DTU's IC4 rapport dumper

21. jun 2012 kl. 11.11

DTU's foreløbige IC4 rapport kan findes her.

Den indeholder følgende pasus:

"Skinneforhold ved Marslev

DTU har estimeret den faktiske adhæsion mellem skinner og togets hjul ved Marslev på baggrund af logfiler over blandt andet bremsekraft og hastighed samt deraf afledt deceleration. Dette viser sig at være muligt, idet der undervejs på strækningen er nogle hjulaksler, der bremser fuldt ud, mens andre glider ("slider"). På disse punkter kan beregnes en øvre og nedre grænse for adhæsionen. Beregningerne er uafhængige af togets bremsesystem, idet de alene baseres på bremsekraft målt ved kompressortryk samt hastighedsændringer."

Jeg vil tillade mig at påstå at det er fysisk forkert forstået.

DTU har kun estimeret friktionskraften og den består af tre faktorer:

  • Adhæsionen, et mål for hvor gnidningsløst de to ståloverflader kan bevæges imod hinanden.

  • Kontaktarealet, dette er velkendt og måleligt for et toghjul, glem det.

  • Normalkraften, hvor hårdt presses toghjulet imod skinnen.

Kun hvis man antager at normalkraften er konstant, bestemt af togets vægt, kan man estimere adhæsionen.

Men som jeg tidligere har påpeget er der grund til at mistænke normalkraften for ikke at være konstant men oscillerende på grund af affjredringssystemets resonanser.

Det fremgår intet sted af rapporten at DTU har overvejet eller forholdt sig til om normalkraften er konstant eller svinger.

Baseret på den alt for simple model når DTU den konklusion at adhæsionen skulle have været 0.06 de første 700m, derefter 0.04 de næste 1500 meter og endelig 0.15 på de sidste 650m hvor toget faktisk bremser.

Jeg kan ikke finde en eneste tabel der angiver en adhæsion imellem to jern/støbejern/stål flader nogen sinde kan blive så lav som 0.04 uden anvendelse af seriøse smøremidler, hvilket Havarikommisionens forsøg bekræftede - med 200 liter madolie!

Mange tabeller angiver to Teflon overfladers friktion imod hinanden til 0.04.

Hvis adhæsionen kun havde været 0.04 havde det forankørende godstog med garanti opdaget det også.

0.15 lyder nogenlunde sandsynligt men DTU giver ingen forklaring på hvorfor der pludselig sker et så fantastisk skift i friktion, fra 0.04 til 0.15.

Havde det her været en eksamensaflevering i fysik-1 havde jeg dumpet eleven med et brag: De overser en relevant fysisk størrelse, deres konklusion lyder dybt usandsynlig og de kommer ikke med nogen god forklaring på hvorfor dette usandsynlige resultat har noget med virkeligheden at gøre.

Men vi er blevet lidt klogere.

DTU giver os den ny information at toget skøjter hen over 2200m skinner for pludselig at give sig til at bremse stort set normalt på de næste 650m skinner.

Jeg er selv stadig meget skeptisk overfor min egen teori om oscillationer i normalkraften (se link ovenfor) men DTUs nye information strider ikke imod den teori, tværtimod faktisk: Det bratte skift i bremseevne kan efter denne teori forklares med at resonansen ophører da hastigheden falder.

Den eneste anden teori jeg lige kan komme på, der ikke strider imod fysikkens love og de kendte fakta, er at nogen har givet alle IC4 togets hjulflader en gang "Slip-Let" Teflon-spray mens det kørte.

Taget i betragtning hvor upopulært IC4 toget er blandt passagerene, lyder det faktisk mere sandsynligt end DTUs konklusion...

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (21)

Jeg kan ikke finde en eneste tabel der angiver en adhæsion imellem to jern/støbejern/stål flader nogen sinde kan blive så lav som 0.04 uden anvendelse af seriøse smøremidler, hvilket Havarikommisionens forsøg bekræftede — med 200 liter madolie!

Men de mener at have fundet smøremidlet: biofilm.

DTU’s litteraturgennemgang viser, at glatte skinner er vanskelige at detektere og forudsige. Det viser udenlandske erfaringer, hvor ”sliding” og ”stations overruns” i UK i halvdelen af tilfældene ikke kunne dokumenteres på skinneoverfladen, selv ved inspektion umiddelbart efter hændelsen. Fysisk-mekaniske forhold tilsiger, at selv meget små mængder biofilm, som er vanskelige at detektere, kan give lav adhæsion.

Det er godt nok ikke stål/stål, men biofilm can reducere friction mellem aluminium/titanium fra 0,15 i våd tilstand til 0,05 med biofilm. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20924068

Mon ikke også det er derfor, de har en professor i systembiologi inde over rapporten.

  • 0
  • 0

Men de mener at have fundet smøremidlet: biofilm.

Den forklaring køber jeg ikke, for der kørte et godstog lige foran som ikke havde problemer med at bremse på den pågældende strækning.

"biofilm" lyder som en meget bekvem undskyldning når man ikke kan finde noget andet at pege på, men det betyder ikke at det existerer.

Særligt finder jeg det usandsynligt at baktierier skulle have lagt sig på ialt 4.400 km tæt befærdet skinneoverflade imellem to tog...

  • 0
  • 0

Hvis vi antager at DTUs rapport er korrekt, og vi generelt ikke kan forvente en større adhæsion en 0,06 mellem skinner og IC4, så længe der er enkelte træer langs sporene og det er efterår, hvor lang afstand skal der da i givet fald være mellem togene?
'Og hvilken maxhastighed vil det være forsvarligt at køre med?

Hvis vi antager at konklusionen er korrekt, gælder samme effekt vel også alle andre tog på de danske skinner. Hvorfor er der så ikke sat begrænsninger ind på maxhastigheden for IC3 togene?

  • 0
  • 0

"Nu har dom bestämt sig till sist, och tydligen kommit fram till att det som hände i Harrisburg inte har hänt, men att vi å andra sidan måste ha mycket bättre säkerhetsanordningar så det inte händer här också."

"Risken för en upprepning är så liten att den är försumbar. Med det manas att den finns inte, fast bara lite."

"Så att dom inser att det som hände i Harrisburg inte kan hända här, eftersom det inte ens hände där, vilket hade varit mycket mer sannolikt, med tanke på att det var där det hände."

Det kan vel aldrig skade at genhøre Tage Danielssons Harrisburg monolog, uanset hvor meget man lige har tjek på sandheden i sandsynligheden.

Lars :)

www.youtube.com/watch?v=FjuhW-4tyEI

  • 0
  • 0

Der er forskel på at stille kritiske spørgsmål og ophøje sig selv til en position, der tillader at "dumpe" DTU rapporten, fordi den ikke lige har taget stilling til ynglingsteorien.

Mon ikke PHKs hypotese nemt lader sig afkræfte ved at sammenligne tidsskalaen for affjedringen med opdateringsfrekvensen for bremse-elektronikken?

  • 0
  • 0

Er det mindre søgt end at acceptere at biofilm skulle sænke friktionen til en værdi lavere end det teoretisk mulige (teorien siger ned til 0.05, rekonstruktionen siger det lå på 0.04), på rekord-tid (der var jo et tog der lige havde bremset i det uden problemer) og uden at nogen andre har haft mulighed for at replikere det eksperimentelt (selv med 200L mad-olie kunne de ikke genskabe det).

At det er blevet oplevet på to uafhængige togsæt af samme model, men ikke af nogen andre togsæt bør også understrege usandsynligheden af at det er eksterne omstændigheder der er i spil.

  • 0
  • 0

For det første kunne jeg aldrig finde på at dele min eventuelle "ynglingsteori" med mine læsere, selv hvis jeg havde en sådan :-)

For det andet kan hypotesen om vertikale resonanser næppe afgøres på basis af de data der blev opsamlet den dag, det vil formodentlig kræve enten testkørsler med vibrationsmåleudstyr eller tests på et vibrationsbord.

For det tredje dumper jeg DTU rapporten, som det klart fremgår af mit blogindlæg, på ting der ikke noget at gøre med den teori, det sker på basis af rapportens mangelfulde metode og usandsynlige og faktaløse konklusioner.

  • 0
  • 0

fordi den ikke lige har taget stilling til yn[b]g[/b]lingsteorien.

Skal vi ikke holde forplantningsteorier ude af denne debat? ;-)
Du mener nok yn[b]d[/b]lingsteori.

  • 0
  • 0

[quote] Men de mener at have fundet smøremidlet: biofilm.

Den forklaring køber jeg ikke, for der kørte et godstog lige foran som ikke havde problemer med at bremse på den pågældende strækning.[/quote]

Jeg er i tvivl om dit argument holder. Godstoget og IC4 skulle standse på 2 forskellige steder og derved skulle bremse op på forskellige dele af strækningen.

Godstoget har en lavere fart og derved en kortere bremsevej, derved bremser senere, selvom den lidt dårligere bremseegenskaber. Og ved indkørselssignalet, hvor IC4 skulle have standset, passere godstoget med højst 40 km/h iflg TIB (ATC kan godt flytte lidt på det). Godstoget skulle først standse inde på stationen vel ca. 1 km længere fremme.

  • 0
  • 0

Jeg er i tvivl om dit argument holder. Godstoget og IC4 skulle standse på 2 forskellige steder og derved skulle bremse op på forskellige dele af strækningen.

Muligvis, men DTU's forklaring holder stadig ikke nogen steder...

  • 0
  • 0

[quote] Jeg er i tvivl om dit argument holder. Godstoget og IC4 skulle standse på 2 forskellige steder og derved skulle bremse op på forskellige dele af strækningen.

Muligvis, men DTU's forklaring holder stadig ikke nogen steder...
[/quote]
Jeg må lige korrigere mig selv, men det ændre ikke på at der er en forskydning i bremsestrækning. Iflg. Havarikommissionens rapport var godstoget i blokken foran indkørselssignalet, mens IC4 skulle have standset ved signalet før - det gør bare afstanden endnu større.

  • 0
  • 0

Bremseskeptikeren PHK mod en større gruppe professorer og eksperter fra DTU.

Du mener:

PHK+Havarikommisionen+Trafikstyrelsen+BaneDanmark+adskellige af DSB's lokoførere imod en tilfældig flok ansatte på DTU der ikke tidligere har arbejdet med jernbaner ?

Jep, jeg kan se parallelen, men med modsat fortegn...

  • 0
  • 0

Det fremgår ret klart at DTUs rapport i bedste fald er mangelfuld, i værste fald direkte forkert.

Er der virkelig ikke noget rigtig ekspertise inden for dette område man kan hive på? Force eller TÜV?

Det er forbløffende at man tør sætte togene i drift igen, uden at forstå problemet!

  • 0
  • 0

Efter at have gennemset de efterlyste bilag - hentet fra dtu/Nyheder -
synes jeg, at vi her i den åbne censorvotering skal genoverveje det 00-tal PHK smed efter midtvejsrapporten.

Der et par uheldige sjuskefejl i den forklarende tekst, som kun kan forstyrre meningen for den sagesløse læser eller censor. Vi andre almindelige dødelige gennemskuer selvfølgelig straks den slags smuttere.
-

  • 0
  • 0

Efter at have gennemset de efterlyste bilag - hentet fra dtu/Nyheder - synes jeg, at vi her i den åbne censorvotering skal genoverveje det 00-tal PHK smed efter midtvejsrapporten.

I min eksamen er det selvstændig og uappelerbar dumpeårsag at bruge power-point til teknisk afrapportering, så det hjælper dem ikke meget...

  • 0
  • 0

I betragtning af at siden http://www.dtu.dk/Nyheder ikke findes mere (fejl 404) viser det det vist med al tydeligt kompetenceniveauet. Jeg nåede dog tidligere at se den og efter af kæmpet mig forbi "Udklækning af ny dyrlæge" (sådan ca. - har DTU et Frankenstein laboratorium?) så jeg godt den såkaldte rapport om IC4. Den overbeviste mig ikke om noget som helst andet end ord er billige.

  • 0
  • 0

Fra
http://www.dtu.dk/Nyheder.aspx
kan man via "Pressemeddelser" komme til
http://www.dtu.dk/Nyheder/Pressemeddelelse...{EF638B23-2E81-414D-9E8D-846541F7F664}

Afsnittet:

”På DTU er vi glade for, at vi har kunnet afklare årsagen til hændelsen ved Marslev, og at vi kan komme med forslag, der vil forbedre IC4-togenes bremseevne i lignende situationer. Det kræver både dybe og meget forskelligartede kompetencer at analysere og trænge til bunds i sager som denne, og analysen af IC4-togenes bremser har da også involveret over 20 forskere og professorer fra fem af vore institutter,” siger koncerndirektør på DTU Niels Axel Nielsen.

er tåkrummende, ikke mindst fordi udtalelsen fra dette universitet kommer fra en såkaldt koncerndirektør.

  • 0
  • 0

Den 21. jun 2012 kl 12:45 skrev Søren Jespersen:

Hvis vi antager at DTUs rapport er korrekt, og vi generelt ikke kan forvente en større adhæsion en 0,06 mellem skinner og IC4, så længe der er enkelte træer langs sporene og det er efterår, hvor lang afstand skal der da i givet fald være mellem togene? 'Og hvilken maxhastighed vil det være forsvarligt at køre med? Hvis vi antager at konklusionen er korrekt, gælder samme effekt vel også alle andre tog på de danske skinner. Hvorfor er der så ikke sat begrænsninger ind på maxhastigheden for IC3 togene?

Ved opstilling af signaler m.m. forudsættes i forvejen kun hvad der svarer til en gnidningskoefficient på 0,061. Se mit indlæg i en anden tråd. [1] Derfor koncentreres indsatsen om specifikt IC4.

[1] http://ing.dk/artikel/130370-loebske-tog-p...

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

  • 0
  • 0