant diskussion!

Jeg synes iøvrigt du er meget hurtig til at tage æren for at styresystemerne på de tre ESA elvére næppe er lavet af Peter Kristensen, men af en eller anden form for et hold.

Tsk tsk tsk tsk.... Peter Peter Peter... er der ikke nogen der engang har sagt noget om sten og glashuse? Vi kunne jo passende kigge på hvad du skrev på Arocket 4. november:

Sirs, Some of you may find your rocket here - I was stunned to find mine ! http://www.youtube.com/watch?v=i83Wxo9BWbM

Skal det måske tages som udtryk for at du har bygget jeres raket helt alene? Nej vel? Gætter på at det som jeg, er et udtryk for at man føler et vist ejerskab og ansvar for det man har været med til at skabe, og det gælder formodentlig alle på holdet der har bidraget. Ved da at gimbal-fyren på mit hold også omtaler det som "hans" raketter omend hans bidrag er begrænset til en enkelt fysisk ting.

Mht. Ariane 501 så er svaret nej, det var før min tid. Men på Ariane 517 som var den første ECA flyvning var mit system ombord og det var også en failure. Vi lærte imidlertid rigtig meget af den og alle efterfølgende flyvninger har været successfulde.
Så det kan godt være at du kan gøre dig morsom på min bekostning i den henseende, men faktum er at nogen gange fejler man, og her reddes man i det lange løb kun af en systematisk og konsistent tilgang til tingene der lader en spore og rette ens fejl.
Hvem ved, måske I kunne lære lidt på den konto. Jeg syntes aldrig jeg har set en gennemgribende fejlanalyse for Smaragd, og jeg er ikke overbevist om at til fulde har lært alt hvad der kunne læres af den flyvning.

Ellers er det da glædeligt for Jer at nogle professionelle vælger at sætte karrieren på standby for at hjælpe jer. Forhåbentlig er det de dygtige af dem I har fået.

Mht. ukontrollerede deorbits af rakettrin og satelitter, så er det som udgangspunkt ikke noget der bekymrer mig synderligt. Det er mere mediehype end noget andet. For rakettrin fra 1. og 2. stage dumpes disse altid i clearede områder og for satellitter er reentry hastigheden det højere og den ballistiske koefficient som oftest det bedre.

For jeres vedkommende derimod, er jeres skydeområde ikke stort nok til at lave 2.trins drop zone inde i området for en orbital launch. Selv for en vertikal launch vil i være endog meget afhængige af jeres INS's driftperformance samt jeres reguleringsdødbånd hvis I vil lande andet trin inde i området. Jeg siger ikke det er umuligt, men det er altså noget i bliver nødt til at regne igennem ordentligt.
Desuden finder jeg det glædeligt at I har tænkt et autonomt cut-off system ind i designet. Det er et klogt træk. Det ville være katastrofalt om en raket med HEAT-1X bane forsøgte at affyre et solid 2.trin.
Husk på at I har et vist ansvar ifht. alle andre i Europa der også leger med raketter på amatørbasis. I er meget synlige, også i de khaki-farvede kredse, og det øjeblik I fejler stort (hvilket, hvis vi skal tro rakethistorien, nok skal ske før eller siden) og det ser ud som om det er fordi i ikke har gjort jeres hjemmearbejde ordentligt, så risikerer I at den regulative hammer falder... og rammer alt og alle...

Syntes dog stadig det er lidt bekymrende at jeres guidanceopgave tilsyneladende hviler på en mand vis erfaring på raketfeltet tydeligvis er til at overse. Hvorfor har i ikke talt med nogle af de kapaciteter der er på området i DK, eksempelvis Mikael Sørensen, Jonas Bjarnø, Mogens Blanke osv. De ville formodentlig gladeligt hjælpe hvis i spurgte...

CS har for længe siden besluttet, at vi ikke vil bruge forsøgsdyr af nogen art i vores projekt (undtagen måske Peter Madsen). Primært p.g.a. den badwill, der vil skabe, hvis der skulle ske noget med dem. Pragmatisk kan man selvfølgelig sige, at det er peanuts i forhold til, hvad der ellers går til at forsøgsdyr, men bare inputs her viser jo med al tydelighed, at vi vil få en kæmpe folkeopinion imod os, hvis vi gjorde det. mvh Flemming

Tak Flemming! Det glæder mig oprigtigt at høre og jeg ville mildt sagt også have været overrasket over andet.

Så er den ged vist b... nå nej, bare glem det. ;-)

Husk på at I har et vist ansvar ifht. alle andre i Europa der også leger med raketter på amatørbasis. I er meget synlige, også i de khaki-farvede kredse, og det øjeblik I fejler stort (hvilket, hvis vi skal tro rakethistorien, nok skal ske før eller siden) og det ser ud som om det er fordi i ikke har gjort jeres hjemmearbejde ordentligt, så risikerer I at den regulative hammer falder... og rammer alt og alle... Syntes dog stadig det er lidt bekymrende at jeres guidanceopgave tilsyneladende hviler på en mand vis erfaring på raketfeltet tydeligvis er til at overse. Hvorfor har i ikke talt med nogle af de kapaciteter der er på området i DK, eksempelvis Mikael Sørensen, Jonas Bjarnø, Mogens Blanke osv. De ville formodentlig gladeligt hjælpe hvis i spurgte...

Hej Peter!

Jeg ser et meget stort potentiale i din deltagelse i debatten her. Tonen er måske lige nu lidt syrlig men tænk over potentialet hvis diskussionen forløber i en god tone? For eksempel kunne man sagtens forestille sig et par blogindlæg hvor kunstprojekt-Peter møder rumfartsindustri-Peter til en diskussion omkring aktiv styring, vejrligets udfordringer i de højere luftlag samt den professionelles checkliste til CS.

Der er en grundliggende forskel i den måde CS og rumfartsindustrien designer deres raketter på. Men omgivelserne - bortset fra opsendelsestidspunktets vejr - er det samme for alle.

Tænk over udfordringen. Jeg glæder mig helt vildt til at læse jeres dybt spændende og faglige diskussioner omkring de emner I mødes om. Og hvem ved? Måske giver tankerne omkring minimalisme også inspiration med den anden vej rundt og ender med at der i dit hjørne af rumfartsindustrien tages et nyt sin på udfordringerne?

Mvh Klaus

Især tidligere har "Open Source" begrebet været meget brugt af ledelsen i CSS om projekterne, dog med den klamamse at man bare kunne komme ud i HAB og begynde at måle og fotografere. (SIkkert i mangel af CAD materiale) Det løb er så kørt, men jeg synes der er en glimrende mulighed for at "Open source" Guidance source koden så de kapaciteter som Peter Kristensen og andre nævner har mulighed for at kigge over skulderen på Flemming Nyboe når der bliver checket kode ind.
Den kollektive IQ på dette meget kritiske område er stor, og hvem ved om der bliver skrevet en lille bug eller en forglemmelse indsniger sig.

Jeg mener så ikke at flere skal være med til at udvikle guidance systemet, men at det ville være en god ide at koden kunne være offentlig.

Vi vil gerne stille vores Subversion server med tilhørende Redmine til rådighed, ellers findes det masser af muligheder som Github eller Codeplex.

CS har for længe siden besluttet, at vi ikke vil bruge forsøgsdyr af nogen art i vores projekt (undtagen måske Peter Madsen). Primært p.g.a. den badwill, der vil skabe, hvis der skulle ske noget med dem. Pragmatisk kan man selvfølgelig sige, at det er peanuts i forhold til, hvad der ellers går til at forsøgsdyr, men bare inputs her viser jo med al tydelighed, at vi vil få en kæmpe folkeopinion imod os, hvis vi gjorde det. mvh Flemming

I modsætning til Peter Madsen, er det også regler og godkendelsesprocedure, før man kan bruge forsøgsdyr. Peter derimod, der er fri leg.

Jep - er lige landet efter en rundtur til Norge med besætning (12 km og 7 timers arbejde, så er man lidt træt). Vandet var spejlblenkt og vagtplanen var lagt, så de besluttede at tage afsted så hurtig som muligt. Vejret frisker betragteligt op fra syd vest henover fredag eftermiddag/aften, så det gælder om at komme længst muligt sydpå inden - Skibet kan jo sagtens sejle i hårdt vejr, men kaffen løber over i for høj sø ;) Kan forøvrigt konstatere at det er en dejlig båd - den er rar og intim og alt i det skib har et formål. Den 8 cyl MTU lyder pragtfuldt og hun reagerer super på styring. Glæder mig til at træne sejlads med det skib! /Morten

Hvorfor ligger i stille ved Göteborg?

Det løb er så kørt, men jeg synes der er en glimrende mulighed for at "Open source" Guidance source koden så de kapaciteter som Peter Kristensen og andre nævner har mulighed for at kigge over skulderen på Flemming Nyboe når der bliver checket kode ind. Den kollektive IQ på dette meget kritiske område er stor, og hvem ved om der bliver skrevet en lille bug eller en forglemmelse indsniger sig.

Jeg er spændt på om CS vil gøre kildeteksten for aktiv styring offentlig tilgængelig. Og i givet fald under hvilken licens (kilde til evige diskussion).

Er meget meget enig i at folk med viden inden for feltet med stor fordel kan kikke med på design og implementering. Med lidt held - og en stor portion knofedt - spares der en raketdans eller to samtidig med at opsendelserne bliver mere pålideligt styret! Rigtig god ide!

"En ting bekymrer mig dog: Når man skyder op i højder hvor der er satellitter er der altid en chance for at gøre skade på allerede opsendt udstyr."

Luftrummet och rymden ovanför jorden är enormt stor, chansen att krocka med en satellit är astronomisk liten!

Som ett tanke experiment, tänk dig att du är mitt ute i stilla havet mellan Amerika och Asien, hur stor är chansen att du krockar med en annan båt ute på öppet hav?
Obefintlig!

Lägg nu till ytterligare en dimension - höjd.
Hur stor chans är det nu att två objekt skall färdas in i varandra? Astronomiskt liten!

Luftrummet och rymden ovanför jorden är enormt stor, chansen att krocka med en satellit är astronomisk liten!

Fuldstændig enig. Men sandsynligheden er ikke nul. Og prisen for at det går galt kan meget vel være store erstatningskrav samt lukning af CS projektet. Desuden kan hvad som helst gå galt på mandage!

Jeg siger ikke at man skal afholde sig. Men jeg mener at man skal være forsigtig af den simple grund af går det galt går det virkelig galt. Heldigvis har vi Herr Foldagers fornuftskontor.

[quote]ISS er ikke i risiko, da den ikke når tilstrækkeligt nordlige breddegrader.

Klaus Elmquist Nielsen:

Har desværre ikke det store kendskab til satellitters baner. Men man ser da ind imellem ISS på danske nattehimmel.[/quote]

Ja, ofte. F.eks. ses den d. 23. nov. hele 42 grader over sydlige horisont (kl 05:36:28). Men da passerer den lige over et punkt godt 400 km syd for os.

Kanstrup:

Ståkapslen havde mange alvorlige fejl: * Alt for lille luftvolumen - specielt med hensyn til CO2, som begrænsede overlevelsestiden til ca. ½ time ifølge Peters egne tal, og med hensyn til vanddamp, som formodentlig hurtigt ville gøre det umuligt at se ud. * Elendig astronautposition, hvor blodet løber til benene og alle vibrationer fra motoren går direkte op gennem rygsøjle og nakke. * Elendige flyde og redningsegenskaber, hvor astronauten ikke kan komme ud ved egen hjælp, og kapslen ruller rundt som en tønde.

Det er ikke rigtigt.

Ad 1: Volumenet i Tycho var betydeligt større end volumenet i f.eks. en rumdragt, som også er lukket. Jeg vil gerne påtage mig at holde en person kørende i mange timer blot ved inlet af 1 ltr/min 50% O2.

Ad 2: Det er natruligvis mest hensigtmæssigt, at han ligger ned i såkaldt "supine seated launch position", ja. Derfor gør vi det naturligvis også, nu da muligheden byder sig i kraft af større diameter på raketten.

Men den halvt siddende stilling, som vi planlagde for Tycho-1 ville på ingen måde være noget problem.

De kardiovaskulære, orthostatiske problemer findes der midler imod. Desuden har vi testet Peter Madsen opret siddende i pulserende 5,5 - 6,5 G uden problemer og uden anti-G foranstaltninger.

Mht. ryg og nakke er der langt fra vores oprindeligt planlagte 5 G til de 25 G, hvor skader begynder i katapultsæder. Dertil kommer, at vi forventer de 5 G reduceret, måske halveret, med aktiv styring. Jeg har stået frit på gulv i 2,5 G.

Ad 3: Vores erfaringer med Tycho-1 giver intet grundlag for at frygte de ting, du fremfører. Vi standsede udviklingen af Tycho-1, da den ikke længere var aktuel. (Men det kan den måske blive igen, hvis vi en dag sætter den på et øvre trin. :-)

updates til folk, der undrer sig over hvorfor båden opfører sig som den gør...
http://www.wired.com/wiredscience/2012/11/...
vonB

[quote]Ståkapslen havde mange alvorlige fejl: * Alt for lille luftvolumen - specielt med hensyn til CO2, som begrænsede overlevelsestiden til ca. ½ time ifølge Peters egne tal, og med hensyn til vanddamp, som formodentlig hurtigt ville gøre det umuligt at se ud. * Elendig astronautposition, hvor blodet løber til benene og alle vibrationer fra motoren går direkte op gennem rygsøjle og nakke. * Elendige flyde og redningsegenskaber, hvor astronauten ikke kan komme ud ved egen hjælp, og kapslen ruller rundt som en tønde.

Det er ikke rigtigt.

Ad 1: Volumenet i Tycho var betydeligt større end volumenet i f.eks. en rumdragt, som også er lukket. Jeg vil gerne påtage mig at holde en person kørende i mange timer blot ved inlet af 1 ltr/min 50% O2.[/quote]

Gælder det også, når pulsen er helt oppe i det røde felt, hvad man jo må forvente, når Peter for ild i r****? Ved væsentlig mere gastilsætning kan trykket i kapslen jo blive et problem.

Jeg skal ikke gøre mig klog på det område; men ifølge Peter er det slet ikke O2, der er problemet, men CO2. Det kan man så rense ud af luften; men på den ganske detaljerede tegning af Tycho Brahe kapslen, der er vist på hjemmesidem, er der ikke afsat den mindste plads til life support systemer. Alt andet er vist i detaljer incl. transponder, antenner, strømforsyninger, IMU/ECU enhed og det hele - bare ikke nogen O2 flasker, luftslanger, CO2 rensning eller andet life support udstyr, som må formodes at fylde væsentlig mere end meget af det andet. Derfor må jeg konkludere, at der ikke var regnet med noget sådant i det design, som jeg baserede min kritik på. Selvfølgelig havde Randi ikke behov for den slags; men i designet af kapslen ville det have været naturligt af afsætte den fornødne plads.

Mht. ryg og nakke er der langt fra vores oprindeligt planlagte 5 G til de 25 G, hvor skader begynder i katapultsæder. Dertil kommer, at vi forventer de 5 G reduceret, måske halveret, med aktiv styring. Jeg har stået frit på gulv i 2,5 G.

Det er ikke så meget de statiske balastninger, der bekymrer mig. Dem har Peter jo prøvet i Tivoli uden problemer. Jeg var langt mere nervøs for de uundgåelige vibrationer/oscillationer fra en LOX/PUR hybrid. Jeg har selv måttet begynde at cykle i stedet for at løbe pga. problemer med nakken, så med de vibrationer ville jeg ialtfald have det ualmindelig dårligt, når jeg var kommet op i 100 km højde.

Hvorfor "glemte" du iøvrigt mine bekymringer omkring redningsegenskaberne? Alt det andet nytter jo ikke noget, hvis Peter drukner, fordi kapslen springer en smule læk ved landingen, og han ikke har nogen mulighed for selv at komme ud. Alene den del ville i min verden være en total show-stopper for det design - uanset hvor gode de andre egenskaber end måtte være.

Ståkapslen havde mange alvorlige fejl: * Alt for lille luftvolumen - specielt med hensyn til CO2, som begrænsede overlevelsestiden til ca. ½ time ifølge Peters egne tal, og med hensyn til vanddamp, som formodentlig hurtigt ville gøre det umuligt at se ud. [quote]Ad 1: Volumenet i Tycho var betydeligt større end volumenet i f.eks. en rumdragt, som også er lukket. Jeg vil gerne påtage mig at holde en person kørende i mange timer blot ved inlet af 1 ltr/min 50% O2.

Gælder det også, når pulsen er helt oppe i det røde felt, hvad man jo må forvente, når Peter for ild i r****? Ved væsentlig mere gastilsætning kan trykket i kapslen jo blive et problem.

[/quote]

Er det ikke endnu et "uloeseligt" problem der trivielt simpelt kunne loeses hvis man fik behov derfor med en tryk-tank med atmosfaerisk luft der slipper et par liter ud i minuttet og en 1 bar overtryksventil der sender et evt overskud ud af kapslen. Hvis man ville komplicere det kunne man tage en re-breather fra en dykker-butik med paa turen.

Det ville vaere lidt meningsloest at teste et life-support system med en krash-test dummy der har fine roede kinder med og uden luft.

Er det ikke endnu et "uloeseligt" problem der trivielt simpelt kunne loeses hvis man fik behov derfor med en tryk-tank med atmosfaerisk luft der slipper et par liter ud i minuttet og en 1 bar overtryksventil der sender et evt overskud ud af kapslen.

Det er ikke helt så simpelt, for en fejl på en sådan ventil kan medføre døden. Alt, hvad der har med sikkerhed at gøre, er altså ikke bare lige - med mindre man accepterer en overlevelseschance på samme niveau som at spille russisk roulette. Jeg ved godt, at Peter er villig til at løbe en stor risiko; men kigger vi i gældende sikkerhedsstandarder skal failure-on-demand for alle systemer tilsammen under 10^-3 for at opfylde SIL 3, hvis man kun skyder 0,5-4 gange om året (time between demands). SIL 3 svarer til det niveau, hvor der er risiko for død af 1-3 personer, eller evt. skader kan løbe op i over 1 million dollar.

Det ville vaere lidt meningsloest at teste et life-support system med en krash-test dummy der har fine roede kinder med og uden luft.

Ja, men ikke at afsætte plads til det i designet.

Kanstrup:

Gælder det også, når pulsen er helt oppe i det røde felt,

Ja. Og så er der regnet rigeligt.

Hvis vi ikke gjorde noget, ville det 650 ltr, lukkede rum indeholdende en 95-kg person (som så ikke er Peter) med 8500 kJ/døgn forventes at have en O2% på 17,8% og en CO2% på 3,2% efter 1 time. Det kunne være værre. Og vi ville også gøre noget.

Ved væsentlig mere gastilsætning kan trykket i kapslen jo blive et problem.

Nej. Der sker ingen trykøgning, hvis man fjerner CO2.

Men selvom man så lod al friskgas øge trykket, ville f.eks. 2 ltr/min i et 650 ltr volumen ikke øge trykket betydende under den relativt korte flyvning.

Desuden kan man have en manuel bleed ventil til brug for pre- og post-flight.

på den ganske detaljerede tegning af Tycho Brahe kapslen, der er vist på hjemmesidem, er der ikke afsat den mindste plads til life support systemer. ... ... bare ikke nogen O2 flasker, luftslanger, CO2 rensning eller andet life support udstyr, som må formodes at fylde væsentlig mere end meget af det andet. Derfor må jeg konkludere, at der ikke var regnet med noget sådant i det design, som jeg baserede min kritik på.

Det er en princip-tegning. Der er masser af detaljer, der ikke er med på dén. Tycho-1 var en prototype beregnet for en dukke.

... i designet af kapslen ville det have været naturligt af afsætte den fornødne plads.

Der er rigelig plads. En CO2-absorber fylder måske 1 ltr. En O2-flaske på 3 ltr indeholder O2 til 5 timer ved 2 ltr/min. En affugter ikke meget mere.

Det er ikke så meget de statiske balastninger, der bekymrer mig.

Du brugte ellers som argument, at blodet ville løbe fra hovedet i dét design. Men OK. Det bekymrede som sagt heller ikke mig.

Jeg var langt mere nervøs for de uundgåelige vibrationer/oscillationer fra en LOX/PUR hybrid.

Det er én grundene til, at vi gik bort fra LOX/PUR.

Hvorfor "glemte" du iøvrigt mine bekymringer omkring redningsegenskaberne?

Det gjorde jeg da heller ikke. Jeg skrev: "Vores erfaringer med Tycho-1 giver intet grundlag for at frygte de ting, du fremfører. Vi standsede udviklingen af Tycho-1, da den ikke længere var aktuel."

Der er så meget information jeg ikke kan få igennem på de her blogs, så meget som vi ved, men som men ikke kan dele uden at det bliver 24 sider tre gange om ugen. Peter Madsen

Ja tak.