Det Offentlige Panopticon

16. aug 2012 kl. 09.34

Det tyske datatilsyn har beordret FaceBook til at destruere deres ansigtsgenkendelsesdatabase og kun fylde personer i en eventuel ny database, hvis de explicit har accepteret og ønsket det.

Når vi i de selvunævnte civilizerede samfund har givet selve samfundet monopol på vold, er det naturligvis fordi vold virker.

Hvis alle og enhver udøvede vold, ville det være meget svært at få de sociale mekanismer der får samfundet til at hænge sammen, fra aflevering af bøger på biblioteket til "alle er lige for loven", til at fungere.

Andre spørgsmål har vi bevidst valgt at sætte samfundet helt udenfor: Læger, præster og psykologer kan ikke tvinges til at vidne imod deres kunder.

(I begge tilfælde er der undtagelser for virkeligt exceptionelle forhold, men se bort fra det for nu.)

Spørgsmålet er hvor et panoptikon, som det FaceBook og Google er ved at skabe, ligger og bør ligge på den skala.

Lad os starte med at slå fast, at selvfølgelig virker et sådant panoptikon.

Det er faktisk så effektivt allerede at CIA og andre er nødt til at bruge engangs-agenter: Når land X har registreret dit iris- og finger-mønster som tilhørende "John Smith" nytter det kke at samme iris- og finger-mønster et par år senere kommer og påstår at være "Samuel B. Nobody".

Vi kan også notere os at hvis der er et panoptikon, vil det også blive brugt, skånselsløst.

Vi har allerede set de første tilfælde hvor ledere og personaleafdelinger har brugt hvad vi kan kalde "de offentlige panoptikon", LinkedIn, FaceBook og Google, til at finde fyringsårsager.

Omvendt er det nye mantra blandt inkompetencen i HR afdelinger at en person uden FaceBook konto er "suspekt" og flere Dilberter har berettet om hvorledes "corporate policy" nu diktere at alle medarbejdere skal have en FaceBook og LinkedIn konto og skal "like" en vis minimum procentdel af deres kolleger, for at give indtryk af et godt arbejdsmiljø.

I USA kører der en sag om et "like" klik er ytringsfrihed, eller om en folkevalgt chef kan fyre en undersåt for at "like" modkandidaten.

Omvendt findes der også en masse langt mere sympatiske anvendelser sted: Adoptivbørn der finder deres biologiske famile, koner der finder ud af at manden er bigamist/drabsmand/AIDS-positiv og, ikke at forglemme, bliver næsten alle parforhold baggrundschecket online inden 1. date.

Politiets anvendelse af videovervågning er til gengæld temmelige la-la. Den primære virkning af kamera i banker og posthuse var preventiv, det var derfor ca. halvdelen af de opsatte kamera var attrapper i gamle dage og opsat i det offentlige rum har de tilsyneladende ikke samme virkning.

Her kan man argumentere at hvis det offentlige panoptikon fandtes, kunne politiet bare copy&paste gerningsmandens billede ind i google og få at vide hvem det var, hvor han er og hvilken pris han fik for byttet på eBay.

Ansigtsgenkendelse er den helt centrale teknologi i et panoptikon og det er desværre ikke særligt svært, specielt ikke hvis der er kontekst.

Den svære opgave er at afgøre om det ansigt der står foran dig i paskontrollen er den person som passet påstår. Derfor registrerer man fingeraftryk og iris-aftryk, de er meget nemmere at sammenligne.

Den nemme opgave er at genkende et ansigt på et gruppebillede, når du som FaceBook har en massiv database over forbindelser imellem personer.

Den opgaver er så nem, at uanset hvad det tyske datatilsyn måtte mene, slipper tyske statsborgere ikke for at blive offer for den.

I gamle dage havde high-end butikker i London en fyr ansat til at åbne døren for kunderne. Hans virkelige opgave var at genkende kunderne og fortælle "back-office" at nu var Paul McCartneys kone i butikken.

Idag sælges der systemer der foretager den samme rolle med ansigtsgenkendelse på computere, både til positiv og negativ særbehandling. Jeg har hørt at mindst en stor fodboldklub i Danmark har udvist interesse for noget sådant til hooligan-identifikation, men jeg ved ikke om de har købt noget.

Anonymitet og privatlivets fred er meget svære begreber at give mening, i en verden hvor en computer koblet til et kamera kan identificere dig på den måde du går igennem en lufthavn.

Niels Bohrs indsigt om atomvåben ser mere og mere ud til at være en generel indsigt om revolutionerende teknologi: Det kan ikke reguleres, så sørg for at alle har adgang til det, for at undgå at magten misbruger det.

Måske burde det Tyske Datatilsyn istedet have insisteret på at FaceBook fik alle tyskere med i deres panoptikon og at alle tyskere havde adgang til at slå op i det ?

phk

PS: Science Fiction forfatteren Charles Stross har et blogindlæg hvor han antager at det offentlige panoptikon er ustoppeligt og stiller spørgsmålet: Vil det overhovedet være muligt at lave "blackmail" i 2033 ?

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (6)

David Brins roman "Earth" fra 1990 har samfundet uden hemmeligheder og begrænset privatliv som et af sine temaer. I betragtning af sin alder, er den forbavsende aktuel. Som sædvanlig med Brin, er der også en del metafysiske tvivlsomheder, men dem kan man godt leve med.

  • 0
  • 0

Hvis ansigtsgenkendelse er så nemt, er der så ikke lige nogen, der kan hjælpe politiet/statsadvokaten med at identificere de politifolk, Ekstrabladet fotograferede i forbindelse med anholdelsen af en mistænkt terrorist under COP15 i København?

  • 0
  • 0

Som teknologien skrider frem, kan vi se i øjnene, at på et tidspunkt vil vi være online fra fødsel til død. Det vil medføre enorme forandringer i vores samfund. Moral, etik og hvad vi eller bruger af værdiskabende normer, vil fundamentalt forandres. Privatlivets fred forsvinder, simpelthen fordi det ophører med at eksistere.

Om det bliver godt eller skidt vil jeg ikke gisne om. At det kommer er jeg ikke i tvivl om.

Mvh.
Jan

  • 0
  • 0

Niels Bohrs indsigt om atomvåben ser mere og mere ud til at være en generel indsigt om revolutionerende teknologi: Det kan ikke reguleres, så sørg for at alle har adgang til det, for at undgå at magten misbruger det.

Interessant betragtning, men jeg synes umiddelbart der er forskelle der gør generaliseringen farlig:
Atombomber gør per def. stor og varig skade og dermed vil enhver brug uværgerligt føre til at man får igen af samme skuffe. Et såkaldt panoptikon kan målrettes enkeltpersoner som dermed kan få sværre ved at "gøre gengæld". Kan denne forskel ikke gøre at offentlig panoptikon vil blive brugt til ondsindede formål i langt højere grad end det vil/er tilfældet med a-bomber?

Mht. opbygning af enorme databaser over vores online adfærd jvf. Google/FaceBook, så en af de problematiske aspekter imo. at det er så centraliseret. Jeg tror umiddelbart den bedste modgift mod et spirerne panoptikon er decentrale teknologier. F.eks. ville et distribueret socialt netværk med langt større brugerkontrol gøre det meget sværre at få snablen i disse enormer mængder data. Eller hvad?

Jeg håber at den decentrale tankegang vil udvide sig til mere end bare fildeling, og noget kunne da også tyde på at der sker lidt i krogende. Decentrale penge, routing-protokoller og sociale netværk bliver der eksperimenteret med allerede, og hvem ved, måske vil nogen også kaste sig over den "decentrale søgemaskine"? Om disse spirrende teknologier vil blive modne og brugbare for lidt mere end bare en lille esoterisk kreds af nørder er svært at spå om. Men spændene, dét er det ;-)

  • 0
  • 0