Efter LES kommer S for SAPPHIRE ?

17. aug 2012 kl. 23.30

Kære læsere,

Nogen tror måske, man reagerer på høj aktivitet i CS ved at tage den med ro, når man kommer hjem.

Ha, intet kunne være mindre sandt. Raketopsendelser er hårde, de koster meget arbejde og starter og slutter med rejser, som da også koster noget krudt. Men mere end noget er opsendelser inspirerende. Derfor finder man typisk mig i fuld gang med at lave noget nyt, så snart mine ben kan bære mig efter en statisk test eller en opsendelse.   Rigtigt mange i CS har siden vores forsøg med LES-systemet i sidste uge arbejdet på at analysere resultatet af forsøget. Konklusionerne kan man læse i detaljer på von Bs Wired blog, som mange læsere her sikkert kender.

Jeg havde den glæde at stå for udviklingen af motorer til LES og for det praktiske arbejde med at forbinde LES-tårnet med TDS-kapslen. Samlet set er jeg faktisk meget stolt af udfaldet, så ingen må tro, at jeg har holdt mig fra bloggen i en uge fordi, der var noget, jeg var utilfreds med ved forsøget som sådan.

Havde vi bare skudt ved lavvande, så havde de faldkærme måske nået det ! Eksternt billede

De fleste erkendelser kom faktisk ud i billedtekster til et galleri på ing.dk, som faktisk fjernede behovet for en billedtung blog om emnet.

Jeg vil dog gerne knytte en kommentar til stabilitet og bane for LES. Almindelige passivt stabile raketter designes, så der er en afstand mellem trykcenter (Cp) og tyngdepunkt (Cg) på ca. 1 gange diameteren. Hvis afstanden er for lille, er raketten labil eller ustabil. Hvis afstanden er for stor, er den overstabil, hvilket giver kraftige sving særligt lige efter start.

Sagerne kompliceres af at Cp flytter sig fremad omkring Mach 1, så en overlydsraket må for ikke at tumle ved Mach 1 gøres noget overstabil. Vi opsendte SMARAGD med en stabilitetsfaktor på tæt på 2 for at være sikre på, at den også ville være stabil ved overlydshastighed. Resultatet var nogle ret kraftige indsvingninger, som blev så voldsomme, at de fik strukturelle virkninger: Vi tabte payloaden.

LES var meget ukonventionel. Stabilitetsfaktor opgives ud fra rakettens diameter, - og LES havde en diameter på 2 meter og på 325 mm. Afstanden mellem Cp og Cg var en meter. Målte man efter kapslen, var det altså 0,5 eller meget lavt; men målte man efter LES-tårnet, var det (tårn) højt med en stabilitetsfaktor på over 3. Vi kan sagtens regne på det, som alle andre; men hvad beregningerne får én til at gøre, er ikke entydigt.

Skulle vi flyve i morgen, ville jeg ikke ændre noget ud over at lægge 30 kg bly i toppen.

De mange andre detaljer i opsendelsen af TDS/LES er faktisk bedst beskrevet i von Bs blog på Wired. 

Jeg kom til Dragør søndag midnat med skib og brugte mandagen på lige at hvile lidt ud. Siden har jeg været i værkstedet hver dag, som jeg plejer 12 - 14 timer. Så jeg føler mig absolut ikke udmattet. Jeg troede måske, at nogen af CSerne var lidt matte i knæene; men dér tog jeg fejl. I aften har vi holdt et rigtigt godt møde om næste skridt og næste opsendelse på Østersøen. Vi holder få møder i CS; men dette var virkelig konstruktivt - og ender nok med at vores 1. priotet er at få fløjet en aktivt styret SAPPHIRE. På den anden side mangler vi stadig at bevise, at vi kan flyve en passivt stabil raket helt perfekt. Vi ved, at vi som så mange andre raketamatører kan få en raket til at flyve lige op; og mødets emne var faktisk, om vi skulle skyde det overskydende SMARAGD 1. trin og dermed vise, vi kan flyve lige ud, eller kaste alt efter aktiv styring.

Det afgøres endeligt om en uge.   Forskellen på CS og andre amatørraketklubber er stadig skalaen på vores raketter. En lille CS raket er stadig 10 gange så kraftig som en normal amatør raket, og at andre kan få det til at spille fint i 0 - 20 kg klassen betyder ikke, at vi er udpræget dumme, hvis vi har svært ved det i 160 eller 1730 kg skala. Det er også en faktor, at vi skyder over vand, hvilket er en betydelig operationel udfordring. Men jeg skal ikke bortforklare noget. Om det er store eller små raketter, skal de ikke bare have pålidelige motorer; de skal også kunne bringes til at flyve i forudsigelige baner, punktum.

Ugen er gået med mit lille pet-project - SPECTRA, som er en testmotor til afprøvning af opbevarligt brændstof. At gå og lave den slags lækker mekanik er virkelig den bedste måde at slappe af på for mig. Og den er da også næsten færdig nu.

Der er dog en ting, jeg er ked af: Der var en eller anden form for kludder i informationerne om LES-forsøgets starttid. Vandoperationen forløb perfekt, og motoren startede millisekunder efter signalet blev sendt til den. Resultatet var, at nogen af vores venner missede opsendelsen. Nu er det ikke mig, der laver CSS' hjemmeside, og det er ikke mig der skriver artikler i ingeniøren. Men jeg må stadig tage på mig, at det var ærgerligt, at vi ikke fik budskabet mellem 0900 og 1000 ud. For hele dagen før opsendelsen var det dét, der lå i kortene. Vi fik en vejrudsigt kl. 14 lørdag fra vejrtjenesten i Karup, og den afgjorde opsendelsestidspunktet. Hvorfor det ikke kom ud over havnekajen, ved jeg ikke; men jeg påtager mig gerne skylden og vil gerne her garantere, at det ikke sker en anden gang. Så svært er det ikke at få den slags i land. Jeg var bare overbevist om, at det måtte da være på plads. Det er jeg ikke næste gang.   CS har nu lavet fire operationer på vand. Vi måles mere på hårde resultater end nogensinde. De to kommentatorer på TV2 nævnte f.eks. ikke en eneste gang, at det vi så på billederne var en amatørorganisation, der var så tæt på at lykkes med noget, som kun NASA og det russiske rumprogram har forsøgt. Men det må vi tage med.   På gulvet i HAB ligger nu SAPPHIRE og SMARAGD 1. trin. Meget snart vil det blive afgjort, hvad der flyver næste gang. Imens jeg venter på dét, bygger jeg dag og nat løs på SPECTRA og glæder mig så meget til at se denne mini Tordenskjold gøre os klogere på opbevarligt drivmiddel.     Peter Madsen

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og i færd med at bygge en rumraket sammen med en gruppe frivillige i organisationen Copenhagen Suborbitals. Bloggen her beskriver hvordan man bygger en bemandet rumraket.

Kommentarer (18)

Melder historien noget om hvornår "næste gang" er? Har i faktisk et affyringsvindue mere i år?
Er rigtig spændt på jeres næste forsøg. Jeg kan godt vente til næste år hvis det er, meeen... :)

  • 0
  • 0

Der er en ting jeg er ked af dog. Det var at der var en eller anden form for kludder i informationerne om LES forsøgets starttid.

Jeg tror I med fordel kan kikke lidt på om opdelingen i cs.dk/raketvenner.dk/rocketfriends.org i separate web sites er hensigtsmæssig. Det spreder information i stedet for at samle. Det er muligt jeg træder på nogen ømme tæer her, men som udenforstående er det underligt at CSS ikke bare er et menupunkt på CS' hjemmeside. Og så kunne denne hjemmeside for min skyld godt drives af von B og CSS i fællesskab for at spare på de mandskabsmæssige ressourcer. Det første år oder so er der stor begejstring men så indtræder der hurtigt en vis afmatning og tingene bliver ikke vedligeholdt. Jeg har selv prøvet det.

En anden ting, der kan forbedres: Giv Steen E. en medkommentator til lidt ping-pong. Steen gør det fremragende og hvad han ikke ved om rumfart er næppe værd at vide, men han sidder og padler ene mand i timevis, hvilket er en umulig opgave. Der er en grund til der næsten altid er to studieværter i radio og tv programmer. Det giver langt mere dynamik og et flow til udsendelsen.

Noget helt andet. Så vidt jeg husker har CS det meste af en HEAT af større eller mindre dimension liggende klar. Den kommer af indlysende grunde ikke ud og flyve i år, så var det ikke værd at ofre den i statisk test med helium tryksætning. Jeg synes vi mangler at se om en aktiv tryksat stor PUR/LOX motor oscillerer som den passivt tryksatte gør.

  • 0
  • 0

Jeg synes Michaels forslag mht. at samle information så meget som muligt er godt set. Jeg bruger meget tid på at checke de forskellige steder, og alligevel misser jeg nogen gange noget. Som storforbruger af CS info og CSS medlem, så lyder det som en god ide at samle så meget som muligt på en fælles Web-side.

Der vil jo stadig være ing.dk og Wired blogene, - så det er stadig tre steder, men måske man kan blive enige om at kun have test tider et sted, så de andre bare henviser...

Mvh Bjørn

  • 0
  • 0

Der vil jo stadig være ing.dk og Wired blogene, - så det er stadig tre steder...

ja, men CS' hjemmeside kan blive centeret ved bare på forside at have:
* Peter bygger ny XXX motor. Læs på ing.dk. Klik her.
* Von B har skrevet om hans ideer til den lille kapsel på Wired. Klik her.
* Thomas S. om bøvl med VHF interferens på ing.dk. Klik her.

Så er det hele samlet. Man skal endelig fortsætte med at bruge ing.dk og Wired for det er ubetalelige "poster stands" og fungerer som fluepapir for enhver med bare moderat interesse for området.

  • 0
  • 0

Når nu der var så meget hype omkring de der VHF problemer, så er det nærmest bare noteret i bisætninger at affyringens sekvensen forløb helt efter bogen ved LES testen.

HURRA! VHF problemerne er åbenbart løst.

  • 0
  • 0

Tak for nyt Peter. Jeg har (næsten) holdt vejret siden den fantastiske LES fløj og ventet på at høre hvordan jeres reaktion har været.

Billeder og video af LES er noget af det flotteste rumfart jeg endnu har set. Det skal i også have stor ros for.

Jeg glæder mig til næste gang!

  • 0
  • 0

Jeg tror I med fordel kan kikke lidt på om opdelingen i cs.dk/raketvenner.dk/rocketfriends.org i separate web sites er hensigtsmæssig. Det spreder information i stedet for at samle. Det er muligt jeg træder på nogen ømme tæer her, men som udenforstående er det underligt at CSS ikke bare er et menupunkt på CS' hjemmeside. Og så kunne denne hjemmeside for min skyld godt drives af von B og CSS i fællesskab for at spare på de mandskabsmæssige ressourcer. Det første år oder so er der stor begejstring men så indtræder der hurtigt en vis afmatning og tingene bliver ikke vedligeholdt. Jeg har selv prøvet det.

Enig - det er for svært at finde rundt i. Vi har i CSS snakket om dette og har overvejet forskellige løsninger. F.eks. Kunne man lave en lille HTML boks der har alle nye opdateringer fra samtlige sites (f.eks. Via RSS) som kan embeddes på raketvenner/rocketfriends/copenhagensuborbitals.

En anden ting, der kan forbedres: Giv Steen E. en medkommentator til lidt ping-pong. Steen gør det fremragende og hvad han ikke ved om rumfart er næppe værd at vide, men han sidder og padler ene mand i timevis, hvilket er en umulig opgave. Der er en grund til der næsten altid er to studieværter i radio og tv programmer. Det giver langt mere dynamik og et flow til.

Det er bestemt også planen, der er ingen tvivl om at det ville øge kvaliteten, og gøre Steen's job lettere. Den eneste grund til at vi ikke har gjort det endnu er at vi har været meget fokuserede på at få det basale til at fungere ordentligt, stabilt og reproducerbart før vi kaster over nye tiltag. Et synespunkt jeg er sikker på at enhver ingeniør vil anerkende :-)

Mvh.
Max

  • 0
  • 0

[quote] Jeg tror I med fordel kan kikke lidt på om opdelingen i cs.dk/raketvenner.dk/rocketfriends.org i separate web sites er hensigtsmæssig. Det spreder information i stedet for at samle. Det er muligt jeg træder på nogen ømme tæer her, men som udenforstående er det underligt at CSS ikke bare er et menupunkt på CS' hjemmeside. Og så kunne denne hjemmeside for min skyld godt drives af von B og CSS i fællesskab for at spare på de mandskabsmæssige ressourcer. Det første år oder so er der stor begejstring men så indtræder der hurtigt en vis afmatning og tingene bliver ikke vedligeholdt. Jeg har selv prøvet det.

Enig - det er for svært at finde rundt i. Vi har i CSS snakket om dette og har overvejet forskellige løsninger. F.eks. Kunne man lave en lille HTML boks der har alle nye opdateringer fra samtlige sites (f.eks. Via RSS) som kan embeddes på raketvenner/rocketfriends/copenhagensuborbitals.

En anden ting, der kan forbedres: Giv Steen E. en medkommentator til lidt ping-pong. Steen gør det fremragende og hvad han ikke ved om rumfart er næppe værd at vide, men han sidder og padler ene mand i timevis, hvilket er en umulig opgave. Der er en grund til der næsten altid er to studieværter i radio og tv programmer. Det giver langt mere dynamik og et flow til.

Det er bestemt også planen, der er ingen tvivl om at det ville øge kvaliteten, og gøre Steen's job lettere. Den eneste grund til at vi ikke har gjort det endnu er at vi har været meget fokuserede på at få det basale til at fungere ordentligt, stabilt og reproducerbart før vi kaster over nye tiltag. Et synespunkt jeg er sikker på at enhver ingeniør vil anerkende :-)

Mvh.
Max [/quote]

Jeg gætter at sådan nogle teknik folk som os har en smartphone.
Man kunne lave en App. for mit vedkommende vil jeg kun kunne lave til android, så må nogle andre lave en til iPhone/iPad.

I praksis kunne den suge information om blog via RSS fra ing.dk (sorteret for ting der ligner ting fra CS og raket og ord som "Peter Madsen" ,"CS drengene" o.lign..), ing.dk/blogs/rumfartpaadenandenmaade, K von Bs Wired blog, og Wired blogindlæg der ser ud til at have noget med CS at gøre, samt CS's YouTube kanal, og vise dem i en liste:
* sorteret efter dato (overnævnte informationskilder mikses)
* sorteret efter informationskilde og så dato
* per informationskilde liste, dato sorteret
Dermed så det er nemt at finde ud om der er sket noget nyt.

Dertil naturligvis også links til livestreams.
Det burde være rimelig nemt at hente en audiostream et sted fra.

[b]T-0 ændring feature:[/b]
CS uploader via en specialapp en fil til en bestemt server med en dato og en tid til næste T-0 hændelse med en kort titeltekst.
Den fil tjekkes jævnligt lige op til T-0 af Appen, og ændrer den sig fra den tid og dato appen har giver den en alarm.

Med special Appen kan der ændres tid og dato på en nemt måde.
Den skriver selv filen i hukommelsen, og ændrer på filen oppe på serveren. Derefter kontrollere den at filen er ændrer, og viser et grønt GO hvis det gik godt (filen er på serveren og den er ændret), et rødt NO-GO hvis det mislykkedes.

Jeg ville mene at jeg godt kan godt nå at have sådanne 2 Android apps klar til næste år.

[b]Hvordan lyder det?[/b]
Note: Den vil nok laves i små trin (iterationer), dvs at i starten er den ret simpel.

  • 0
  • 0

[quote] Jeg tror I med fordel kan kikke lidt på om opdelingen i cs.dk/raketvenner.dk/rocketfriends.org i separate web sites er hensigtsmæssig. Det spreder information i stedet for at samle. Det er muligt jeg træder på nogen ømme tæer her, men som udenforstående er det underligt at CSS ikke bare er et menupunkt på CS' hjemmeside. Og så kunne denne hjemmeside for min skyld godt drives af von B og CSS i fællesskab for at spare på de mandskabsmæssige ressourcer. Det første år oder so er der stor begejstring men så indtræder der hurtigt en vis afmatning og tingene bliver ikke vedligeholdt. Jeg har selv prøvet det.

Enig - det er for svært at finde rundt i. Vi har i CSS snakket om dette og har overvejet forskellige løsninger. F.eks. Kunne man lave en lille HTML boks der har alle nye opdateringer fra samtlige sites (f.eks. Via RSS) som kan embeddes på raketvenner/rocketfriends/copenhagensuborbitals.

En anden ting, der kan forbedres: Giv Steen E. en medkommentator til lidt ping-pong. Steen gør det fremragende og hvad han ikke ved om rumfart er næppe værd at vide, men han sidder og padler ene mand i timevis, hvilket er en umulig opgave. Der er en grund til der næsten altid er to studieværter i radio og tv programmer. Det giver langt mere dynamik og et flow til.

Det er bestemt også planen, der er ingen tvivl om at det ville øge kvaliteten, og gøre Steen's job lettere. Den eneste grund til at vi ikke har gjort det endnu er at vi har været meget fokuserede på at få det basale til at fungere ordentligt, stabilt og reproducerbart før vi kaster over nye tiltag. Et synespunkt jeg er sikker på at enhver ingeniør vil anerkende :-)

Mvh.
Max [/quote]

Stor Ros til CSS for den fremragende håndtering af film-medie fra opsendelsen, efter i er kommet i gang med at broadcaste – fra TM65 og frem, er det vildt hvad os der ikke lige har kunnet være til stede på launch site, har kunnet følge med i.

Husker da CSS startede, hvor sådan vilde ideer blev nævnt, men ikke virkede helt realistiske, i forhold til at kunne sende/modtage til affyringsområdet fra Nexø, og videre derfra til fastlandet. Så at det er lykkedes i dag med live-billeder fra alverdens positioner vinkler og kanter, vil jeg betegne som en stor succes for CSS og CS.
Mvh.

Bill Selmer

Proud CSS

  • 0
  • 0

@Lars - det er en supergod ide, Peter fra livestreaming gruppen har været inde på noget lignende, men vi har ikke rigtig haft ressourcerne til at gøre det endnu. (læs - jeg har været en sur gammel projektleder der har sagt nej til det sjove før vi har helt styr på resten) Der er (selvfølgelig...) også en række problemer, f.eks. Er CS nedtællingsur ikke tilgængeligt for os. Men de skal jo bare løses... Hvis du (eller andre) vil hjælpe med at få udviklet en sindssygt overlegent lækker app og/eller være med til at få konsolideret alle informationerne på web så smid en mail, så snakker vi om det. Jeg kan fanges på max@maximise.dk

@Bill - det kan også kun lade sig gøre fordi en lille dedikeret gruppe af superdygtige CSS'ere har arbejdet på det i lang tid. Uden dem havde vores livestreaming bestået af et dårligt webcam i planetariet, pegende mod en mørk væg. Stor stor tak, i ved hvem i er.

  • 0
  • 0

@Lars - det er en supergod ide, Peter fra livestreaming gruppen har været inde på noget lignende, men vi har ikke rigtig haft ressourcerne til at gøre det endnu. ... Hvis du (eller andre) vil hjælpe med at få udviklet en sindssygt overlegent lækker app og/eller være med til at få konsolideret alle informationerne på web så smid en mail, så snakker vi om det. Jeg kan fanges på ...

Email sendt, hvor jeg gør mig nogle tanker om hvordan det kan laves, så informationerne kan bruges både af noget PHP serverkode, og af Apps.

Videresend gerne til interesserede.

/Lars

  • 0
  • 0

Der skal helst ikke bindes til noget som helst.

Få det skruet modulært sammen

  • En app / website / etc til at poste diverse info

  • En rss app hvorfra der kan polles data

  • Diverse viewere - iPhone - android - web -etc

At lave noget som binder både cs / css og brugerne til en bestemt platform er ikke smart.

  • 0
  • 0

Der skal helst ikke bindes til noget som helst. Få det skruet modulært sammen * En app / website / etc til at poste diverse info * En rss app hvorfra der kan polles data * Diverse viewere - iPhone - android - web -etc At lave noget som binder både cs / css og brugerne til en bestemt platform er ikke smart.

Der er noget du har misforstået:
CS T-0 special appen var en ekstra mulighed, ikke den eneste mulighed. Der skal altid være en web adgang, da sådan en webside er platformsuafhængig.


Thomas Magius har tilbudt at lave iPhone/iPad udvikling, jeg laver Android Appen, og vi kan forhåbentlig få en 3. til website delen.
Så må vi være godt dækket ind.

Jeg tænker at en App og websiden er til at samle alle informationer kun et sted, altså en Mashup: http://en.wikipedia.org/wiki/Mashup_%28web...
For en webside gælder det endda at man kan vise meget mere information, så den er nok nemmest at få op at køre, da det hele nok kan være på 1 side.


Der findes allerede løse RSS apps, og Livestream har også en App til Android (og sikkert også iPhone/iPad gætter jeg).

  • 0
  • 0

Uden dem havde vores livestreaming bestået af et dårligt webcam i planetariet, pegende mod en mørk væg. Stor stor tak, i ved hvem i er.

Det var det bedste jeg kunne gøre :-)

Jeg er fuld af beundring over hvad Streaming-folket har opnået. Det er virkeligt utroligt så langt man kan komme for ingen penge.

Mange hilsner

Martin Højriis
(Der ikke troede en dyt på hav-WIFI og ville satse på analoge videosignaler til land)

  • 0
  • 0

En anden ting, der kan forbedres: Giv Steen E. en medkommentator til lidt ping-pong. Steen gør det fremragende og hvad han ikke ved om rumfart er næppe værd at vide, men han sidder og padler ene mand i timevis,

Ja. Steen Eiler gør det fremragende.

Mine erfaringer fra TV med to kommentatorer, der kan trække hinanden afsted, er bestemt ikke altid af det gode.

Meget får kommentatorer har, som Steen, opdaget, at de også ind imellem skal holde deres kæft, så man kan koncentrere sig om billederne, oplevelsen og evt. egne tanker.

(Noget tilsvarende gælder mange interviewere, der hellere selv vil snakke end lade den, der har forstand på emnet, gøre det).

  • 0
  • 0

Meget får kommentatorer har, som Steen, opdaget, at de også ind imellem skal holde deres kæft, så man kan koncentrere sig om billederne, oplevelsen og evt. egne tanker. (Noget tilsvarende gælder mange interviewere, der hellere selv vil snakke end lade den, der har forstand på emnet, gøre det).

Jeg er uenig. Det er godt at Steen ved hvornår han skal klappe i - men det er fordi han ikke har andre muligheder. Med to kommentatorer kan man føre en dialog og udfylde de uomgængelige scrubs. mens I render rundt og leder efter frosne ventiler, VHF interferens, rebooter subsystemer, venter på rette bølgehøjde og alt det andet der kan gå galt, så er der stadig brug for at "the show goes on". Os der sidder limet til blogget på ing.dk lærer måske ikke rigtig noget nyt, men vi udgør et meget lille mindretal. Det kan man se af kommentarerne hvor masser ikke har fat i det basale eller historikken.

Det er her at pauserne kan udfyldes med dialog mellem to kommentatorer og man kan tale om rakettens specifikationer, CS kontra SpaceX og hvad de store drenge gør ved tilsvarende problemer osv. Kommentatorsporet er et vanvittigt vigtigt PR middel og det række ud til masser af folk, der bare er kommet forbi. Og så dur en tavs audiokanal absolut ikke.

Jeg har nævnt det før, men de af os der holder af 24 timersløbet på Le Mans hører "Radio Le Mans" i to døgn. Her sidder der to kommentatorer og taler motorløb, biler, hold, personer i de døde perioder af motorløbet - hvilket rundet regnet er 20 ud af 24 timer. Der tales om relevante fakta, lidt anekdoter og røverhistorier, personhistorier osv. Sådan skal den skæres.

Jeg kan garantere for at mange ville gerne præsenteres for personerne i CS og CSS. Ja, vi kender alle Peter, von B, Foldager, Thomas S., kaptajn Sørensen og et par flere, men der er mange flere vigtige folk på holdet som det er svære at huske til hverdag. Det ville være et oplagt anledning til at beskrive CS (og CSS!) mens vi venter på launch.

  • 0
  • 0