Med undergrundsbanerne vil jeg mene, at den bedste løsning vil være at lave tunnelerne, så de kan holde til at blive fyldt med vand en gang imellem, og så pumpe vandet ud bagefter. Vognene kan køres til højereliggende områder, så det er kun installationer i tunnelerne, der skal sikres, så de kan tåle at være nedsænket i beskidt vand et par dage (mens strømmen er slukket).

Jeg tvivler på, at det vil være teknisk/økonomisk overkommeligt at lave hele systemet vandfrit -- specielt når man ikke kan regne med strøm til pumper under forløbet.

Med undergrundsbanerne vil jeg mene, at den bedste løsning vil være at lave tunnelerne, så de kan holde til at blive fyldt med vand en gang imellem, og så pumpe vandet ud bagefter. Vognene kan køres til højereliggende områder, så det er kun installationer i tunnelerne, der skal sikres, så de kan tåle at være nedsænket i beskidt vand et par dage (mens strømmen er slukket).

Det er mig bekendt præcis derfor man lukkede undergrundsbanen tidligt: For at kunne få materiellet ud og strømmen slukket.

Jeg ved det er stærkt off-topic

På den gamle linieføring for Furka Oberalp banen var der en bro, som man vidste man ikke kunne bygge økonomisk til snemasserne, der faldt hver vinter. Man byggede den i stedet, så den kunne tages ned og sættes op igen - lidt lige som parkbænkene i gamle dage....

Løsningen fungerede i mange år indtil Furka tunnelen åbnede

Og den kan stadig opleves, da Furka Bergstrecke i dag er en turistbane

Amerikanerne har vidst den holdning at hvis en standard VVS- eller elkomponent virkede i 1930, så er der ingen grund til at opfinde en ny.

Det gør det dels let at lagerføre de nødvendige stumper lokalt eller i, dels skal reparatørerne ikke sætte sig ind i hvert enkelt anlægs særheder.

er det denne?
http://www.railpictures.net/viewphoto.php?...

Er det den samme kalkule der gør at mange amerikanske huse minder om pap. Skal det holde til en orkan har de ikke råd til at bygge det, og måske det alligevel vil blive ødelagt.

Er det den samme kalkule der gør at mange amerikanske huse minder om pap. Skal det holde til en orkan har de ikke råd til at bygge det, og måske det alligevel vil blive ødelagt.

Der er i hvertfald mange områder hvor murstensbygninger er direkte forbudt, på grund af jordskælv.

Personligt undre det mig at man ikke bygger mere i beton end man gør, ud over orkaner er det også resistent overfor termitter. I visse dele af landet er man dog begyndt at kræve at badeværelset er bygget i beton, således at man kan søge tilflugt der under orkaner.

I en række stater er det påbudt med orkanbeskyttelse kældre.

Hvad er mindstelønnen for en faglært elektriker i US?

Ligger det ikke implicit i dine betragtninger, at den er tilsvarende lav set i lyst af de danske overenskomster?

Er der andre krav til sikring og beskyttelse i US for installationer?

Blot lidt strøtanker her en onsdag middag....

Det er ret utroligt at man ikke er kommet videre i både private og offentlige services der svinger helt fra livsnødvendige til dybt irriterende at der ikke er højere oppetider eller egentlige nødløsninger.

Specielt ting vi er så afhængige af som f.eks. internet, telefon, borger services er tit fuldkommen ublu lige glade med ventetider hvis det er kritisk, den er helt gal og specielt hvis man lige uden for 9-16 tidsrummet. Det fuld kommen tosset og utrolig dårlig service. I mange andre vestlige lande har man f.eks. 24/7 service telefon hvis f.eks. de internet går ned lige som bankerne i Danmark har.

Vi er da i det mindste rykket et lille skidt videre med den nye lukkelov som tilgodeser os der ikke er hjemme om formiddagen men har børn eller arbejde, et liv eller bare er helt normale B mennesker der ikke naturlig handler kl 09 men gerne kl 21. Et lille skridt for at skabe flere jobs men et kæmpe skridt for udryddelse af "racismen" mod B menneskerne.

ja det er utroligt at lukekloven skal ind over Sandy :-)

Jeg ved ikke hvor du har det fra at afskaffelsen af lukkeloven giver flere jobs. Jeg har sådan cirka lige præcis lige mange penge at spendere nu som før ....
So os ... der har alm arbejde som du siger - så ingen problem i den gamle lukkelov :-)

Er det ikke barokt, at de samme debattører som røg lige igennem loftet over folketingsbeslutningen om at jordlægge vores højspændingsnet, nonchalant slår ud med hånden og udskriver samme løsning for de USAnske skatteydere ?

http://ing.dk/artikel/125872-regeringen-vi...

http://ing.dk/artikel/125855-nyt-oproer-st...

Var det virkelig så "liberalt"/tåbeligt at stille spørgsmålstegn ved at grave kablerne ned dengang?
Eller evt. i det mindste vente på at de gamle kabler stod for udskiftning naturligt....

En af de ting der morer mig i debatten her på ing.dk, er at de selvsamme debattører som praler af deres liberalisme i en debat, bliver til frådende teknologiske planlægningsøkonomer i en anden.

Er du nu blevet helt "liberal" ifht. teknologivalg og planlægning af el-nettet PHK? :-)

Jeg arbejder en del med datacentre - det er om noget over-designed el-løsninger. Nu har Google, Facebook, mfl. dog begyndt at introducere en ny model for datacentre - hvor det alt er simplere (højere temperatur, mindre redundans internt i centeret). Redundans løses så ved at distribuere over flere computere og datacentre i software.
En anden ting inden for datacentre er decentral og distribueret el-produktion (Bloom energy fuel-cells). Her vil Ebay lave et forsoegs datacenter uden UPS og generator - men kun have forsyningssikkerhed vha. en masse små fuel-cells (denne model er også ved at ske med el-nettet mod privat-kunder - med masser af små solceller og VE projekter distrubueret ud). Er der nogen i NY med solceller/fuelcells/etc der stadig har elektricitet i dag? :-)

Jeg vil også antage at der er forskel på at grave transmissionssledninger, der overlever en storm, ned for forskønnelsens skyld. Kontra at grave distributionsledninger der vil blive væltet af træer i en storm ned?

Men når amerikanerne skal bruge tid på så innovative løsninger som gummikapper til at beskytte deres lavspænding fra at deres mellemspænding på samme træmast ikke overbelaster lavspændingen hvis den falder ned - så er vi vidst ude i lavpraksis af format?

Det må det være.
Detaljer her: http://www.mfb-basel.ch/steffenbach.htm

Jeg sidder og tænker på de lavpraktiske tricks man tillære sig når man ikke kan stole på lys, vand, internet, osv.

De to vigtigste:
Et gaskomfur. Varm mad holder humøret i top og smager glimrende i stearinlysets skær. Gravitationstank på loftet til vand (400l) er også ret praktisk.

Så er der alle de andre små ting, mobiloplader i bilens cigarstik. Lidt ekstra diesel et sted. Egen generator (larmede af helvede til og blev kun brugt under Tour de France eller når fryseren var ved at smelte. Dongle til laptoppen, og værdien af at være gode venner med naboen.

Det er generende når man ikke kan stole på lys, vand osv. men man vænner sig hurtigt til det. Herhjemme har jeg gaskomfur og brændeovn, så jeg mangler bare en frostfri gravitationstank. Giv mig lige et varsel inden der også skal laves klamp her i landet, men så skal jeg nok være klar.

Når klamp bliver virkelig slemt, så har det nogen afledte omkostninger. Når kontorer, tankstationer, boligblokke ja selv produktionsanlæg begynder at investere i deres egen forsynings-systemer, så er laissez-faire blevet dyrt for samfundet.

Kunsten er vel at finde niveauet, lidt klamp måske ok, men ikke så meget at fryseren smelter. Mørklægning er godt for fertiliteten, men der ud over er det meget generende. Bevares, hvis et strømudfald kompenseres med en mindre kWh pris, så måske.

Et sted hvor midlertidigt klamp mentaliteten er ved at blive permanent, er de TDC'ske telefonledninger. Hvis vi også får solgt Dong, så er det nok tid til at forberede sig på et par afbrydelser. Meiner Meinung nach.

/Ras

Spørgsmålet er noget som økonomer kan give svaret på - det hedder total cost of ownership, eller TOC, og er sikkert et kendt begreb for de fleste der arbejder med investering, projektering og drift af større anlæg.

Anlæggets pris / antal forventede leveår + reparationer = TOC (forsimplet...)

I dette tilfælde skal man så estimere hvor mange gange i løbet af det forventede antal leveår et luftbårent anlæg vil blive ødelagt af en storm samt omkostningerne ved at reparere det og indkorporere det i reparationer. Hvis man kender prisen samt den forventede levetid for henholdsvis luftbårne og jordbårne installationer (hvilket jeg formoder man gør) er det ligetil at udregne TOC for de to løsninger.

Den løsning med lavest TOC er den der er mest økonomisk.

Jeg sidder og tænker på de lavpraktiske tricks man tillære sig når man ikke kan stole på lys, vand, etc.

Overvej at flytte på båd, det giver en høj grad af uafængighed. Når landstrømmen ryger tager batterierne og inverteren automatisk over - hvis strømsvigtet varer mere end en dags tid kan du tænde motoren og lade på batterierne. Med en fyldt tank er der til et par måneder. Varme kommer fra brændeovnen og oliefyret. Vand kommer fra tankene.

Hvis det bliver rigtigt slemt kan du sejle et andet sted hen :-)

Overvej at flytte på båd, det giver en høj grad af uafængighed.

Og håb så på, den ikke bliver smadret mod kaj-kanten eller de andre både, når stormen kommer...

Og håb så på, den ikke bliver smadret mod kaj-kanten eller de andre både, når stormen kommer...

Båden er af stål - kajen er af træ

:-)

......at ingeniører er politikere og handelsmænd, men normalt er ansat af førnævnte til at få deres tekniske ønsker til at gå i opfyldelse.

Byer starter generelt et sted hvor der er gode muligheder for at der kommer relativt mange mennesker, naturlige havne, veje og vadesteder hvor der kan dannes en handelsplads, der så siden bliver så bebygget ,at der opstår et politisk liv. der tager sig af at indkalde eksperter, til at bygge kirker borge, broer.

De første eksperter var mesterlærte, ofte far søn personer, men også autodidakter som Leonardo da Vinci, der så siden bliver mere og mere skolede. Først som militære ingeniører og siden som Civile ingeniører.

Den formelle ingeniørudannelse startede på Ecole Polytecnique i Frankrig under revolutionen i 1794 og blev en militar skole i1804 under Napolion og er stadig underlagt forsvarsministeriet i Frankrig

HC Ørsted havde besøgt skolen i Frankrig og ønskede noget lignende i Danmark. Det skete i 1829 hvor Den Polytekniske Læreanstalt ( den rigtigt gamle i Sølvgade) så dagens lys, med det formål at uddanne maskin og kemiingeniører.

Men for at komme til bage til tråden, så er der kun en by i min hukommelse hvor ingeniørerne har været med til at bestemme planlægningen fra start af og det er Brasilliens hovedstad Brasilia.
København var 800 år om at blive til det den er idag. Brasillia tog det mindre end 4 år at bygge (41 måneder) !

Båden er af stål - kajen er af træ

http://i.dailymail.co.uk/i/pix/2011/03/15/...

Ja det er den.

Jeg har desværre aldrig selv set den, men kun læst om den.

Men genialt, IMHO

Arbejdshold på ca 7-10 mand kan tage den ned eller sætte den op på en arbejdsdag, dog ikke uden overarbejde.

Der skulle efter sigende være et hus i England hvor vandrørene er ført uden på huset. Forklaringen var, at når de frøs til om vinteren, var adgangsforholdene fremragende når de skulle tøes op!

det med at der er et hus i England med rørene udvendig er en vandrehistorie. Der er tusinder og atter tusinder med især kloak udvendig. Set det med egne øjne i nord London indenfor de sidste uger.

Mit hus havde også et sådan afløb(Aalborg). Har brugt et par timer i tidsrummet 01-03 d 25 december på at tø op stående på en stige i hård frost.

og ja det gjorde optøningen noget nemmere at røret var udenpå huset
(sidste sætning kan have en ironisk tvist...)

Det skete i 1829 hvor Den Polytekniske Læreanstalt ( den rigtigt gamle i Sølvgade) så dagens lys, med det formål at uddanne maskin og kemiingeniører.

Den på Sølvtorvet kom først i 1890. Fra 1829-1890 foregik undervisningen i lokaler i Studiestræde og i Sankt Peders Stræde. (Det må så være den rigtigt ældgamle :-)

Ørsted oplevede aldrig Sølvtorvet. Kun hans statue, som blev flyttet dertil fra Studiestræde.

Evnen/viljen til at gøre noget er ofte kolde og kyniske økonomiske overvejelser. Da vi i Januar 2005 blev ramt af orkanen "Gudrun" var min daværende chef uden strøm i 14 dage! Han boede den gang i et villakvarter midt i Søllerød. NESA var å så kede af det, og ville virkeligt gerne hjælpe ham, men ... de 'lånte' ikke en eneste ekstra elektriker fra vest Danmark til at få tingene gjort hurtigere!

Årsagen til strømafbrydelsen var bare et par væltede træer. Jeg blev også selv ramt, men havde en fase tilbage i huset. Hændelsen gjorde at jeg fik indkøbt en lille generator så fryser/køleskab og oliefyr kunne køre.

Efter dette er næsten alle elledninger i kommunen blevet lagt i jorden.

Måske skulle man indføre "avbrottsersättning" som i Sverige, hvor det koster el-distributøren pæne beløb så snart folk er uden strøm i mere end 12 timer. Det giver en fantastisk motivation på direktionsgangen.

Min mormor havde en

http://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8kasse

Fremragende til risengrød.

Den løsning med lavest TOC er den der er mest økonomisk.

Mest økonomiske for hvem? Hvad glæde har man som forbruger af at fx aktionærerne i elsektoren tjener flere penge, hvis det betyder at man jævnligt må leve med ikke at have strøm i kontakten? Jeg syntes at det er et udemærket eksempel på at rene økonomiske overvejelser aldrig kan stå alene.

"'If it can happen once, it will happen again." plejer man at sige.'

Øhhh... gør man det? Har set stort set alt, hvad der er værd at se af amerikanske film, læst utallige bøger af amerikanske forfattere, på amerikansk. Jeg er dog aldrig stødt på lige netop dén vending.

Endnu en floskel... endnu en cliché, fra Kamp's side.

Så jeg tilspørger dig: Hvem er 'man', der plejer at sige det der?

Du skriver:
"En af de ting der morer mig i debatten her på ing.dk, er at de selvsamme debattører som praler af deres liberalisme i en debat, bliver til frådende teknologiske planlægningsøkonomer i en anden."

"Praler af deres liberalisme"???

Hvad er det for en måde at debattere på... især, når du er ansat af ingeniøren?

Jeg fulgt mange debatter her på ing.dk, og den udtalelse, og at den kommer fra dig, er ikke længere overraskende. Nu gider jeg ikke stå på sidelinjen mere, og se alt dit vrøvll

Du er ing.dk ansat blogger, og du har dermed noget mere albuerum, end vi andre menige, men jeg synes du misbruger din stilling til at tryne andre debatører. "Ham dér Poul-Henning Kamp, skal man bare tage imod fra... endelig ikke give igen på samme hylde"

Du er simpelthen arrogant på den dårlige måde i mange af dine svar. Det hører sig bare ikke hjemme. Din løn bliver faktisk betalt af os ingeniører.

AG

"'If it can happen once, it will happen again." plejer man at sige.' Øhhh... gør man det? Har set stort set alt, hvad der er værd at se af amerikanske film, læst utallige bøger af amerikanske forfattere, på amerikansk. Jeg er dog aldrig stødt på lige netop dén vending.

Prøv med lærebøger i estimering af risiko for katastrofale hændelser.

Hvem er 'man', der plejer at sige det der?

GIYF - jeg gad ikke tælle hits. Der er naturligvis små forskelle i detaljen, og pudsigt nok har den brasilianske forfatter Paulo Coelho sagt at 'it will never happen again'. Men han er nok heller ikke ingeniør.

Din løn bliver faktisk betalt af os ingeniører.

Som helt udenforstående kender jeg naturligvis ikke de faktiske tal, men løseligt vurderet er PHK's blog en af de som skaber mest aktivitet på ing.dk. Så rent cost/benefit-mæssigt burde du ikke være utilfreds.

[quote]Den løsning med lavest TOC er den der er mest økonomisk.

Mest økonomiske for hvem? Hvad glæde har man som forbruger af at fx aktionærerne i elsektoren tjener flere penge, hvis det betyder at man jævnligt må leve med ikke at have strøm i kontakten? Jeg syntes at det er et udemærket eksempel på at rene økonomiske overvejelser aldrig kan stå alene.[/quote]

Netop. "Billigst" er kun et af flere mål, når vi som borgere skal vælge vores strømforsyning. “Sikkerhed” er en anden. “Forsyningssikkerhed” er en tredje. Vægningen imellem disse hensyn kan ikke tages af hverken ingeniøren eller økonomen, men kun af enten kunden eller samfundsborgeren. Ingenøren og økonomen kan fortælle hvad der er muligt og hvad prisen vil blive for forskellige kombinationer af hensyn og kan efter beslutningen udføre deres arbejde. Men selve beslutningen kan de ikke foretage.

Jeg fornemmer at danskerne i gennemsnit synes en stabil strømforsyning, fravær af ledninger over og (efter storm) på gaden har en meget stor værdi, som de er villige til at betale for. Hvad ingenører (og økonomer) ville gøre i den sammenhæng tæller med antallet af deres hoveder divideret med samlet antal hoveder.

Jeg fornemmer at danskerne i gennemsnit synes en stabil strømforsyning, fravær af ledninger over og (efter storm) på gaden har en meget stor værdi, som de er villige til at betale for.

Og så er der hele diskussionen om hvorvidt et marked, hvor udbydere af løsninger og forbrugere af samme, vil give en fornuftig ligevægt.
Æstetik har også en pris - det samme har traditioner.

Hvad ingenører (og økonomer) ville gøre i den sammenhæng tæller med antallet af deres hoveder divideret med samlet antal hoveder.

Muhaha :o)

Ja tænk på hvordan folks bekymring for at løbe tør i en elbil, får dem til at fravælge den.
Det giver en helt anden virkelighed når man selv bliver udsat for den 10% tur som ikke lykkes. Så betyder de 90% ikke særlig meget.

[quote]Den løsning med lavest TOC er den der er mest økonomisk.

Mest økonomiske for hvem? Hvad glæde har man som forbruger af at fx aktionærerne i elsektoren tjener flere penge, hvis det betyder at man jævnligt må leve med ikke at have strøm i kontakten? Jeg syntes at det er et udemærket eksempel på at rene økonomiske overvejelser aldrig kan stå alene.[/quote]

Som jeg skrev var det forsimplet. Det er relativt let at indarbejde f.eks. forsyningssikkerhed i modellen ved at give omkostningerne ved forsyningstab en pris samt at estimere sandsynligheden for at de forekommer.

Bemærk iøvrigt at pris er et udtryk for nytteværdi, og at det dermed sagtens kan dække over f.eks. hvor meget bøvl der vil være for befolkningen hvis der ikke er noget strøm i en måned. Hvis man for eksempel spørger 100 borgere hvor mange penge de skulle have for at leve uden strøm i et døgn kan man skabe en pris for driftsforstyrrelser. (Igen meget forsimplet)

Det har altså ikke nødvendigvis noget at gøre med hvor mange penge elselskabet tjener.

Man kan betragte penge som den enhed økonomer regner i, ligesom ingeniører regner i meter når de skal måle hvor langt noget er.

[quote]Den løsning med lavest TOC er den der er mest økonomisk.

Mest økonomiske for hvem? Hvad glæde har man som forbruger af at fx aktionærerne i elsektoren tjener flere penge, hvis det betyder at man jævnligt må leve med ikke at have strøm i kontakten? Jeg syntes at det er et udemærket eksempel på at rene økonomiske overvejelser aldrig kan stå alene.[/quote]

Netop. "Billigst" er kun et af flere mål, når vi som borgere skal vælge vores strømforsyning. “Sikkerhed” er en anden. “Forsyningssikkerhed” er en tredje. Vægtningen imellem disse hensyn kan ikke tages af hverken ingeniøren eller økonomen, men kun af enten kunden eller samfundsborgeren.
[/quote]

Netop, og derfor har man i Sverige, måske klog af skade, indført en mekanisme, der gør nogle af de andre mål "økonomiske". Måske skulle vi også få indført dem her hjemme?

Det er da en spændende debat, men efterhånden måske lidt væk fra phk's oprindelige emne. Tilbage til selve emnet. Jeg ser, som egoist, tre grundlæggende behov; mad, vand og varme.

Jeg har sørget for altid at ha' et par dåser gas til mit campingkøkken liggende. Efter den før omtalte strømafbrydelse har jeg haft investeret i en mindre generator, der ville kunne holde køleskab/fryser gående. Den bruges dog også til andet et par gange om året.

Vand er det nok svært at gøre noget ved. Det kan ikke bare lægges på lager. I den givne situation kan man evt. fylde badekar og nogle dunke. Jeg har dog en stor sø i nærheden. Vand herfra er af en sådan kvalitet at det, efter kogning ville kunne bruges til madlavning.

M.h.t varme så var samme generator også møntet på at kunne holde oliefyret i gang.

Med hensyn til sanitet, så har jeg af andre grunde et "Porta Potti" WC stående. Det kan sagtens klare et par ugen med vand fra søen.

Mit hus ligger på en skråning, så selv fra et meget voldsomt regnvejr ville vandet løbe udenom. Derfor er risikoen for oversvømmelse udefra begrænset. Har dog overvejet at få lavet faskine til nogle af nedløbsrørene. Til gengæld har jeg haft en påbegyndt oversvømmelse indefra. PEX slangen med det varme brugsvand fra oliefyret revnede. Det kan PEX slanger ikke, men det vidste den ikke ;-). Da huset blev bygget i sin tid (1962) blev der, af økonomiske grunde, ikke lavet noget afløb i fyrrummet ;-[. Vandet ville derfor have startet med at løbe ud langs rørene til centralvarmen. Derfor er der sidenhen lavet afløb i rummet, med højvandslukke.

Nogle af mine bekendte var ved regnvejret sidste år ude for at der stod 30 cm vand i deres kælder, da de kom hjem fra guldbryllup meget sent. Et af deres problemer var, at de havde en fuld 350 l kummefryser stående i kælderen. Den gik i stykker. Der var der 3 - 4 ugers levering på noget sådant. De løste problemet ved at købe tøris og komme i den indtil den nye fryser kom.

Jeg tror nok, at usanerne i dag ville fortrække at elkablerne var garvet ned, for p.t. er det udsigt for 10 dage produktionstab oven i skaderne fra stormen.
Raffinaderier kan ikke fungere, det medfører brændstofmangels og slagsmål om benzin til nødgeneratorene, masser af virksomheder må holde lukket osv. Folk fryser, apoteker kan ikke udlevere medicin osv. osv.

Trods nem adgang til de nedfaldne el-net, tror jeg nu nok, at et nedgravet el-net ville være mere robust, og medføre færre produktionstab i samfundet end det nuværende system de har.

Man kan ikke nøjes med at se på elnettet alene - der skal medregnes følgeomkostninger - og de er høje. Tror på den baggrund, at det er en fordel med de nedgravede kabler som vi f.eks. har i DK.

New York Subway har i årtier brugt millionbeløb på at vandsikre sig, og det vil nok stige nu.

Man kunne bruge hurtigtørrende cement i glideforskalling omkring indgange til metrostationer, i stil med http://en.wikipedia.org/wiki/File:Bowling_... men mere robust for at beskytte mod vraggodset. Dertil de nævnte vandtætte skotter. Så er de værste utætheder ordnet, og man kan koncentrere sig om de mange små indtil pumpekapaciteten er nok til at holde det meste tørt.
Når overfladevandet er væk, hamrer man betonen i stykker med tryklufthamre, og trappen kan bruges igen.

Næste gang kan man i god tid bygge plader af stål eller beton som køres på plads i holdere og tætnes.

Operatørerne er formentlig igang med en cost/benefit-analyse af hvordan systemets svagheder kan udbedres.

Et andet forholdsvist simpelt projekt er at kortlægge vejenes kote mere præcist så folk uden videre kan se hvor de skal parkere deres bil næste gang så den ikke skyller væk.

I Danmark har man fra det offentliges side valgt at regulerer vores elselskabers indtægtsramme på en sådan måde at det kun kan betyde en forringelse af vores elnet.

Hvis et netselskab bruger flere penge på vedligehold af nettet, end gennemsnittet af de mest effektive firmarer, bliver de beskåret i deres indtægtsramme i al evighed. Hvis et netselskab har flere afbrydelser af kunderne, end et gennemsnit af de mest stabile netselskaber, bliver de beskåret i det efterfølgende års indtægtsramme (altså kun en straf på et år).

Dette medføre at det bedre kan betale sig for et netselskab at afbryde for strømmen til kunderne, end at vedligeholde nettet... I fremtiden vil den billigste løsning bliver valgt, så man kan drive nettet videre og have færrest mulige afbrydelser af kunderne... Men fokus kommer på prisen og ikke på forsyningssikkerheden...

Vandtank, gasovn, generator osv. - er det virkelig besværet værd?

Jeg kan forstå besværet, hvis man bor i et udsat område som jævnligt bliver ramt af nedbrud, men for det store flertal er længerevarende nedbrud en sjældenhed - dårligere er vores infrastruktur ikke.

Er man så uheldig at blive ramt kan man jo flytte ind hos familien et par dage eller tage på hotel. Det er ikke nogen krise at hverdagen bliver lidt anderledes end den plejer...

P.S. Jeg taler ikke om naturkatastrofer som ødelægger hele byer, for dem har vi ikke mange af i DK.