Husk lige naturfagene, Helle!

4. okt 2012 kl. 10.12

I tirsdags åbnede Folketinget med statsministerens tale, og den røde tråd i regeringens politik er fortsat uddannelse, uddannelse og uddannelse.

Det er god prioritering, selv om der var længere mellem de konkrete tiltag end de flotte ord og store visioner.

Et meget konkret emne satte Helle Thorning-Schmidt på dagsordenen, nemlig en folkeskolereform. Regeringens plan er at gennemføre et bredt forlig med vægten lagt på flere timer i dansk og matematik, ro og orden i klasserne (om end det ikke fremgår, hvordan den del af visionen skal gennemføres i praksis) samt en form for helhedsskole med lektielæsning på skolen efter normal skoletid.

Det lyder rigtig lovende, men der mangler noget for at få ligningen til at gå op: Naturfagene blev ikke nævnt af statsministeren, men de bør have en central rolle i folkeskolereformen på lige fod med dansk og matematik.

Naturfagsundervisningen i folkeskolen udgør første del af fødekæden til det, vi med god ret kan kalde den danske succes: Den danske vækst- og industripolitik gennem årtier bygger på, at vi har uddannet ingeniører og naturvidenskabsfolk af verdensklasse, som har medvirket til at opbygge teknologi-baserede virksomheder.

Selv om talentmassen er til stede, er det ingen garanti for, at successen fortsætter: Kun hvis vi fortsat får en masse dygtige og motiverede elever i folkeskolen til at interessere sig for fysik, kemi og biologi, vil de vælge de "rigtige" fag i gymnasiet og efterfølgende fortsætte på universitetet.

Hvis fødekæden går i stå, vil Danmark mangle de kommende generationers topforskere, forskningschefer og "innovation officers".

Så husk lige naturfagene i fremtidens folkeskole!

Lia Lefflands billede
Lia Leffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.

Kommentarer (6)

"Verdensklasse" er et stort ord at anvende og det er der vist ikke mange af os der kan matche.
Men der har jo i tidens løb været en del enkeltstående eksempler på danskere der har levet op til betegnelsen så fænomenet findes altså:
http://en.wikipedia.org/wiki/Niels_Bohr
for nu at tage den mest kendte!

Men det stiller jo spørgsmålet: Hvad var det skolen i 1890 kunne som vi ikke kan idag, og er det mon den vej vi skal?
Det var jo ihvertfald før både socialdemokratiet og Danmarks lærerforening var opfundet så det burde vi måske søge tilbage til?

Og måske er vi på rette vej, eksperter siger at Helle Thornings regering gør det rigtig godt, måske fordi de ingen politik har og slet ikke gør noget så det er embedsmændene der har frie hænder til at køre butikken?
Måske er Helles fortjeneste at vise så tydeligt at det går meget bedre uden politikere og at demokrati i virkeligheden er på vej til at blive overflødigt?

  • 0
  • 0

Verdensklasse kræver talentpleje og en tidlig indsats, hvilket absolut ikke findes i hverken folkeskole eller på de gymnasielle uddannelser i generel forstand. Det er ikke anderledes end i sportens verden, hvor man også må gøre en ekstra indsats, hvis man skal have dygtige sportsfolk.

Hvis man vil gøre noget godt for folkeskolen (og det almene gymnasium for den sags skyld), så indfører man niveaudelt undervisning i en eller anden procentdel af tiden. Om det skal være 80, 50 eller 10% af tiden vil jeg ikke tage stilling til, men der er brug for at tage hånd om dygtige elever såvel som svage elever, og det er nu engang svært at lave en målrettet indsats i en klasse på 20 elever med vidt forskellig fagligt niveau.

Jeg erindrer et forsøg på en folkeskole med at udtage 8. og 9. klasses elever til en særlig indsats i matematik. TV-indslaget viste en 9. klasses elev redegøre for integralregning, som ellers får mange 3.g'ere med matematik på højniveau til at se lange ud i hovedet. Desværre kan jeg ikke finde indslaget på nettet, men det viser jo, at det kan lade sig gøre at udvikle talenter.

  • 0
  • 0

Er de et produkt af manglende almen forståelse af naturlove og grundlæggende fysik? Jeg har en lumsk mistanke, når man ser lærebøgerne.
Det er udmærket at lære børnene om miljø, forurening osv, men hvis relationerne og de enkleste fakta ikke kan overskues, går det galt.

  • 0
  • 0

[
quote]
I tirsdags åbnede Folketinget med statsministerens tale, og den røde tråd i regeringens politik er fortsat uddannelse, uddannelse og uddannelse.
[/quote]
- Helle sagde jo bare det samme, som mange politikere har kaglet op om i mange år - uddannelse, uddannelse ...........
Hvad man skal med den pytagoræiske læresætning - som Helle ikke vidste hvad den stod for - skulle bruges til at at konstruere en stærekasse ved jeg ikke, men åbenbasrt skulle taget vinkel være 90 grader. Stærene er forresten ligeglade.
Man burde måske køre politikerne gentagne sang om mere uddannelse sammen med Finn Nørbygaards erfaringer fra sin egen tid som lærer?
Når man ser hvorledes skolebørn i Østen (Kina) arbejder og besøger en skolklasse i Danmark, så må vi nok konstatere, at vi ikke kan konkurrere på uddannelsen.
De planløse uddannelsestilbud/tvang der er praktiseret de seneste år har ikke medført større kundskaber for de arbejdsløse, men har være en slags beskæftigelsesforanstaltning. Imens strømmer arbejdspladserne til udlandet - de bergske afvikler den grafiske afdeling og sender arbejdet til andre lande, mange danske svin sendes til Tyskland, for her er timelønnen langt lavere end i Danmark.
Måske burde man se lidt mere på harmoniseringen med det udland, der efterhånden overtager flere og flere arbejdspladser siden den sidste lønfest.
Man burde også se at få luget en del hobbyuddannelser ud af systemet og målrette uddannelserne mod det behov, der er i samfundet?

  • 0
  • 0

Meget enig.
Imidlertid betyder mere fokus på uddannelse en ligelig fordeling af naturfagsudannelser og de mere bla-bla agtige typer som RUC og DJØF baserede vi-skal-allesammen-interagere-med-hinanden uddannelser.

Skidt for videnseksport og skidt for den reelle jobskabning - men godt for arbejdsløshedsstatistikken (ihvertfald mens de unge tilegner sig uddannelsen).

Så længe alle uddannelser er lige gode - er det ret skidt.

  • 0
  • 0

Naturfagsundervisningen lider under at dem som har evner til at regne ikke bliver skolelærere.

Den eneste måde at løse problemet er at sætte de elever som har evner for det til at undervise i fagene.

  • 0
  • 0