Er stortset enig med dig i de fleste betragtninger, bortset fra at det med tagbelægninger i beton.
I disse tider med fokus på bæredygtighed, så kommer man ikke uden om stråtaget og de mange gode egenskaber det har.
Varmereflektion , om sommeren.
Varmeisolerende , om vinteren.
Binder Co2 under opvæksten.
Let og smidig konstruktion.
Mulighed for stor arkitektonisk frihed i designet.
Lav vægt.
Medbærende.

ulemper: For lave taghældninger,giver nedsat holdbarhed.

Hvis opbygget korrekt så har man også den mest brandmodstandsdygtige tagkonstruktion.

Det er da helt rigtigt. Beregner man ikke også på svingninger osv. - hvilket jo så burde være med i div. beregninger, hvis man overvejer superlette materialer ?

Nu er mit nye hus lavet med dobbeltmur i tegl. Bagmuren har murerne dog lavet i hulsten, og jeg var desværre ikke opmærksom på at de ville bruge hulsten til bagmuren :(

De vejer selvf. noget mere end gasbeton, men vejer de NOK mere? De fleste huse idag, bærer jo alt på bagmuren - og så forstår jeg slet ikke at det er den, man anvender hulsten i. Det giver samtidigt udfordringer (som er en negativ overraskelse for mig) mht. at fastgøre limankre osv. - og bagmuren er jo den der skal være lufttæt i nutidens byggeri. Det er væsentligt mere besværligt med en hulsten, end en helsten eller gasbeton.

Hvorfor bruger man egentlig ikke hulsten til facaden (hvis man absolut skal spare) og helsten til bagmuren? (jeg tænker at hulsten måske er mere sårbare over vind og vejr - men så burde det jo bare have været helsten i både for og bagmur).

Nej slet ikke Christian.
For en gangs skyld er jeg helt enig med dig. Tyngdekraften er en glimrende "energi" at udnytte for at opnå styrke.
Buer, hvælv, broer, og lignende bygger jo netop på tyngdekraften, som er ganske gratis og vedvarende, hvilket er skidt for BNP.
Behovet for lettere byggematerialer bunder oftest i, at de skal transporteres, mens det reelle formål er (burde være) at de skal blive stående i flere hundrede år helst.

Trenden i dag er, at alting skal skiftes ud, helst før det går i stykker, så der bliver købt nyt og "hjulene" holdes i gang.
Høj styrke og lav vægt er fint for flyvemaskiner, men huse vil vi da helst beholde på egen matrikel :-)

Den første gris burde måske have taget et kursus i halmhusbyggeri, hvor stråene klistres godt og grundigt ind i ler. Hverken ulven eller ild ville have haft en chance ;-)
Jeg har lige prøvet at "pille" noget cobbyggeri ned - godt nok sejt arbejde.
O.K. det er let og stærkt, så jeg ved sgu ærligt talt ikke rigtigt ???

Høj styrke og lav vægt er ikke nødvendigvis en fordel, når vi kigger på svingninger. Dynamisk (dis)komfort, hvis det er en personbærende konstruktionsdel, er ret vigtigt at have med i sine overvejelser i designfasen. Her er vi nok mere ovre i anvendelsesgrænse-tilstanden, så at sige. Personer er særdeles sensitive vibrations-sensorer, så der skal ikke ret store svingninger til, før det er direkte ubehageligt at gå på.

Hej Ricky

Ja enig - stråtag er en dejlig ting, selvom det er let!

Her har man nemlig gennem århundreder udviklet en teknologi, hvor stråene bindes fast på lægterne med en særlig nål (jeg har en jeg fandt på loftet i mit tidligere sommerhus).

En anden ting er, at jeg engang talte med en vestjysk tømrer, der omtalte stråtag som et tungt tag, der krævede stærke spær. Tænkt på sandet - tænk på sandet, sagde han med gravrøst, og han tænkte alt det sand som angiveligt gennem tiden skulle fyge op i et stråtag.

Kan se at det er længe siden at du har læst noget om stråtag...

Idag skrues taget fast....
http://jtl.dk/wp-content/uploads/2011/02/t...

Hehe... ja bemærkningen om at stråtaget skulle beregnes som et tungt tag har jeg hørt før. For når nu det havde suget vand så vejede det jo meget mere end når det var tørt.
Men med tanke på at der på mange gamle gårde er tækket på granrafter med en tykkelse ned til ca 3 cm og et spænd på 180 cm imellem spærne, ja så kan det jo undre at det har stået i hundrede år. ;O)