• og tænker over forslaget .....

Grunden til at der er mørkt er IKKE at kablerne er overbelastede eller at jeg ikke har betalt regningen. Grunden er, at forslaget slet ikke medtager en afgift som sikrer at en forsyningspligt kan opretholdes (kraftværker, udlandskabler, osv).
Forslaget glemmer, at den dag min lokale el-produktion svigter, så forventer jeg stadig levering fra nettet.
- med mindre, alt, jeg accepterer en leveringsaftale med Brown-/Blackout bestemt af elselskabet.

Det var netop det som skete i USA fordi modstykket til Energinet.dk IKKE var tvunget til at etablere og opretholde forsyningssikkerhed.

P.S.: Jeg er absolut tilhænger af netto-ordningen for eg. solceller, men - for alt andet end ødegårde uden forsyningsnet fra elselskabet - så er der tunge omkostninger og fortsatte investeringer som skal betales af forbrugerne.
Forslaget er en om'er.

Mig bekendt har Dansk Energi ikke snakket om to fysisk adskilte elmålere, men om to tællerværk, indbygget i samme måler. De fleste elektroniske målere kan registrerer retningen på strømmen og ret let registrerer om der er forbrug eller produktion og på hvilke faser.

Har du f.eks. et 1-faset solcelleanlæg, så vil din produktionsmåler registrerer den energi der føres ud på nettet på den ene fase, uafhængigt af at du samtidig har forbrug på de to øvrige faser.

De forskellige afgifter:
1) fast tilslutningsafgift. Jeg formoder at denne afgift skal gå direkte til netselskabet som søger for at udbygge og vedligeholde elnettet så der hele tiden er et velfungerende distributionsnet og transmissionsnet. Der kan også afsættes midler til reserveelværker, udlandsforbindelser m.m. under denne afgift.

2) Variabel afgift i forhold til samlet udvekslingen. Da afgiften er uafhængig af retningen, skal jeg så betale en afgift for at leverer energi til nettet? Hvordan modregnes værdien af den energi jeg leverer, for jeg skal vel have en betaling for at sælge energi?

3) Variabel afgift i forhold til resulterende udvekslingen. Hvad er formålet med denne afgift og hvordan skal priserne fordele sig? Hvis nu jeg har et overskud af produktion og får et fast beløb pr kWh, hvordan ligger denne pris så i forhold til prisen som jeg køber energien til i de perioder hvor jeg har underskud i produktionen? Er der tale om en årlig afregning eller daglig afregning? Og hvad gør man der hvor man har et 1-faset produktionsanlæg, men belaster alle tre faser. Hvis nu jeg producerer 10 kWh på den ene fase og samlet trækker 10 kWh fordelt på de tre faser, går det så lige op?

4) Statens afgift. Hvad er det så staten skal understøtte med sin afgiftspolitik. Er det at vi fordeler energien ud på hele døgnet så netselskabet ikke skal udbygge distributionsnettet (smart grid)? Er det at vi skal fremme CO2-neutral produktion og støtte udbygningen af f.eks. solceller og vindmøller? Er det at staten skal have de samme milliarder ind i indtægt, uanset hvor meget energi der sendes via nettet?

Enig Michael R

Tjaaa - PN's indlæg virker som endnu et partsindlæg fra El-gratisterne! Alt andet end den nuværende ordning er meget besværlig grænsende til det umulige i Danmark

Jeg er absolut tilhænger af netto-ordningen for eg. solceller, men - for alt andet end ødegårde uden forsyningsnet fra elselskabet - så er der tunge omkostninger og fortsatte investeringer som skal betales af forbrugerne. Forslaget er en om'er.

Nettomåleordning for ikke netforbundne ødegårde !!!

De tunge omkostninger og investeringer glimrer ved deres fravær, nu er det sådan at investeringerne går til ilandføringskabler ude fra havmølleparkerne, og stærkere udlandskabler, en investering der skal laves for at indpasse den ønskede strøm fra vind, og når den investering er gennemført kan vi eksportere den store produktion vind om vinteren, at der så om sommeren og hjulpet på vej af nettomåleordningen sker en fortrængning ved at det fra kraftværkernes side ser ud som et par timer med lavt forbrug, ja kraftværkerne er faktisk ikke engang så aktive eftersom de ikke kan afsætte varme og så det er i virkeligheden Norsk og Svensk hydrokraft der skal skrue lidt ned, og tilmed på et tidspunkt der er baseret på import til Danmark, kablerne får altså dobbelt kapacitet i forhold til det vinterpres de er bygget til, på et 1GW udlandskabel kan vi nemlig både standse importen af 1GW og samtidig eksportere 1GW vindenergi, altså 2GW på 1GW kabel.

Om vinteren når det samme kabel er under pres, og vi planmæssigt eksporterer 1GW, så er der ikke pludselig 2GW ledige som tilfældet var med solcellerne i sommeren, og det er derfor at solcellerne øger gevinsten ved de investeringer der laves af hensyn til forsyningssikkerhed og vindenergien.

Lad os nu få det på det rene, kapacitet er dyrt, vi skal bygge til den maksimale belastning, det er om vinteren, solcellerne kommer ikke til at blande sig ret meget om vinteren, men det øger værdien betydeligt om sommeren, og det uden at solcellerne er årsag til omkostninger i nettet.

Lad nu bare nettomåleordningen køre, eventuelt i en udviddet form uden 6kW loftet, men kun en begrænsning på sammenhængende parceller hvor mindst xx% tilslutning, med tryk på "nettomåle" så der kan investeres i et fællesanlæg i en landsby, men ikke kommercielt af nogen der ikke kan bruge strømmen indenfor de sammenhængende matrikler.

Utroligt med alle disse forslag til nytteløse lappeløsninger,og så under påskud af at vi vil løse et problem der ikke er der(belastning af nettet), og formentlig aldrig vil opstå.

Vi kan altid revurdere når vi nærmer os de 8GWp installeret effekt, men jeg finder det pinligt at råbe ulven kommer, for selv hvis det går rigtig stærkt(i virkeligheden kommer vi bare fra et ekstremt lavt niveau) , og vi kommer op på 200MWp, så mangler vi stadig 39 gange 200MWp, før vi går ud af det område hvor vi høster frugterne af samspillet mellem sol og vind.

Og man kan da sagtens som forfatteren af artiklen foreslår køre med nettoafregning af strømmen så strøm der løber ud sælges til en garantipris på 60øre og strøm der løber ind koster spotprisen plus netomkostningen, og så afregne afgifterne til staten efter balancen en gang om året, men det vil forøge indtægten til solcelleejeren uforholdsmæssigt meget, som i eksemplet med 10KW ud på den ene fase og 10kW ind på de to andre tilsammen, det vil også give incitament til snyd, en ensretter på og så føde solcellernes inverter med strøm fra nettet.(så længe EV-garantiprisen er højere end spotprisen plus netafgifter)

Jeg har virkeligt svært ved at se, hvorfor salg af energi skal gøres så specielt i forhold til alle andre vare.

* En fast årlig tilslutningsafgift ift. den maksimale strøm (uafhængig af strømmens retning).

Men hvorfor det? Man skal da heller ikke betale afgift til en ko, for at få lov at købe mælk!

Så siger man, at elselskaberne jo har store investeringer, fordi de skal føre ledninger helt frem til husstanden. Men så lad dog grundejerforeninger overtage de lokale ledninger - ligesom de klare vejene og snerydningen. Med en samlet elafregning til grundejerforeningen, er der oven i købet basis for at etablere små lokale smart-grid.

Så sige man, at staten vil gå glip af energiafgrifter, hvis beboerne sælger solcellestrøm til hinanden. så vidt jeg husker, så tjæner staten 40 mia. om året på energiafgifter. Hvad ville Energiminister Martin Lidegaard give for 10% reduktion af forbruget af fossile brændsler? Er 4 mia. kr/år ikke en rimelig pris? hvis en omlægning af afgifterne kunne klare opgaven - Så se at komme igang. Det bliver aldrig mere effektivt.

Tilgangen til energiafgifter og afregning er alt for snæver. Fordi elselskaberne kan kræve faste afgifter for eltilslutning ude ved slutbrugeren, er det ikke nødvendigvis den eneste løsniing. Der er så mange andre løsninger, der burde komme i spil.

Jeg har virkeligt svært ved at se, hvorfor salg af energi skal gøres så specielt i forhold til alle andre vare. [quote]* En fast årlig tilslutningsafgift ift. den maksimale strøm (uafhængig af strømmens retning).

Men hvorfor det? Man skal da heller ikke betale afgift til en ko, for at få lov at købe mælk!

Så siger man, at elselskaberne jo har store investeringer, fordi de skal føre ledninger helt frem til husstanden. Men så lad dog grundejerforeninger overtage de lokale ledninger - ligesom de klare vejene og snerydningen. Med en samlet elafregning til grundejerforeningen, er der oven i købet basis for at etablere små lokale smart-grid.

Så sige man, at staten vil gå glip af energiafgrifter, hvis beboerne sælger solcellestrøm til hinanden. så vidt jeg husker, så tjæner staten 40 mia. om året på energiafgifter. Hvad ville Energiminister Martin Lidegaard give for 10% reduktion? Er 4 mia. kr/år ikke en rimelig pris? hvis en omlægning af afgifterne kunne klare opgaven med at reducere forbruget af fossile brændsler - Så se at komme igang. Det bliver aldrig mere effektivt.

Tilgangen til energiafgifter og afregning er alt for snæver. Fordi elselskaberne kan kræve faste afgifter for eltilslutning ude ved slutbrugeren, er det ikke nødvendigvis den eneste løsniing. Der er så mange andre løsninger, der burde komme i spil.

Det med lokale transformerforeninger og netoperatører har jo været prøvet utallige steder.
Efterhånden har det de fleste steder vist sig billigst at lade større netselskaber stå for driften.
Med hvilken begrundelse tror du at denne proces kan vendes - og tilmed økonomisk gevinst ?

[/quote]

Det med lokale transformerforeninger og netoperatører har jo været prøvet utallige steder. Efterhånden har det de fleste steder vist sig billigst at lade større netselskaber stå for driften. Med hvilken begrundelse tror du at denne proces kan vendes - og tilmed økonomisk gevinst ?

Hvor er der lavet forsøg med transformerforeninger? Så vil jeg nemligt meget gerne vide det.

idet jeg antager, det er mere en 20 år siden, så er der jo sket en hel del udvikling siden, der vil gøre situationen anderledes.

Men den helt nye er først og fremmest, at medlemmer i transformerforeningen idag også kan være producenter af strøm. Den strøm kan handles lokalt, uden at indvolvere elselskabet. Så skal elselskabet ikke tjæne penge på det - og har ikke noget arbejde i den forbindelse.

... eller hvad med et PLUG in skur, jeg kunne vel bare fylde mit skur med dyre batterier og kable mine solceller og min hustandsmølle op og så nettet som backup? Er der nogen der arbejder med/tænker i den slags villa løsninger, eller er det bare alt for åndsvagt dyrt?

... eller hvad med et PLUG in skur, jeg kunne vel bare fylde mit skur med dyre batterier og kable mine solceller og min hustandsmølle op og så nettet som backup? Er der nogen der arbejder med/tænker i den slags villa løsninger, eller er det bare alt for åndsvagt dyrt?

Det er åndssvagt dyrt hvis du vil dække hele dit forbrug med solceller/husstandsmølle. Hvis du kan nøjes med at dække dit forbrug et døgns tid, så er det til at komme i nærheden af. Så snart du skal op på et par uger bliver det dyrt.

[quote]... eller hvad med et PLUG in skur, jeg kunne vel bare fylde mit skur med dyre batterier og kable mine solceller og min hustandsmølle op og så nettet som backup? Er der nogen der arbejder med/tænker i den slags villa løsninger, eller er det bare alt for åndsvagt dyrt?

Det er åndssvagt dyrt hvis du vil dække hele dit forbrug med solceller/husstandsmølle. Hvis du kan nøjes med at dække dit forbrug et døgns tid, så er det til at komme i nærheden af. Så snart du skal op på et par uger bliver det dyrt.[/quote]

Jo det vil uden tvivl blive dyrt, om det var for en dag eller en uge.
Men jeg ville kunne tanke billig strøm om natten, eller når mine alternative kilder kunne levere.

Spørgsmålet er mere om nogen tænker i den slags, for en dag må man vel antage at prisen på batterierne falder, hvis/når biler på el bliver det nye sort.

@Jesper Thusgaard
Er det et polemisk spørgsmål ?

Har du lavet et regneark hvor du kan se konsekvenserne af forskellige løsninger med omkostningsalternativer og forbrugsalternativer ?
Med en fremskrivning over 10 år opdager du hurtigt hvordan de relative priser skal opføre sig før det er en god ide.

Regneark er et fantastisk, og simpelt, værktøj til at lave modeller med.

@Jesper Thusgaard Er det et polemisk spørgsmål ? Har du lavet et regneark hvor du kan se konsekvenserne af forskellige løsninger med omkostningsalternativer og forbrugsalternativer ? Med en fremskrivning over 10 år opdager du hurtigt hvordan de relative priser skal opføre sig før det er en god ide. Regneark er et fantastisk, og simpelt, værktøj til at lave modeller med.

Jeg har slet ikke viden til at kunne lave de beregninger. Men tanken om eget "batteri" til forsyning når forsyningen er væk, eller når strømmen er dyr, er da meget god ikke.

Man skal vel også tage højde for øget energi tæthed på batterier med faldende priser samt om andre end tyskerne slukker for deres atomkraft. Ideen er der jo allerede med en plugin hybrid bil.

@jesper Thusgaard
Sådan bare i runde tal for at se størrelsesorden:
- et såkaldt 60AH bilbatteri koster kr.600 - hurtigt opslag på nettet.
Da det er på 12V svarer det til 12 x 60 = 720 VAH, eller 0,720 kWh.
- jeg bruger i mit hus cirka 20 kWh om dagen i gennemsnit (primo september), hvilket koster kr.2,00 x 20 = kr.40 / døgn.
Antag jeg køber til ½ pris om natten og gemmer i batterier, så sparer jeg altså kr.20/døgn som kan bruges til batterianskaffelse.
Mit daglige energiforbrug kræver 20 / 0,720 = 28 bilbatterier.

De koster så 28 x kr.600 = kr.16.800 i anskaffelse. Med besparelsen kr.20/døgn er anskaffelse tjent hjem på 16.800 / 20 = 840 døgn.

Nu har jeg ikke medregnet en heftig lader til batterierne; ved ikke hvad den koster, men f.eks. kr.3.200, som lægges til kr.16.800. Så nærmer vi os 1000 døgn = ca. 3 år.

Og sådan kan modellen udvides:
- mon effektiviteten er som beskrevet ? (flere batterier, ladetab, ....)
- hvor mange batterier udskiftes hvert år 20% = 6 = kr.3.600 ?
- hvor længe holder laderen - 5 år ?
- hvad kostede mon selve installation og opsætning ?
- hvordan ænder energiprisen sig - +5% per år ?
- kan husholdningen blive mere energieffektiv (kun 10 kWh per døgn ?) - og hvad koster det (nyt TV, nye LED pærer)

OSV.

Med andre ord: en model starter meget simpel (som vist) og så lægges lag på lag (forfinet model) indtil alle de ændringer og rafinementer man kan tænke sig er kommet med.

Og måske skulle batterierne lades fra solceller ?
Så kommer deres anskaffelse og installation med i modellen.
Måske kan solcellerne ikke hver dag oplade batterierne helt, så er skal købes ekstra strøm ?
Der er mange variationer, men derfor laves også en model.

Regnearket gør, hvis lavet rigtigt, at ændringer meget let indføres - eg. hvad nu hvis elprisen er 60% og ikke 50% som jeg brugte ?

Men jeg tror heller ikke det er en god ide før teknologien tillader bedre og større lagring af energi (end gamle blybatterier).

@jesper Thusgaard Sådan bare i runde tal for at se størrelsesorden: - et såkaldt 60AH bilbatteri koster kr.600 - hurtigt opslag på nettet. Da det er på 12V svarer det til 12 x 60 = 720 VAH, eller 0,720 kWh. - jeg bruger i mit hus cirka 20 kWh om dagen i gennemsnit (primo september), hvilket koster kr.2,00 x 20 = kr.40 / døgn. Antag jeg køber til ½ pris om natten og gemmer i batterier, så sparer jeg altså kr.20/døgn som kan bruges til batterianskaffelse. Mit daglige energiforbrug kræver 20 / 0,720 = 28 bilbatterier. De koster så 28 x kr.600 = kr.16.800 i anskaffelse. Med besparelsen kr.20/døgn er anskaffelse tjent hjem på 16.800 / 20 = 840 døgn. Nu har jeg ikke medregnet en heftig lader til batterierne; ved ikke hvad den koster, men f.eks. kr.3.200, som lægges til kr.16.800. Så nærmer vi os 1000 døgn = ca. 3 år. Og sådan kan modellen udvides: - mon effektiviteten er som beskrevet ? (flere batterier, ladetab, ....) - hvor mange batterier udskiftes hvert år 20% = 6 = kr.3.600 ? - hvor længe holder laderen - 5 år ? - hvad kostede mon selve installation og opsætning ? - hvordan ænder energiprisen sig - +5% per år ? - kan husholdningen blive mere energieffektiv (kun 10 kWh per døgn ?) - og hvad koster det (nyt TV, nye LED pærer) OSV. Med andre ord: en model starter meget simpel (som vist) og så lægges lag på lag (forfinet model) indtil alle de ændringer og rafinementer man kan tænke sig er kommet med. Og måske skulle batterierne lades fra solceller ? Så kommer deres anskaffelse og installation med i modellen. Måske kan solcellerne ikke hver dag oplade batterierne helt, så er skal købes ekstra strøm ? Der er mange variationer, men derfor laves også en model. Regnearket gør, hvis lavet rigtigt, at ændringer meget let indføres - eg. hvad nu hvis elprisen er 60% og ikke 50% som jeg brugte ? Men jeg tror heller ikke det er en god ide før teknologien tillader bedre og større lagring af energi (end gamle blybatterier).

Ny syntes jeg jo at man skal skifte det der skal skiftes. Jeg har snart skiftet alt lyd til LED, det første er godt nok elendigt og skal nok skiftes igen.
Køleskabet skal skiftes her til Vinter det er blevet lidt træt.
Fjernsynet er på vej til udskiftning (det er stadig CRT, men hvilken billed kvalitet).

Så jeg gør som så mange andre, reducere mit forbrug.

Men jeg forstår godt dit regnestykke og det kan aldrig betale sig at være first mover.... Men teknologien til alt dette findes jo, det er bare en hus UPS. Ganske givet en dyr løsning både i indkøb og i drift. Men energi priserne kan vi kun gisne om og priser og energitæthed på batterier lige ledes. Men Toshibas SCiB er da nok et bedre bud end blybatterierne alt efter prisen. Men der forventes først kommercielt gennembrud inden for et par år!!!

J;-)