Fed teknologi

12. maj 2012 kl. 09.45

'Du er, hvad du spiser' og 'Vis mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er' er udtryk for, at vi bogstaveligt talt formes af omgivelserne. I disse kaloriefikserede tider er det måske værd at bemærke, at mad skal bruges til at opbygge og vedligeholde legemet. Kalorier er ikke farlige og sukkerstoffer ikke ugudelige fristelser, men derimod nødvendige energikilder, der skal tilføres udefra for at 'systemet' forsat kan eksistere. Det er måske knap så indlysende, at vores personlighed - og altså dermed nogle af de egenskaber vi anser for dybtliggende karakteregenskaber hos os - også i vid udstrækning opbygges udefra.

For at blive i fedmedebatten, så er der tilsyneladende en vis korrelation mellem den størrelse badevægten angiver for dine venner (og din partner) og din egen tykkelse. Hvordan det? Jo, du er ikke bare en ædedolk, fordi du er en mentalt svag person. Hvis det hang sådan sammen, så er størstedelen af menneskeheden i den vestlige verden, hvor fedmeepidemien vinder frem, inden for få år blevet ramt af akut psykisk slaphed.

I snæver forstand er det naturligvis balancen mellem, hvad du stopper ind, og hvor meget energi du forbruger, der bestemmer din vægt, men det er i høj grad nødvendigt at tænke din omgangskreds og jeres fælles vaner ind for at forklare din tykkelse.

Vi er på sin vis et aftryk af vores omgivelser. Og så snart vores omgivelser defineres af signifikante systematiske regulariteter, dannes der aflæselige mønstre hos den enkelte og i befolkningen. Fedmeepidemien er jo et resultat af for meget mad og for lidt motion. Selv sunde og raske mennesker skal have motoriseret hjælp til alt fysisk arbejde. For meget bilkørsel, motoriseret hækklipning, træfældning, græsslåning, opvask, rengøring osv. Kort sagt: For meget bekvemmelighed og for lidt sved på panden i kombination med adgang til uhyre mængder fødevarer.

Dertil kommer de uigennemsigtige restriktioner, vi pålægger os selv qua de genstande, der omgiver os. Fjernsynet og computeren er som skabt til en sofa eller en stol, der er rigtig svær at rejse sig fra. Men også det økonomiske element spiller en rolle. Hvilken indflydelse har det på børns fysiske udfoldelser, når de hele tiden skal tage hensyn til de dyre redskaber som iPads, laptops og iPhones, de bl.a. af påståede indlæringsgrunde tidligt lærer at omgås? Det er lettere, billigere og mindre ødelæggende for genstanden at kaste med en bog end med en iPad. Når først man et par gange er blevet konfronteret med at have smadret for flere tusinde kroner elektronik, bliver man automatisk mindre kropsligt spontan. Laptoppen ligger bedst i mors bil på vej til skole og godmodig brydekamp eller hop i sjippetov bliver noget vanskeligere, når man skal huske at beskytte sin 4.000 kroners iPhone.

Måske undergår vi i disse år så store forandringer, at vi for eftertiden bliver kendt under artsnavnet Homo obesus technicus - det fede, teknologibaserede menneskedyr.

Kommentarer (8)

"Fedmeepidemien er jo et resultat af for meget mad og for lidt motion."

Tillykke! Du bragede lige ned i den oversimplificerede kaloriebalance-vanetænkning som altid fører ind i en blindgyde fordi den baserer sig på forkerte præmisser.

Citatet fra din artikel siger ikke andet end "indtag lidt færre kalorier og forbrænd lidt flere."

Det fører hele diskussionen over i psykiatrien, i stedet for at blive i fysionomien hvor problemet egentlig hører hjemme. Så kan man vaske sine hænder og og sige at det er folks egen skyld.

Din fine artikel siger ikke andet end:

energi ind - energi ud = lagret energi

Det er termodynamikkens anden hovedsætning i forenklet form.

Men du glemmer et par forudsætninger.

1: du forudsætter kausalitet. Men det er der ingen der nogen sinde har påvist.

2: du forudsætter at energiindtag og energiforbrug er uafhængige variable. Det er der heller aldrig nogen der har påvist.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Jeg skulle til at skrive et indlæg i samme stil, men du kom mig i forkøbet.
Energiregnskabstænkningen virker intuitivt som sund fornuft, men hvis der er noget jeg har lært i min tid som ingeniør, så er det ikke blindt at stole på sund fornuft.
Ud over de meget relevante kommentarer Bent fremfører er der et meget stort hul i den måde 'energiregnskabs' argumentet præsenteres på (også i denne artikel):
Der mangler simpelthen en eller flere sider i regnskabet!
Restenergi i affaldsprodukterne er enten ikke medtaget i regnskabet eller antaget at være lig nul (eller måske antager man at de er en fast procentdel af den indtagne føde uafhængigt af mængde og sammensætning af denne føde).
Ligegyldigt hvilken antagelse der ligger bag, er det en tvivlsom antagelse at lave uden en eller anden form for dokumentation for antagelsens gyldighed.

  • 0
  • 0

Restenergi i affaldsprodukterne er enten ikke medtaget i regnskabet eller antaget at være lig nul (eller måske antager man at de er en fast procentdel af den indtagne føde uafhængigt af mængde og sammensætning af denne føde).

Hej Claus.
Hvad du skriver er ikke korrekt. Undersøgelser af energiregnskabet foretages kalorimetrisk, og affaldsprodukter og f.eks. varmeafgivelse regnes med.
Der er intet i vejen med termodynamikken, det er et andet sted det halter.

Hvis vi tager mit punkt 2 først: energiindtag og -forbrug antages at være uafhængige størrelser.
Her er første kiks. Menneskets "tomgangsforbrug" kan variere meget vidt, og afhænger i høj grad af energiindtaget. Hvis vi spiser for lidt, reagerer kroppen ved at skrue ned, fødder og fingre bliver koldere, vi bliver lade og kraftløse. Spiser vi for meget, varmer kroppen op, vi er energiske og forsøger på den måde at forbrænde det overskydende.
Kort sagt, en fin reguleringssløjfe når den fungerer korrekt.

Mht. til første punkt, kausalitet, så giver en reversering af "populær"kausaliteten (kaloriehypotesen) grund til eftertanke. Hvis man antager at det ikke er kalorieindtaget der medfører fedme, men en forstyrrelse af reguleringmekanismen der fører til mere lagret energi og dermed en ubalance i energiregnskabet kommer man sagen nærmere.
Så er det ikke længere et spørgsmål om, hvor meget man spiser (og forbrænder), men pludselig et spørgsmål om hvad man spiser.
Altså forholdet mellem fedtsyrer, aminosyrer og kulhydrater.
Særlig kylhydrater er problematiske. De stimulerer insulinproduktionen, og netop insulin er "fedmeproducent" nummer 1.

Desværre er sådanne betragtninger i konflikt med de gældende kostråd.

Indtil Sundhedsstyrelsen vender tilbage til evidensbaserede kostråd vedbliver "fedmeepidemien". Desværre.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Som det fremføres. For selvf. vil forskellig mad/ingredienser have forskellig påvirkning af kroppen - så sammensætningen af ens kost er uhyre vigtig. Dengang jeg bodybuildede, fik man kontant afregning hvis man spiste det forkerte - så der mærkede man straks at indtagelse af den korrekte føde, på de korrekte tidspunkter (som bodybuilder er det f.ex. bedst at spise 6-8 gange om dagen, istedet for at stoppe sig færre gange istedet) er 50% af god træning, hvis man vil have resultater :)

Det er, forhåbentligt klart for alle, at f.ex. løbetræning har forskellig indvirkning, afhængig af hvilken intensitet man foretager det med. Løber man i "fedtforbrændingszonen" - mener det er omkring 60-70% af max - så forbrænder man kun fedt imens man løber og ikke meget mere. Løber man tilgengæld så tæt på max som man kan så forbrænder man ikke specielt meget fedt imens man løber, men ens forbrænding bliver tilgengæld forhøjet i en periode bagefter, hvor man så forbrænder fedt.

Ligeledes giver f.ex. muskeltræning, lokal fedtforbrænding, da musklen vil tage det nærmeste fedt og forbrænde til dens genopbygning.

Så hvis bare man spiser noget ordentlig mad - og bruger sin krop fornuftigt skulle man ikke kunne blive fed.

Derudover, så kan jeg selv tydeligt mærke, at hvis man først har været vant til at bruge sin krop - ændrer det ens krop, så man lettere holder de gode egenskaber man fik derfra.

Problemet er så at mange aldrig har prøvet at træne deres krop (ved f.ex. at løbetræne, eller muskeltræne) tilstrækkeligt til at de begyndt at kunne mærke effekten af maden (indhold, frekvens og mængder) på deres krop og dermed spiser de bare fuldstændig hovedløst og har ingen forståelse for/føling med deres egen krops reaktion på indtagelsen og den manglende brug af kroppen.

Kroppen er netop så "klog" at den skruer ned for tingene, hvis de ikke forbruges. bl.a. derfor mange ældre for musker der til sidst slet ikke kan bære dem - fordi kroppen gør musklerne mindre og mindre, når de ikke presses jævnligt.

Man kan dog leve en hel del længere, hvis man nøjes med at spise ca. 70% af det man har brug for (jeg mener det var det de fik bevidst), da kroppen så skruer ekstra ned for forbruget, så ens levetid bliver væsentligt forlænget (men hvilket liv er det, at gå og være sulten hele tiden :)

  • 0
  • 0

Det med fedtforbrændingen er delvist rigtigt. Det er ikke sådan at mængden af energi, der kommer fra fedt, er mindre ved at træne tættere på max puls. %-delen af energi fra fedt er mindre, men den absolutte energi pr tid fra fedt er den samme.

Hvis du træner en time ved lavere puls, er den samlede energi der kommer fra fedt sandsynligvis større, da der trænes en hel time, end hvis du kun kan træne i 20 min ved en meget højere puls, da tiden der arbejdes i er kortere.

Men det er rigtigt at efterforbrændingen er noget større ved et højintensivt arbejde forud.

  • 0
  • 0

Hej Bent

Du skriver:
"Din fine artikel siger ikke andet end:

energi ind - energi ud = lagret energi

Det er termodynamikkens anden hovedsætning i forenklet form.
"

Der er første hovedsætning, der beskriver at energien er konstant i et lukket system.

Anden hovedsætning omhandler det uundgåelige tab til entropi.

-Eivind

  • 0
  • 0

Eivind, du har naturligvis ret.
Jeg plejer ellers at korrekturlæse mine indlæg før jeg poster, men her smuttede den (jeg sad vist samtidig og analyserede nogle anden-ordens systemer på det tidspunkt :-).
Beklager.
Men det ændrer ikke i mine synpunkter omkring forudsætninger for brug af formler/ligninger.

Bent.

  • 0
  • 0

Folk skal sgu bare se at komme ud og dyrke noget motion regelmæssigt. Det vil løse mange af deres fysiske, såvel som psykiske problemer.

Og når man kommer over et vist niveau, er det ikke engang træls eller svært at tage sig sammen til det.

Hilsen Mogens, stadig påvirket af endorfinerne fra gårsdagens 10km løb ved høj intensitet.

  • 0
  • 0