CO2 nok?
Den nye istid er startet - lad os håbe, der er CO2 nok til at modvirke effekterne :o)
Hvad tøver Solen for?
Solen er lige nu forbavsende rolig. Faktisk har solaktiviteten ikke været så lav i næsten 100 år.
Det var et af de rigtig varme emner på et forskningsmøde, som jeg deltog i sidste uge. Mødet var led i et nyt stort EU-finansieret forskningsprojekt kaldet SOTERIA (Solar Terrestrial Investigations and Archives), der har til formål at levere forsknings-"ammunition" til en europæisk oprustning indenfor overvågning og forudsigelse af vejret i rummet. Ikke mindre end 17 europæiske institutioner deltager, både offentlige og private. På den måde dækkes hele kæden af processer fra Solen til Jorden. Hvad er årsagen til soludbrud, og hvad bestemmer, hvor kraftige de bliver? Hvordan og hvor hurtigt forplanter de sig gennem det interplanetare rum? Og hvad er effekterne når de rammer Jorden? Vores rolle på DTU er at lede den del af indsatsen, der drejer sig om undersøgelse af effekterne på Jorden og forbedring af de værktøjer Europa råder over til både "now-casting" og "forecasting".
Og lad mig sige med det samme: Mødet med de europæiske kolleger var på mange måder en fornøjelse. EU opmuntrer til ansøgninger, der indbefatter samarbejde med de nye lande i EU, og i SOTERIA har vi da også deltagelse fra både Polen, Ungarn og Kroatien. Kollegerne fra disse lande giver et forfriskende modspil til vores mere højglanspolerede stil, hvor selvpromovering efterhånden synes at befinde sig meget nær centrum af en hvilken som helst aktivitet.
Men af uransagelige årsager var det besluttet at afholde mødet i Saariselska, en lille flække midt i den nordfinske ødemark. Det tog det meste af en dag at nå frem, og så var der fuldstændig snedækket og hamrende koldt - ikke just drømmen af en tur for en krokus-elskende dansker. Vores finske værter, der vist nærmest bliver født med ski på, havde ellers gjort sig umage og arrangeret diverse udendørs aktiviteter i frokostpausen. De der ikke var ski- eller snowboard-kyndige, som undertegnede, kunne vælge mellem en flere hundrede meter lang rutchetur i sneen siddende på et 40cmX30cmX2mm tykt stykke plastic - en såkaldt numsekælk - eller en tur i det lokale pizzaria. Sidstnævnte var dog på eget initiativ...
Mødets arrangører havde muligvis valgt et mødested så langt nordpå for at deltagerne kunne opleve en af de virkeligt betagende effekter af solvinden: Nordlyset. Men jeg tillader mig nu at tvivle, for solaktiviteten og solvinden er, som førnævnt, netop nu inde i en helt exceptionelt rolig periode. Her i begyndelsen af 2009 er det gennemsnitlige solvindstryk simpelthen det lavest observerede siden man begyndte at måle i 1958, hvor det lykkedes for første gang at sende en satellit helt ud i solvinden. Målinger fra satelitten Ulysses, som er i omløb omkring Solen i en polar bane, viser tydeligt, at trykket er for neadgående. Det kan man overbevise sig om ved at sammenligne den grønne og blå kurve på dette billede fra nettet.
Solaktiviteten varierer normalt med en 11 årig periode, skiftende mellem solpletmaximum og solpletminimum. Lige nu har vi minimum, men dette solpletminimum ser som sagt ud til at være helt specielt minimalt. 2008 var et år med utroligt få pletter på solen, 266 dage var helt uden solpletter. Det er det næstlaveste niveau i over 100 år (i 1913 var der 311 pletfri dage). Herefter havde alle forventet at aktiviteten ville begynde at stige i 2009, men indtil videre er intet sket!
Nedgangen i solaktivitet kan også følges ved at se på udviklingen af magnetiske forstyrrelser på Jorden. Figuren ovenfor viser udviklingen af den magnetiske aktivitet målt på Jordens overflade siden 2000. Tydeligvis er den også for nedadgående. For to år siden opsendte NASA sin længe ventede STEREO mission, hvor to identiske satellitter med "stereoskopisk syn" som to øjne, skal observere soludbrud i 3D. De to satellitter er nu i perfekt position til formålet, men de store soludbrud lader altså stadig vente på sig.
I det europæiske forskningssamarbejde har vi heldigvis masser af data at analysere, også uden STEREO. På mødet i Finland udvalgte vi syv konkrete soludbrud fra den seneste solcyklus, som hele konsortiet nu vil studere i detaljer og diskutere på næste møde. Da DTU leder dette studie vil mødet dog med sikkerhed IKKE blive afholdt i det nordlige Finland. Indtil videre ser valget ud til at falde på Kroatien...
Kommentarer (12)