Efter 5.000 km - nul elbiler!

13. aug 2012 kl. 13.42

Når sommerferien går i bil til Sydeuropa er det altid en fornøjelse at købe et frisk bilblad når der alligevel skal tankes på et tysk Autohof. Det er nærmest som at få informationerne direkte fra kilden. Naturligvis kan man købe de fleste af magasinerne i en velassorteret dansk bladkiosk, men det er nu bare federe, at stå og bladre et dusin tyske blade igennem før man finder det bedste. Her på Motorbloggen og på ing.dk generelt er der jo ofte heftige diskussioner omkring udbredelsen af elbiler. Men hvis man kigge i bilbladene, hvad står der så om det emne?

  • ikke meget. Det virker som om, at el kommer med i en bisætning. For eksempel regner VW med at præsentere en række nye CC-modeller over de kommende år (2014-2017). Blandt andet skulle der komme en Jetta CC i 2017 og den kan fås med både diesel- og benzinmotor. Og hvad så med en grøn model? Jo, skriver tyskerne: "Elektroantrieb und Plug-in-Hybrid sind problemlos möglich, aber noch nicht definiert". Det skal altså nok komme med elmotor, men det er tydeligvis ikke det man satser på.

Hverken en Touareg CC eller en Tiguan CC kommer med el-kraft. Eneste klare udmelding i den kategori sker med en plug-in-hybrid Passat CC, som i 2014 vil få en 1,5 l benzinmotor (150 hk) og en elmotor på 100 hk. Samme tendens ses hos de andre store tyske producenter (Mercedes og BMW), el kommer med i en bisætning. Ikke engang VW kommende Golf på ren el fylder meget i spalterne. Den har Motorbloggen ellers prøvet i en prototypeudgave. Her var ikke noget at udsætte på hverken komfort eller køreegenskaber - det eneste der manglede var lidt rækkevidde.

I det hele taget er det svært at se, hvordan bilproducenterne (måske især de tyske) vil kunne leve op til kommende krav som måske lander på et gennemsnit på 95 g CO2/km. De bliver ved med at sende traditionelle modeller på markedet, hvor emissionen mindst ligger på 120 g. En enkelt undtagelse er Mercedes nye A180 med fransk dieselmotor. Her er emissionen helt ned på 98 g/km.

Så kan man jo i stedet vende sig mod Opel Ampera som har fået stor succes i Europa, i hvert fald når vi taler om markedsandele. Det skriver Opel i deres nyhedsblad: 20 procent af alle elbiler solgt i Europa er Ampera'er. I Holland er markedsandelen helt oppe på 77 procent. Ifølge Opel skulle der være solgt 10.000 elbiler (alle mærker) i Europa i årets første fem måneder, så noget sker der da.

Måske vil der også blive solgt lidt ekstra styk i Danmark, hvis en omlægning af registreringsafgiften giver grønt lys for biler med en emission på mindre end 65 g CO2/km.

Efter 5.000 km på de europæiske motor- og landeveje kan det konstateres, at der ikke blev spottet en eneste elbil. Og dog, på et hotel i Østrig kan man for 25 Euro leje en ældre grønmalet Th!nk for en dag

Bjørn Godskes billede
Bjørn Godske

Kommentarer (12)

på danske og tyske veje i juli kontateredes ikke mange cykler på langdististance - selv om det faktisk er både meget sundt, sjovt og oplevelsesrigt :-)

På digerne langs Kielerkanalen og Elben var der dog mange cykler - og overraskende nok var omkring 33% el-cykler af "city-bike" udseende.

Ellers kan man ikke have så meget andet end et skuldertræk tilovers for danskernes "cykelvenlighed".
Efter motorvejenes "hærgen" er alle andre veje tilsyneladende skiltet for (meget) lokalkendte, og alle byer, jeg kørte igennem fra Hirtshals i nord til Haderselv i syd, medførte lange omveje, fordi der ikke et eneste sted var skilte, der viste til næste større by. - Kun "cykelskilte", der var så små, at de kun kunne læses i gangfart - hvis de da ikke var skjult af en hæk eller en busk - og som bare henviste til et nummer, som ikke stod på noget kort.
- Med 30-40 kg bagage bag på var det - selv for en solid MTB - en for stor belastning at køre på de enormt hullede cykelstier, der faktisk er værre end hullede norske veje.

  • Skam jer danskere - siden jeg forlod jer for snart 40 år siden, er I kun blevet bedre til en ting: At prale om at være foregangsland for ting, der mest minder om Kejserens Nye Klæder.

PS: GPS var helt håbløst, den ved slet ikke, hvor man ikke må køre på cykel. - Flere nordmænd, der har prøvet cykelferie i Danmark slutter sig til kritikken og er midlt sagt sarkastiske til danskernes praleri af at være "Verdens Mest Cykelvenlige Land."

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Peter: Hvis du ikke er afskrækket, så overvej at holde cykelferie på småøer, f.eks. i det Sydfynske øhav. Folk har tendens til at køre langsommere på vejene (man har mindre travlt) og der er mange anlagte cykelstier, væk fra landevejene. Endvidere kan man rejse fra ø til ø med færge, og nyde det fra søsiden, også.

PS: 40 kg oppakning på en cykel, er da vist urealistisk at bakse med, med mindre man har en anhænger, en long john eller en christianiacykel?

  • 0
  • 0

Elcykler ser meget interessant ud.

Jeg har set en del ældre mennesker, som lige pludselig for øget mobiliteten plus sund motion ved at købe en elcykel.

For mange andre kan det være et reelt miljørigtigt alternativ til en lille bil (se bare Poul-Henning Kamp, som har købt en el-Bullitt longjohn)

I det indre København ser man også Posten på store ladcykler med el.

Det ser ud som om, at den udbredelse som elbilerne ikke kan få i gang, allerede er ved at ske med elcykler...

  • 0
  • 0

Det giver også meget mening.

De fleste køber en cykel (el eller alm) til korte ture (under 10 km). Der er den lave rækkevidde ikke noget problem.

For biler er det noget andet, da det danske afgiftsystem på biler forhindrer at man har 2 biler, en til lange ture (binzin/disel) og en til korte (el).
Har man så kun råd til en bil, skal den kunne dække hele ens forventede brugsmønster (ja jeg ved godt at mange aldrig bruger den fulde rækkevidde af deres bil og i teorien formegentlig kunne klare sig med lavere rækkevidde)

  • 0
  • 0

Hvis 1 bil kan klare dit behov tvivler jeg stærkt på at det er miljømæssigt bedre at have to biler. Der går rigtigt meget energi og råstof til produktion af en bil, så mit gæt er at det vil være bedst at have én bil der kan klare alle transportopgaverne for dig, også de sidste 10-20%.
MEN der er mange der i forvejen har to biler, og her er det oplagt at den ene ikke behøver en rækkevide på mere end 100km, som de fleste el-biler kan leve op til.

  • 0
  • 0

For biler er det noget andet, da det danske afgiftsystem på biler forhindrer at man har 2 biler, en til lange ture (binzin/disel) og en til korte (el).

I følge Danmarks Statistik har over 400.000 danske familier 2 eller flere biler....

  • 0
  • 0

I følge Danmarks Statistik har over 400.000 danske familier 2 eller flere biler.... [/quote]

Ja, og af de 400.000 udskiftes der måske omkring 30.000 om året. Hvis man forestiller sig, at de alle sammen potentielt kan være elbiler, og at elbiler får en markedsandel på 5%, dvs. hver 20. der teoretisk kan få sit behov dækket af en el-bil også vælger at købe en el-bil, selv om man skal låne 100.000 mere i banken (så længe der er afgiftsfritagelse, derefter bliver det selvfølgelig et nået andet beløb), så bliver der solgt 1.500 el-biler på et år til privatsegmentet. Efter ti år er vi oppe på 15.000 elbiler.

  • 0
  • 0

Bjørn Godske:

Elcykler ser meget interessant ud. Jeg har set en del ældre mennesker, som lige pludselig for øget mobiliteten plus sund motion ved at købe en elcykel....

Ja, der var netop mængder af ældre mennesker på tur på de udmærkede cykel- og gangstier, der går næsten 200 km langs Kielerkanalen og Elben. - Der må have været et "Bilkatilbud", for de var ganske nye og så forholdsvis ens ud.
- Fik for øvrigt strålingsskader, da jeg passerede tæt på Brunsbüttel og Brockdorf - men det var nu fra solen på de par dage i sommer, hvor det var rigtigt sommer ;-)

Lars Juul:

Peter: Hvis du ikke er afskrækket, så overvej at holde cykelferie på småøer, f.eks. i det Sydfynske øhav. Folk har tendens til at køre langsommere på vejene (man har mindre travlt) og der er mange anlagte cykelstier, væk fra landevejene. Endvidere kan man rejse fra ø til ø med færge, og nyde det fra søsiden, også. PS: 40 kg oppakning på en cykel, er da vist urealistisk at bakse med, med mindre man har en anhænger, en long john eller en christianiacykel?

Jeg var skam på Drejø og besøge en anden debattant her, Lars Helbro, men det giver ligesom ikke meget cykling, når jeg kørte i gennemsnit over 100 km om dagen - og længste etape var næsten 300 km.

30-40 kg bagage går fint, på en solid MTB med støbte magnesiumhjul - kun eksploderede et bagdæk, da jeg kørte over et enormt hul på en cykelsti :-(
- Har for øvrigt trailer, hvor jeg læsser 60-70 kg, nåt jeg har været på skov- og fejlltur med mine 2 drenge i op til 14 dage uden at kunne handle.

Forkæl cyklisterne - da vil flere og flere tage cyklen, hvilket vil spare helsesystemet for enormt mange penge.
Uden cyklen ville jeg være invalid pga. "fodboldknæ" og svag ryg - nu er jeg aldrig ved lægen.

For øvrigt tror jeg, at jeg har set og oplevet betydeligt mere på min halve distance af Bjørn Godskes biltur - og så er jeg blevet 12 kg lettere, har fået hvilepulsen ned på under 42 og har måttet korte min livrem ind med næsten 15 cm.
- Der er f.eks. ikke tal på, hvor mange gange, jeg har hilst "moin" og "morn" (det sidste som her i Norge) på turen gennem Sønderjylland og Schlesvig-Holstein. - Det giver faktisk en følelse af "tilhørighed", der bevirker, at man ikke får følelsen af at "rejse fra sin sjæl", som inderne ville sige.

Der trænges lidt motivation, og for mig var det en koncert med en slags "facebook-kæreste", Pretty Yende, der sang i Rellingen nord for Hamburg.
- Man kan finde hende på min facebook-side, hvilket er vel værd, da hun er det mest postive menneske, jeg kender - og det eneste, jeg aldrig har hørt sige noget negativt om nogen specifike personer, og som der heller ikke er nævnt så meget som et hint af noget negativt om i de mangee tusind hits på Google.
- Så det har været en helt anden positiv korrespondance end at få fornærmelser kastet i hovedet her på "sitet" ;-)

  • 2014 bliver kulminationen på en eventyrlig karriere, når hun starter på verdens største operahus, The Metropolitan, i New York.
  • Ing.dk burde have indlæg med kultur, så får materialismen en mening. - Som Karen Blicksen sagde, så er det eneste helt nødvendige, det overflødige. Det er det, der gør os til noget mere end dyrene - og kultur er mere end biler og teknik!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg kan kun give Peder W helt ret og stærkt anbefale cyklen på længere ture rundt i landet.
Selv om det vel er +10 år siden jeg sidst var rundt på den måde, står det for de klart bedste oplevelser - især i det sydfynske - og på øerne under!

Dengang var der glimrende kort at få (cykelistforbundet?) hvor også de nationale cykelruter var indtegnet.

Og ja, også dengang var solide dæk og et godt øje for ubehagelige huller i asfalten nødvendige ...

Mit indtryk fra senere ture i åben bil er dog, at farten er steget en hel del blandt bilisterne - men det skyldes måske mere min alder :o)

  • 0
  • 0

Lyder som en dejlig tur Peder Wirstad. Jeg har selv fantaseret om at erstatte min årlige bil ferie , med en cykel ferie. Men i år blir det nok ved fantasien og det blir nok ikke uden strøm :-)
Men at køre langsomt ned gennem Europa med masser af tid til rådighed...jo det lyder tiltrækkende.

Nej gode cykelstier kan vi det svære ikke reklamere med. Vi har ikke den hjerne kapacitet til rådighed til at forstå noget så simpelt. På Roskilde vejen ved Albertslund er der lige blevet lagt 5 meter asfalt efter en reparation. Den er pænt bølgeformet..suk. Måske man skulle kræve af de håndværkere der udføre de reparationer at de kørte over det reparerede stykke asfalt dagen efter.

Danmark er et cykel uland, lige med undtagelse af hovedstaden hvor en stor procent del bruger cyklen på de korte distancer.

Jeg kom til at tænke videre over det med at de store bil fabrikanter alle har fremvist el-cykler.
Og løsningen for dem, hvis de skal overholde deres Co2 mål, er at måle Co2 pr år kørt pr bil . Ikke pr kilometer.
Når man køber en ny bil følger der en el-cykel med, og når kvoten er opbrugt, så må man tage cyklen resten af året.
Men hvorfor skulle man overhovedet kører i sin bil, hvis man havde sådan en cykel her.
http://www.youtube.com/watch?v=UA0bN_G90bc
Bilernes tidsalder er ovre, de skal i fremtiden kun bruges til lejligheds vis fornøjelses ture. Jeg vil dog på ingen måde undvære at beundre de fantastiske/smukke biler der er blevet lavet i det sidste århundrede.....og det gør ikke noget hvis de oser en lille smule.

  • 0
  • 0