Har du ondt i håret, Samson? Sydkorea prioriterer grundforskning

Peter Bøggild
2. jun 2012 kl. 10.02

Samsungs øh nej Samsons styrke lå i håret, og det er jo heller ikke ligefrem kontroversielt at mene at teknologisk udvikling og velstand bygger på "noget" der kommer fra hovedet –- som for eksempel innovativ, kreativ forskning - de langsigtede krøllede lokker der vokser ud af hovedbunden.

Med risiko for at strække denne lidt slatne metafor længere end de spaltede hårspidser kan tåle, kan man med Samson i tankerne kaste et blik på Sydkorea, der er verdens måske mest aggressive vækst økonomi, med et meget højt bidrag til forskning per BNP, og et fast blik rettet mod bundlinien.

Sydkorea har i bedste asiatiske tradition satset hele butikken på at dominere de sidste led i den teknologiske fødekæde - at stå for videreudvikling af originale vestlige ideer til avanceret højeffektiv teknologiproduktion.

Man kan spekulere på om de sidste 10 års fokus på strategisk forskning på bekostning af grundforskning her i landet (ja sådan ser det altså ud for mig) er en defensiv reaktion på dette asiatiske teknologi mirakel. Musens kamp mod Goliath (eller var det David og Elefanten?).

Men hvad gør koreanerne selv?

Der er nye toner fra beslutningstagerne i Sydkorea. På "Graphene 2012" konferencen i Bruxelles for godt en måneds tid siden, hørte jeg fra en topforsker fra Samsung - der sjovt nok også er indblandet i Sydkoreas forskningsstrategi - at Korea er træt af at betale meget store milliardbeløb i royalties til Vesten år efter år, og de er trætte af ikke at have den tunge grundforskning der giver de virkeligt værdifulde opfindelser "in-house".

Sydkoreas præsident Lee Myung-bak vil kort og godt have grundforskningen til tops, som man kan læse her:

*"We have so far copied and pursued advanced technologies," said South Korean President Lee Myung-bak in a speech at the inauguration of the institute. "However, in order to make a leap into the ranks of advanced, first-class nations, we must develop a history of creation based on basic science and fundamental technologies." *

Så nu er Sydkorea (ifølge ham) i færd med at opprioritere grundforskning kraftigt - stadigt med et anvendelsesorienteret fokus. SK gider ikke mere at betale dummebøder til Vesten for ikke selv at have lavet og lært lektierne - på Universiteterne. De danske forskere der fokuserer på forskningen klarer sig iøvrigt også bedre herhjemme, iflg denne artikel i Information.

Jeg er selv en tilfreds og lykkelig forsker på et succesrigt dansk forskningsinstitut, der har et stærkt anvendelsesorienteret sigte. Ikke desto mindre mener jeg at grundforskning er en ganske uundværlig del af fødekæden, selvom den i sagens natur er svær at indfange i et "forskning til faktura" paradigme, og derfor ikke er og aldrig bliver populær blandt politikere. Den er svær at sælge: "hvis vi undersøger denne besynderlige stigning i magnetomodstanden kan de være vi opfinder noget det kan bruges til" - men hvert eneste harddisk skrivehovede bygger på spinvalves der udnytter denne effekt. Nobelpris i 2007 til Fert og Grünberg. Gigantisk kommerciel succes - som IKKE var motivationen for forskningen, men en konsekvens af at grave dybt nok.

Kæmpesatsning i EU: For en gangs skyld har EU tænkt en mere langsigtet tanke end "båden er fyldt med vand, øs, øs, øs", og satser på at fordoble tilskud til fri forskning gennem Horizon 2020 programmet, men spørgsmålet er om de lidt nærsynede finansministre også kan skimte horisonten. Jeg er selv syltet godt ind i en af ansøgningerne (GRAPHENE FLAGSHIP) til flagskibs-programmet. Nu håber vi så at medlemslandene i tide får vristet blikket væk fra den forjættede faktura. Hallo: der kommer ikke nogen is *før vi har lavet *lektierne! Der kommer ingen faktura *før vi har *forsket! Tilbage til Sydkorea.

Hvis disse investeringer i grundforskning slår igennem i Korea, og Nobelpriserne rasler ind (der har aldrig været en Sydkoreansk nobelpristager i fysik) bliver det interessant at se hvordan tingene folder sig ud. Hvis det går som det plejer, vil de teknologiske gennembrud følge naturligt efter - og så er SK måske lidt mindre afhængig af den højt profilerede vestlige forskningskultur.

Så kan vi jo passende klippe hinandens hår, og artigt betale royalties til Sydkorea.

Peter Bøggilds billede
Peter Bøggild
er lektor i nanoteknologi på DTU. På NanoBlogien skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.

Flere indlæg fra denne blog

Forsiden lige nu

Gigabit-rekord for trådløs overførsel af data

Lufthavn tjener millioner ved at lagre varme og kulde

Nasa vil 3D-printe mad til astronauter på langfart

Grønlands råstofminister: Vi får snart fem kæmpe-miner

Kronik: Batteritog - en billig men overset mulighed

AMD-processor til PS4 og Xbox One skal give superkraft til din nye bærbare eller tablet

Harvard-professor: Teknologien ødelægger din søvn

Forskere i strid om mystisk cirkel i Østersøen
Flere nyheder

Kommentarer (1)

Anders Juhl Jensen

Tænk hvis de offentlige midler Danmark har brugt på industristøtte (vindmølleprojekter, solcelleinstallation osv), i stedet havde været brugt i at styrke grundforskningen inden for teknik og naturvidenskab?

Selvom der ikke er nogen garanti for at det lykkedes, men vi ville kunne have haft flere forskningscentre, der var i den internationalle top, der kunne tiltrække de bedste forskere og de bedste phd-studerende fra hele verden. Ud fra disse ville der uundgåeligt komme iværksættere som ville grundlægge nye virksomheder i Danmark, som kunne tiltrække/fatsholde kapital og kvalificeret arbejdskraft.

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten