Hvem byggede de tyske bunkers?

17. sep 2012 kl. 18.44

Mange steder ved den jyske vestkyst vid­ner godt betonarbejde om dygtige entreprenører. Det har i debatten her på ing.dk fået flere til at erklære, at tyskerne byggede godt - i modsætning til danskerne.

De tyske fæstningsanlæg blev imidlertid i vid udstrækning bygget af danske entreprenører. Disse danske entreprenører blev kaldt værnemagere, hvilket ikke var ment positivt.

Efter kri­gen skulle værnemagerne (altså danskere, der havde samarbejdet med værnemag­ten) da også straffes. En af de mest kendte sager blev rejst mod entreprenørfirmaet Wright, Thomsen* og* Kier (WTK), som havde udført arbejde for 150 millioner kroner for tyskerne.

Med udgangspunkt i bogen »Retsopgøret« af *Ditlev Tamm, *side 474-80, skal sagen refereres for at beskrive de danske entreprenørers indsats dengang.

En af WTK's stiftere, ingeni­ør *T. K. Thomsen, *der tillige var formand for Dansk Ar­bejdsgiverforening, forklare­de i april 1946, at »to tyske herrer den 16. april 1940 hen­vendte sig til mit firma med forespørgsel, om vi ville udfø­re arbejde for dem«. Det var blot en uge efter den tyske besættelse den 9. april 1940.

Thomsen henvendte sig til den socialdemokratiske statsminister Th. Stauning, der blandt andet sagde, at »...det ville være en ulykke for landet, hvis det ikke lykkedes at holde tyske arbejdere og arbejdsgivere ude..«.

Thomsen gjorde her overfor gældende, »at det at bygge fæstningsværker for tyskerne af nordmændene ville blive betragtet som en fjendtlig handling imod disse» (Norge kæmpede stadig på dette tidspunkt) og vi­dere, at »..det ikke var rart at udføre arbejder, som jeg men­te var af en sådan art, at mine landsmænd havde lov at spyt­te på mig for, fordi jeg udførte dem«. At denne vurdering ik­ke var helt ubegrundet ses af, at WTK senere i folkemunde blev oversat til »Wærnemag­tens Tekniske Korps«.

Stauning udtrykte derpå vrede over, at alle ville regere. Men Thomsen erklærede, at han kun ville udføre arbejdet, hvis også den konservative politiker Christmas Møller gik ind for det. Christmas Møller blev derefter ringet op, og var meget ivrig for at WTK skulle udføre arbejdet.

Stauning døde under kri­gen, men Christmas Møller bekræftede senere Thomsens forklaring. I en ministermødeprotokol af den 15. april 1940 hedder det da også: »Ty­skerne havde anmodet om dansk arbejdskraft til anlæg af flyvepladser i Jylland. I modsat fald måtte de hente tyske arbejdere. Man var enig om at søge sagen ordnet såle­des, at danske entreprenørfir­maer påtager sig arbejdet og antager danske arbejdere på normal måde«.

Den værnemagersag kunne dermed have været slut for såvidt som, at man jo ikke ville rejse sag mod socialde­mokratiet og de konservative også. Kommunisterne var dog ikke tilfredse, og statsadvoka­ten på sagen var ingen anden end den troende kommunist *Carl Madsen. *Han måtte sene­re fratræde som statsadvokat på grund af spritkørsel, og kort efter henlagde rigsadvo­katen sagen.

Det kommunistiske blad Land og Folk skrev derefter i sin overskrift: »Da værnema­gerstraffen truede arbejdsgi­verforeningens mægtige for­mand, klarede han frisag ved hjælp af rigsadvokat Pihl«.

Det kostede bladets redak­tør tre måneders fængsel for bagvaskelse.

Konklusionen var således, at de danske entreprenørfir­maer generelt *ikke *var værnemagere, men blot udøvere af Folketin­gets forhandlingspolitik.

Og det var danske entreprenører, der byggede lufthavne og bunkere.

Christian Munch-Petersens billede
Christian Munch-Petersen
er civilingeniør fra DTU og skriver om systemerne i byggeri og anlæg, udbudsdirektiver, tildelingskriterier, digitalt byggeri og kvalitet i byggeriet.

Kommentarer (25)

Hej Peter

Jeg tænkte på, om det er noget du ved med sikkerhed, og i givet fald hvordan det fungerede i praksis.

Min erfaring med tilsyn (og du har jo engang været tilsyn på mit arbejde!) er, at tilsyn er højst forskellige.

Det kunne være spændende, om nogle af vores ældre læsere kan bidrage med information om dette emne.

  • 0
  • 0

Jeg har altid hørt noget om at cementen, som blev brugt til både bunkers og tyskervejene, som den der går mellem Sunds og Ilskov, var af en særlig holdbar karakter og at opskriften var tyskernes og en velbevaret hemmelighed, som forsvandt i krigen. Skinner bogen noget lys på det område eller er der andre som ved noget?

Og hvorfor graver man ikke disse cementplader op en gang for alle, for det er da en pestilens at køre på, siden at man åbenbart ikke kan fjerne rillerne/bumpne mellem dem.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Som man egentlig aldrig får forklaret særlig godt, som om ordet er selvindlysende(!), betød et meget anderledes politisk billede i starten af krigen, end bagefter, hvorfor en del værnemagersager nok kan anses som uretfærdige, ligesom eftertidens dom over de danske frivillige er umådeligt hård.

I midlertid er Steen Andersen: "Danmark i det tyske storrum" en meget læsværdig bog om samarbejdspolitikken.
For ingeniører er der også omtalt nogen store danske firmaer, der byggede i bla Frankrig.

Også kan man også more sig lidt over, at mange af Nazi-Tysklands planer for Europa faktisk er realiseret i dag -bare i EU-regi. ;-D

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

...en velbevaret hemmelighed, som forsvandt i krigen....

Jens Dalsgaard Nielsen henviser til en af mine artikler fra 2001.
Essensen er:
1: Tilslag: Moder natur giver os kun kornspektre i grusgravene, der går ned til ca 70 my-meter. Almindelig cement dækker kornspektret fra ca 125 my-meter til et stykke ned under 1000 nanometer.
2: Beton: Består i, at man tager sten, fylder mellemrummene ud med mindre partikler og til sidst limer man det hele sammen.
3: S-cement: Pga brændstofmangel fandt man på at hjælpe naturen lidt på vej ved at formale sand finere end de 70 my-meter - dvs et mere finkornet tilslagsmateriale.Herefter blev mellemrummene i partikelblandingen mindre, hvorfor der behøvedes mindre cement.

Det bemærkes, at fremstillingsmetoden ikke "piller" ved partikelegenskaberne, og resultatet kan vi se ved Vestkystens bunkere.
I de sidste 50 år er der "pillet" groft ved bredden at kornspektrene og partikelformen,

  • 0
  • 0

Jeg har altid hørt noget om at cementen, som blev brugt til både bunkers og tyskervejene, som den der går mellem Sunds og Ilskov, var af en særlig holdbar karakter og at opskriften var tyskernes og en velbevaret hemmelighed, som forsvandt i krigen. Skinner bogen noget lys på det område eller er der andre som ved noget? Og hvorfor graver man ikke disse cementplader op en gang for alle, for det er da en pestilens at køre på, siden at man åbenbart ikke kan fjerne rillerne/bumpne mellem dem.Vh Troels

Det er ikke tyske veje, men et dansk beskæftigelsesprojekt fra 3o'erne!!

  • 0
  • 0

I de sidste 50 år er der "pillet" groft ved bredden at kornspektrene og partikelformen,

Ovre på CNCzone har der været en enormt lang tråd om epoxy-beton og den rette sammensætning deraf:

http://www.cnczone.com/forums/epoxy_granit...

Konklusionen, af både literaturstudier og praktiske experimenter, er så vidt jeg kan uddrage den, er at opgaven fundamentalt set går ud på at bruge minmal mængde klister, til at fugte alle partikers overflade og udfylde de resterende minimale hulrum.

Med epoxy som klister, hvilket helt sikkert er forskelligt fra cement, ser det ud til at kræve mindst 5 størrelser partikler og en hel del arbejde med varme, vacuum osv.

Så vidt jeg erindrer Christians forklaring til Ing's fagmedarbejdere for år tilbage, består "moderne" beton kun af 3-4 kornstørrelser, blandt andet fordi det i mange anvendelser slet ikke er eftertragtet at have "verdens bedste cement" fordi, som Christian udtrykte det: "man skal også kunne rive det ned igen"

Jeg er sikker på at Christian kan give en bedre og meget mere fagligt funderet forklaring :-)

  • 0
  • 0

Det var samarbejdspolitikken der sikrede, at Danmark ved at levere til og arbejde for nazisterne sikrede at nazisterne havde ressourcer til at føre krig.

Der er vist ingen der tør indrømme, at samarbejdspolitikken i sig selv var 'værnemageri' af værste skuffe, på bekostning af vores 'allierede'.

  • 0
  • 0

Claus Bundgård Christensen: Dansk arbejde - tysk befæstningsværk. Den giver et nuanceret billede af hvem der byggede hvad.

  • 0
  • 0

jeg har for mange år siden læst, at hemligheden skulle være at man brugte grus fra tyskland. tyskerne mente at der var for meget salt i det danske grus.

  • 0
  • 0

Jeg har en gang i en bog om fæstningsanlæg på Vestkysten læst, at tyskerne i starten af krigen netop mente, at det var bedst at bruge tysk grus - fordi det opfyldte de tyske forskrifter.

Så man brugte jernbanekapacitet på at køre grus fra Tyskland til Danmark.

Denne tåbelige brug af jernbanekapacitet blev dog snart stoppet, og man brugte herefter lokalt grus.

Det betød, at bunkersanlæggene ved selve Vestkysten blev gode og holdbare, fordi gruset her er af god kvalitet.

Gruset til bunkersanlæg inde i landet - fx ved Oddesund - var derimod dårligt, og bunkersanlæggene her er derfor også af dårlig kvalitet.

  • 0
  • 0

Det var li' godt grov :) Her troede jeg, at det var for at forsyne Grove flyvefelt. http://www.karup-by.dk/cementvejen.htm

Mht. Beton model tysk kvalitet, har jeg hørt at der blev brugt flyvesand uden rester af bl.a. flint. Kan der være noget om snakken?
Flyvesand - altså en gammel sand vandre mile.
Flyvesand bruges også af Aalb. Portland i cement produktionen, men det er for at undgå jern.

Mvh. Michael

  • 0
  • 0

Det var samarbejdspolitikken der sikrede, at ....

Forhandlingspolitikken havde opbakning både blandt en overvældende del af de valgte politikere og en overvældende del af befolkningen. Og hvad i al verden skulle man ellers have gjort?

Betegnelse "samarbejdspolitik" er et udtryk der senere er opfundet af folk på fløjene der selv havde et ret betændt forhold til demokrati for at bortlede opmærksomheden fra deres egne tvivlsomme positioner.

Kritiserer man den af regering og folketing valgte måde at ordne landets forhold på skylder man i det mindste enten at anvise et alternativ eller at holde sin mund!

  • 0
  • 0

Att: Jørgen Abelsen

Citat:------"Der er vist ingen der tør indrømme, at samarbejdspolitikken i sig selv var 'værnemageri' af værste skuffe, på bekostning af vores 'allierede'."------

Hvem mener Du med "vores allierede"?

I 1941 tilsluttede Danmark sig Antikominternpakten. Her var Danmarks allierede
Nazi Tyskland
Italien
Spanien
Finnland
Ungarn
Kroatien
Slowakei
Bulgarien
Bulgarien

Japan
Nanking China
Philippinerne

  • 0
  • 0

Det var samarbejdspolitikken der sikrede, at Danmark ved at levere til og arbejde for nazisterne sikrede at nazisterne havde ressourcer til at føre krig. Der er vist ingen der tør indrømme, at samarbejdspolitikken i sig selv var 'værnemageri' af værste skuffe, på bekostning af vores 'allierede'.

Men nu er det vel den til enhver tid sidende regerings fornemmeste opgave at sikre overlevelse og velfærd for den danske befolkning. Det tjener den danske ledelse stor ros for i en besværlig periode.

  • 0
  • 0

Jeg har altid hørt noget om at cementen, som blev brugt til både bunkers og tyskervejene, som den der går mellem Sunds og Ilskov, var af en særlig holdbar karakter og at opskriften var tyskernes og en velbevaret hemmelighed, som forsvandt i krigen. Skinner bogen noget lys på det område eller er der andre som ved noget? Og hvorfor graver man ikke disse cementplader op en gang for alle, for det er da en pestilens at køre på, siden at man åbenbart ikke kan fjerne rillerne/bumpne mellem dem. Vh Troels

Fordi de nu har holdt i 70 år i modsætning til asfalt som normalt skal repareres efter få år, de betonveje der stadig er tilbage går til småflækker hvor det ikke er profitabelt at ændre vejene.

  • 0
  • 0

Fordi de nu har holdt i 70 år i modsætning til asfalt som normalt skal repareres efter få år, de betonveje der stadig er tilbage går til småflækker hvor det ikke er profitabelt at ændre vejene.

Det som stod i linket:

Og vejen var fin og god at køre på i mange år, men i 50'erne blev brugen af salt, til optøning af sne og is større og større, og denne fryseblanding kunne vejen ikke tåle. Resultatet blev at betonelementerne "skød ryg" både om vinteren (lave temperaturer) og om sommeren med meget høje temperaturer (og det gør den stadig på den strækning der lå i Ringkøbing Amt) ... Efter betonen var knust blev der udlagt en kraftig asfalt med slidlag og vejen var nu jævn og vedblev hermed. Men Ringkøbing Amt ville ikke være med - de mente det var for dyrt og fortsatte med lapperierne - så derfor må de vejfarende stadig finde sig i ujævnhederne.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Att.:Morten Fordsmand
Citat:-----"Men nu er det vel den til enhver tid sidende regerings fornemmeste opgave at sikre overlevelse og velfærd for den danske befolkning. Det tjener den danske ledelse stor ros for i en besværlig periode."-------

Absolut ingen uenighed. Men så skal man ikke hænge de små ud som værnemager. Frikorps Danmark kæmpede under Dannebrog. De danske officerer havde et kongebrev, som tillod krigsdeltagelse på tysk side. Senere blev de dømt på basis af love, vedtaget efter 1945, altså med tilbagevirkende kraft. Det er egentlig det enestående i Europa og den virkelige skandale.

  • 0
  • 0

Nogle rygter fortalte i 70-erne, at man har forsøgt at sabotere betonarbejderne ved at tilsætte sukker i betonen. Da sukkeret på det tidspunkt var en mangelvare, tilsatte man for lidt, hvilket virkede som et plastificeringsmiddel i stedet for - som ønsket: en retarder, der ville forhindre betonen i at afbinde og hærde. - Om rygtet er sandt, ved jeg ikke, - men sandsynlig? - Ja.

  • 0
  • 0

Absolut ingen uenighed. Men så skal man ikke hænge de små ud som værnemager. Frikorps Danmark kæmpede under Dannebrog. De danske officerer havde et kongebrev, som tillod krigsdeltagelse på tysk side. Senere blev de dømt på basis af love, vedtaget efter 1945, altså med tilbagevirkende kraft. Det er egentlig det enestående i Europa og den virkelige skandale.

Tjah det som sagt altid nemt at være bagklog, og danskerne havde jo nok behov for at dulme den kollektivt dårlige samvittighed over ikke at have været specielt "heroiske".

  • 0
  • 0

Citat Morten Fordemand:
------"Tjah det som sagt altid nemt at være bagklog, og danskerne havde jo nok behov for at dulme den kollektivt dårlige samvittighed over ikke at have været specielt "heroiske".-------

Det neutrale Danmark gjorde det eneste fornuftige med sit svage militær,ved ikke at foretage et forsvar mod de tyske tropper. Dermed blev Danmark ikke en filial af Normandiet. Spørgsmålet:- Hvem byggede de tyske bunkers?-, kan kun besvares sådan. Materialerne var dansk. Arbejdet blev gennemført af danske entreprenører og betalingen skete med danske penge. Altså Danmark byggede dem!!!

Hvorfor løbe fra realiteterne. Hændelserne i Danmark efter 1945 (at dømme folk på basis af love med tilbagevirkende kraft) er en skamplet af rang for enhver civiliseret retsstat.

NB: Jeg havde en engelsklærer, som var dansk frihedskæmper fra Herning egnen. Han fortalte senere, at det ikke var til at holde ud med alle 5.maj-frihedskæmpere efter krigen. Derfor flyttede han til Sydslesvig.

  • 0
  • 0

Peter,

Med til historien om frihedskæmperne hører også at nok halvdelen de rigtige (ikke 5. Maj typen) håbede at vi blev befriet af Moskva. De gjorde det ikke for Danmark.

Noget som kun øger skammen. Hvis man er i tvivl, så kan man snuse lidt i hvordan udlandet ser på Danmark under anden verdenskrig. Vi er ikke Østrig, men det snerper...

Til den som spørger om et alternativ til den førte politik, kan vi se til vores brødre og søstre i Norge.

Vh Troels

  • 0
  • 0