Næste gang?
Melder historien noget om hvornår "næste gang" er? Har i faktisk et affyringsvindue mere i år?
Er rigtig spændt på jeres næste forsøg. Jeg kan godt vente til næste år hvis det er, meeen... :)
Efter LES kommer S for SAPPHIRE ?
Kære læsere,
Nogen tror måske, man reagerer på høj aktivitet i CS ved at tage den med ro, når man kommer hjem.
Ha, intet kunne være mindre sandt. Raketopsendelser er hårde, de koster meget arbejde og starter og slutter med rejser, som da også koster noget krudt. Men mere end noget er opsendelser inspirerende. Derfor finder man typisk mig i fuld gang med at lave noget nyt, så snart mine ben kan bære mig efter en statisk test eller en opsendelse. Rigtigt mange i CS har siden vores forsøg med LES-systemet i sidste uge arbejdet på at analysere resultatet af forsøget. Konklusionerne kan man læse i detaljer på von Bs Wired blog, som mange læsere her sikkert kender.
Jeg havde den glæde at stå for udviklingen af motorer til LES og for det praktiske arbejde med at forbinde LES-tårnet med TDS-kapslen. Samlet set er jeg faktisk meget stolt af udfaldet, så ingen må tro, at jeg har holdt mig fra bloggen i en uge fordi, der var noget, jeg var utilfreds med ved forsøget som sådan.
Havde vi bare skudt ved lavvande, så havde de faldkærme måske nået det ! 
De fleste erkendelser kom faktisk ud i billedtekster til et galleri på ing.dk, som faktisk fjernede behovet for en billedtung blog om emnet.
Jeg vil dog gerne knytte en kommentar til stabilitet og bane for LES. Almindelige passivt stabile raketter designes, så der er en afstand mellem trykcenter (Cp) og tyngdepunkt (Cg) på ca. 1 gange diameteren. Hvis afstanden er for lille, er raketten labil eller ustabil. Hvis afstanden er for stor, er den overstabil, hvilket giver kraftige sving særligt lige efter start.
Sagerne kompliceres af at Cp flytter sig fremad omkring Mach 1, så en overlydsraket må for ikke at tumle ved Mach 1 gøres noget overstabil. Vi opsendte SMARAGD med en stabilitetsfaktor på tæt på 2 for at være sikre på, at den også ville være stabil ved overlydshastighed. Resultatet var nogle ret kraftige indsvingninger, som blev så voldsomme, at de fik strukturelle virkninger: Vi tabte payloaden.
LES var meget ukonventionel. Stabilitetsfaktor opgives ud fra rakettens diameter, - og LES havde en diameter på 2 meter og på 325 mm. Afstanden mellem Cp og Cg var en meter. Målte man efter kapslen, var det altså 0,5 eller meget lavt; men målte man efter LES-tårnet, var det (tårn) højt med en stabilitetsfaktor på over 3. Vi kan sagtens regne på det, som alle andre; men hvad beregningerne får én til at gøre, er ikke entydigt.
Skulle vi flyve i morgen, ville jeg ikke ændre noget ud over at lægge 30 kg bly i toppen.
De mange andre detaljer i opsendelsen af TDS/LES er faktisk bedst beskrevet i von Bs blog på Wired.
Jeg kom til Dragør søndag midnat med skib og brugte mandagen på lige at hvile lidt ud. Siden har jeg været i værkstedet hver dag, som jeg plejer 12 - 14 timer. Så jeg føler mig absolut ikke udmattet. Jeg troede måske, at nogen af CSerne var lidt matte i knæene; men dér tog jeg fejl. I aften har vi holdt et rigtigt godt møde om næste skridt og næste opsendelse på Østersøen. Vi holder få møder i CS; men dette var virkelig konstruktivt - og ender nok med at vores 1. priotet er at få fløjet en aktivt styret SAPPHIRE. På den anden side mangler vi stadig at bevise, at vi kan flyve en passivt stabil raket helt perfekt. Vi ved, at vi som så mange andre raketamatører kan få en raket til at flyve lige op; og mødets emne var faktisk, om vi skulle skyde det overskydende SMARAGD 1. trin og dermed vise, vi kan flyve lige ud, eller kaste alt efter aktiv styring.
Det afgøres endeligt om en uge. Forskellen på CS og andre amatørraketklubber er stadig skalaen på vores raketter. En lille CS raket er stadig 10 gange så kraftig som en normal amatør raket, og at andre kan få det til at spille fint i 0 - 20 kg klassen betyder ikke, at vi er udpræget dumme, hvis vi har svært ved det i 160 eller 1730 kg skala. Det er også en faktor, at vi skyder over vand, hvilket er en betydelig operationel udfordring. Men jeg skal ikke bortforklare noget. Om det er store eller små raketter, skal de ikke bare have pålidelige motorer; de skal også kunne bringes til at flyve i forudsigelige baner, punktum.
Ugen er gået med mit lille pet-project - SPECTRA, som er en testmotor til afprøvning af opbevarligt brændstof. At gå og lave den slags lækker mekanik er virkelig den bedste måde at slappe af på for mig. Og den er da også næsten færdig nu.
Der er dog en ting, jeg er ked af: Der var en eller anden form for kludder i informationerne om LES-forsøgets starttid. Vandoperationen forløb perfekt, og motoren startede millisekunder efter signalet blev sendt til den. Resultatet var, at nogen af vores venner missede opsendelsen. Nu er det ikke mig, der laver CSS' hjemmeside, og det er ikke mig der skriver artikler i ingeniøren. Men jeg må stadig tage på mig, at det var ærgerligt, at vi ikke fik budskabet mellem 0900 og 1000 ud. For hele dagen før opsendelsen var det dét, der lå i kortene. Vi fik en vejrudsigt kl. 14 lørdag fra vejrtjenesten i Karup, og den afgjorde opsendelsestidspunktet. Hvorfor det ikke kom ud over havnekajen, ved jeg ikke; men jeg påtager mig gerne skylden og vil gerne her garantere, at det ikke sker en anden gang. Så svært er det ikke at få den slags i land. Jeg var bare overbevist om, at det måtte da være på plads. Det er jeg ikke næste gang. CS har nu lavet fire operationer på vand. Vi måles mere på hårde resultater end nogensinde. De to kommentatorer på TV2 nævnte f.eks. ikke en eneste gang, at det vi så på billederne var en amatørorganisation, der var så tæt på at lykkes med noget, som kun NASA og det russiske rumprogram har forsøgt. Men det må vi tage med. På gulvet i HAB ligger nu SAPPHIRE og SMARAGD 1. trin. Meget snart vil det blive afgjort, hvad der flyver næste gang. Imens jeg venter på dét, bygger jeg dag og nat løs på SPECTRA og glæder mig så meget til at se denne mini Tordenskjold gøre os klogere på opbevarligt drivmiddel. Peter Madsen
Peter
Madsen
er kunstingeniør og i færd med at bygge en rumraket sammen med en gruppe frivillige i organisationen Copenhagen Suborbitals. Bloggen her beskriver hvordan man bygger en bemandet rumraket.
Kommentarer (18)