Jeg ved ikke om der er mere eller mindre højttalerselvbyg idag - men det er egentlig lidt sjovt det netop er hér i Ingeniøren dette bliver taget frem! For en del år siden lavede Ingeniøren et eksperiment sammen med Dansk Audio Teknik og en højttalerkonstruktør, for at se om nettet som forum kunne anspore til selvbyg, når man havde en fornuftig konstruktion, en fornuftig pris, et angivet sted at købe og ikke mindst adgang til konstuktøren i egen høje person. Se det var en succes! Som jeg hørte det fra Dansk Audio Teknik havde de aldrig nogensinde solgt så godt af et byggesæt!

Så hvis der er nogen, der synes vi skal have gang i den slags, så er der en kendt løsning!! ;-)

Personligt tror jeg også at højttaler er dén ting i anlægget, der er sværest at få et rigtig godt resultat ud af, uden at have et rimeligt højt vidensniveau om højttalerkonstruktion og adgang til måleopstillinger af rimelig kvalitet. Derfor behovet for professionel assistance...

"Kan billeder som disse vække nosalgiske minder/få værkstedet til at lokke?"

Mon ikke! Den gang var jeg kun skoleknægt og have ikke midler til andet end at drømme.

Min store drøm var at lave en AR inspireret lille gulvhøjttaler, med to 8" basenheder monteret i hver sin side af kabinettet men forbundet mekanisk, så vibrationer blev udfaset. På fronten skulle der være en relativ stor diskant dome (1,25" eller 1,5") som kunne går relativt langt ned.

Jeg gennemskuede aldrig at lave et delefilter til sagen, og der hænger den s'mænd endnu.

Det skal måske lige tilføjes, at det der driver højttaler selvbyg markedet er, at det praktisk talt er umuligt at finde et par fornuftige 'fabrikshøjttalere' til under kr. 25.000.

Nu kan fornuftig betyde mange ting.

I disse tider prøv at se på http://www.madisound.com/catalog/product_i...

eller hvis man har lidt flere penge
http://www.madisound.com/catalog/product_i...

trals det er ret dyrt/umuligt som privat at handle med USA

Prøv at ringe til Dansk Audio Teknik på Frederiksberg. Jeg vil tro de har disse jyske højttalere selvom de ikke er er på hjemmesiden.

http://www.danskaudioteknik.dk/

Mange højtaler fabrikker bruger OEM enheder som alle kan købe, så til sætter de lidt viden og masser af tid (altså hvis er gode højtaler de vil skabe).

Tiden bruges til forsøg, måle og lytte sig frem til en konstruktion der virker.

Her kan du selv være med med.

Men de helt seriøse højtaler fabrikanter bygger deres egne højtaler enheder fra bunden, efter deres ønske om lyd og hvilken kabinet og formål enheden skal bruges til.
Disse fabrikanter kan optimere hele "højtaler kæden" Kabinet, delefiltre og selve enheden.

Disse er stort set umulige at hamle op med som privat person.

Det er muligt at bygge god lyd selv, men tager man finish, tid forbrug og økonomi med i regnestykket, så mener jeg ikke at det kan betale sig at bygge selv.

Prøv at høre Dynaudio Xcite x12 (billigste højtaler jeg kende uden OEM enheder) til ~3000kr stykket, og så regn på om du kan lave det billigere selv med samme gode lyd (spørg også dig selv om din tid har værdi).

Men det er en hyggelig hobby, og kan man ikke finde en højtaler der lyder efter ens smag, ja så kan man jo bare bygge den... :-)

Mangler kun milde vinde og lav fugtighed udendørs - så starte høvl, fræser etc. Coral 8" fuldtone i Voight-Horn.

Ja enhederne er 25+ år - ligner de Lowther, som jeg tror er i hornene ovenfor.

I de kommende fattige tiden med rationeringsmærker for el, så er 96 dB 1w/1m jo lige sagen til en lille 2 * 20 W forstærker.

Ikke for pengenes skyld men for lyden og fornøjelsen med håndværk :)

Jeg er langt hen ad vejen enig med de ovenstående. Der er det rent tekniske aspekt i sagen, hvor man skal mestre en del ting før man kan få et vellydende sæt højtalere.

Derefter er der selve designaspektet. for 20 og 30 år siden var selv kommersielle højtalere i langt de fleste tilfælde en firkantet kasse. Det kan man også selv bygge. Men idag ser de fleste højtalere meget anderledes ud, og har designs hvor man skal stå tidligt op for at kunne matche.

Da jeg var teenager havde ungdomsskolen højtalerbyg på programmet, hvor underviseren havde nogle designs man kunne bygge, hvor han selv havde beregnet delefilter og kabinet volumen og alt det. Men jeg ved ikke hvor mange unge der er interesseret i det idag.

De eneste projekter jeg rigtig har haft succes med er at bygge subwoofere. De er forholdsvis nemme at bygge og beregne. Man behøver ofte kun en enkelt, så man har hurtigt et spillende resultat. Hvis man så samtidigt bruger en færdig plate-amp så går det stærkt.

hornhøjttalere: http://www3.ocn.ne.jp/~hanbei/eng-links.html

Mangler kun milde vinde og lav fugtighed udendørs - så starte høvl, fræser etc. Coral 8" fuldtone i Voight-Horn.

En af mine venner har et par Voigt horn lavet efter High-Fidelity designet og de lyder utroligt godt.

Hemmeligheden iflg ham er at de skal være helt lufttætte i alle samlinger, hvilket er svært til umuligt med spånplade.

Når jeg engang bliver rig, bygger jeg et par i 20-25mm klar akrylplade (så man kan inspicere limningerne :-)

Poul-Henning

I sin tid byggede jeg selv, ved hjælp af min far, der var møbelsnedker, et sæt Lowther Standard Acousta - (utroligt mange løsdele) - og de var efter en del tilpasninger gode til meget af den strygermusik jeg lyttede til. Desværre skal man ikke føde dem med en kraftig forstærker kombineret med rock og bas, for så ryger membranerne ud af stilling.
Inden da havde vi bygget kabinetter til Goodmans 12 tommers triaxion med diskant regulering på bagsiden af kanibetterne, og de kunne tåle det hele, samtidig med vi også fik strygerne til at lyde godt. De lød som nogle meget dyrere højttalere. Det samme kan siges om mine KEF Concerto, der også er selvbyg, men som står i kælderen og venter på renovering.
Nu spiller jeg på fabriksfremstillede Montana og Rogers, to modsætninger.
Men selvbyg er hyggeligt og kan blive rigtig godt.
Måske skullel jeg bygge et par til sommer.

Måske skullel jeg bygge et par til sommer.

De skulle du gøre, og tage billeder hele tiden :-)

Så får vi en sommer serie at følge i augurke tiden.
;-)

Der var for nogle år siden en udsendelse i DR-2 om aftenen angående HI-FI freaks / selvbyggere.
En nordmand havde fået tegninger til en amerikansk elektrostatisk plasma-højttaler, som skulle tilføres helium, når man skulle starte denne op (næsten a la Bjergkøbing Grandprix).
Bag hver højttaler havde han de store trykflasker med helium stående og der skulle først reguleres på trykket, ligesom på en skærebrænder, før det hele kunne "varmes" op.
Der var et inspektionshul a la en gasvandvarmer, hvor man kunne se en hvid/blå "flamme"/lys og der forekom en sagte hvæsen i højttaleren indtil den var kørt "varm" og klar til brug.
Disse monstere af lyd var et syn for guder og prisen var vist 50.000 kr pr. stk. og han mente, at han var den eneste i Skandinavien, som ejede et sådant sæt speakere.

Hemmeligheden iflg ham er at de skal være _helt_ lufttætte i alle samlinger, hvilket er svært til umuligt med spånplade.

MDF-plader og PU-lim! ;-)

[quote]Hemmeligheden iflg ham er at de skal være _helt_ lufttætte i alle samlinger, hvilket er svært til umuligt med spånplade.

MDF-plader og PU-lim! ;-)[/quote]Af ren naivitet spørger jeg om en silikonefugemasse ikke er det nemmeste?

Lars Clausen tror jeg har ret i at et par købe-højtalere med bare en rimelig lyd koster minimum 25.000 kr.

Prøv at skille et par højtalere til 10.000 kr. ad og se hvad det er for et ynkeligt delefilter af lav-status komponenter der siden inden i dem! Til at begynde med kan man skifte delene ud og bruge ordentlige komponenter og lave samme type af delefilter - bare med ordentlige komponenter.

Jeg har selv bygget et par tovejs højtalere med basenheder der kostede sølle 550 kr. Til gengæld har jeg af ordentlige komponenter lavet et helt traditionelt 2-vejrs 12db Butterworth delefilter, bas og diskant, og det hele smækket ind i en kasse af MDF-plader - ingen beregninger blev gjort på forhånd, og det virker faktisk meget godt, synes jeg. Til prisen, forstås.

Mine første selvbyghøjtalere lavede jeg på basis af færdigt materiale i 9. klasse i 1979 - nogle ordentlige kasser men de gav efter datidens forhold faktisk en rimelig lyd med en rimelig bas.

Jeg ville gerne, hvis jeg får råd en dag, lave et sæt trevejs-højtalere til en samlet selvbyg-pris på cirka 10.000 kr.

Det helt store problem for selvbyggere i dag er, tror jeg så bare, at der simpelthen mangler en forståelig lærebog i at bygge højtalere, især-især mangler der forståelige beskrivelser af hvordan man laver delefiltret og især skrevet efter forståelige, generelle principper for hvad der har mest sandsynlighed for at lykkes! Bogen findes ikke, mener jeg, der findes forskelligt 'materiale', men det er usammenhængende skrevet, og som jeg, den glade amatør, ikke forstår ret meget af.

Jeg er ikke ekspert på det her med højtalere, men min arbejdshypotese for at skulle bygge mine egne højtalere igen er at bygge lidt traditionelt, trevejs-højtalere, finde enheder fra anerkendte højtalerfirmaer (det kunne der også stå noget om valget af i en eventuel selvbyg-håndbog) med basenheder som de klart dyreste til fx 2.000 - stykket og så lave et delefitler der for Guds skyld i begyndelsen sidder udenpå (bagpå) så man kan eksperimentere lidt. Men alene ordentlige komponenter i delefiltret er guld værd for lyden, tror jeg bare.

Kender nogen til forståelige højtaler-selvbyg-bøger på dansk?

Mange ting laves så specielt som selvbyg-forsøg, så de kun laves for at eksperimentere, men jeg tror bare at de helt store fremskridt ligger inden for de enkelte højtalerenheder siden 1970´erne og 80´erne, hvis bare man får fat i ordentlige enheder - og de er bare blevet så meget bedre de sidste 30 år tror jeg (?) - så har man gode chancer for at lykkes? Mine erfaringer er at især kvaliteten af enhederne er altafgørende for et godt resultat?

[quote]Hemmeligheden iflg ham er at de skal være _helt_ lufttætte i alle samlinger, hvilket er svært til umuligt med spånplade.

MDF-plader og PU-lim! ;-)

[/quote]

Ja John spånplade var dengang, og så fik de en spand maling :)

Men den her bliver MDF, massive samlinger/kanter af amerikansk nød, så de kan lukkes tæt, pænt og afrundes, samt fineres (pyntes) med amerikansk nød - 'das ganze Molevitten' ligger klar og venter.

http://www.zaphaudio.com/audio-speaker18.htm

enheden kan fås for 99 kr inkl moms i DK :-)

med samme enhed
http://www.diyaudio.com/forums/showthread....

så får man også et par hyggelige timer i kælderen :-)

[quote][quote]Hemmeligheden iflg ham er at de skal være _helt_ lufttætte i alle samlinger, hvilket er svært til umuligt med spånplade.

MDF-plader og PU-lim! ;-)

[/quote]

Ja John spånplade var dengang, og så fik de en spand maling :)

Men den her bliver MDF, massive samlinger/kanter af amerikansk nød, så de kan lukkes tæt, pænt og afrundes, samt fineres (pyntes) med amerikansk nød - 'das ganze Molevitten' ligger klar og venter.[/quote]Oh, Finn! Dét lyder til at blive både godt og pænt.
- Har du muligheder for at tage billeder undervejs, og lægge dem et sted hvor man kan se dem?
Ville glæde mig at se, ikke mindst, det færdige resultat! :-)

Mvh.

P.S.: "og så fik de en spand maling" Ja, jeg gav nu først mine lidt spartel, en gang pudsning og så en gang lak! ;-)

..snip.. Prøv at skille et par højtalere til 10.000 kr. ad og se hvad det er for et ynkeligt delefilter af lav-status komponenter der siden inden i dem! ..snip.. Jeg ville gerne, hvis jeg får råd en dag, lave et sæt trevejs-højtalere.. ..men jeg tror bare at de helt store fremskridt ligger inden for de enkelte højtalerenheder siden 1970´erne og 80´erne, hvis bare man får fat i ordentlige enheder..

Den verden med 3-4 enheder og et læs komponenter til delefilter, utalige beregninger for at få filter + enheder til at spille sammen og ende med SPL (følsomhed) på 88-89 dB - for mig er det spild af komponenter og indsats.

Jeg driver én enhed direkte fra forstærker uden kapacitiv koblet udgang. God lyd skal direkte til viklingerne i HT. Jeg er ikke purist, men foretrækker enkel og direkte signalvej. Hver omvej og hvert krumspring giver n antal problemer ;)

Skal det være filter, så er det her i huset 2/3-vejs Linkwitz-Riley aktivt filter på liniesignal til slutforstærker - bruges i nogle andre forbindelser.

http://en.wikipedia.org/wiki/Linkwitz-Rile...

Prøv at skille et par højtalere til 10.000 kr. ad og se hvad det er for et ynkeligt delefilter af lav-status komponenter der siden inden i dem!

Skulle jeg lave mine egne højttalere, ville jeg lave en forstærker til hver enhed - delefiltre er et sammensurium af forvrængning og fasedrejning.

Desuden er gode delefiltre dyre - det giver meget mere mening, at bruge pengene på forstærkerne.

Med gode filtre lige efter indgangen, kan man lave en passende overlapning til hver enhed, og man kan styre effekten meget bedre.
Det er meget billigere, at eksperimentere med overgangsfrekvenserne med små kondensatorer og modstande, end det er med dyre spoler og store kondensatorer.

Man kan optimere forstærkningstrinnene, til det de skal lave, køre med lavere forsyningsspænding til diskanten (medfører billigere indgangsforstærkere) o.s.v..o.s.v..

Skulle jeg lave mine egne højttalere, ville jeg lave en forstærker til hver enhed - delefiltre er et sammensurium af forvrængning og fasedrejning. Desuden er gode delefiltre dyre - det giver meget mere mening, at bruge pengene på forstærkerne.

Du tog ordene ud af munden på mig :-) Aktive filtre er vejen frem, men det kræver meget stor viden, mens et passivt filter er bedre eget til hobbyister.

Det elektroniske (aktive) delefilter er opfundet og bruges meget i professionelle anlæg rundt omkring.

Om det bringer minder frem, mon ikke.

Jeg startede med de billigste 8" phillips fultone enheder som 13-14 årig, i forskellige varianter af kabineter, basrefleks, trykkammer og horn.

Inden pengene blev til et byggesæt fra audioscann, 3 vejs med bånddiskanter og 12" bas.
De kom i birkefineret kabinetter, og holdt i 15år.

Så kom teorien med, og jeg regnede og tegnede på folde horn, af alle mulige (og umulige) typer, delefiltre og placeringer i et væld.
Byggede Duelund (?) betonhorn, både den almindelige og egoist versionen, blev bygget til kammeraterne (dem uden kærester, for de var ret dominerende).

Så flyttede jeg i hus og hustruen mente at de 120cm høje sorte basrefleks vidundere skulle moderniseres (tåbelig tanke, de spillede jo perfekt, if it works, dont fix it!)

Så de blev erstattet med nogle Rogers, ok lyd, men ingen bånddiskant og dyb bund.

Så de gamle store kabinetter blev savet op og derud af kom et almue malet lille skab, med (snyde) låger, hvor i der sad de 2 12" basser i pushpull.
Enhederne var opmålt efter alle kunstens regler, og kabinet, basrefleksport og enheder var simuleret på texas lommeregner TI59 og plottet med blyant, i timevis.
Det elektriske Q blev flyttet med en 1.3ohms modstand, så det passede med det forholdsvis lille kabinet, så amplityde/fase/impuls respons var bedst mulig med de givne rammer.

Skulle måske lige tilføje at der nu bliver brugt elektronisk delefilter og hjemmebygget forstærkere (4 stk 200W fet udgangs trin, og en aldrende Sentek 40W (sub)).

Erfaring: det er sjovt, men holda op hvor tager det lang tid.

• Johnny

Aktive filtre er vejen frem, men det kræver meget stor viden, mens et passivt filter er bedre eget til hobbyister.

Du har nok ret; men resultatet bliver så heller aldrig rigtigt godt - her ser jeg bort fra "medbygprojekter", hvor alt er beskrevet fra ende til anden.
Når jeg alligevel nævner det, er det fordi Ole Thomsen fornylig havde en tråd om bygning af forstækere.

Hvad man også skal være opmærksom på, er, at den almindelige stuemodtager/-forstærker ikke kan bruges til god lyd til aktive højttalere, da forvrængningen er voldsom ved lav styrke/belastning.
Det kræver dedikerede enheder til alt (modtager/dvdafspiller/pladespiller/etc); men det er nok ikke det store problem, hvis man selv gider bygge sine aktive høttalere.

Måske skulle entusiasterne også få foretaget en høreprøve inde projektet igangsættes - jeg er fx stokdøv over 10 kHz.
I slige tilfælde vil et fuldtonehorn nok være mere på sin plads ;o) evt. med en subwoofer tilknyttet; jeg kan gudskelov stadig mærke når gulvet ryster :o))

Hvad man også skal være opmærksom på, er, at den almindelige stuemodtager/-forstærker ikke kan bruges til god lyd til aktive højttalere, da forvrængningen er voldsom ved lav styrke/belastning .... jeg er fx stokdøv over 10 kHz. I slige tilfælde vil et fuldtonehorn nok være mere på sin plads ;o) evt. med en subwoofer tilknyttet; jeg kan gudskelov stadig mærke når gulvet ryster :o))

Ja Preben.. men i mit tilfælde tænker jeg ikke på aktive højttalere men på pre -> filter -> amp -> HT.

Med alderen kan vi jo alle nøjes med et 'Tante Møghe' horn.. hvorfor tror du jeg bygger et :)

Den underliggende strøm i mit indlæg er, at hvis man skal lave vellykkede højttalere - og ikke bryder sig om fuldtonehorn, hvor der findes mange velafprøvede konstruktioner og udfordringen "kun" er at lave kabinettet ordentligt - så er der megen viden og mange eksperimenter, der skal gå op i en højere enhed.

Når man en sjælden gang møder en vellykket konstruktion, der fuldstændigt formår helt at forsvinde i lydbilledet til fordel for musikken, så står der gerne en garvet mand bagved, som har brugt et utal af timer med målinger, specialdesignede enheder og finpudsning og atter finpudsning. Ovenpå mange års erfaring med udvikling af højttalere.

Men hvad skulle der lige være i vejen for at udvikle et bygge sæt, hvor kunden så selv skulle stå for kabinetarbejdet? Som Dansk Audio Teknik jo gør det. Der er tilsyneladende ikke det store publikum for det. DAT er vel trods alt et lille og temmeligt ensomt firma i denne niche? Det er da en skam.

Dengang Audiovector hed F3/Lyd, kunne man købe saml-selv højttalere og spare montagen ved at gøre det selv- kunderne må være forsvundet, for det kan man ikke mere.

Og de bedste kabinetter kan man knapt kopiere selv - med komplicerede dråbeformede, slidsede, specialimede finerede forme, med komplicerede interne afstivninger og fravær af parallele flader, er det ikke lige sådan at gøre efter.

Men mindre end det perfekte kan gøre det - måske er dovenskaben for opadgående...? Altså jeg er da heller ikke i gang med at bygge højttalere til mine børn...

Og de bedste kabinetter kan man knapt kopiere selv - med komplicerede dråbeformede, slidsede, specialimede finerede forme, med komplicerede interne afstivninger og fravær af parallele flader, er det ikke lige sådan at gøre efter. Men mindre end det perfekte kan gøre det - måske er dovenskaben for opadgående...? Altså jeg er da heller ikke i gang med at bygge højttalere til mine børn...

Selvbyggeren har jo netop muligheden for at brænde timer af på utraditionelle kabinetter. Et alm. kassekabinet kan man bare presse en U-formet krydsfinerplade ned i og fylde hjørnerne ud med sand og gips. Så er kun top og bund parallelle. Eller hvad med at udfase alle basvibrationer som jeg beskrev højere oppe med to mekanisk koblede enheder.

Næ, problemet er nærmere at folk har vænnet sig til netradio, mp3-lyd og PC-højtalere. Og det gælder s'mænd mig selv.

Ja men jeg er sådan set enig - og så alligevel ikke. For en ting er at få lavet et kabinet, der er stift, veldæmpet, dråbeformet og hvad ved jeg - noget andet er så i tilgift at opnå den optimale tilpasning til de valgte enheder, passende forhold mellem dæmpning og flow internt i kabinettet, under hensyntagen til bagudstråling, dynamisk kompression osv.

Er det ikke her timerne begynder at tikke og kravene til et Zen-agtigt forhold til om man nogensinde bliver færdig melder sig?

Jeg skal tilstå, at jeg ikke ved voldsomt meget om dette, men her må da være et område, hvor moderne prototypeværktøjer kan komme fabrikanterne til nytte.

Nu har jeg valgt at diskutere opimod de mere avancerede kabinetkonstruktioner - hvis vi et øjeblik sammenligner med den store mængde af traditionelle, rektangulære kabinetter, kan jeg ikke finde nogen grund til, at en selvbygger ikke skulle kunne gøre det bedre. Selvbyggeren skal jo for eksempel ikke indkalkulere transportvægten og den deraf afledede virkning på den mulige konkurrencedygtige pris.

Næ, problemet er nærmere at folk har vænnet sig til netradio, mp3-lyd og PC-højtalere.

Prøv at tænke 30-40 år tilbage, datidens små transportable radioer, samme størrelse som nutidens pc højttalere.
Som jeg husker det så er nutidens pc højttalere dekader bedre end datidens do.

Dengang var der jo kun 200-4000 hz med dårlig gengivelse, det var jo tidens standard.

Måske er forskellen mellem dagens norm og det man kan (hvis man virkeligt går til den) opnå ved byg selv alt for lille for flertallet.

Blot en strøtanke.

(jeg brugte langt mere tid på at regne, tegne og lave hifi end på at slappe af og nyde musikken på anlæget :-)

(jeg brugte langt mere tid på at regne, tegne og lave hifi end på at slappe af og nyde musikken på anlæget :-)

Det er vel formålet med en hobby? Forventningens glæde.

jeg kan husk da man var 14 år kunde de ikke blive stor nok.jeg købt min stumper hos Århus radiolager
vor jeg købt byge sæt de først jeg lavede har jeg i nu og viker vær dag i nu og de er koblet til min suravnt forstærker vor de kør som front lyde og de har 28år på bagen

[quote][quote]Hemmeligheden iflg ham er at de skal være _helt_ lufttætte i alle samlinger, hvilket er svært til umuligt med spånplade.

MDF-plader og PU-lim! ;-)[/quote]Af ren naivitet spørger jeg om en silikonefugemasse ikke er det nemmeste?[/quote]
PU-lim svulmer op til det tidobbelte volumen, når det hærder. Det tætner alle sprækker. Sparer dig besværet med silikonemassen.

P.S.: "og så fik de en spand maling" Ja, jeg gav nu først mine lidt spartel, en gang pudsning og så en gang lak! ;-)

Jeg vil lige tilføje, at selv om jeg ikke personligt var den store selvbygger (ihvertfald mæ HiFi og højttalere (var mere til knallert og lign. dengang (Yamaha FS1, 125 km/t på toppen ;-))) så var min "Storebror" (Egentlig min klassekamerats storebror, Leif) :-) min hjælp, og han lærte mig det meste om stereo og lytning
Så jeg havde tidligt go'e anlæg og, også højttalere, fordi jeg fik lov at låne.
- Derfor lærte jeg tidligt at sætte stor pris på selvbyg.
Jeg byggede selv, kun, et par bagladehorn med en Coral flat 8 i hver, brugte enheder jeg fik, og kabinet lige efter tegning! 'Peace of cake'!

Med en god finish så de jo pæne ud, selvom de var på størrelse med et Gram-køleskab! ;-))
- Og Ihguder hvor de spillede godt (til pengene, og langt, langt mere)
Nu må man ikke hænge mig op på tidslinien men, jeg mener den forstærker, (som også var til låns) der lød aller, aller, aller bedst på de højttalere var en 'Michaelson & Austin, TVA10'!? Suuuk!

Der var, i mine øjne, kun ét problem med hornhøjttalere, dengang; De var gode ved 'halvhøj' til 'pænthøj' styrke, men ved 'nu skal vi fandme holde fest'-styrke lød de sgu noget 'komprimeret' (hedder det vist?) - Måtte smide en pude i hver portudgang, for at holde det ud! - Andre som husker det sådan?

Leif 'brugte' mig siden mest som "lyttepost" - Måske jeg siden kunne have sparet 'nogle' penge ved større selvbyggerinteresse!? ;-))

Undskyld jeg 'nasser' på tekniktråden!
- Fik bare lidt go'e minder! :-)

(Har nu bare det sædvanlige "konevenlige" 5.1 system)
Hvad jeg 'for fanden' opdagede da jeg, for nylig, fik min pladespiller og LP'samling ned fra loftet.
- Så nu overvejer jeg selvbyg igen!
Men lad os nu se!
- Jeg skal ihvertfald have mig et par nogenlunde ordentlige stereohøjttalere igen! :-))

Mvh. Og tak fordi 'vi' måtte komme ind i Deres stuer! :-)

Uden at have nærlæst samtlige indlæg på denne debat vil jeg gøre opmærksom på at der kan findes inspiration på ovennævnte hjemmeside i form af en artikelserie om højttaler byg. Der omtales også akustiske grundbegreber og delefiltre for begyndere.

Det skal måske lige tilføjes, at det der driver højttaler selvbyg markedet er, at det praktisk talt er umuligt at finde et par fornuftige 'fabrikshøjttalere' til under kr. 25.000.

Jeg kender flere til under 25.000kr, man skal bare vide hvor man skal lede ;-)

Kan du undvære den allerste dybste bas, så kan du også komme under 10.000kr.

Der er stor forskel hvad du får for dine penge, og esotiske tingel tangel er ikke det der skal offers penge på.
Min oplevelse er klart: Dem der laver det jo nært giver bedre lyd til pengene.

Her er div. oplysninger angående helium plasma HT'en :

http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.a...

TV programmet på DR2 den 21/6-2004 hed følgende : For fuld udblæsning
Højttaleren var af type/navn : "Hill"

Jeg kender flere til under 25.000kr, man skal bare vide hvor man skal lede ;-)

Fortæl endelig!

Hvis man virkelig vil gøre en forskel fra noget færdigkøbt, tror jeg ikke man kommer uden om en integrering i rummet.

Fx et horn der vender ind mod hjørnet i lytterummet, og en velformet kegle, med afrundede hjørner mod de hosstående vægge, som lyden kan skylle lifligt hen over ;o)

Det giver ikke meget mening at bygge en god højttaler, hvis lyden derefter reflekteres fuldstændig vilkårligt fra vægge, gulve og loft.

Altså integreret højttalerdesign med aktive filtre - så spiller det :o))

Hvis det bliver mere og mere umuligt at opdrive musik, der ikke er komprimeret og optimeret til mp3-afspillerens ørepropper i trafikstøj.

Når der er mere dynamik på den originale vinylplade end på genudgivelsen på CD.

Leif

Nu måtte jeg ned i kælderen - jo den er da god nok - dér står de 2 Super ACE horn i Orgeon Pine sandelig - med Islandsk fåre uld for dæmpning og tykke kabler til at føde Lowther PM2mk2 driverne.

Lowther driverne er desværre ikke mere - forsvundet eet eller andet sted i UK da hård daglig brug, nødvendiggjorde at få udskiftet sølv viklingerne - de dukkede aldrig op igen - og Coral var jo ligesom ikke helt det samme !

Jo - det var tider at man fra tid til anden måtte afmontere driverne og med en lille gaffelnøgle justere spolens centrering efter at have renset for støv med et stykke karton/vaceline i spolens spalte.

Ved siden af står der en Revox 2x50W forstærker - har aldrig ikke helt forstået hvorfor den ikke brændte Lowther driverne helt af - de kunne jo fylde KB-Hallen med fuld lyd - måske ikke ligefrem med "linær lyd" - hvis man blot havde ganske få Watt til rådighed.

Og dér står også Thorens grammofonen ved siden af Philips PRO12 og Tandberg 6 båndoptageren som sammn med Newcord tuneren var signalkilder - det kørte jo bare !

Måske man skulle støve alt af og installere igen - for ærlig talt - nuværende lyd fra iPOD og en lille forstærker er jo egentlig ret kedelig ved siden af.

Hvis det bliver mere og mere umuligt at opdrive musik, der ikke er komprimeret og optimeret til mp3-afspillerens ørepropper i trafikstøj. Når der er mere dynamik på den originale vinylplade end på genudgivelsen på CD. Leif

Ja men Leif dog.. vi er den dag i dag mange, der blot fortsatte med vores vinyl og analoge udstyr og tænkte, at det digi går over med tiden.

Nogle opdager det ikke var en åbenbaring, og vender nu tilbage til flokken samt anskaffer anstændigt grej :)

Fint med digital lyd - brugbart i raketter, som sendes til Mars og ydre rum.

Her på jorden får man jo tid til at trække rødvinen op, medens pladespiller løber op i omdrejninger... vellyden strømmer så ud og blander sig med stille klukken af vin der skænkes op..

[quote]Hvis det bliver mere og mere umuligt at opdrive musik, der ikke er komprimeret og optimeret til mp3-afspillerens ørepropper i trafikstøj. Når der er mere dynamik på den originale vinylplade end på genudgivelsen på CD. Leif

Ja men Leif dog.. vi er den dag i dag mange, der blot fortsatte med vores vinyl og analoge udstyr og tænkte, at det digi går over med tiden.

Nogle opdager det ikke var en åbenbaring, og vender nu tilbage til flokken samt anskaffer anstændigt grej :)

Fint med digital lyd - brugbart i raketter, som sendes til Mars og ydre rum. Helt korrekt valg til mad på tube.

Her på jorden får man jo tid til at trække rødvinen op, medens pladespiller løber op i omdrejninger... vellyden strømmer så ud og blander sig med stille klukken af vin der skænkes op..
[/quote]

High Fidelity havde engang en artikel, der viste, hvordan en bestemt plade var blevet komprimeret mere og mere for hver genudgivelse, sammenlignet med den analoge original.

Nu hører jeg ganske vist til dem, der har hørt, hvor megen dynamisk friskhed der kan være i et godt vinylsetup.

Men miseren med komprimering er jo - heldigvis - ikke en gyldig dom over den digitale teknolgi, når den er bedst - hvad den desværre sjældent. Af kommercielle grunde.

Men der har altså også været perioder, hvor vinyl var noget lort. Opigennem 70erne faldt kvaliteten , pladerne blev tyndere (oliekrise?) og ofte med mere støj.

De kommercielle hensyn...

Men der har altså også været perioder, hvor vinyl var noget lort.

De fleste LP-plader (og udstyr der skabte dem og deres lyd) var teknisk set noget juks. Kun med usædvanlig omhu kunne der skabes mesterværker af vellyd. Som til gengæld var fænomenalt.

I min ungdom købte jeg alle de »direkte skårne« LP-plader som jeg fik øje på, som blev til færre end tyve i alt, desværre, og noget af musikken var besynderlig, fordi jeg jo købte pladerne af kun en teknisk årsag, men jeg spillede disse plader i hundredevis af gange, fordi de var live-optagelser, og fordi musikerne vidste at optagelserne var noget ganske særligt, de spillede ekstra intenst, musik som blev optaget med ren og fuld dynamik uden spor forvrængning, som at putte krudt af musikglæde i mit musikanlæg.

Jeg har tidligere skrevet om, at digitale optagelser kan være cirka tilsvarende perfekte, men at de desværre bliver smadret af musikselskaber, fordi disse anvender blandt andet kompressorer.

En digital kompressor (som komprimerer dynamikken) er dels en kunstnerisk metode til at forandre på lyd, og dels en markedsmæssig metode til at bringe musik til at lyde optimalt på billige musikanlæg, og dette er for så vidt udmærket. Men, disse digitale kompressorer smadrer kvaliteten, fordi musikselskaber typisk ikke har råd til at anvende kompressorer med tilstrækkeligt høje (præcise) bit-samplinger, og fordi de færreste ledere er klar over at disse kompressorer ødelægger noget.

En anden kilde til forvrængning er når adskillige digitale optagelser lægges sammen, fx trommer og stemmer og guitarer og orgler m.m., fordi også dette smadrer kvaliteten, fordi digitale lydoptagelser der stakkes oven i hinanden, giver meget upræcise sammenlægninger af lydbølger, medmindre at alle optagelserne er skabt med meget præcise bit-samplinger, det vil sige som minimum 24-bit 192 khz. Man skal huske på, at der på hvert lydspor typisk også er tilføjet digital kunstig rumklang og andre effekter, der, hvis alt dette stakkes med kun en grovkornet digital opløsning, fører til mange digitale afrundingsfejl og lydmæssig forvirring.

Moderne lydudstyr i musikselskaber kan sagtens håndtere det ovennævnte kvalitetsminimum, men ikke når der er tale om mange parallelle spor der editeres på samme tid, fordi datamængden bliver alt for stor i forhold til typisk udstyr. Det er forudsigeligt at denne begrænsning vil forsvinde i løbet af måske ti år, fordi computerudstyr bliver bedre og billigere, men indtil da må vi forvente at digitale lydudgivelser fortsat vil være alt for dårlige i forhold til kildematerialet.

Jeg har fået en e-mail fra det institut der laver MP3-standarden, et bedrøveligt svar: At MP3-standarden er udviklet specifikt til at komprimere musik i CD-standard, fordi: »CD-standarden er typisk det kildemateriale, som musikselskabers salgsafdelinger anvender, når de producerer en MP3-fil.«

Som betyder, at fx MP3-musik typisk bliver ødelagt ad fire omgange:

1. En lydoptagelser sker typisk i DAT-kvalitet, 16-bit 48 khz, en kvalitet der i sig selv lyder temmelig godt, det ved jeg, for jeg har haft en sådan digital båndoptager, jeg husker at kvaliteten er betydeligt bedre end CD-kvalitet. Forinden at denne lyd lagres digitalt, føres lyden typisk igennem analog kompressor for at spare tid under lydoptagelser, fordi en analog kompressor formindsker risikoen for »overskydning« af det valgte indspilningsniveau, det vil sige en minimering af risikoen for en meget tydelig digital fejl, fordi blot én sådan fejl kasserer det hele lydindspilningen (medmindre at musikselskabet ønsker at udgive musik med en voldsom forvrængningsfejl indbygget, en fejl som typisk vil være at høre på det allervigtigste tidspunkt i musikken. Jeg har kun én eneste CD med sådanne fejl, en Verdi-opera). Desværre har den analoge kompressor en ødelæggende virkning på fx akustisk klassisk musik, fordi bragene, når maksimum i musikken opstår, slet ikke manifesterer sig, er blevet klemt ned i størrelse, fra at være som Mount Everest, til at være kun som Tordenskjold. Sådan er det, fordi kompressorer typisk er indstillet til at komprimere på logaritmisk måde.

2. Den digitalt lagrede lydoptagelse bliver dernæst indlæst i en editor, måske parallelt med mange andre lydoptagelser, måske i hundredevis. Under dette arbejde, vil kunstnere og lydteknikere skrue op og ned for lydniveauet på individuelle spor, tilføje ekkoer og alverdens andre effekter, og især vil man anvende også digitale kompressorer, fordi alt sådant fx kan skabe en mere »svampet« stortromme, hvis man ønsker dette, eller bringe en svag sangerstemme til at lyde mere kraftfuld. Typisk, hvis en sanger er skæv af piller og synger mere falsk end kunder vil ønske sig, vil man lade en computer ændre på alle tonehøjder i stemmen, så den bliver samstemt med musikken i de andre lydspor, dette kan gøres fuldautomatisk i dag, endda også under live-koncerter. Hvis sangeren er ude af takt, kan også dette fixes af en computer. Men, desværre, alle sådanne manipulationer ødelægger de fine nuancer i lydoptagelsen, medmindre at den digitale råkvalitet er af meget høj bit-kvalitet under editeringen.

3. Når kunstnere og teknikere er tilfredse med editeringen, stakker man alle lydsporene, til en færdig udgave af musikken, typisk i stereo (CD) og i 5.1 (DVD). Dermed er den tekniske afdeling færdig, arkiverer hele projektet i backup-lager, og vil aldrig nogensinde genfinde det igen, medmindre at musikken viser sig at blive et hit som markedet ønsker sig mere af i forbedrede eller forandrede udgaver.

4. Salgsafdelingen sælger musikken i typisk fire formater: CD, DVD, MP3 og diverse »streaming kvalitet«. Problemet er, at kildematerialet for de to sidstnævne produktarter ofte er kun CD-materialet, fordi dette er det letteste (man behøver ikke at involvere den tekniske afdeling), og fordi MP3-formatets skabelsesalgoritmer endda er specifikt udviklet dertil. Som betyder, at MP3 overhovedet ikke er noget godt kvalitetsformat, i praksis, for en kunde at købe.

Jeg har udført mange test, og jeg kan høre, at ultrafin hi-fi-kvalitet øjeblikkelig bliver smadret, når en digitalkompressor har været anvendt: Alle fine detaljer forsvinder, herunder rumfornemmelser. Jeg kan også høre, at hvis ingen har pillet ved den originale optagelse, da kan lydkvaliteten være tårnhøj.

For mig at se, er der intet der forhindrer musikselskaber i at udgive digital musik af meget høj teknisk kvalitet: De skal blot bede musikere om spille og lade fire sæt af udstyr optage til hvert sit slutformat. Desværre, samtidig, er der ikke mange musiske kunstnere der er dygtige nok til at indspille live.

Jeg har forsøgt mig med at købe og downloade ultrahøj digital kvalitet fra musikselskabet Linn via Internet. Umiddelbart er den tekniske kvalitet bedre end normalt, men, selv et sådant selskab benytter kompressorer. Når man tillægger, at selskabet kun udbyder musik fra stort set ukendte kunstnere, og at de klassiske indspilninger endda er af tvivlsom kunstnerisk kvalitet, har man opskriften på en fiasko.

Jeg har ofte forsøgt at lokke Danmarks Radio til at interessere sig for at udsende musik af høj teknisk kvalitet via Internet. Svarene fra DR er bedrøvelige: At DR ikke har råd. Som er hovedårsagen til, at DRs byggefadæse irriterer mig.

Vigtigste anbefaling: Lyt til musik af høj musisk kvalitet, i høj teknisk kvalitet, gratis fra Japan:
http://www.simulradio.jp/asx/shonanbeachfm...
(musikkens art varierer i løbet af døgnet, afhængig af japaneres lyttevaner. Samtidig ser man fjernsyn fra Japan, kan se hvordan vejret er, og om det er nat eller dag).

Måske man skulle støve alt af og installere igen - for ærlig talt - nuværende lyd fra iPOD og en lille forstærker er jo egentlig ret kedelig ved siden af.

Kom igang, Rud! :-)

Jeg er ganske enig i, at det meste digitale musik er ret tvivlsomt. Det er nu ikke den digitale tekniks skyld (som du også er ind på). Der er fx et fremragende format som FLAC:

"Free Lossless Audio Codec (FLAC) is a file format for lossless audio data compression. During compression, FLAC does not lose quality from the audio stream, as lossy compression formats such as MP3, AAC, and Vorbis do."

"FLAC [...] can handle any PCM bit resolution from 4 to 32 bits per sample, any sampling rate from 1 Hz to 655,350Hz in 1 Hz increments,"

(http://en.wikipedia.org/wiki/Free_Lossless...).

Jeg er dog ikke enig med dig ang. kompressorer. Kompressorer er et nødvendigt onde, for få af os kan spille musik med et dynamikområde på 60-90 dB. Så skal naboerne altså være på ferie! (grundstøj på 30 dB + 90 dB giver IKKE gode naboer).

Kan du undvære den allerste dybste bas, så kan du også komme under 10.000kr.

Jeg har stadig mine kære gamle Dali 15!
- De hører ikke til blandt de bedste, langt fra, men jeg kender dem, ud og ind.

Har forsøgsvis haft andre stående på deres plads, men de er røget ud og Dali'erne kom tilbage.
Selv et par B&W måtte vige pladsen.

Måske er det ikke altid selve højttalerens kvalitet (og dog??) men, det at man kender dem i en sammenhæng og kan 'stedfæste' ændringerne i lydbilledet, ved udskiftning af andre enheder i signalvejen,* fordi 'signaturen' er så kendt!?!

• Jeg har faktisk, meget mod min overbevisning, oplevet forskel mellem to typer signalkabel! ????

Mvh.

P.S.: Jeg har alt, alt for lidt plads til hornhøjttalerene idag!
- Både fysisk og akustisk! :-/

Der er fx et fremragende format som FLAC

Et (næsten) hvilket som helst digitalt format er godt nok, også de usle, hvis blot formatet indeholder en direkte umanipuleret lydoptagelse fra en god mikrofon. Et format som FLAC forhindrer at der sker en forringelse af kvalitet under distribution ud til kunder, men før da er kvaliten allerede smadret af musikselskabet. Jeg har nu og da hørt livekoncerter fra Tyskland via Internet, i kun 32 kbit streamet kvalitet, men med fremragende teknisk kvalitet. Når DR sender fx klassisk musik med 128 kbit stream, er lydkvaliteten ussel, men det skyldes ikke distributionsformatet, derimod: At et musikselskab har smadret kvaliteten og solgt den til et selskab i London, som har smadret kvaliteten og solgt den til DR, som smadrer kvaliteten og distribuerer den til mig via Internet. (Det burde ikke være sådan, for i Japan er de meget dygtigere.)

Kompressorer er et nødvendigt onde

Muligvis sandt, men digitale kompressorer ødelægger hi-fi kvalitet. Som betyder, at musikselskaber skal nøjes med at anvende en analog kompressor imellem mikrofon og computers analog-til-digitale konverter. Som musikselskaber nægte at ville nøjes med. Som Ole skrev ovenfor, er det kommercielle årsager, der ligger bag den usle kvalitet: Når en lydtekniker anvender tid med mikrofon, er tiden særdeles kostbar, fordi et antal kunstnere er involveret imens, måske endda et helt symfoniorkester, inklusive leje af rumligheder og alverdens andre arter af omkostninger. Derfor ønsker man at optage lynhurtigt uden at tænke sig om, og sidenhen lade en teknisk ekspert manipulere med lyden i en computer, som er billigst.

(grundstøj på 30 dB + 90 dB giver IKKE gode naboer).

Dette er allerede et problem under lydoptagelser. De bedste koncertsale i verden befinder sig i storbyer, og disse byer sover aldrig, der er en konstant støj og vibration. Da jeg var ung, var det morsomt når man på en god LP-plade kunne høre en sen aftenbus starte fra en gade ude bag mure, midt i et tyst øjeblik i en klassisk koncert, lyttet til via et virkeligt godt lydanlæg. Det var dengang, nu er sådanne optagelser slet ikke mulige, fordi støjen er for stor. Derfor er man nødt til at anvende mange nære mikrofoner, og som tvinger lydteknikere til at bagefter at stable optagelserne på digital måde. Som medfører en ussel kvalitet.

Det er i høj grad sandsynligt, at en vis begrænsning af dynamikken er et nødvendigt onde, ikke mindst med klassisk musik. De færreste af os kan spille musikken fra et symfoniorkester derhjemme ved udholdeligt niveau og få gengivet såvel kraftige som stille passager ved fornuftige niveauer - uden kompression vil det gå galt i en af enderne i de fleste hjem. Også længe inden naboerne kommer rendende - for anlæg og små stuer kan simpelthen ikke gengive de stille passager ved passende niveau uden at crescendi bliver uudholdeligt kraftige.

Andet kræver stort anlæg i stort rum. I små rum klapper lyden sammen i et miskmask af flutterekko - hvis anlæggets forvrængning inden da ikke har sat grænse for fornøjelsen.

Men derfra og så til år efter år at at begrænse dynamikken på den samme plade indtil, at den reelt kun passer til afspilning i en bil, hvor et jævnt niveau over motor og vejstøj er ønskeligt, det er altså en skam.

Det svarer altså til at man kun kunne købe slaverødvin og hakkekød med høje fedtprocenter.

Det skulle være en smal sag at differentiere udbuddet eller indbygge dunamikhåndteringen i næste generationer af afspilleudstyr, så vi selv kan få lov at bestemme.

I øvrigt - når man taler dynamik og analog teknik - så har jeg oplevet, at vinylplader (gengivet af godt grej under ordentlige forhold) kan opleves som værende i besiddelse af større "dynamik" end tilsvarende digitale - dynamik ikke forstået som den absolutte forskel melle grundstøj og maksimalniveau, men som "hurtighed", evne til at eksplodere.

Hvoraf dette kan komme ved jeg ikke.
måske går der noget tabt under konverteringen (komplekse signalveje er jo ikke altid godt), måske er der tale om en (ønskelig?) fejl ved det analoge udstyr.

Ikke destor mindre kan resultatet være fornøjeligt, i kraft af en friskhed, man tit ellers kan savne.

Inden jeg nu går helt i nostalgisk-analogt selvsving (jeg har enkelte fremragende vinylskiver), så hørte jeg forleden Janis Joplins Summertime fra en gammel koncertoptagelse. En påmindelse om, hvor forfærligt analogoptagelserne fra way back også kunne lyde.

Det har vist altid været sejlads mod strømmen at være liebhaver til udsøgt kvalitet.

Kære Ole
For at vende tilbage til din overskrift; "Ka´det svare sig, ka´det lykkes......."
Jeg har stadig mine Duelund egoisthorn med 2 stk. coral i hver, lavt waf-tal, javel, men hornene kom før fruen, og hun medbragte væve i endnu større dimensioner, så deettt....
Jeg brugte ca. 8 gange så lang tid på at bygge dem, som det i dag tager mig at bygge en stenovn i samme størrelse til 80k.kr. men jeg ville da ikke bytte !
De trænger til et større rum end de har lige nu, og det er jeg så ved at bygge (pris ca. 1mill. men det har dog også andre funktioner (flere væve)).
Duelund har bestemt ikke levet forgæves.
Vellyd i lavenergiklasse burde finde vej i andre tråde end denne på ing. dk selvom el-besparelser efterhånden ser ud til at blive direkte upopulære.

Skulle jeg i dag bygge mig et par egoisthorn, hvilket jeg bestemt ville gøre hvis de nuværende skulle gå til i en brand, så ville jeg nok mure dem op.
Det ville de ikke blive mindre af, men jeg bor ikke i Tokio, så plads er ikke problemet.
Gode enheder tror jeg snarere er problemet. Også jeg har mistet et par uvurderlige håndstøbte Lowther PM7 enheder til en træls fyr i Århus der mente at kunne skifte gummiophænget (som var rådnet op af ælde), men blot stak dem i egen lomme.
Når noget er værd at stjæle er det jo ikke helt værdiløst ?

Selv synes jeg, at netop højtalere, som er koblingen imellem elektronikken og det rum man opholder sig i, er noget af det mest spændene at beskæftige sig med. Fra pick-up til udgangsterminaler kan man måle og regne, men derfra er ørene oftest det væsentligste måleapparat og der findes ingen facitliste.
Netop derfor ka´det svare sig og det ka´lykkes, også selvom det måske kun er for sjov.

Selv byg har den fordel at man kan formgive højtalerne i en form og størrelse som en højtaler fabrikant ikke tør, fordi at han frygter kun at kunne sælge 1 sæt (lige nettop til dig ;-)

Bygger med en fornuftig størrelse horn får man en meget høj samlede følsomhed. Dette bevirker at man ikke behøver ret mange watt for at spille "højt".
Ved kun få watt bliver lyd komprimering som følge af enheds begræninger som spole temp (lille spole, dårlig kølling = Ohm stigning = mindre effekt = mindredynamik) og progressiv spider (spider der bliver hårde og hårde ved større og større vandring = flere og flere watt for en mindre og mindre lyd forøgelse) ikke så synelige.
En anden mulighed er er bygge en enhed uden disse begrænsninger som f.eks har en stor spole og ingen progressiv spider. Når enheden ikke har en progressiv spider er den mere følsom for store signal udsving end man er vant til, og brugeren skal derfor passe på at man ikke spille musik med stor dynamik højt i de "lave" passager og så pludselig kommer der en "høj" passage og enheden lider overlast ved at overstige sin Xmek (maks. mekaniske vandring.
Løsningen på dette er jo selv klart : enheden skal bare have et kæmpe stort Xmax (liniær vandring) fra starten. Men det koster selv klart penge at bygge et større magnet felt som spolen kan vandre i samt større spole og kurv.

Igen har de højtaler fabrikanter som designer deres egen enheder en fordel, da de kan designe enheden til hvad den skal formå i en given kabinet som de også selv designer.

Men som selvbygger kan man bestemt også lave noget rigtig godt, men det kræver evner og måleudstyr, eller at man "nøjes" med en anderkendt selvbygger opskrift hentet på nettet.

Google evt. "Proac 2.5 clone". Ordenlig udført får man rigtig meget højtaler for pengene (hvis din egen time pris er 0kr/time).

http://www.geocities.com/diyproac25/index.htm

Hvordan kan man egentlig i praksis opdatere sit delefilter?

Skal man tage det ud og så aflæse navn/specs på de enkelte komponenter og så spørge på et velegnet forum hvilke komponenter der er bedre. Jeg er klar til at smide lidt penge efter en opgradering af mine Dali 2A højttalere nemlig.

Mvh Morten

Jeg tror det var i 1972-3 at min ven og jeg byggede disse enorme hornhøjttalere, ufattelig kompliceret at bygge dengang med spånplader og lim og et lille stykke blødt baltsa træ i mundingen af ladekammeret, monteret med pm4 alnico, det bedste af det bedste dengang, jeg var lige blevet gift og fået bygget hus, i et nybyggerkvarter udenfor århus. Så var der nabokonen der forarget spurgte hvad vi brugte de store oliekaminer til. Nå men det kunne spille højt, og kun da var de vellydende, audiovector er en konstruktion hvor enheden vender opad i en tragt(mellemtonehorn) og resten af højttaleren var bagladehornet(360cm), min anden nabo var hifi nørd og havde endnu større højttalere end jeg, vi fik fantastisk mange timer og dage til at gå med at justere på tingene, og lytte igen og igen, med tusind forskellige forstærker kobinationer. Faktisk har jeg stadig disse tingester, men de har undergået mange usynlige forandringer, bland andet er pm4 monteret med helt nye tyske membraner og ophæng som helt har fjernet det "berømte" lowther shout og frekvensgangen er meget mere ret, der er endvidere sat en frontenhed pm2a på som giver den mere direkte detalje liv.
Årsagen til at jeg stædigt har holdt ved disse fuldtonedinosauer, er at jeg på ocilliskop har set hvad delefiltre gør ved sinus og eller firkantkurver langt forbi hvad de burde, det er sikkert bedre idag, men sikkert ikke.
Min iagtagelse angående LP og CD er at der er dårlige og gode indspilninger indenfor begge slags, men ligesom I sikkert kælede for grammofonen og satte dyre pickup arme og moving coil pickupper på, så skal man vise samme omhu og udvælge og betale for de allerbedste CD spillere så får I lyden og detaljen fra LPen bare uden støj og wauv og flutter, selv sværger jeg til en CDspiller fra Meridian
tak for de mange interessante inlæg som jeg har læst med interesse. mvh Vadefugl

Nu måtte jeg ned i kælderen - jo den er da god nok - dér står de 2 Super ACE horn i Orgeon Pine sandelig

Det var synd, at de bare står i kælderen. Vil du sælge dem? Så lover jeg at spille på dem.

@Morten
Du spurgte for snart to evigheder siden, om hvordan man opdaterer et delefilter. Hvis du ikke allerede har fundet et tilfredsstillende svar andet steds, vil jeg anbefale at begynde med det simpleste, og der hvor der er mest at hente: Kondensatorerne.

Mange delefiltre er opbygget med bipolare elektrolytkondensatorer, da det er den billigste og mest kompakte måde at opnå større kapaciteter (over et par uF). Men elektrolytkondensatorerne har tre problemer.

1. De er notorisk unøjagtige. Tolerancer på +/- 20% er helt almindeligt.
2. De påvirker lyden forholdsvis meget.
3. Elektrolytvæsken tørrer ad åre ind, med lavere kapacitet til følge.

Start derfor med at udskifte elektrolytkondesatorer i delefilteret med bedre typer med samme nominelle kapacitet: Foliekondensatorer, helst glatfolietyper er at foretrække. Man kommer langt med rimelig billige MKT-kondensatorer. Men du kan købe super-foliekondensatorer til en næsten vilkårlig høj pris, når du er klar.

Bliver du først bidt af modifikationerne, er der muligvis forbedringer at hente ved at ændre på delefilterets opbygning, og evt. udskifte enheder. Men det er en anden og længere historie.

Fedt. Tak for udførligt svar John!

For nu at vende tilbage til trådens oprindelige emne, synes jeg da, at Anders Fjeldberg og andre (John A Hvidlykke?) skulle gå sammen og skrive en letforståelig bog om konstruktion af højttalere, så vi kan komme i gang :-)
- en 2-vejs og en 3-vejs med gode komponenter, så der er noget for enhver.

Ellers er der jo ham her:
http://www.troelsgravesen.dk/Diy_Loudspeak...

PS:
Hvis Steen Djervad giver lov, kunne jeg godt tænke mig at høre de Audiovector engang når jeg kommer på de kanter. Er det også dig med granit?