Galcit 61-C: CS fastbrændstof & Nyt om skib.

Peter Madsen
31. okt 2012 kl. 12.40

En ret kendt europæisk "politiker" sagde engang:

"Jeg er stolt af, at jeg i hele min politiske karriere ikke én eneste gang har skiftet mening."

Ikke særligt længe efter disse ord skød han sig - i sin bunker under Rigskansleriet i Berlin.

Hvis omstændigheder ændrer sig, kan det være meget fornuftigt at revurdere en beslutning. Det gælder f.eks. for faststof i den lille skala og mit lille forsøg med turbinepumpen.

CS' arbejdshest er af mange grunde nødt til at benytte flydende eller hybridt drivmiddel. Som vi så med Spectraforsøget, er der heller ikke ret mange lækre alternativer til LOX som oxydations middel.

På papiret giver f.eks. WFNA, som vi prøvede med Spectra, højere ydelse, og det har også nogle operationelle fordele. Men i praksis ser det lidt anderledes ud. Da jeg så billederne af den britiske Bloodhound raketbils test, med H202 90%, var jeg også lidt mere ok med alt besværet med LOX. Det er bare ikke så lækkert at have med de sager at gøre i rigtigt store mængder.

Jeg kunne godt forestille mig et WFNA baseret 2.-trin i CS eller et RCS system (styre raketter på kapsel) med H202 90%, og planen er da også at bruge H202 90 % til vores turbineforsøg. Men i større skala er LOX nok det eneste, vi kan bruge. Med alle dets operationelle udfordringer.

LOX-hybrid ville have været rigtigt, rigtigt smart; men de rigtigt kloge inden for den verden har betroet mig, at vi ikke skal regne med at få en LOX-hybrid til at virke uden at gøre helt specielle ting. Det er nøjagtigt derfor Bloodhound bruger H202 90 % og rigtigt mange andre N20. De sager skaber nemlig en masse energi ved deres nedbrydning i motoren, så de kan komme på gasfase. Det gør LOX ikke, og derfor fryser motoren i toppen. Led ikke efter en løsning her. Profferne har været der - og de bruger H202.

Anderledes i en væskemotor.

Vi har fundet det meget trygt at køre ethanol/LOX og ikke væsentligt vanskeligere end LOX-hybrid. Det er nemlig et meget større arbejde at støbe en gummiklods på 600 kg, end det er at tanke 600 kg ethanol i en tønde.

Efter TM65 testen i maj har det ligget fast, at vi kører væske på den store, og dermed er sagen låst dér. Den 11. november tager vi en stor test mere og uanset, hvordan det går, lærer vi mere om store væskemotorer gennem dette.

Disse beslutninger om drivmidler er altså ikke kun skrivebordsarbejde. Vi har testet det og mærket egenskaberne både for LOX-hybrid-, LOX/væske- og WFNA/væske-motorer. På det grundlag er LOX/væske valgt. Valget af alkohol er for at undgå brand på havet. Det kan et vandblandbart brændstof nemlig ikke rigtigt.

Hvad så med denne Galcit? Jo, de tekniske detaljer kan man læse i Galcitrapporten, som kan downloades på vores hjemmeside.

Det er kun til sekundære anvendelser, men er faktisk rigtigt praktisk. Hvis jeg havde været opmærksom på de udmærkede egenskaber tidligere, havde det virkeligt været et rigtigt smart composit-drivmiddel til amatørraketter. Men alle, også jeg selv, var overbevist om, at en polymerbinder ville være saliggørende. Sjovt nok viser det sig, at kombinationen med bitumen, altså asfalt, er mere medgørlig rent forbrændingsmæssigt, end kombinationer med polymerer.

Jeg garanterer for, at det ikke er fordi, vi ikke har givet KClO4/polyuretan eller KClO4/epoxy en chance. For det har vi - siden slut-firserne. Problemet er bare, at det ikke virker ret godt. Forbrændingen er både svær at holde i gang og svær at kontrollere. KClO4 er meget stabilt, og det er svært at få til at afgive oxygen. Skifter men til NH4ClO4 går det strygende; men dette professionelle oxydationsmiddel er bare meget vanskeligt at fremskaffe. Prisen er også fem til ti gange prisen for KCL04, som ligger under 30 kr/kg.

Med den gamle kombination af KClO4 og bitumen har vi et fast brændstof, som kan bruges alle de steder, hvor vi lige skal bruge et skub.

Vi har haft gennemført fire statiske test indtil nu med en testmotor med 3,5 kg drivmiddel. Det er forløbet fint. Testmotoren bruger en murstensformet klods, som er bygget op, så kun to sider brænder. Det gør, at arealet, hvor forbrændingen sker, er fuldkommen konstant. En af egenskaberne ved KClO4 er nemlig, at en ændring i brændareal medfører en ændring i kammertryk i fjerde potens. Det er usædvanligt temperamentsfuldt. Brændraten er også ekstrem: mellem 20 og 30 mm/s. Det er 10 -15 gange så højt som i en hybrid og 3 gange så højt som i andre slags fast brændstof.

Der er tre oplagte anvendelser for fast brændstof i CS:

  1. LES. En ny faststofbaseret LES-motor er under design. Den vil have ultra kort reaktionstid og ultra kort brændtid. Den designes med en stjerne grain og kommer til at gøre samme job som vores hybrid-version. Men pga den meget høje densitet af Galcit kan vi nøjes med at lave den ca. 1 meter lang; i samme diameter som den store LES-motor med hybrid, vi fløj i år. Effekten af høj densitet er voldsom: Vi bruger tre gange mindre vægt på indpakningen, og selve motoren er meget mere kompakt. Derved kan vi også opnå en bedre aerodynamisk stabilitet i systemet.

  2. 2X-upper stage. (Ja, undskyld mig mit cirkussprog, men prøv at læse om IT eller noget om fly...) Et ganske lille, øvre trin til 2X er på tegnebordet. Med en letvægtsindpakning vil sådan et rakettrin, ca. på størrelse med en fodbold, kunne løftes ud af atmosfæren inde i 2X's raketnæse. Her kan vi spinne den op og, efter frigørelse af næsekeglen, affyre det. Tænder det som planlagt, forlader det Jorden med tæt på 5 km/sek og når ekstrem højde. Efter den tur vil det ramme atmosfæren igen med så stor fart (også ca. 5 km /sek), at det brænder op. Tænder det ikke, kommer det ned med boosteren og lander i ES D 139.   Vi har ikke et ø65-cm rumskib at flyve på 2X, så dette bonusforsøg ville være interessant. Vi skal selvsagt have en lille sender på dette rakettrin, så vi kan spore den. Vi kommer ganske langt i retning af en satelit med 5 km/sek, - og jeg synes, tanken er fascinerende - særligt, når det ikke koster ret meget at gøre det.

  3. Der er andre anvendelser, der er mindre imposante. F.eks. en tumlemotor, som kan få boosteren til at gå i fladspin på vej ned i stedet for "nose first". Eller en separationsmotor, så man ikke får genkontakt mellem kapsel og booster.

Faststof bliver aldrig førsteviolin i CS; men det er ikke så tosset til nogen af de små skub, hvor en væske- eller hybridmotor måske er for kompliceret.

Efterhånden som de forskellige motortyper udvikles, vil jeg opdatere rapportsamlingen med en GALCIT II-rapport, så man kan holde sig orienteret om de tekniske detaljer og målinger.

Sjovt, egentligt, at såden noget kan komme ind fra siden som venstrehåndsarbejde. Men såden er det altså, når man har en raketfabrik. Vi har da også lige fået bygget en blandemaskine med oliebadsopvarmning til Galcit, så vi kan lave det mere reproducerbart og uden at sprænge underarmsmuskelen. For at røre såden en dej er ikke for svag personer.

––––-

Sidste nyt om skibskøb.

Vi vil formelt stemme om købet til vores ordinære genneralforsamling torsdag aften. Der er ikke nogen i CS, som har noget imod skibskøbet; men der er en vis skepsis omkring økonomien. CSerne er meget forsigtige, når det kommer til "financiering på forventet efterbevilling" eller baseret på mirakuløse og uventede indtægter. Derfor var det nødvendigt med indsamlingen, som altså lykkedes over al forventning. 

Johansen har lagt det helt detaljerede budget nu, og med de indkomne midler har vi til indkøb og 16 måneders drift af nyt CS skib. I hele denne periode vil det ikke belaste CS' budget overhovedet. Efter de 16 måneder skal vi ud og finde nye penge på samme måde, som de 70 tusinde von B og jeg skaffede her i efteråret. Budgettet var brugt til opsendelser, og vi måtte ud og finde på noget. Det virkede, og nu er der penge til at producere for igen. Jeg er sikker på, at kniber det om 16 måneder, så er der nok en løsning.

Når skibet ankommer er det i øvrigt med to redningsflåder: den ene til 14 personer, den anden til 36. Fjorten-personers flåden skal synes; men jeg ville nok ikke afstå fra at hoppe i den, hvis alternativet var Skagerak i mørke iført kun en redningsvest. Den anden er ok og orden. Der ligger også 7000 liter fuel olie i fartøjets bunkertanke. Det er altsammen meget praktisk og godt for økonomien i det.

Giver 2Xs 2. trin os en træffer på ISS, ser vores økonomi i alle fald helt anderledes ud, og der vil ingen grund være til at bekymre sig om fremtiden.

Furono har tilbudt os en fin AIS A til det nye skib, og Weilback, som gør sig i søkort og navigationsmidler, har tilbudt en vifte af papirsøkort, elektroniske søkort, en navigations-pc, og en stribe andre yderst praktiske hjælpemidler indenfor navigation. Johansen havde bare spurgt om prisen på nogle kort - og således reagerede Weilback altså.

Ja, der er håb for fremtiden. Samlet ville dette have kostet en 50 - 100 k i den normale verden. 

Peter Madsen   

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og i færd med at bygge en rumraket sammen med en gruppe frivillige i organisationen Copenhagen Suborbitals. Bloggen her beskriver hvordan man bygger en bemandet rumraket.

Flere indlæg fra denne blog

Forsiden lige nu

FN's slappe krav til skibe trækker tæppet væk under danske miljøvirksomheder

Regning pr. rusten Ansaldobreda-sporvogn: 3 millioner kr.

Leder: Haldor Topsøe gjorde visioner til virkelighed

Forsvarets Efterretningstjeneste: Vi kan gøre NemID mere sikker

Test: Kun hver anden mobil har en god antenne

Embedsmænd kendte til solcelle-smuthul i månedsvis

Traktor påkørt af tog på ubevogtet overskæring

Vejbro i Washington kollapset
Flere nyheder

Kommentarer (52)

Lars Tørnes Hansen Abonnent

Giver 2X´s 2. trin os en træffer på ISS, ser vores økonomi i alle fald helt anderledes ud, og der vil ingen grund være til at bekymre sig om fremtiden.

Hvis det sker, så er den her det handler om:
http://da.wikipedia.org/wiki/Ydre_rum-trak...

Article VI af ydre rum-traktaten beskriver international ansvar og konstaterer, at aktiviteter af organisationer, som ikke er regeringer, i det ydre rum, inklusiv Månen og andre himmellegemer, skal have tilladelse fra og tillade løbende inspektioner af et land, som har underskrevet og ratificeret traktaten, og dette land har dermed ansvaret for de aktiviteter, som organisationen udfører.

Så hvis Danmark har skrevet under på traktaten er det Danmark, som har aben om man så må sige.
Det kommer dog nok til at gå ud over CS på en eller anden måde, hvis der nogensinde sker noget, selv om sandsynligheden er meget meget lille.

Når det er sagt så kunne man da godt advisere NASA, ESA og andre om at CS regner med at skyder rigtig højt, og samtidigt også fortælle at hvis nogen har noget der ikke må få skrammer, så må de meget gerne flytte det.

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Når det er sagt så kunne man da godt advisere NASA, ESA og andre om at CS regner med at skyder rigtig højt, og samtidigt også fortælle at hvis nogen har noget der ikke må få skrammer, så må de meget gerne flytte det.

He! Mindes andre Mel Brooks farcen "Spaceballs" fra firserne, hvor der efter rulleteksterne (Star Wars stil) i indledningen afsluttedes med ordene:

WE BREAK FOR NOONE
:-)

Nå, den tid, den sorg. Pøj pøj med generalforsamlingen og motortest.

  • 0
  • 0
Stig Larsen

[quote] Giver 2X´s 2. trin os en træffer på ISS, ser vores økonomi i alle fald helt anderledes ud, og der vil ingen grund være til at bekymre sig om fremtiden.

Hvis det sker, så er den her det handler om:
http://da.wikipedia.org/wiki/Ydre_rum-trak...

Article VI af ydre rum-traktaten beskriver international ansvar og konstaterer, at aktiviteter af organisationer, som ikke er regeringer, i det ydre rum, inklusiv Månen og andre himmellegemer, skal have tilladelse fra og tillade løbende inspektioner af et land, som har underskrevet og ratificeret traktaten, og dette land har dermed ansvaret for de aktiviteter, som organisationen udfører.

Så hvis Danmark har skrevet under på traktaten er det Danmark, som har aben om man så må sige.
Det kommer dog nok til at gå ud over CS på en eller anden måde, hvis der nogensinde sker noget, selv om sandsynligheden er meget meget lille.

Når det er sagt så kunne man da godt advisere NASA, ESA og andre om at CS regner med at skyder rigtig højt, og samtidigt også fortælle at hvis nogen har noget der ikke må få skrammer, så må de meget gerne flytte det.[/quote]

Eller sejle lidt længere østpå til de baltiske lande, de har nemlig ikke skrevet under.

  • 0
  • 0
Peter Madsen Blogger

det langt mere sandsyneligt at vi ikke kommer så højt. Men det er interesant at teknologien til at gøre det ikke ligger længere væk.

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Roger Duprat

Hvis i pløkker ISS ned, giver jeg champagne og kransekage hver dag i et år. Når jeg tænker på hvor mange robot-missioner man kunne have gennemført for hvad den ulyksaglige himstregims har kostet, skærer jeg tænder så gnisterne sprøjter fra plomberne.

  • 0
  • 0
Peter Madsen Blogger

Er dog Ikke enig - ISS er faktisk et ret fantastisk projekt. Både teknisk og politisk. Jeg kan som dansker ikke føre en fornuftig samtale med en US raketbygger ( end ikke en amatør ) pga. ITAR regulering. De siger i alle fald at de kommer tredve år i den elektriske stol hvis da afslører hvad rumfærges hovedmotorer kører på.

Nu er Dk og US ret allierede, og vores soldater kæmper i de samme krige på samme side. Men vi stoler altså ikke på hinanden over en dørterskel.

Når man har det sådan med sine nærmeste allierede, hvordan kobler man sig så sammen med sin ( i allefald tidligere ) værste fjende ude i rummet ?

Hvis selve koblings flangens dimensioner er hemmelig, og alle informationer om elektriske systemer, IT og alt andet er lige så - hvordan får man så en fælles rumstation til at fungere ?

Hvordan får man en US astronaut derop i en russisk kapsel, hvis han efter ITAR ikke må snakke med sine kosmonaut koleger ? Hvis han ikke må kende sin rumdragts funktioner ?

ITAR lukker for udveksling af den slags detaljer mellem venner, så hvordan gør de det mellem tidligere fjender som stadig er yderst mistænkelige over for hinanden ?

Nogen må jo have smidt dette ITAR vrøvl på porten deroppe.

Enten lyver folk som John Carmack fra Armadillo, når han siger han intet må sige for ITAR. Så bruger han ITAR som en udskyldning for i virkeligheden at værne om sine forretningshemmeligheder, og samtidig kunne hævde at han ønsker at dele, men ikke må.

Det er meget almindeligt. En anden model er typisk noget ala: "jeg har opfundet kold fussion, og vil gerne fortælle alt - men må ikke da jeg pt. søger at opnå patent. Men du må gerne fortælle mig alt om det du laver, så jeg kan patentere det også"

Den slags gør mig vred. jeg kan være ligeglad med patenter da jeg ikke bruger det petenterede erhversmæssigt - men princippet om at suge til sig fra andre, og selv praktisere lukkethed er ikke rimeligt.

Eller også er ITAR virkelig så stram en regulering, at samtale amatør til amatør bliver umulig.

At ISS på en eller anden måde er sluppet uden om dette er ret fantastisk.

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Roger Duprat

ISS er faktisk et ret fantastisk projekt. Både teknisk og politisk.

Muligvis, men det er irrelevant. Både politisk og teknisk kunne pengene være givet MEGET bedre ud hernede på terra firma.

Hvis man skal bruge $50.000 per kilo for at flytte noget masse 250 kilometer, synes jeg skatteyderne har fortjent at man tænker lidt over, hvad det er, man sender op. Selvfølgelig er det rart at få noget viden om, hvordan man dyrker brøndkarse i frit fald, men de 70 milliarder dollars den har kostet, kunne være brugt bedre end på kondicykler, vakuum-lokummer og frysetørrede pizzaer.

At ISS på en eller anden måde er sluppet uden om dette er ret fantastisk.

Det er nok fordi man anser ISS for strategisk og teknologisk uinteressant.

  • 0
  • 0
Lars Malmgren

Enten lyver folk som John Carmack fra Armadillo, når han siger han intet må sige for ITAR. Så bruger han ITAR som en udskyldning for i virkeligheden at værne om sine forretningshemmeligheder, og samtidig kunne hævde at han ønsker at dele, men ikke må.

Jeg tror du har fat i kernen her + at det er en hel-gardering.
Hvis man ikke siger noget, så kommer man jo heller ikke til at sige det man ikke må...

  • 0
  • 0
Niels Foldager

[quote] ISS er faktisk et ret fantastisk projekt. Både teknisk og politisk.

Roger Duprat:

Muligvis, men det er irrelevant.[/quote]

Du synes, det er irrelevant. Men det er et enestående teknologisk udviklingsprojekt og teknisk eksperiment i hidtil uhørt international klasse.

Både politisk og teknisk kunne pengene være givet MEGET bedre ud hernede på terra firma.

Da ikke hvis man vil forske på de områder, ISS åbner mulighed for.

  • 0
  • 0
Roger Duprat

Men det er et enestående teknologisk udviklingsprojekt og teknisk eksperiment i hidtil uhørt international klasse.

Det havde været endnu mere enestående udviklende og uhørt teknisk udfordrende at konstruere et luftskib der kunne transportere en levende blåhval hele vejen rundt om jorden uden at tanke op på vejen.

Da ikke hvis man vil forske på de områder, ISS åbner mulighed for.

Hvilke områder? Bemandet rumfart gav måske mening for 30 år siden, men i dag er det penge ud af vinduet, noget kun drømmere og galninge giver sig af med.

  • 0
  • 0
Niels Foldager

Det havde været endnu mere enestående udviklende og uhørt teknisk udfordrende at konstruere et luftskib der kunne transportere en levende blåhval hele vejen rundt om jorden uden at tanke op på vejen.

Du er ikke specielt seriøs i din argumentation.

Hvilke områder?

Ligeså mange områder, som videnskabsfolk kan diske op med.
For eksempel medicin, biologi, fysik (basal, faststof, væske, materiale, forbrænding), rumfartsteknologi, robotik og jordobservation.

  • 0
  • 0
Roger Duprat

Du er ikke specielt seriøs i din argumentation.

Jeg sætter tingene på spidsen, det er noget andet.

Pointen er, at der er relativt mindre videnskabeligt og teknologisk value for money i bemandet rumfart. Hvor mange af de forskningsfelter du nævner, ville ikke være bedre tjent hvis man brugte pengene hernede på jorden eller på robotter?

Jeg synes d'herrer Madsen & von Bengtson er vaskeægte helte, men hvis de var på finansloven tror jeg nok jeg ville have set anderledes på sagen.

  • 0
  • 0
Niels Foldager

Pointen er, at der er relativt mindre videnskabeligt og teknologisk value for money i bemandet rumfart.

Det er da muligt, at det er dyrere "per resultat" (hvor et resultat kan gå hen og være epokegørende). Men der er nu engang mange videnskabelige og teknologiske landvindinger, som ikke kan opnås på anden måde end i rumlaboratorier; herunder bemandede. Hvis man vil have disse resultater, har det ikke mening at undersøge noget andet i stedet.

Desuden beskæftiger ISS-laboratorierne sig også med teknologiforberedelse til ubemandede missioner.

  • 0
  • 0
Peter Lykke

Desværre findes der ikke et enkelt svar på hvorfor ISS er en god ide - og forskningsresultaterne af opholdene på stationen er endnu mere uklare.

For noget tid siden hørte man om at mikroorganismer blev specielt aktive i vægtløshed (og dermed var lettere at finde lægemidler imod), men det er gået lidt i sig selv igen.

  • 0
  • 0
Peter Madsen Blogger

Rundt omkring i vores egen galakse, Mælkevejen, findes der givetvis mange døde civilisationer. De døde fordi deres planeter ikke kunne holde til dem, fordi der kom en stor meteorit forbi, eller af overbefolkning og ressourcekamp.

Det vi som menneskehed laver med bemandet rumfart skal ikke kun vejes på forskningsresultater eller om det nu kan betale sig. Det er meget mere fundamentalt. Menneskeheden skal blive en multi planet civilisation for ikke at uddø. Det kræver langsigtet udvikling af en teknologi så vi kan klare os derude.

Om det er på den ene eller den anden måde, er bare noget tekniksnak, men helt overordnet skal vi ud i rummet for at overleve på lang sigt.

Arthur C. Clarke har en gang sagt at udtrykket "skib" i en fjern fremtid altid vil betyde "rumskib" snarere end "vandskib" for til den tid er det rummet vi besejler og ikke havene på den lille planet hvor vi opstod.

Som en god ven af mig siger - Dinosaurerne døde fordi de ikke havde et rumprogram. Så vidt man ved uddøde de på grund af en sten der faldt ned fra himmelen. Da de kun have jorden at bo på gik det ned for dem.

Det var rigtigt svært for Christoffer Culombus at skaffe finansiering til hans tåbelige plan om at sejle til Indien i øst ved at sejle mod vest. Han måtte love guld og grønne skove. I dag ved vi at værdien af opdagelsen af den nye verden, er meget større end lidt inka guld, og de grønne skove i Amasonas. Det antændte oplysningstiden og fejede religionerne af vejen som en gang humbug ( processen er stadig i gang...! ) Men overlevelse på sigt afhænger af teknologier, der har deres rødder i viden, ikke tro.

Culombus sagde også en god ting...

"Fremskridt sker aldrig i enighed" og det er stadig rigtigt.

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Niels Foldager

Peter Lykke:

- og forskningsresultaterne af opholdene på stationen er endnu mere uklare.

Det enkelte forsøg giver jo resultater efter det eksperimentelle set-up. Langt de fleste er led i fortsat, videnskabelig forskning og udvikling. Det er netop fordelen ved laboratorier fremfor enkeltopdagelser.

Udnyttelsesæraen for ISS er ung. Mange videnskabelige forsøg er ikke publiceret endnu, mange er under udførelse og tusinder finder sted de næste mange år.

  • 0
  • 0
Peter Lykke

Udnyttelsesæraen for ISS er ung. Mange videnskabelige forsøg er ikke publiceret endnu, mange er under udførelse og tusinder finder sted de næste mange år.

Pointen er jo netop at man skal vide noget for at kunne se værdien af ISS; der er ikke nogen "killer application" der ikke kan misforstås.

Så det er bare med at komme i gang med publiceringerne før Romney bliver valgt og ISS sendes i Stillehavet... Noget skal han vel spare på, ikke?

  • 0
  • 0
Aage Andersen

En ret kendt europæisk "politiker" sagde engang: "Jeg er stolt af, at jeg i hele min politiske karriere ikke én eneste gang har skiftet mening."

En kendt dansk politiker sagde: "Man har et standpunkt, indtil man har et nyt" :-). Han var nemlig blevet klogere.

  • 0
  • 0
Jens Åge Holm Abonnent

Der ligger også 7000 liter fuel olie i fartøjets bunkertanke.

Bruger det fine skib ikke almindelig diesel? - eller er det bare for at holde skibsjargonen :-)
Men det er da ikke så tosset en ekstra bonus.

  • 0
  • 0
Henrik Nordlys

Har jeg forstået det rigtigt, at Peter foreslår at bruge GALCIT
brændstof til LES raketten i stedet for hybrid, blandt andet
med den begrundelse, at det gør raketten lettere?

Men gælder det ikke om at gøre den tungere? Er det ikke
rigtigt, at systemet tumlede, fordi det var for let i spidsen?

  • 0
  • 0
Roger Duprat

Niels:
Fraset human fysiologi, hvilket ISS forskningsprogrammer kunne ikke implementeres med robotter? Jeg spørger, fordi jeg synes det er svært at gennemskue når man googler det.

Jeg gentager lige beløbet: 70 milliarder (skatte)dollars, og det er eet af de lavere estimater. Det lyder måske ikke af meget i disse bailout-tider, men i relation til rumfart er det en pæn slat penge.

Peter:
Så du synes Columbus er et godt eksempel? Vi skal finansiere bemandet rumfart fordi man ved aldrig hvad en fejlbehæftet forskningsstrategi kan kaste af sig af hovsa-resultater?

Selv om udenjordiske kolonier er ens mål, så er ISS enten halvtreds år for sent på den eller, (ligesom Leif d. Lykkelige) et par hundrede år for tidligt. De erfaringer mht. rumfysologi vi får fra ISS, vil givenvis være dybt forældede den dag bemandet rumfart igen giver økonomisk mening.

  • 0
  • 0
Henrik Nordlys

Jeg forstår ikke helt hvad Peter skriver om H2O2 som farligt
brændstof.

"Det er bare ikke så lækkert at have med de sager at gøre i
rigtigt store mængder."

Er H2O2 mindre farligt i små mængder? Hvor meget skal bruges
til turbinen? Hvor meget energi frigives hvis det eksploderer?
Er det ikke under alle omstændigheder en farlig eksplosion
uanset om det kun er 5 kg?

Lykkedes det iøvrigt at skaffe 90 procent H2O2?

  • 0
  • 0
Dan von Donner

ang. ISS så har den bestemt ikke været en teknisk succes, men måske en politisk - som Peter er inde på.

Men hvad skal vi nu med endnu en rumstation meget længere væk! Kan nogen argumentere for dens nytteværdi ???

  • 0
  • 0
Ruben Hansen

Jeg foreslår Laika, som jo var første kendte levende væsen i rummet, som gav sit liv for at vi senere kunne rejse derop.

  • 0
  • 0
Klaus Elmquist Nielsen

Jeg foreslår Laika, som jo var første kendte levende væsen i rummet, som gav sit liv for at vi senere kunne rejse derop.

God ide! Det kunne måske også være navnet der kunne overbevise flere om at give "en hund" til CSS om måneden!

:o)

  • 0
  • 0
Stig Larsen

Desværre findes der ikke et enkelt svar på hvorfor ISS er en god ide - og forskningsresultaterne af opholdene på stationen er endnu mere uklare. For noget tid siden hørte man om at mikroorganismer blev specielt aktive i vægtløshed (og dermed var lettere at finde lægemidler imod), men det er gået lidt i sig selv igen.

ISS er grundforskning, at ville bedømme det ud fra den praktiske anvendelse her og nu, så har man ikke forstået hvad grundforskning er.
Vi bruger i dag matematik, fysik og kemi som har sit udspring i hundrede år gammel forskning. Dengang sad der nok også nogen bagstræbere og spurgte, "hvad kan det bruges til og hvad skal det nytte."

  • 0
  • 0
Benny Amorsen

ISS er grundforskning, at ville bedømme det ud fra den praktiske anvendelse her og nu, så har man ikke forstået hvad grundforskning er. Vi bruger i dag matematik, fysik og kemi som har sit udspring i hundrede år gammel forskning. Dengang sad der nok også nogen bagstræbere og spurgte, "hvad kan det bruges til og hvad skal det nytte."

Men er ISS overhovedet forskning? Hvor mange artikler er der kommet ud af den? Hvis man kigger på f.eks. http://www.astronautical.org/node/96 så ser det altså lidt trist ud.

  • 0
  • 0
Stig Larsen

[quote]ISS er grundforskning, at ville bedømme det ud fra den praktiske anvendelse her og nu, så har man ikke forstået hvad grundforskning er. Vi bruger i dag matematik, fysik og kemi som har sit udspring i hundrede år gammel forskning. Dengang sad der nok også nogen bagstræbere og spurgte, "hvad kan det bruges til og hvad skal det nytte."

Men er ISS overhovedet forskning? Hvor mange artikler er der kommet ud af den? Hvis man kigger på f.eks. http://www.astronautical.org/node/96 så ser det altså lidt trist ud.[/quote]

Du burde nok kigge lidt grundigere og nogen mere relevante steder:
http://www.nasa.gov/mission_pages/station/...
http://www.nasa.gov/mission_pages/station/...
http://www.sciencedirect.com/science/journ...
http://www.parl.gc.ca/Content/LOP/Research...
http://technav.ieee.org/tag/6768/internati...

osv osv. har ikke en gang gidet at finde de russiske artikler, har også sprunget den medicinske forskning over.

Du kan fortsætte diskussionen her:
http://forum.nasaspaceflight.com/index.php...
http://articles.latimes.com/2012/may/10/na...

  • 0
  • 0
Troels Gripping

Ship snap snude, CS får ny skude

Navn og bemaling, Gips.......- I får et væld af navneforslag.

Buran; (betyd: sne storm) -rumfærge .
Strela; (Pil, man skyder med bue) -kommunikations sat.
Prognoz; (betyd: udsigt/varsel) -overvågning sat
Nadezhda; (betyd: håb) -SAR

Gagarin (synes jeg holder max, men han var jo ikke et skib :)

Der er masser at vælge imellem, blandt fartøjer der har været i rummet http://planet4589.org/space/misc/names.html, nogen langt mere mundrette end andre. Hvad der end vælges (og vælges ud fra af kriterier) så er jeg sikker på det ville klæde skibet.

? Skal Sputnik og Nautilus (det der stikker over havoverflade) have CS hot-orange og hvid, når i er i gang med malingen ?.

Skønt hun kom ind i flåden, glæder mig til at læse og se hende - Tillykke.

  • 0
  • 0
Niels Foldager

Dan von Donner:

ang. ISS så har den bestemt ikke været en teknisk succes

Hvad mener du?

Men hvad skal vi nu med endnu en rumstation meget længere væk!

Endnu en rumstation? Det er den eneste, der er.
Længere væk? End hvad?

ISS er ikke specielt "langt væk", og skal ikke være det. Den må i øvrigt jævnligt have banen løftet for ikke at blive bremset for meget af atmosfæren.

Kan nogen argumentere for dens nytteværdi ???

Det kan bl.a. de 19 europæiske lande, Canada, USA, Rusland og Japan, som er gået sammen om at bygge den, og som nu udfører forskning ombord. Læs i øvrigt andre steder i tråden.

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Jeg har ventet lidt med dette indlæg indtil alle on-topic diskussioner var ovestået.

Peter kalder Galcit-61 raketten for en "asfaltmotor" og her er der gået lidt sprogforbistring i den. Peter (og CS) har læst om JATO-raketterne (JATO= Jet Assisted Take Off) fra amerikanske kilder og her skrives ganske rigtigt om "asphalt". Men det er fordi amerikanere har det lidt svært med "rigtigt" engelsk. På UK-engelsk er "asphalt" det samme som det danske afsfalt og andre europæiske varianter af ordet: en blanding at bitumen og meget fine skærver. Altså det vi kører på på veje og cykelstier til hverdag.

Dette materiale hedder på amerikansk "asphalt concrete", mens asphalt i sig selv altså bare svarer til bitumen.

Så det er altså en bitumenraket CS har leget med. Dette ville være så kedeligt at få dysen stenblæst indvendigt :-)

  • 0
  • 0
Ruben Hansen

A detailed report released in May 1944 on the propellant GALCIT 61-C by Mills can be found in reference 32. GALCIT 61-C consisted of 76% potassium perchlorate and 24% fuel. The fuel component was 70% Texaco n° 18 asphalt and 30% Union Oil Company Pure Penn SAE n°10 lubricating oil. The fuel was liquefied at about 275° F, the pulverized potassium perchlorate added to it, and the mixture thoroughly stirred.

Og lidt sandblæsning holder den vel bare ren til næste forsøg :)

  • 0
  • 0
Claus Nielsen

Uden at kunne gennemskue om geometrien kan holde, kunne I så ikke erstatte stjernegrain med et design der kun brænder fra den nedre flade, så den resterende brændstofblok hele tiden bliver kortere og tyngdepunktet dermed flytter opad?

Eller giver dette problemer med for stort brændkammer eller gennembrænding i brændkammeret?

  • 0
  • 0
Niels Foldager

Claus Nielsen:

Uden at kunne gennemskue om geometrien kan holde, kunne I så ikke erstatte stjernegrain med et design der kun brænder fra den nedre flade, så den resterende brændstofblok hele tiden bliver kortere og tyngdepunktet dermed flytter opad?

Det, du nævner, er en såkaldt end-burner. Den kan bruges, når ende-arealet er stort nok til at holde forbrændingen kørende (afhænger af drivmidlet), og man gerne vil have en svagere forbrænding over længere tid. Den har ganske rigtigt konstant brændareal, hvilket man kan ønske. Gennembrænding er der råd for i form af passende coating af brændkammeret.

Men ønsker man hurtigere forbrænding (selvsagt i kortere tid) er man nødsaget til at øge brændarealet, og her er en (eller flere) langsgående "boring", "sjæl" eller "port" (eng.) løsningen.

Ved passende udformning af sjælen, stjerner og mange andre former, evt. kombinationer af disse, kan man bestemme om forbrændingen skal være progressiv, regressiv eller neutral. Det afhænger af formålet.

  • 0
  • 0
Peter Madsen Blogger

Galcit rapporten burde gøre det klart at det selvfølgelig er bitumen uden sten vi fyrer med. Ud over bitumen er fuel delen også sammensat af parafinolie. Det gør brændstoffet blødere.

Jeg har valgt ikke at modificere opskriften - men at forsøge at holde os tæt til
den af Mills beskrevne sammensætning. Når det så virker og er gennemprøvet kan man hygge sig med modifikationer, men ikke før.

Vi kunne blende noget termoplast i - f.eks. det man kender som smeltelim. En sådan polymer modificeret bitumen har måske bedre mekaniske egenskaber.

Man kan også tilsætte nogle procent metalpulver og derved øge ISP.

På den anden side, det fungerer fint foreløbig som det er.

Sikkert er det at inden vi skal prøve noget smart skal vi være helt stive i brugen af den oprindelige komposition. For det er slet ikke så tosset.

Peter Madsen

  • 0
  • 0
Niels Foldager

Roger Duprat:

Fraset human fysiologi, hvilket ISS forskningsprogrammer kunne ikke implementeres med robotter?

Det er uoverkommeligt at svare på; både pga. eksperimenternes antal og det forhold, at de breder sig over hele spektret mht. muligheden for automatisering. Men i generelle vendinger:

Robotter er ikke nær færdigudviklede til brug for almindeligheder her på Jorden. Til specifikke forskningsopgaver, som vi her taler om, vil implementeringen af robotteknologi indebære et langvarigt og dyrt udviklingsarbejde i hvert enkelt tilfælde. (Ofte misbruges ordet "robot", hvor man burde bruge ordet "(remote) manipulator".)

ISS giver mulighed for, at selv små, nemme eksperimenter får en chance i rummet, hvor opsendelse med en ubemandet raket ville kræve mange års dyr udvikling, fordi det skal kunne udføre "sig selv". Et epokegørende forsøg med betydning for ørepatienter blev på Spacelab udført med en øresprøjte.

Men der anvendes skam i vid udstrækning fuldautomatiske eksperimenter på ISS. Blot med den fordel, at der er personale ombord, som i givet fald kan inspicere, korrigere, reparere eller genopsætte eksperimentet.

Udbredt eksperimentel autonomi er vigtig, når der det meste af tiden kun er 6 mand ombord, men flere hundrede eksperimenter.

Der opsendes også eksperimenter, som blot monteres i eller uden på ISS i et antal måneder eller år, for så at blive undersøgt ombord eller bragt ned til grundig analyse på Jorden. Det er typisk eksperimenter vedr. materialer, krystaller, stråling eller mikroorganismer.

Eller forskellige astrofysiske detektorer som f.eks. det dansk ledede ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor), som vil blive monteret udvendigt på Columbusmodulet og bidrage til forståelse af bl.a. lyn og vores klima. (http://web.ift.uib.no/~nikost/papers/448_N...)

En anden kategori benytter telescience, hvor forskeren selv styrer sit eksperiment fra sin hjemlige institution vha. "teletools" uden indblanding fra besætningen. Men forskeren kan i givet fald involvere ISS-personalet; måske for at genopsætte forsøget, fejlrette eller reparere. Eller der er måske noget, der skal mikroskoperes eller puttes i fryseren. Eller han skal bruge en forsøgsperson. ESA begyndte at eksperimentere med disse ting i slut-80erne i ESA Telescience User Team (som jeg var medlem af).

Og så findes der selvfølgelig utallige eksperimenter, der kun kan udføres af mennesker. Tænk på alt, hvad en forsker kan komme ud for at skulle gøre i sit ellers avancerede laboratorium mht. inspektion, rengøring, justering, reparation, udskiftning osv. Det er sin sag bare at skifte en pære eller dissekere et frø fjernstyret fra Jorden. Eller at kunne både se og få fat i enden af et stykke tape på taperullen. Eller at flytte et massivt stykke udstyr uskadt gennem et antal luger.

ISS er et stort konglomerat af laboratorier, hvor mennesker udfører i hundredevis af forsøg som regulært laboratoriearbejde med alt, hvad dét indebærer. Det kan robotter ikke.

Det er også vanskeligt at forestille sig, at robotter skulle kunne udføre mere mekaniske afprøvninger af diverse eksperimentelle mekanismer, værktøjer o.lign., inspicere dem, modificere dem lidt og så prøve igen.

Man skal også huske, at der hele tiden sendes nye eksperimenter op til (eller med) besætningerne til ISS. Det er også en ny ting, at eksperimenter introduceres under missionen. Det lader sig kun gøre, fordi der er mennesker om bord, som kan installere det og lære at betjene det.

Vejen fra idé til implementering er blevet meget kortere, fordi udstyret blot skal kunne betjenes eller monteres af mennesker. Jeg husker at Norge installerede et AIS (skibsidenfikation) forsøg i løbet af ca. 1 år fra idé til opsendelse. Det ville som satellit have kostet mange år og en meget dyr opsendelse og ville mest sandsynligt slet ikke være gennemført.

For alle eksperimenter har det meget stor værdi, at forsøgene kan genopsættes, udvides eller modificeres på stedet og med det samme på baggrund af de opnåede data og erfaringer. Denne videnskabelige vekselvirkning mellem forsker og eksperiment er helt ny og har været meget savnet i rummet. Hidtil har man skullet indhente nye bevillinger og vente i mange år for at få accepteret og genfløjet et eksperiment, hvis overhovedet muligt. Nu kan en astronaut få en genial idé, han lige kan prøve i sin fritid, hvis han brænder for noget.

Jeg spørger, fordi jeg synes det er svært at gennemskue når man googler det.

For gennemførte projekter, skal man i den relevante, videnskabelige litteratur for fagområdet. Mange eksperimenter er pågående. Mange er endnu ikke implementeret.
Linket ovenfor giver et udmærket indtryk af publikationer og gentages her:
http://www.nasa.gov/mission_pages/station/...

(Jeg har en svaghed for "Geoflow" om dynamikken i planeters indre.)

Vi er jo først lige begyndt og ISS fortsætter mindst til 2020; måske til 2028.

ISS er i sig selv et enestående, rumteknologisk eksperiment, som vi lærer og har lært ufatteligt meget af.

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Galcit rapporten burde gøre det klart at det selvfølgelig er bitumen uden sten vi fyrer med.

Naturligvis. Det er kun nomenklaturen jeg hænger mig i og det er også derfor jeg ikke har bragt det på bane tidligere - for det er ikke vigtigt for motorens virkemåde.

Men man skal huske på, at det ofte kun er overskrifterne folk husker efter nogle uger/måneder, og så er et begreb som asfaltmotor lidt af en boomerang mens bitumen står klart. Når amerikansk asphalt nu engang er bitumen og ikke dansk asfalt.

På sammen måde er det lidt humoristiske begreb "vodkamotor" slet ikke dumt, for det gør det klart, at der er tale om en EtOH/vand blanding og ikke bare EtOH.

Motoren er selvfølgelig ligeglad med hvad man kalder den, men "asfaltmotor" giver altså uheldige associationer - den skulle gerne hæve sig lidt fra det medium :-)

  • 0
  • 0
Jens Krabbe

...og så er et begreb som asfaltmotor lidt af en boomerang...

Som erfaren boomerangkaster må jeg gå i rette med dig her: Boomeranger laves hverken af asfalt eller med motor :-)
Eneste lighed mellem en raketmotor og en boomerang er, at de begge vender tilbage, hvis de sendes rigtigt afsted ;-)

  • 0
  • 0
Roger Duprat

Niels:

Tak for et godt og fyldestgørende svar. Argumentet med mange små, billige forsøg havde jeg ikke tænkt på.

Men jeg synes bare, at hver gang man hører noget fra ISS, handler det om husholdning: nu har de fået vand, nu har et solpanel sat sig fast, nu har de repareret brødristeren, nu fejrer de jul.

Uden at have checket, vil jeg tro at der er mindst ti gange så mange artikler her på ing.dk om Mars end der er fra ISS, så jeg synes nok man må være lovligt undskyldt hvis man har det indtryk, at rumstationen mere handler om politik end om forskning.

Hvis nogen fra Ingenørens redaktion skulle læse dette, kan det sidste udmærket opfattes som en opfordring.

  • 0
  • 0
Niels Foldager

Roger,

Helt enig. Problemet rækker bare meget videre end til resultater fra ISS. Der er masser af spændende og epokegørende rummissioner, der aldrig bliver omtalt for offentligheden.

Tag f.eks. sonden Planck, som nu har kortlagt den kosmiske baggrundsstråling (gløden fra Big Bang) med hidtil uhørt præcision. Når de resultater kommer, vedrører det hele vores verdensbillede. Sindsygt spændende!

Journalister interesserer sig nu engang for "den gode historie", hvis altså den kan forstås af både dem selv og gennemsnitsborgeren.

Marssonderne nyder godt af temaet "Er der mon liv på Mars?" Men i virkeligheden er det spændende og udbytterige ved Mars og alle de andre kloder sammenligningerne kloderne imellem.

Hvis man kun undersøgte Jorden, ville de, der skal udtale sig om Jordens "helbred" og hvad, vi bør gøre ved det, være som en læge, der kun har set én patient i sit liv; nemlig dig selv.

Forskerne skal få forstand på "kloder" helt generelt for at forstå Jorden, dens fortid og fremtid. Dér er Mars kun en lille, men meget spændende brik.

  • 0
  • 0
Dan von Donner

Prøv at læse mit indlæg igen - ellers gentager jeg det gerne:

Hvad skal vi nu med endnu en rumstation meget længere væk! Kan nogen argumentere for dens nytteværdi ???
(altså den nylig planlagte rumstation - burde være til at forså!)

Her et uddrag hvis du ikke kender den:
NASA will build a manned base beyond the dark side of the moon as a "gateway spacecraft", to serve as a starting point for manned expeditions to Mars, the Daily Mail reported Tuesday. It would remain permanently in space 277,000 miles from Earth - in context, the International Space Station is just 230 miles away.

kilde:
http://tech2.in.com/news/general/nasa-plan...

Og ja ISS er da et glimrende som turist hotel - hvis man har gigakassen. lol

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten