uden at være ekspert er hurtighed ved en højtaler hvor tæt på den kan komme den lyd den skal efterligne i svingninger, altså hvor meget den svinger udenfor, for selve det at svinge hurtig er hvis ikke noget problem for en højtaler. men at være lige så hurtig/præcis som det gengivne er det svære.

for en bas ville det være hurtig hvis den kan flytte luften på samme måde som en kanon og ikke bare sige PÅF.

Ja det var et tamt svar. Det lyder som om der er svaret på noget helt andet.

Hurtighed må da, som kurt er inde på, være evnen til at kunne gengive "fronterne" af f.eks et trommeslag eller hvilket instrument som helst nogenlunde rigtigt, og det her er vel det der i høj grad gør, at man ALTID kan høre forskel på om det er Tivoligarden man hører marchere forbi , er til tatoo ved Rosenborg, er til koncert, eller hører på, at konens lillesøster øver sig på tuba. :-)

Og det endda selv om man er langt flere "gader" fra de udøvende.

Frekvensgang og stående bølger i rummet er da noget helt andet. Uanset om man mener at bassen er hurtig. Det er muligt at det er den sværeste at få hurtig, gumpetunge enheder og system, men det burde være hele lydspektret fra højtaleren der tales om.

Skuffede.

Det Steen Michaelsen faktisk siger er, at det er noget sludder at tale om en hurtig baslyd - det handler om at afstemme basresponsen til lokalet - om det bliver en boom bas - som står og rumler lang tid efter "stortromme slaget", og derved maskerer mellemtonen i de efterfølgende taktslag. Det er rumressonanserne der ikke skal anslås for kraftigt.

Ole Witthøft har i et tidligere indlæg fortalt om et par af lydanlæggene på Roskilde Festival - og der er vist ingen der der ville klage over "langsom bas" - blot fordi den er udsendt at rigtigt mange 18" basenheder monteret i 3. ordens basreflekskabinetter...

kunne man sige det er hele membranens evne til at følge spolen bevægelse hæftet sammen med spolens evne til at flytte sig hurtig.

Som Torben Nielsen skriver, giver Steen Michaelsen et bud på, at en hurtig bas ikke findes, eftersom alle basenheder er i stand til at bevæge sig tilstrækkelig hurtigt, til at gengive tonerne i basområdet. I stedet for en hurtig basenhed, er det sammenspillet mellem højttaleren og akustikken i lytterummet, der gør, at vi opfatter en bas som værende hurtig. Så åbenbart skal vi holde op med at snakke om hurtige basser, og begynde at snakke om hurtige rum ;)

Måske har jeg slet ikke fattet hvad hifi-nørder snakker om, når der snakkes om hurtige basser. I min optik, er en hurtig basenhed, en enhed, der er i stand til at følge signalet fra kilden uden at komprimere dette alt for meget; Erfaringsmæssigt ved jeg, at mange hifi-højttalere kan gengive dybe toner, men ikke gengive det samme punch som en stortrumme giver i virkeligheden. Kan bassen sidstnævnte, vil jeg betragte den som hurtig.

Hvad gør så en enhed hurtig? Det er formentlig de samme parametre som gør en enhed følsom, altså hvor højt den spiller ved en given mængde tilført energi, og dermed hvor lidt tab (varme i svingspole) der er, og dermed hvor lidt enheden komprimerer signalet fra kilden. D.V.S en enhed med et ret blødt ophæng, en let membran og en kraftig magnet. Enhederne i højttalere brugt til koncerter vil have disse egenskaber.

For lige at vende tilbage til det med at der ikke findes en hurtig bas, eftersom enheden altid er hurtig nok til at gengive en bastone; Hvad sker der når enheden skal gengive mange bastoner, og ikke bare én tone fra en tonegenerator? Der findes mange instrumenter der spiller under 300 hz. Kan enheden altid nå at genfinde sin neutrale position, når der spilles mange toner ved et højt niveau? Er det måske noget i den retning, der gør, at vi opfatter nogle enheder som hurtige, og nogle som ikke hurtige?

HOV. I farten glemte jeg at forklare min overskrift.
Før vi kan begynde at gætte på hvad en hurtig enhed er, bliver vi næsten nødt til at definere, hvordan sådan en lyder. Ellers kan vi jo ikke vide om vi snakker om det samme ;)

Mvh.

PS. jeg fik en besked som om at jeg ikke kunne redigerer i mit eget indlæg. Derfor sender jeg et nyt.

Jeg vover en lidt anden definition:

En hurtig højttaler er en højttaler hvor den kinetiske energi ophobet i den bevægelige masse ikke bidrager (væsenligt) til lydtrykket.

Det er forståeligt at man ikke kan se bort fra lytterummets indfrydelse på det man hører.

Men.

Hvis opfattelsen er som sagt i indledningen:

klippet:-)
Lyd er vel lyd, og hørbar lyd svinger som regel mellem 20 og 20.000 gange i sekundet. Lydens udbredelses-hastighed er også givet: ca. 340 m/s ved normal temperatur og tryk.
Nogen gange kan man høre nogen sige at små bas-enheder er ”hurtigere” end store: en 6”-enhed er hurtigere end en 12”-enhed, og må derfor give ”hurtigere” bas!! Tja, hvis vi kan blive enige om at bassen er frekvensområdet under f.eks. 300 Hz (meget højt sat, men alligevel!!) vil både 6”-enheden og 12”-enheden være i stand til at bevæge sig mere end ”hurtigt” nok: begge har typisk et frekvens-område der rækker ud over f.eks. 600Hz til 1kHz. Så det kan ikke være forklaringen.
Forklaringen skal nok snarere findes et andet sted:
:..

Ja så er det vel stort set ligemeget hvilken enhed man bruger - og hvilket kabinet type den/de sættes i. Bare frekvensgangen bliver som ønsket.

:-)

Jeg vover en lidt anden definition: En hurtig højttaler er en højttaler hvor den kinetiske energi ophobet i den bevægelige masse ikke bidrager (væsenligt) til lydtrykket.

Jeg vil så vove at kombinere Steen Michaelsens, Sørens og Stefans definitioner i fgl forklaring:

En "blafrende" enhed vil opleve at have "langt hjem" fra en yderposition, hvilket er uheldigt hvis der i samme øjeblik skal præsteres endnu et punch.
Rummets resonanser kan bidrage til dette, eller modvirke det.
I Duelunds cementhorn har "rummet" (hornet) bag ved enheden fantastisk godt styr på membranen, hvilket kan ses med det blotte øje.

Hvis membranen er "på vej hjem" fra en længere rejse fra et dask på bassen. vil dens kinetiske energi + elastikken i ophænget modvirke en modsat rettet impuls fra et stortrommeskind som starter fra 0, som derfor gengives mere "tamt".

Når rummet bagved enheden har så stor betydning for, om der er styr på membranen, så har rummet foran naturligvis også.

2 stk. 6" enheder har et lidt større areal end 1 stk. 8".
Den mulige vandring i.f.t. neutral, vil som regel være betydeligt kortere hos en 6" enhed, end en 8". Dette trækker måske i samme retning ?

Ved fuldtone enheder, som i Duelunds horn, er det vel heller ikke lige meget, om fløjtenisten hopper 1cm. frem og tilbage i stolen i takt med pauken ?

Hvordan det lyder ?
Jeg vil mene, at en "slap" højtaler lyder rodet og upræcis.
Den er ikke på samme måde "omstillingsparat".
Bronzekanonerne på 1812 kan lyde som et dask på en papkasse, eller de kan lyde som/føles som - bronzekanoner.

I øvrigt stor tak til Steen Michaelsen for ufatteligt mange timers god og lærerig underholdning med High Fidelity. Skulle jeg igen bygge Duelunds egoisthorn, ville jeg nok mure dem op på samme måde som jeg i dag bygger ovne. www.stenovne.dk
(Men jeg kan ikke finde en ildfast 8" enhed ;-)

burde være bedre end 1 stor så, hvorfor laver men så ikke en masse små med stor vandring?
eller en stor membran med flere spoler på?

burde være bedre end 1 stor så, hvorfor laver men så ikke en masse små med stor vandring? eller en stor membran med flere spoler på?

Hvorfor burde 2 små være bedre end 1 stor?

Hvor stor er den store og hvor lille er de små?

Hvis 1 enhed har størrelse X og motor Y

Den lille har 1X og 1Y - dem har vi så 2 stk af.
Den store har 2X og 1Y - altså samme motor som den lille.
Hvilket er så bedst, 2 små eller 1 stor?
Sådan helt simpelt sat op.

Hvis motor og hele enheden ikke er i samme forhold, så er det en skidt sammenligning fra starten.

Ofte ser man samme motor sidde på en 10" - 12" - 15" - Dette stiller igen så forskellige krav til kabinet.

forhold, forhold & anvendelse op imod ønskede kvalitet.

Der er helt klart menig i begrebet "hurtig højttaler". Det nytter bare ikke at se på basenheden for sig selv men derimod hele systemet. Den mest banale grund er kasseresonanser. Derudover siger fysikkens love, at en højttaler aldrig kan gengive alle frekvenser tidskorrekt. De vil altid være mere eller mindre forsinket i forhold til hinanden på grund af masse/fjeder/kraft-princippet og filtrenes effekt. Det afsløres hurtigt med et stepresponse-signal (trappetrin), som skulle gå igennem som et trappetrin. Man kan kritisere målemetoden, men den er afslørende. Selv B&W's flagskib N800 til en pris som en ny bil viser klar tidsforvrængning (se http://i.imgur.com/VKPIC.jpg Egentlig er det utroligt, at det signal, der kommer ud, kan opfattes som musik. Der er enormt udviklingspotentiale her.

Jeg synes indlægget bærer præg af 'snævertsynethed'.

Man kan jo lave lige så dybe 'toner' man vil, blot ved at gøre membranen tungere, men det gælder kun for sinustoner, og hvis man glemmer alt om fasedrejninger.

Som andre er inde på, så handler 'fast bas' om accelerationsevnen, da et anslag på en stortromme ikke er sinusformet, men har en ret stejl kurve = højere acceleration, selvom den tilhører den lave ende af frekvensspektret.

Selv har jeg haft gode erfaringer med en hjemmekonstruktion med en kombination af kompressionskammer og 'transmissionline', med 1:2,2 ratio.

Netop kompressionen gør at 'hastigheden' forøges med 2,2 gange.

Så vidt jeg husker fra '70-'80-erne anbefaler man max 1:2,5 som ratio.

Kompression bliver typisk brugt i baglader horn, så min konstruktion var noget anderledes, men gav en fantastisk bas (lyd) - bedre end horn, idet den rundstrålende effekt var bibeholdt.

Dog tror jeg ikke effektiviteten var særlig høj - dvs. jeg målte den ikke.

Men jeg byggede den ud fra Rolls Royce princippet:
"hvor mange heste har sådan en?"
"rigeligt" ;-)

Det var den legendariske 'eathquake' enhed fra Cervin vega med 250-500W hjemmestrikket forstærker.

(Heller ikke målt, men man kan selv regne da forsyningsspændingen var 2*44V AC og rigeligt med ampere)

Carsten Wagner skriver herover:

De vil altid være mere eller mindre forsinket i forhold til hinanden på grund af masse/fjeder/kraft-princippet og filtrenes effekt.

]

Lige præcis.

Og netop dette forhold gav mig inspiration i '80-erne til at lave det jeg vil kalde en 'differential-integration-current' forstærker.

Selve 'current' delen fik jeg bygget, men så kom det der med kone og børn osv..

Jeg går og leger lidt med tanken om at 'færdiggøre forsøget', da jeg nu har muligheden.

Min umiddelbare tanke er at denne symbiose, som jeg kalder det, vil mulliggøre endnu højere kompressionsforhold uden at skabe (ekstra) forvrængning, og dermed nedsætte kravet til accewlerationsevnen for membran (+svingspole).

Selve 'current' delen fik jeg bygget, men så kom det der med kone og børn osv.. Jeg går og leger lidt med tanken om at 'færdiggøre forsøget', da jeg nu har muligheden.

Se til at få det gjort Stig, inden alderdommen gør indhug i din hørelse ;-)

Selvom min egen har haft bedre tider, så kan jeg dog tydeligt høre forskel på 2 nogenlunde ligeligt legendariske højtalersystemer jeg har. Nemlig Altec Lansings "The theater horn" (kæmpebas i et kort horn + diskant/mellemtone i et principielt håbløst bikubesystem) og så Martin Logans "Purity" electrostater, hvor diskant/ mellemtone membranen på 120x30cm vejer ca. det samme som 1 cm³ luft +2x2 stk 6" aktive basenheder.
Begge dele lyder "fedt" eller "tørt", men i den grad på hver sin måde.

Altec Lansing er Hi-fi (høj troværdighed) på den måde, at jeg kan genkalde mig mange gode koncerter/festivaler hvor samme højtaler blev anvendt.
Martin Logans er derimod Hi-Fi ved, at jeg bliver forskrækket over at Nulles kone pludselig står og synger midt inde i min stue. Hun synger ikke igennem et sanganlæg, hun er bare til stede så det risler ned ad ryggen.

Lidt off topic
Optagelser fra min egen lille koncertsal og gengivet i samme, er meget forskellige i.f.t. om de er optaget direkte fra mixeren, eller med mikrofoner i rummet.
Rummets egen akustik gange 2 duer bare ikke, selvom den faktisk er rigtig god. Optagelsen direkte fra mixeren duer rigtig godt i netop det rum (klart), men lyder tamt/fladt alle andre steder. Optagelsen med mikrofoner, som inkluderer rummet egen akustik virker til gengæld helt fint på selv en PC-højtaler.
Hi-Fi begrebet er slet ikke udtømt og "Verdens bedste højtaler" er som begreb noget vrøvl. Det kommer an på.................måske hukommelsen af det oplevede.
Hvis musikken (uanset højtalerens størrelse eller placering) ikke får lov at fylde rummet, så snakker konen jo alligevel.
En god højtaler skaber den samme andægtighed som en dyr plads i operaen.
Hold kæft og hør efter ;-)

Jeg tror at begrebet, måske kan have noget at gøre med, de andre toner, der bliver sendt ud i forbindelse med bas slag, fra for eksempel stor trommen.
Når trommen lyder, så kommer der selve tonen, sammen med an masse andre lyde, som er med til at man kan genkende den samlede lyd, så man kan identificere selve instrumentet.

Et eksempel:
Nogle hjemmebyggede Monacor højtalere med 15" bas og et horn.
Bassen kunne ryste det meste af huset, men mange toner forsvandt og det hele blev lidt mudret og dovent.
Til sammenligning med nogle JBL E80 og senere Nogle klipsch reference.
Her fik man mindre bas, men man kunne opleve en "slag i brystet fornemmelse" ved nogle af de dybe lyde.

De mindre enheder i JBL og Klipsch, er mulighvis bedre til at gengive flere toner og derved en bedre oplevelse af lyden, hvor andre toner forsvinder i en enhed, som måske er mere specialiseret/mindre bredbåndet.

Det er mit u erfarende gæt.

Mine egne erfaringer har været at gå efter at lave magnetfeltet så "flad" som muligt indenfor det område hvor spolen bevægede sig. Derved bliver b-feltet som spolen ser med mindst mulig variation. (det var altid underhængte spoler) tænk evt. Også på hvordan feltet er i radiel retning, spolen sidder jo nok aldrig helt perfekt i center.
Derefter et hængsel med et konstant stivhedsforhold så ligemeget hvilken udstyring spolen var på ville den se den samme stivhed overfor den næste bevægelse.
Har debatten væretinde over Dsp endnu? Mange af enhedens unoder kan påvirkes herfra... Nye forstærkede med audiology og andre tricks i ærmet?
Husk på at når en enhed bestilles fra vifa, så er BL-faktor og conpliance ikke bare konstante værdier...
Mvh
Kim Andersen

en 'differential-integration-current' forstærker.

Har du læst den: http://ing.dk/artikel/96911-currentclone-1
Med en strømstyret forstærker kan man teoretisk få en mere dynamisk gengivelse, da den er ligeglad med svingspolens stigende impedans under hårdt arbejde (p.g.a. opvarmning). Om det er hørbart, er et andet spørgsmål.

er vel den mest enkle måde at beskrive en hurtig højttaler på. altså evnen til at stå stille så hurtigt så muligt efter at lyden er gengivet.

Minimal membranvandring sikrer at svingspolen er i maksimal kontrol. Dette kan sikres ved en basrefleks-konstruktion/ passive droner, et dobbelt båndpas kabinet - eller en hornladning ned til nedre grænsefrekvens.

Herved minimeres også doplerfrekensforvrængningen meget væsentligt. Uharmonisk forvrængning er næsten ti gange mere generende end harmonisk forvrængning - så detektionsgrænser for uharmonisk forvrængning ligger ca. på 0,2%, hvor lige harmonisk forvrængning op til ca 2% - ikke opfattes som forstyrrende for lydopfattelsen.

[quote]en 'differential-integration-current' forstærker.

Har du læst den: http://ing.dk/artikel/96911-currentclone-1
Med en strømstyret forstærker kan man teoretisk få en mere dynamisk gengivelse, da den er ligeglad med svingspolens stigende impedans under hårdt arbejde (p.g.a. opvarmning). Om det er hørbart, er et andet spørgsmål. [/quote]

Jeg tror nok jeg har set den (artiklen) engang.

Det er jo netop det samme princip jeg byggede min 'current' del i slut '70-erne/start '80-erne.

De 2 andre aspekter jeg nævner skal kompensere for massen af membran+svingspole samt 'fjerdervirkning' af ophæng + fortrængt luft.

Altec Lansing er Hi-fi (høj troværdighed) på den måde, at jeg kan genkalde mig mange gode koncerter/festivaler hvor samme højtaler blev anvendt.

Når vi snakker minder, så husker jeg 'Gasstation' i Boise, Idaho.

Et diskotek med plads til vel 1.000 - 2.000 stykker.

Det var netop Lansing fra bund til top, og det var sataneme lyd der sparkede r*v.

Voldsomt overdimensioneret, så anlægget kørte næsten i tomgang nå det lød højt ;-)

Det var i forbindelse med noget 'oplæring' på en af HP's fabrikker i Boise, hvor HP(lokale medarbejdere) selv inviterede os til dette, så vi fik nogle insider informationer.

Jeg fik at vide at lys og lyd havde kostet lidt over 1 mio $, så det var ikke liige til hjemmebrug.

Men det er fedt at komme et sted hvor lyden kan være høj, og samtidig ubesværet og nærmest behagelig.

Behagelig - ja måske lige undtaget dansegulvet, som var nedsænket og bestykket med 10-12 af de største Lansing basser med kabinet indbygget i 'gulvet'.

Der kunne man godt nok mærke trommerne i brystet ;-)

Se til at få det gjort Stig, inden alderdommen gør indhug i din hørelse ;-)

Ja ja, nu er det jo bas vi snakker om, og ikke de højere toner ;-)

Den konstruktion jeg snakker om med kompressionskammer foran og et omvendt hyperbolsk-exponentielt horn bagved er lige ud af landevejen, blot lidt beregninger og noget 'spånplade'.

Det jeg 'roder' med oppe i mit hoved er muligheden for at lave et - lad os kalde det et digitalt delefilter.

Altså at flække opgaverne før DAC'erne.

MEN - det er ikke bare at fordele frekvenserne, men at (forsøge) at lave beregninger over hvilken enhed der skal udføre en given 'puls'.

Jeg kan ikke sætte ord på det (endnu) men det handler om en masse beregninger - dvs. computerberegninger.

I skrivende stund er det bare en masse strøtanker, og nærmest roderi i min hjerne, men min intuition siger mig det må kunne lade sig gøre at distribuere signalet til de forskellige DAC'er (og dermed enheder).

Muligvis lidt 'tågesnak', men det burde kunne lade sig gøre.

Ad Elektrostater:
Her er opgaven meget lettere, da elektrostater er spændingsstyret, men elektrostater kan ikke lave en ordentlig dybbas.

Jeg husker de første Quad [1](jeg så), som i nyere modeller blev suppleret med en sub.
[1] http://www.martinlogan.com/learn/electrost...

"Hurtig bas, tak". Jo den sætning har jeg hørt mange gange fra mine lydkunder. Når man så eksperimenterer med hvad hurtig bas opfattes som er den lige så individuel som antallet af lytterne. Generelt er en resonansfattig bas løsningen for de fleste. Som beskrevet er samspillet mellem højttaleren og lytterummets akustik afgørende. Højttalernes placering med tape på gulvet er brugt af mange, i forsøg på at opnå det ønskede resultat.

Men der er en ting der mangler i debatten om at forbedre højttalernes hurtighed. Stig Carlsson med mange flere har gennem tiden anvendt højttalere med kobberkappe over centertappen for at reducere svingspolens selvinduktion og blandt andet derved øge membranens accelleration/decelleration og bedre tilpasning til delefilteret som sideeffekt. Stig Carlsson konstruerede sine højttalere til netop at stå i stuens hjørner.

Glæder mig til at læse mere fra dig?

Jeg forstår ikke helt de kommentarer der er omkring at bassen ikke er sinus toner og at lyden fra en stortromme har et kraftigere anslag. og heraf hurtigere acceleration. Hvis dette er tilfældet er at anslaget altså at membranet skal flytte sig hurtigere end en sinus kurve så må det vel nødvendigvis bare være fordi der også er en højere frekvens til stede. På samme måde som man kan generere en firkant-kurve med tilstrækkeligt mange sinus kurver. Så hvis man lytter på en subwoofer alene og der mangler noget er det vel bare fordi der mangler mellemtone. Det er vel også det indlægget oprindelig siger.

Hvis vi kigger bort fra problemer fra rumklang:-)

Men jeg vil da meget gerne have en uddybning fra fx. Stig Johansen

ok, det gik hvis lidt for hurtigt:-) nu samme tekst men lidt mere læseligt:

Jeg forstår ikke de kommentarer der er omkring at bassen ikke kan ses ud fra en betragtning om sinuskurver. Det siges at lyden fra en stortromme har et kraftigere anslag og heraf en hurtigere acceleration end en tilsvarende sinus kurve. Hvis dette er tilfældet, altså at membranet skal flytte sig hurtigere end en sinus kurve, så må det vel nødvendigvis bare være fordi der også er en (højst sandsynligt flere) højere frekvenser til stede. På samme måde som man kan generere en firkant-kurve med tilstrækkeligt mange sinus kurver. Så hvis man lytter på en subwoofer alene og der mangler noget er det vel bare fordi der mangler mellemtone. En FFT af signalet kan vel svare på det. Det er vel også det indlægget oprindelig siger. Hvis vi kigger bort fra problemer fra rumklang:-)

Men jeg vil meget gerne have en uddybning fra fx. Stig Johansen

Hurtig bas er en myte og en misforståelse.

Der er korrekt bas og ikke korrekt bas.

Ikke korrekt bas kan være fejl i enten amplitude eller tidsdomænet.

Den typiske "ikke hurtige" bas er et resultat af at bashøjttaleren fødes med signal i sit resonansområde. Såfremt bassystemets Q er for højt vil bassens stå og svinge efter det påtrykte signal er ophørt, med svampet bas til følge.

En del af mytedannelsen omkring hurtig bas er, at kun mindre basenheder kan være hurtige. Jeg tror at denne myte er baseret på det faktum, at den relative stivhed af luften i et (lille) kabinet med en (stor) membran presser systemets resonansfrekvens så højt op at eftersvinget bliver (ubærligt) hørbart.

Som selvbygger er bedste kur imod "langsom" bas er et sænke Q og evt. kompensere den resulterende tidligere afrulning elektronisk.

Ikke enig.
Meen, mange gange ligger den langsomme/slatne rumlende og til dels "forkerte' bas i forstærkeren og ikke i højttaleren. Hvis forstærkeren er strømstærk nok (100'er af ampere) kan den som regel rette op på en dvask enhed eller de fleste basrefleks højttalere. Min erfaring med selvbyg er ringe, men min store erfaring fra lyd gennem 26 år har lært mig at de fleste trykkammerhøjttalere har en klart hurtigere bas, men de har alle krævet +200-300 watt og meget strømstærke forstærkere for at levere varen.

@allan - jo du giver mig netop ret, selvom du måske ikke lige syntes det.

Trykkammer højttalere svinger generelt mindre unkontrolleret @ resonansfrekvensen, og strømstærke forstærkere kan nemmere "æde" den inducerede strøm fra højttalerspolen med lavere effektivt elektrisk Q (system Q) til følge.

Begge dine observationer er en smuk underbygning af min påstand.

Ok. Lyden ved jeg om, teknikken lader vi dig om ;o)

@llan

Som min gamle tandlæge altid sagde:
Bassen skal være som en kvinde!

• efter en længere ferie er jeg igen tilbage i Danmark.

Som Steen Michaelsen ganske rigtigt skriver
skal bassen være som hr. Duelund beskrev
med et lavt Q på højttaleren og fres.under 20Hz
og højttaleren trimmet til lytterummet.

PS.Dipol systemer som Apogee Acoustics - Magnepan
-Quad - Sound Lab -Martin Logan
spiller som oftest med en hurtig bas , trods kæmpe membraner!

PS. Quad 63 kan gengive et firkant-signal !

Netop:
Elektrostater har et enormt areal og lille vægt, hvilket giver et kollosalt lavt mekanisk Q.

Stater er lidt anderledes end alm. elektrodynamiske højttalere hvor det elektriske Q er dominerende.