Dovenskab er teknologiens drivkraft

Hvor mange gener skal fællesskabet finde sig i, for at den enkelte kan realisere sig selv? Debatten har raset siden 'dovne Robert' erklærede, at han hellere vil være på kontanthjælp end arbejde i et 'skodjob'. Vrede medborgere har kastet sig over Robert, fordi han er doven og det endda på alle skatteyderes regning. Altså - Roberts dovenskab er ikke en privatsag.

Roberts dovenskab har fået ekstra meget opmærksomhed. Måske fordi den trækker opmærksomheden fra det faktum, at alle mennesker er dovne. Dovenskab er teknologiens fornemste drivkraft. Og hver evig eneste dag er det teknologiens fremskridt, der gør det muligt for millioner af dovne danskere at komme fra a til b og tilbage igen - i deres bil. Hvorfor skal det nu gøres til et problem? At eje en bil er jo en menneskeret?

Men hvis Roberts historie skaber forargelse, fordi hans dovenskab går ud over andre, så må privatbilismen også i vridemaskinen. For ikke nok med at opfindelsen af hjulet gav dovne mennesker nye muligheder for at lade sig transportere. Ligesom i sagen om Robert er bilisternes dovenskab grundlag for store samfundsmæssige omkostninger, som fællesskabet må finde sig i.

Støjgener, CO2-udslip, omfattende asfaltkrænkelser af grønne områder og ultimativt trafikdrab af både skatteydere og vores sparsomme dyreliv. Hvad med alle de udgifter, privatbilisternes usunde livsstil medfører. Omfattende fedmeepidemi, flere diabetes 2-tilfælde, hospitalsindlæggelser, bypass- operationer, og børns indrullering i genoptræningsprogrammer, for at udbedre åbenlyse motoriske mangler.

Næ, hør hov, lyder så modargumentet: Alle de stakkels dovne mennesker, der pendler hver eneste dag i den private bil, gør det jo, fordi de ikke har råd til at bo tæt på deres arbejde. Når man bor f.eks. 50 km væk fra sit arbejde, så er cyklen og den naturlige motion slet ikke inden for rækkevidde. Så har man ret til, at samfundet investerer i motorveje, støjværn, vejvedligeholdelse, fartdæmpende foranstaltninger, fordi gennemsnitsbilisten har svært ved at holde fartbegrænsningen, flere hospitalsafsnit, mere folkeoplysning om motionens gavnlige indflydelse, mere forskning i sammenhængen mellem mangel på motion og bilisme osv. osv.

Hvis Robert ikke har ret til, at samfundet stiller et job til rådighed, der passer til hans niveau og behov, hvorfor skal fællesskabet så finde sig i privatbilisterne ublu krav? Når Mette Frederiksen udtaler, at dem, der kan arbejde, skal arbejde, må man på samme måde kunne kræve at dem, der kan cykle, skal cykle.

Ellers må bilisterne bosætte sig, så de tilfører andre og verden mindst mulig gene, og hvis det heller ikke er muligt, så følge eget eksempel og tillade Robert at definere sit eget liv - på andres bekostning.

Theresa Schilhabs billede
Theresa Schilhab
er Phd. lektor i Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet og deler Meta Science med Robin Engelhardt, Jens Ramskov og Vincent Hendricks. Klummen optræder hver fredag i Ingeniørens avis.

Kommentarer (13)

Han har i hvert fald sine meningers mod - og det tager jeg hatten af for. Jeg er ikke sikker på at jeg selv turde gøre det, hvis jeg var i hans sted .. :-)

  • 0
  • 0

Hver dag skal man flere gange på dette medie høre mennesket og dets kultur omtalt med negative verber. - Og dette i Danmarks mest læste medie, der handler om – netop kulturens frembringelser og den øgede videns forbedring af vores livsvilkår!!!
- Er det så mærkeligt, at Danmark er ved at blive overhalet af Kina og Afrika?

Hvilket videnskabeligt grundlag er der for at kalde mennesket dovent?
Er livet ikke netop kendetegnet ved at det er et lokal og temporært brud med entropiens vækst?

Som min kære sydafrikanske veninde skrev på sin FB-side, da jeg meldte min snarlige anmkomst:
”Teach us, O Lord, the disciplines of patience, for to wait is often harder than to work..... Amen!”
”If there is ONE thing in life, I'm sure of.....I'm not afraid of hard work!”

Som biolog står det mig helt klart, at gennem livets udvikling fra de lavest stående bakterier til de højest stående dyr øges den instinktive aktivitetstrang – og mennesket er højest på den stige!!
- Det er jo et kunststykke at få menneskets dominans af jorden til at være et udtryk for …...DOVENSKAB.
- Det må vel være et udslag af RUC-perspektivet, hvor livspyramiden er vendt om, og mennesket er de lavest stående? - Eller mener man, at en passiv dybt deprimeret er ”det sundeste menneske”?

Jeg er da enig i, at man ikke skal hetze ”dovne Robert” - manden må jo have det ganske forfærdeligt. - Tænk at ikke kunne sætte sig mål for sin vækst?
- Vækst og udvikling er uden sammenligning det mest karakteristiske ved mennesket som art – eller har danskerne glemt, at de har været børn – eller ser de aldrig på børns leg.

  • COME ON!! - Stræben efter at kunne gøre ting hurtigere og lettere er en evig trang til at kunne udvikle sig og opleve mere!! - Og nu er vi så så heldige, at dette har gjort kvinder interesseret i det samme, så jordens befolkningstal snart falder og fjerner det meste elendighed.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Først tak for artiklen som ser det på en anden vis end sladerblads/knaldjournalistik møllen laver dem.

Dovenskab, og tiden til at tænke fremmer mange kreative ting, bare synd at så mange af de ting bliver tabt for samfundet -da de kommer/opstår hos mennesker der ikke lige har muligheden/økonomien til at føre dem ud i livet.

Jeg har siddet og funderet over de selv samme ting, men tør sgu' ikke gå ud med det i det offentlige rum - da jeg selv sidder i saksen og ikke kan tage et hvilket som helst lav indkomst job.
-Jeg bliver på duttet at skulle tage jobs der giver mig mindre indtægt end den kontant hjælp jeg har, og det er simpelthen ikke muligt at leve for mindre når der er 2 munde at mætte og den ene mund er et barn. Det er ikke fordi jeg ikke vil arbejde.
Så jeg er i samme bås som Robert, jeg har været tvunget ud i den type jobs, og arbejdet de steder jeg er blevet tvunget ud i, for så at få en fyreseddel efter det første halve år.

Men det er klart nemmest at se sig sur på en som Robert, end at sætte sig ind i hans og andres fulde situation, som måske gør det mere eller mindre umuligt at have et job til så lav en løn.

Når alt er skåret væk, og der ikke er råd til andet end blot mad på bordet så er det død hårdt. Selv transport for at komme til og fra jobbet er ikke muligt at investere i.

Når alt er skåret væk, og bundlinjen hedder 1500kr/pr måned til alt, ser man samfundet på en helt anden måde.

Jeg gad godt at se alle de folk der siger Du skal bare tage det job sige deres udemærkede job op, og tage et tilsvarende lav indtægts job.

Mange af dem jeg kender der er glade for deres lav indtægts job, og har 2 af dem for at holde skruen i vandet kan sagtens forstå Robert.

Men vi lever i et land hvor der nu er skruet på så mange fordyrende ting, at det snart er komplet umuligt at leve for laveste fælles nævner. -og hvor den højt uddannende tager de bedste lav indtægts job, fordi de kan (og jeg kan sagtens forstå dem, det ville jeg også gøre)

Der er ikke job til alle, eller ihverfald ikke job nok til alle så man kan leve af det.
Man skal kunne noget ekstra for at kunne overleve, og selv skabe sig en indtægt.

Det er jo ikke fordi at der lige frem er mangel på arbejdskraft, der er mangel på jobs, og der bliver fyret flere og flere når der nedlægges stillinger.

Jeg er glad for systemet, og har skam selv spøttet meget i kassen, som arbejdende og det var ikke frivilligt jeg forlod arbejdsmarkedet.
Men hvor går grænsen for hvor meget jeg så kan tillade mig at få igen af det jeg selv har "skudt ind" i systemet ?
Hvornår er samfundet der hvor Vi ikke længere ønsker at der er mennesker i en situation som de ikke længere selv kan komme ud af, som får tilbudt jobs som er fiktive (hvor det seriøst virker som om kommunen udlåner en som billig underbetalt arbejdskraft, velvidende om at der ikke er et job efter det først halve års "tvunget" ansættelse). Der en del store firmaer som jeg kender til der lever højt på at have masser af kommune betalt arbejdskraft, som de får tilbudt i en lind strøm.
Hvornår ser vi samfundet i øjnene, og tvinger de firmaer ud i at skulle hyrer fuldt betalt arbejdskraft, i stedet for at samfundet giver dem billig arbejdskraft ?.

Der er mange spørgsmål, mange tanker.

Min værste tanke er at vi snart er der hvor samfundet/vores sikkerheds net er skabende kraft til at det hele bliver værre og værre, og ingen ser det ske. fordi det er nemmere at se sig sur på Robert, indtil man selv sidder i saksen.

  • 0
  • 0

Det hører med til vilkårene at nogle bidragydere kommer med lommefilosofiske betragtninger, men at en fagfilosof kommer med sådanne er for mig lettere chokerende.
Som Peder Wirstad skriver, er det det modsatte der er tilfældet, og mig bekendt indeholder de fleste teorier som beskæftiger sig med mennesket, teorielementer der kan ses som forsøg på optimering - altså det stik modsatte af dovenskab.

"Idesamfundet" (2.2)
For at højere livsformer skal kunne klare sig i konkurrencen med de hurtigt reproducerende mikrober, må de højere livsformer foruden reproduktionsdriften besidde en anden egenskab, som er lige så grundlæggende og afgørende for overlevelsen som seksualdriften / reproduktionsdriften. Denne egenskab er kodningen / driften mod at opsøge / optimere livsbetingelserne. Tøffeldyrene tøfler mod lyset, bladene vender sig mod lyset og alle flercellede dyr prøver hele tiden, ud fra deres specifikke forudsætninger, at finde de bedste livsbetingelser. Denne helt grundlæggende drift mod at optimere sine livsbetingelser har mennesket naturligvis til fælles med den øvrige fauna. Det der adskiller mennesket fra dyrene er, at mennesket desforuden har udviklet den højest kendte intelligens. Kombinationen af den altid virkende optimeringsdrift og menneskets intelligens, er hvad der ligger til grund for den historiske udvikling, og i det følgende skal vi se hvad det har for konsekvenser.
Da der er tale om et væsentligt og fundamentalt træk ved mennesket, er det naturligvis ikke kun Berlingerskolen og Søren H. Basse som har formuleret og arbejdet med en form for optimeringsbegreb, de fleste sociologiske og psykologiske ”skoler” operere med instinkter som bagvedliggende drivkræfter, både Freud og C.G.Jung benytter sig af begrebet ”Eros Instinkt”, selv om de tillægger dette begreb lettere forskellig betydning. Indenfor økonomi videnskaben blev den i en lidt primitivere form formuleret af Adam Smith gennem den berømte sætning: It is not from the benevolence of the butcher, the brewer or the baker that we expect our dinner, but from their regard for their own interest.” ( The Wealth of Nations Vol. 1, Ch. 2). Desuden er begrebet på sin vis indlejret i Darvinismens tese om “survival of the fittest”! Der er sikkert også adskillige andre tilsvarende begrebsdannelser indenfor andre fagområder.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

"Dovne Robert" har da også forsøgt at beskrive at hans adfærd ud fra hans bevidsthed har været optimerende for ham, og ligefrem et forsøg på samfundsmæssig fornyelse.
Det er tankevækkende, at den af mange danskere "elskede" Jacob Haugaard nettop gjorde sin debut i offentligheden gennem at slå til lyd for "Bevidste arbejdssky elementer". Der er således tale om et markant skred i samfundets bevidsthed fra den gang i 70erne hvor der var plads til både eksperimenter og skæve eksistenser.

  • 0
  • 0

Men hvor går grænsen for hvor meget jeg så kan tillade mig at få igen af det jeg selv har "skudt ind" i systemet ?

Svært spørgsmål. Som du selv antyder ligger en del af svaret i tid til eftertanke.
Jeg arbejdede weekend i ca 10 år. 5 dage om ugen til at overveje hvad jeg havde gang i.
Stort gammelt hus, med tilhørende varmeregning, brændeovn, og slid.

Min løsning blev at få de faste udgifter barberet i bund og forsøge at få gælden væk. Nu lever jeg uden bil og gæld, har købt andelsbevis for 250 tusinde, (for 1500m2 jord). Familien her bygger selv sit hus og lever for under 10.000/måned.

Og ja der er ikke overflod, men det er ekstremt tilfredsstillende.

  • 0
  • 0

Teknologien meddfører på ingen måder dovenskab - så jeg tror, at artiklens forfatter har misforstået noget. Vi arbejder hårdere, end nogensinde før. Og der er brug for mange flere intelligente mennesker på jorden. Teknologien medfører, at vi kan bruge vores arbejdsmæssige resourcer fornuftigt. I stedet for, at skulle lave idiotarbejde - som ingen reelt har lyst til - så overtager teknologien rutinen, og vi biddrager til teknologien, med vores intelligens. Ialt, opnår vi mere, når vi har teknologien som hjælpemiddel. Det, som driver teknologien, er netop ikke dovenskab, men at vi ønsker at opnå så meget som muligt, i forhold til vores indsats. Men det skal ikke forstås sådan, at vores indsats bliver mindre - ialt, bliver den større. Fordi, vi får et mere meningsfyldt job.

Teknologien er årsagen til, at vi pukler hårdt. Tænk på, hvordan livet var, før vi fik PC? Fritiden kunne nydes, og der var tid til solbad. Idag, er intet uden en PC, eller i-pad under armen. Selv ved badestranden. Vi arbejder hårdere og hårdere, og teknologien gør, at vi helt glemmer at nyde livet.

  • 0
  • 0

"Den der betaler for musikken bestemmer også hvad der skal spilles..."

Doven Robert yder ikke til samfundet; det gør de der kører frem og tilbage mellem hjem og arbejde.

Overvej i øvrigt det faktum at en andel af de der kører frem og tilbage i deres væmmelige biler, de skal ind og passe de "skodjobs" som Robert ikke vil have og at lønnen fra disse skodjobs bliver beskattet og således på tragikomisk vis alligevel ender i Roberts lommer!

  • 0
  • 0

Doven Robert yder ikke til samfundet

Min påstand er at du ikke ved hvad du snakker om.

Mange kører på arbejde dag ud og dag ind og kører samtidig sin familie og sit helbred længere og længere ud mod afgrunden.
Tempoet stiger og arbejdsglæden falder, hvis du ikke er heldig/dygtig/stærk.
En del af det skyldes at vi ikke magter at sige nej til gæld og overforbrug. Et overforbrug som styres af enorme reklamebudgetter og elendige medier.

Dem der er ledige har masser af ressourcer, som de kan bruge, hvis de ikke bliver tromlet af os andre og myndighederne, og guderne skal vide at der er brug for mange hænder og hoveder.
Til nytænkning, og til at samle op hvor "velfærdssamfundet" fejler.

  • 0
  • 0

Dem der er ledige har masser af ressourcer, som de kan bruge.

Det er meget fint - så brug dem, men hvis samfundet ikke efterspørger disse fantastiske ressourcer så må man altså finde noget andet at tilbyde.

Tænk på et fodboldhold: hvis der er fire der har bestemt sig for at det de gør bedst og helst vil er at stå på mål, ja så er der altså tre der må bide i det sure æble og så finde en anden plads på banen. Hvis de tre så sætter sig fornærmede på sidelinien fordi de ikke må stå på mål, ja så mangler hele holdet ressourcer og taber sandsynligvis kampen.

Således også for så vidt angår en "cand.mag. i færøsk filologi"...or something ;-)

  • 0
  • 0

Jeg skal blot gøre fruen opmærksom på at samfundet ikke stiller veje til rådighed for bilisterne. Dem betaler vi skal selv for, indtil flere gange om året.

  • 0
  • 0

.. skulle man starte et andet sted. F.eks. vores sproglige begrebers begrænsning. Hvem kan f.eks. sondre imellem alle de forskellige former for grådighed og fortælle hvilke der er ok og hvilke der er slemme. Mange finder det jo ikke specielt negativt at være grådig overfor at tjene penge (på ærligt arbejde måske ligefrem), men med selv samme personer kan man jo sikkert godt blive enig om at hvis A ønsker alt hvad B ejer så er det en kedelig negativ form for grådighed.

Verden er nu engang mere kompleks end at kunne beskrive den i simpel sproglig dogmatik uanset hvor velment det måtte være. Sandheder med stort S er bare meget svære at finde.

  • 0
  • 0

Mange jobs, som Robot kan tilbydes på kontanthjælp, er ikke skodjobs, men meningsfyldte og interessante jobs, indenfor det offentlige. Og der er ingen god grund til, at sætte dem på kontanthjælp, til at udføre skodjobs - tværtimod. Mange, har en baggrund der gør, at det er ekstremt vigtigt, at de bliver glad for at arbejde på arbejdsmarkedet, så de gerne vil have job. Og det kræver naturligvis, at det ikke er et skodjob. At give dem på kontanthjælp et skodjob, kan ødelægge dem - og såvel deres villighed, som egnethed, til at arbejde, resten af livet. Det er ikke en fordel - hverken for personerne, for erhvervslivet, eller for samfundet. Jeg tror, at Robots negative indstilling til at arbejde, netop skal søges i hans tidligere arbejdsforhold, og dårlige erfaringer med erhvervslivet. Måske burde regningen betales, fra hans tidligere arbejdsgivere - eller en forsikring, som de tegner, fordi de er årsag til problemerne. Mange dårlige jobs, koster samfundet kassen, fordi personerne må på førtidspension bagefter - da arbejdet, har ødelagt deres mulighed for at arbejde. Robot, hører muligvis til, i samme klasse - med mindre, der kan gøres noget. Han er skadet - ikke fysisk, men psygisk. Måske, et resultat, af dårlige tidligere jobs. Og måden at løse det på, er ikke medicin - men at sikre, at han får et job, som han bliver lykkelig for, og gerne vil møde op til, og udføre. Det er en hård opgave for samfundet, og det vil være langt nemmere, hvis han ikke var blevet arbejdsskadet.

Så istedet for den diskussion om Robot - så burde vi se på, om man ikke kan finde et ordentligt job til Robot. Måske, noget, han endog er villig til at udføre, uden den store løn. Eller, et job, som han vil udføre, mod den rette betaling, og hvor han er villig til at yde en indsats, og blive glad for, på grund af betalingen. Men underbetaling - det vil næppe være løsningen. Han vil gå tilbage i det sociale system, og må tildeles førtidspension, fordi han erklæres som ikke egnet til at mere kunne tage et job. Intet er værre for staten, end dårlige jobs.

  • 0
  • 0