Det er en svær teori at tilbagevise, jeg har selv cirklet om samme slags tanker i nogen tid.

Det er utroligt svært at komme med en plausibel ide til hvad blot 20.000 af de arbejdsløse vi pt. har skal foretage sig.

Vi kan sagtens konstruere jobs, så de gør noget for understøttelsen, men jobs hvor de bidrager på bundlinien er svære at få øje på, alt den stund at industrien og landbruget hellere vil have robotter og computere.

Det er utroligt svært at komme med en plausibel ide til hvad blot 20.000 af de arbejdsløse vi pt. har skal foretage sig

• rigtigt! Men det er også svært at forudsige art og tidspunkt for næste teknologiske gennembrud!
  Der synes dog at være en generel tendens til, at 'bølgelængden' (i udviklingen) bliver kortere og kortere: Opblomstring/afblomstring afvikles i løbet af stadigt kortere tidsrum - og (næsten) synkront i global ramme. Eller sagt med andre ord: Vi lever (sandsynligvis) i boblernes epoke!??

En medvirkende årsag er sikkert, at den globale økonomi efterhånden alt overvejende styres af [b]forventninger[/b], snarere end af [b]realiteter[/b]!(?)

- rigtigt! Men det er også svært at forudsige art og tidspunkt for næste teknologiske gennembrud!

Det er naturligvis rigtigt, men det er ikke svært at se, at det bliver svært for det næste gennembrud at forbedre livskvaliteten dramatisk på vores økonomiske koordinater.

Hvilken teknologi kan du forestille dig, der vil få en dansker til at smide alt hvad han har raget til sig over skulderen og kaste sig ud i en ny og usikker, men tillokkende tilværelse ?

Nej vel ?

Nød lærer nøgen kvinde osv. men der er ikke meget nød indenfor pædagogisk synsvidde nu om dage.

De tre revolutioner der bruges som argument, damp, el og computere, har tilsammen haft til virkning at udfri os fra agerbrugets trældom og i realiteten ført os tilbage til maglemosekulturens driverliv, hvor vi kun behøver bruge et par timer om dagen på at overleve i magelig stil.

Sidst vi havde det så godt, brugte vi over 3000 år på at forbedre en stenøkse en lille smule.

Rummet er den næste udvikling hvis vi skal fortsætte vores stadig stigende levevis.Om det så er ved en immigration som til USA og Australien i 1800 tallet, der gav en væsentlig ændring i den demografiske sammensætning i Europa, og deraf følgende udvikling i økonomien, eller ved tilførsel af værdier fra materialer fremskaffet i rummet, sammenligneligt med den tilførsel af billige råvarer, guld og sølv i 1700 tallet fra den nye verden.Det er det eneste sted der er muligheder for at fortsætte en vækst uden grænser.

Rummet er den næste udvikling hvis vi skal fortsætte vores stadig stigende levevis.

Forklar lige hvad der skulle tiltrække folk i store mængder til at tilbringe et års tid som sardiner i en dåse, for derefter at prøve at dyrke agerbrug på en planet der ikke er til det ?

Du kan måske finde 1.000, eller 2.000 der er tossede nok, men du får ikke 20.000 danskere til at melde sig frivilligt fordi det ligner et bedre liv.

[quote]Rummet er den næste udvikling hvis vi skal fortsætte vores stadig stigende levevis.

Forklar lige hvad der skulle tiltrække folk i store mængder til at tilbringe et års tid som sardiner i en dåse, for derefter at prøve at dyrke agerbrug på en planet der ikke er til det ?

Du kan måske finde 1.000, eller 2.000 der er tossede nok, men du får ikke 20.000 danskere til at melde sig frivilligt fordi det ligner et bedre liv.[/quote]
Præcis. Jeg har i årevis (sorry) brækket mig, når jeg hører diverse videnskabshoveder udtale varianter af "vores fremtid er i rummet". Vi bor på en planet, som er en absolut perle i det kendte univers, og som tilbyder os mere end vi kunne drømme om. Det eneste det kræver af os er at vi holder op med at ødelægge den. Hvis vi ikke kan det, kan vi selvsagt heller ikke lade være med at ødelægge langt mere ugæstfri steder. Så jeg håber så sandelig ikke vores fremtid ligger i rummet. Noget helt andet er at udforske rummet....

Hvilken teknologi kan du forestille dig, der vil få en dansker til at...

• har man nogensinde kunnet 'forestille sig' teknologiske gennembrud:
  Trykkekunsten? Dampmaskinen??

Nød lærer nøgen kvinde osv. men der er ikke meget nød indenfor pædagogisk synsvidde nu om dage

• netop, og deri (+ i accelererende teknofobi?) ligger måske de største hæmsko for nye gennembrud?

[quote]Hvilken teknologi kan du forestille dig, der vil få en dansker til at...

• har man nogensinde kunnet 'forestille sig' teknologiske gennembrud:
  Trykkekunsten? Dampmaskinen??
  [/quote]

Ja, det har man.

Science Fiction har existeret siden romertiden og har været temmelig god til at forudsige hvilke teknologiske fremskridt der var højest på ønskelisten.

Dampmaskinen var forudset i form af en "jernhest der aldrig bliver træt og aldrig brækker benet", elektriciteten som energikilde blev forudsagt af selveste Volta og ideen bag internettet blev formuleret af Alexander G. Bell, Google og hypertext blev forudsagt af Vannevar Bush i 1945 i form af "memex".

Vores tænkere er ret gode til at sætte fingeren på hvor der kan høstes store gevinster "hvis bare..."

Hvor er de store gevinster der kan høstes i Danmark eller USA ?

Hvad er det for et menneskeligt behov du øjner som vi andre ikke ser ?

@PHK

Hvis man tager udgangspunkt i dit udsagn:"Hvad er det for et menneskeligt behov du øjner som vi andre ikke ser ?"

Så er der i hvertfald et der falder i øjnene. Mindre pres på vore resourcer og en lettere tilværelse som kun kan opnås hvis vi her på jorden bliver færre individer end vi var det i middelalderen.

Hvordan dette kan opnås uden at vi skal igennem de rædsler vi har set til i det forrige århundrede og som er ret aktuelt i Syrien for tiden.

Kina har givet deres bud på dette, etbarnspolitiken, som i den form den har der, formodentlig ikke kan genneføres i vore typer af demokratier, hvor politikerne skal please flest muligt for at blive genvalgt.

Det er meget svært at forestille sig noget der kunne gøre tilværelsen letter... Jeg tror ikke folk tænkte på "indlagt vand" i middelalderen når nogen spurgte dem hvad der kunne forbedre deres liv. Dampmaskinen og industrialiseringen lige så, folk så ikke mulighederne for effektivisering før nogle kloge hoveder tog det første skridt.

Jeg tror ikke på at svaret findes inden for medicin m.m. De fleste forventer at blive 70-80 år og mennesket kan i forvejen ikke overskue så mange år. Heller være lykkelig i 50 år, end leve efter et specielt mønster i 80 år. Det bliver nok heller ikke inden for opbevaring af madvare i hjemmet (køleskabe og frysere klare fint opgaven og ellers har butikkerne døgnåbent). Så alle de grundlægende behov er stort set opfyldt (tag over hoved, mad og vand, socialt samvær/tryghed, rimelig sundhed, forholdsvist rent miljø).

En boble kan være en udvidelse af vores handelsområde, møde med en fremmed kultur, der er tæt på vores niveau og som har nogle andre ideer og en anden levevis. Tæt på hvor vi nu bor så rejsen kan nås på en overskuelig tid (1-2 år) vil helt sikkert sætte gang i handel og rejser. men bor de 30-40 år væk eller endnu længere, så får det ikke den store betydning. En stor langvarig krig vil sikkert også få gang i økonomien, om ikke andet hvis der bliver ryddet godt ud i menneskeheden og de overlevende skal til at genopbygge alt igen...

Og ellers skal man til at forestille sig helt nye teknikker. en enhed der ophæver tyngdekraften eller ophæver gnidningsmodstanden kan betyde en revolution inden for transportsektoren så denne skal fornys inden for meget kort tid. Det giver os ikke noget nyt (det gjorde forbrændingsmotoren heller ikke) men det forbedre vores hverdag og effektiviserer samfundet. Superledende materialer der virker ved stuetemperatur vil medføre store investeringer uden at det forbedre vores levevis nævneværdigt.

Det næste tigerspring for den menneskelige udvikling (defineret i konteksten: vestlige kultur) kan kun komme med opfindelsen af en ny "i praksis, gratis" metode til generering af energi.
Energi i overflod er reelt den sidste barriere der skal overvindes før vi kan læne os tilbage og fokusere på andet end den rå overlevelse.

Udebliver dette paradigmeskift er jeg bange for at det ender med at vi sidder og polere stenøksen (VE) de næste 3000 år.

R

Det er nok ikke det store spring, men der skal gøres mere for, at man skal bruge mindre energi og resourcer på at holde vores levestandard. Vi kører fortrinsvis stadig rundt i kasser der kræver fossilt brændstof og vi smider stadigt computere og telefoner ud, når de er 2 år gamle.

Jeg vil mene at vi slet ikke er noget i nærheden af færdige med den industrielle revolution. Vi ligger bare på et punkt, hvor vi hele tiden taler om at vi ikke har råd til at fortsætte, fordi alting koster penge og vi har for højt forbrug.

Angående vækst:

Hvad med en vision om at enhver kan rejse rundt over alt i verden på under 8 timer til prisen for en taxatur? Det er en simpel vision, men kræver adskillige teknologiske spring og måske 100 års arbejde at nå dertil.

At rejse ud i rummet for turismens skyld bliver ikke den store forretning lige nu for andet end millionærer. Det bliver minedrift af asteroider til gengæld.

Det er en svær teori at tilbagevise, jeg har selv cirklet om samme slags tanker i nogen tid. Det er utroligt svært at komme med en plausibel ide til hvad blot 20.000 af de arbejdsløse vi pt. har skal foretage sig. Vi kan sagtens konstruere jobs, så de gør noget for understøttelsen, men jobs hvor de bidrager på bundlinien er svære at få øje på, alt den stund at industrien og landbruget hellere vil have robotter og computere.

Har selv tænkt det samme. Og jeg ved ikke, om vi kommer til at opleve en 4. industriel revolution, men en af de ting vi som udgangspunkt kan satse på, er at skabe det fossilfrit samfund.

Der ligger en enorm mængde uforløst potentiale i at udnytte solenergien på forskellige måde - et potentiale vi ind til videre kun har kradset i overfladen af. Energilagring, forskydning mellem sæsoner, transport, udnyttelse af affald osv. osv.

Dernæst skal man nik væk fra ideen om, at vi skal arbejde på job 40 timer om ugen. Hvor kommer det egentlig fra?

Måske kunne vi alle nøjes med 20 eller 30 timer? Færre timer til alle, men flere i arbejde?

Hvis huset selv producerer varme og lys, evt. el til bilen, eller biogas fra vores affald (I bredeste forstand), så behøver vi ikke arbejde ret meget for at betale for disse ting.

Før eller siden, kommer der et eller andet nyt teknologispring, men ind til da kommer vi ikke til at se megen vækst. Det gør så ikke noget videre, hvorfor et vækst og atter vækst det eneste saliggørende?

Det er jo for det meste betinget af inflation, hvorved det offentlige kraæver vækst for at kunne øge samfundskagen.

Noget der måske var værd at forfølge er kunstig intelligens – ikke at forstå som sådan noget vi laver i dag med nogle forsimplede modeller som skal fodres med enorme mængder af data, for at kunne lære en simpel sammenhæng – nej, noget som kunne virke lige som vores hjerner. Noget som kan teoretisere, se flere niveauer af sammenhænge, lave forsimplinger…

Det kunne da være fedt at have en computer der kunne lave alle de kedelige papiropgaver som findes i større og større mængder.

Problemet er så bare, at så snakke vi ikke 20.000 personer på overførselsindkomster i Danmark – men måske 5 millioner …

Vækst og forbrug hænger sammen. De sidste 100 år har Europa og USA været begunstigede af behovet for forbedret levestandard. Denne lange periode med vækst, har givet os troen på at dette altid vil fortsætte. Nu er resten af verdenen ved at få øjnene op for denne udvikling. De kræver samme muligheder i Asien og Afrika, som vi har haft. Derfor er der stadigt mulighed for vækst, blot ikke hos os. Vi har kun muligheden for udskiftning, af det vi allerede har.
Alligevel er der et lyspunkt. Da råvareforsyningen ikke er uendelig, er potentialet i forbedring og videreudvikling. Vi er allerede godt i gang. Eksempelvis er der en enorm forskel på et køleskab fra 50-erne og et fra i dag. Et moderne køleskab koster en brøkdel både i pris og materialer og i drift. Dette behov for råvarereduktion og minimering af driftomkostninger giver store muligheder og udfordringer. Teknologiske som materialemæssige.
Istedet for at klage og jamre burde vi kaste os ud i dette kapløb. Her er der store muligheder for vækst og arbejdspladser. Desuden, som nævnt i et andet indslag, er det ikke en naturlov at vi skal arbejde 40 timer om ugen. Jeg husker stadigt, da man i de tidlige 80-ere forudså behovet af arbejdsdeling på grund af den teknologiske udvikling.

God søndag
Jan

.. den bliver kun et problem når den bliver en nødvendig forudsætning for vores samfund for så er det vi starter den lånefinansierede vækst. Man kan nærmest kalde det tvangsvækst som da den tidligere regering indførte at alt skulle blive 2% mere effekt hvert år. Skingrende vanvittigt.

Nu behøver man ikke at være medlem af Romklubben for at kunne se problemet i at Kina og Indien skal være ligesom USA så vi har jo brug for den største revolution af dem alle nemlig at få det hele til at fungere.

Det meste af vores nuværende (Kina-) industri går ud på sætte en motor i et apparat med en simpel afbryder og så fragte det et køkken i Danmark eller lignende land. Når køkkenets ejermand så ikke gider apparatet længere bliver det smidt i et hul i jorden. Simpelt og effektivt, men sådan kan vi bare ikke fortsætte, det er ganske enkelt for dumt.

Jeg husker stadigt, da man i de tidlige 80-ere forudså behovet af arbejdsdeling på grund af den teknologiske udvikling

• eller '[b]perspektivplanredegørelserne[/b]':

Det er klart, der er nok af fiaskoer. Per­spektivplanlægningen i begyndelsen af 1970’erne regnede på, hvilke stramme re­striktioner arbejdsstyrkens størrelse lagde på væksten i de forskellige efterspørgsels­komponenter, men allerede i 1974 skiftede problemet fra at være arbejdskraftmangel til at være en stigende arbejdsløshed. Groes (2000) citerer Kejser Wilhelm for i en stor tale i 1908 at udnævne luftskibet til det 20. århundredes største opfindelse og Grev Zep­pelin til århundredets største opfinder, heller ikke det kan siges at være noget holdbart profiti...

Kilde:

http://www.akf.dk/nyheder/akfnyt/2005_saer...

Bemærk, at artiklen er fra 2005.

{jeg ved ikke, om 'profiti' er en freudiansk forskrivelse'? :)}

Hvorfor drog 100.000 til Australien , USA,Canada ?
Var det drømmen om guldet der flød på gaden? Nej det var en flugt fra forfølgelse og fattigdom, samt med straffe fanger at de nye områder blev befolket.
De døde i 10.000er alle steder, og alligevel blev de ved med at komme.
Når prisen på at komme ud i rummet kommer ned på omkring en Års løn vil der opstå et marked for at komme der ud i stedet for at blive illegal flygtning i USA eller Europa.
PHK tænk på de millioner i Mellemøsten,Afrika og Asien der lever et liv i fattigdom som vores forfædre gjorde, de vil skillinge sammen til at sende deres børn ud i rummet som vores forfædre gjorde med deres børn og familie til USA , Canada og Australien i håbet om en bedre fremtid for dem.

At rejse ud i rummet for turismens skyld bliver ikke den store forretning lige nu for andet end millionærer. Det bliver minedrift af asteroider til gengæld.

Jeg kan ikke engang forestille mig hvordan jeg skulle begynde at forestille mig en business case.

Med præcis samme forudsætning for at spå som klumnisten, forudser jeg at den næste revolution kommer indenfor biokemi/genetisk design. Få spegeskinker og gravad laks til at vokse på træerne (eller i store siloer med næringsmedium) og du vil blive en rig mand samtidig med at du løser en stor del af problemerne omkring habitatsudryddelse og overfiskning.

Groes (2000) citerer Kejser Wilhelm for i en stor tale i 1908 at udnævne luftskibet til det 20. århundredes største opfindelse.

De var satanylme også kolonorme.

[q]For at sætte tingene på spidsen, så forestil dig et valg mellem to situationer: 1) Alle de teknologiske muligheder, der er tilgængelige i dag inklusive den nyeste iPhone og Facebook - men ingen adgang til indlagt rindende vand og dermed heller ingen indendørs toiletter. 2) Et teknologisk niveau som for ti år siden - altså ingen iPad eller smartphone - men adgang til rindende vand. Valget burde være let.[/q]

Meget præcist formuleret.

Jeg har også selv tænkt lidt i de baner, at den reelle gennemgribende forandring, paradigmeskiftet, skete i 1900-tallets første halvdel med indførelsen af netop el (og dermed køleskabe, belysning, radio mm), af kloakering/rindende vand og af bilisme, for nu at nævne de vigtigste pejlemærker.

Hvis vi køber argumentationen, at det blir svært at opnå nye forbedringer for menneskeheden på linje med ovennævnte, at det kan blive svært at vedblive med at have evig vækst, samt at mange produktionsgevinster kun kan høstes én gang, hvad så med fremtiden?

Mon ikke svaret kan ligge i at vi finder frem til en anden slags vækst, at vi redifinerer havd vækst er? Fx. kunne hele det felt, der drejer sig om udviklingen af vedvarende energi, herunder udviklingen af passivhuse, eller endda plus-huse (eller hvad man nu kalder huse, der bidrager med mere energi end de forbruger) give os en retning? Et andet felt der kan komme på tale, som kan give os en ny slags vækst, kunne være urban gardening.

Med andre ord: Down-sizing - eller snarere udfasning - af global Forbrugs-Materialisme og up-sizing af nærhed og bæredygtighed.
Et 'rigt' liv drejer sig måske ikke, som vi synes at tro, om forbrugstilfredsstillelse, men om at finde en mening 'med det hele', at gøre jorden bedre for alle skabninger i stedet for værre.
Det er faktisk ved den korsvej, vi som menneskehed befinder os lige nu.

Fx. kunne hele det felt, der drejer sig om udviklingen af vedvarende energi, herunder udviklingen af passivhuse, eller endda plus-huse (eller hvad man nu kalder huse, der bidrager med mere energi end de forbruger) give os en retning? Et andet felt der kan komme på tale, som kan give os en ny slags vækst, kunne være urban gardening

• vi kan jo [b]kalde[/b] næsten hvadsomhelst for 'vækst', men vi risikerer vel da at borterodere grundlaget for 'velfærdsstaten' (uddannelse, forskning, folkesundhed, lov + orden, sociale ydelser...etc.): Et 'væsen', som befolkningen iflg. alle meningsmålinger vægter særdeles højt!

@ PHK

Det er utroligt svært at komme med en plausibel ide til hvad blot 20.000 af de arbejdsløse vi pt. har skal foretage sig. Vi kan sagtens konstruere jobs, så de gør noget for understøttelsen, men jobs hvor de bidrager på bundlinien er svære at få øje på, alt den stund at industrien og landbruget hellere vil have robotter og computere.

Om end det IKKE er en løsning på manglende Global vækst, så foreslog du selv for et stykke tid noget lignende som dette:

Tyskerne er så mange og har så lidt kystlinje - vi er så få og har så meget kystlinje. Lad os droppe fredningen af de yderste 2-3 km fra kysten og lade tyskerne bygge sommerhuse der. Så kan vi leve af at servicere dem ....

Min hukommelse er ikke så god; men det var essensen af hvad du skrev den gang, og jeg er meget enig. Lad os gøre det før tyskerne investerer midlerne i andre lande

Hvorfor risikerer vi det? Det ene udelukker vel ikke det andet.

Tyskerne er så mange og har så lidt kystlinje - vi er så få og har så meget kystlinje

• i så fald skulle vi (af flere årsager) nok ha' gjort det [b]før 1989[/b]! :)

Problemet er så bare, at så snakke vi ikke 20.000 personer på overførselsindkomster i Danmark – men måske 5 millioner …

Ville det være et problem hvis produktionen var ejet af fællesskabet og ikke af et enkelt individ? Et rent kommunistisk samfund hvor vi alle kunne bruge tiden på det vi havde mest lyst til (nyde efter evne og yde efter behov) og robotter med kunstig intelligens sørgede for at passe produktion, transport, madlavning m.m. Havde et individ stor lyst til at stå og vende burgere på McD, så må robotten bare vige pladsen så individet kan leve den drøm ud et par timer hver dag:)

Hvis robotterne laver alting. Gør rent, læser vore bøger, etc etc.
Hvad skal vi så lave ..........sidde nede ved øludsalget og drikke bajere....fordi de hersens robotter også betjener vore fiskestænger og går tur med hunden :o)

jeg kan godt forestille mig en business case over
Scandium metal til en pris af 18.000 US$/kg i dag, hvis der findes en astroide med rent Scandium.
Der findes måske asteroider af materialer der endnu ikke er fremstillet i mere end nogle få gram her på jorden.
Det har altid været adgangen til billige råstoffer der har drevet produktionen,
vores produktioner vil efterhånden flytte ud hvor råstofferne er og det kun vil være det endelige produkt der kommer herned.Det vil give nøjagtig det samme problem med miljø som der er i dag i 3.verdens landene, det vil være billigerer at svine på en asteroide end at lave miljø rigtig minedrift efter Uran,Platin,Guld,Diamanter,Bly mm her på jorden.

Hvis robotterne laver alting. Gør rent, læser vore bøger, etc etc. Hvad skal vi så lave ..........sidde nede ved øludsalget og drikke bajere....fordi de hersens robotter også betjener vore fiskestænger og går tur med hunden :o)

Du skal lave lige nøjagtigt det du har lyst til... Hvis du vil gå en tur med konen og hunden, så forhindre robotten dig ikke i det. Hvis du vil side på ingeniøren og debatterer om hvor fedt det var i gamle dage, så serverer robotten flæskesteg med brun sovs og kartofler imens...

Hvis robotten har læst en god bog og du selv har læst den, så kan du diskuterer indholdet med robotten, mens konen ser vild med dans... Eneste forskel er at du ikke skal tage et job eller en uddannelse, med mindre det er noget du brænder for at lave :)

Omverden bliver bedre eller dårligere skal jeg ikke kunne sige. spørgsmålet er kun hvordan vi indretter os i fremtiden...

jeg kan godt forestille mig en business case over Scandium metal til en pris af 18.000 US$/kg i dag, hvis der findes en astroide med rent Scandium.

Fra Wikipedia:

"Scandium is present in most of the deposits of rare earth and uranium compounds, but it is extracted from these ores in only a few mines worldwide. (...) In terms of earth's crust, scandium is not particularly rare. Estimates vary from 18 to 25 ppm, which is comparable to the abundance of cobalt (20–30 ppm)."

Det vil give nøjagtig det samme problem med miljø som der er i dag i 3.verdens landene, det vil være billigerer at svine på en asteroide end at lave miljø rigtig minedrift efter Uran,Platin,Guld,Diamanter,Bly mm her på jorden.

Nej.

Det er utroligt svært at komme med en plausibel ide til hvad blot 20.000 af de arbejdsløse vi pt. har skal foretage sig.

Det kunne jeg ikke være mere uenig i. Vi er midt i den største omstilling af vores energiforsyning siden dampmaskinen, vi har brug for alle de hænder vi kan finde.

Især fordi det i øjeblikket ser ud til at være dem med idéer og uddannelse der går arbejdsløse, mens folk uden i det mindste har en chance for at blive ansat i et supermarked.

[quote]Det er utroligt svært at komme med en plausibel ide til hvad blot 20.000 af de arbejdsløse vi pt. har skal foretage sig.

Det kunne jeg ikke være mere uenig i. Vi er midt i den største omstilling af vores energiforsyning siden dampmaskinen, vi har brug for alle de hænder vi kan finde.

Især fordi det i øjeblikket ser ud til at være dem med idéer og uddannelse der går arbejdsløse, mens folk uden i det mindste har en chance for at blive ansat i et supermarked.[/quote]

Trædemøller = miljørigtig energi + masser af jobs. Der ligger 5 millioner grønne jobs og venter, blot for at forsyne København. Perspektiverne er ærefrygtindgydende.

• society based on nuclear energy , not chemical energy (cheaper and more plentiful energy supply)
  - limiting factor is safety and cost (i.e. technological issues)

• spacebased industry, tourism and then residence (no thermodynamic limit to growth)
  - Limiting factor is transportation cost (i.e. technological issues)

• Biological/medical revolution (long life, less disease, improved humans)
  - Limiting factor is knowledge (i.e. scientific problem)

• Biological production (grow a table with chairs, no building required)
  - Limiting factor is knowledge (i.e. scientific problem)

• Autonomic Robotics (an orgy of possible efficiency gains)
  - Limiting factor is knowledge (i.e. scientific problem)

• The exponential data processing power (contineously game changing)
  - Ongoing, unknown limiting factors

Bottom line:
There is no way, we will not have a fourth and fifth industrial revolution. Economic growth is here to stay if at all possible, because the non-growing economies eventually becomes insignificant compared to the growing economies.

Jeg synes Povl E. Petersens pointe fortjener en overskrift.

30 timer. Det ville da være en revolution for livskvalitet og løse arbejdsløshedsproblemet.

-Det kræver selvfølgelig at folk indser at en 47" led fjerner på toilettet ikke er livsnødvendig. Og at man fx er tvunget til at lære sine børn at kende uha uha. Er der en eneste her der kan sige at de er dårligere stillet materielt nu, end for 20-30 år siden??

Bottom line: There is no way, we will not have a fourth and fifth industrial revolution.

... forudsat vi kan trylle.

Alle dine forslag forudsætter grundforskningsgennembrud der med vores nuværende viden er utroligt spekulative, hvis ikke direkte modbevist allerede.

Any sufficiently advance technology is indistinguishable from magic.
[Couldn't help myself ;-)]

[on a more serious note:]
From my perspective, nuclear energy do not require any new scientific principles. What is needed is a major engineering program applying known principles.

Likewise, transportation cost to low earth orbit is plummeling.

With the rate of medical advances, human limits will be different in the future than now.

I have not heard that biological production has been sidetracked, but it do require major work.

Autonomic robot tech is gaining ground, both in industry and homes. IMHO it is the main reason why a modern stable society requires economic growth as people are marginalised in the work place and hence society by advances of this tech. Creating replacement jobs is equivalent to economic growth.

And finally the exponential progress of data processing will not continue forever, but probably at least another 10-15y, which in it self is game changing with respect to research possibilities.

Bottom line:
There is no way, we will not have a fourth and fifth industrial revolution. No magic required. ;-)

30 timer. Det ville da være en revolution for livskvalitet og løse arbejdsløshedsproblemet. -Det kræver selvfølgelig at folk indser at en 47" led fjerner på toilettet ikke er livsnødvendig. Og at man fx er tvunget til at lære sine børn at kende uha uha.

• såfremt konkurrenceevnen skal bevares (og det skal den vel??), ville gennemførelse af forslaget formentligt barbere [b]mindst[/b] 1/4 af den offentlige service ('velfærdsstaten') bort, med deraf følgende (drastiske) forringelser for uddannelse, forskning, folkesundhed, lov + orden, sociale ydelser...etc.

Robert J. Gordon er åbenbart lige så erkendelsesmæssig stationær som de perioder han beskriver. Han hænger fast i materielle vækstfaktorer og dermed i forestillingen om at det industrielle samfund vil være den primære drivkraft ud i al fremtid.
Lige som man i det feudale landbrugssamfund ikke havde forståelse for at handel, håndværk og industri ville blive de dominerende - samfundsformende - elementer, har man åbenbart fortsat ikke forståelse for at industrisamfundet vil blive afløst af den 4 historiekategori Idesamfundet (de 3 første: jægersamfund, landbrugssamfund, industrisamfund).
Vi er i en situation hvor vi ikke kan se skoven for alle træerne som åbenbart skygger.
Undersøger man lidt nøjere de faktorer, som får industrisamfundet til at "tikke", i stedet for blot at betragte den vedtagne overflade, vil man også kunne ræsonnere sig frem til de faktorer som vil få Idesamfundet til at "tikke"! Der ligger endnu større vækstpotentiale forude end da industrisamfundet skabtes, men det er der åbenbart ikke så mange (25 i sidste uge - 129 i sidste måned og 760 på 1½ år) der har været inde og kigge på. for det er jo bare skrevet af en dansker som var i stand til at forudsige krisen for 15 år siden. (se sidste afsnit af "Kan velfærdsstaten opretholdes").
Læs "IDESAMFUNDET"
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

Robert J. Gordon er åbenbart lige så erkendelsesmæssig stationær som de perioder han beskriver. Han hænger fast i materielle vækstfaktorer og dermed i forestillingen om at det industrielle samfund vil være den primære drivkraft ud i al fremtid.

Jeg synes du misser hans pointe med en meget stor margin, det her handler ikke om materie kontra ideer, men om vi faktisk kan forbedre menneskers eksistens så meget så de gider lette røven for at få det til at ske.

Generelt er jeg enig i at vækstbegrebet er ubrugeligt og at fremskridt fra nu af i vore lande må ske uden vækst i energiforbruget.

Alligevel er der adskillige områder hvor der er mulighed for store ændringer.

Især i den totalt hjernedøde transport sektor er mulighederne gode:
RUF som kollektiv trafik, som er så attraktiv at mange bilister vil sælge bilen og nøjes med en delebil.
RUF som elbil system uden opladningsproblemer (det sker på skinnen).
RUF som rullende kontor hvor man tjener penge ved at være on-line mens man pendler på den elektriske motorvej (RUF skinnen).
RUF som løsningen på klima problemerne, hvor man i kombination med vindmøller kan køre helt CO2 neutralt (bortset fra fremstillings CO2).
RUF som dansk industrieventyr, hvor vi sælger systemer til hele verden (jeg har allerede solgt rettighederne til RUF i Indien)
RUF letbane på Ring 3. Det koster det halve og den kører dobbelt så hurtigt som en gammeldags letbane. På den måde sparer vi penge fra starten.

Cykelmetro (www.cykelmetro.dk) mellem bydele i København.Det vil mangedoble antallet af cykelpendlere.

Gangeren (www.gangeren.dk) som pendler cykel i S-toget. Der kan være 5 gangere for hver cykel i S-toget.

Alt for mange tror at der ikke kan laves flere opfindelser. Det passer ikke. Problemet er at politikerne ikke forstår at udnytte potentialet. Vi mangler ingeniører blandt politikerne.

Kære P-H K
Så vidt jeg husker var det dig der var så venlig at svare mig, at du ikke fik læst Idesamfundet - fordi det var så laaangt!
Så mit forslag er, at du selv "letter røven" og får det gjort!
Jeg tager meget gerne mod kritik, men indtil videre må jeg konstatere, at hedengangne Villy Sørensen anbefalede originalen til Idesamfundet, og den norske professor Asbjørn Aarnæs var venlig nok til at skrive, at det var det bedste videnskabsteoretiske arbejde siden Auguste Comte. Derfor god fornøjelse.
Jeg synes ikke at jeg misser pointen al den stund Robert J. Gordon, lige som Fukyama lader til at tro at det kapitalistiske vare - handels - industrisamfund er endestationen. Skulle det være tilfældet, ser det særdeles ilde ud for os!

Det er en svær teori at tilbagevise, jeg har selv cirklet om samme slags tanker i nogen tid.

De tanker går tilbage til
http://en.wikipedia.org/wiki/Kondratiev_wave
specielt
http://en.wikipedia.org/wiki/Kondratiev_wa...

Sagt kort: kommunisterne undrede sig, efter de havde taget magten i Rusland, hvorfor kapitalismen ikke kollapsede som Marx havde sagt den ville som resultat af loven om 'profitratens faldende tendens' (hvis nogen husker den), dvs. den regel der kan udledes af at den sidste kartoffel er dyrere at tage op af marken end den første, og at den første PC-fabrik kan bygges i en garage mens den sidste koster adskillige milliarder dollars. Han kom til det resultat at loven holdt, men indenfor cykler, bestemt af forskellige produktionsmåder.

Den vigtigste af faktorerne indenfor de enkelte cykler, i min formening, er transportmåden. Og der er vi i Danmark i den heldige situation, at én bestemt teknologi, faste forbindelser, ikke er udbygget totalt, ulig jernbaner og (tildels) motorveje. M.a.o. vi kan fortsætte med at ekspandere økonomisk, ulig vore naboer, hvis vi bygger flere faste forbindelser.
Altså: HH-bro, Gedser-tunnel, Samsø-forbindelse.

Gratis energi.
Forestil Jer hvordan verden vil se ud når der bliver adgang til ubegrænset energi uden uønskede bivirkninger.

Når man som Marx og de etablerede økonomer kun har forstået halvdelen af grundforudsætningerne, er det fristende at formode at teorien ikke bliver opfyldt fordi det (økonomi) historiske forløb er cyklisk!

Idesamfundet 4.1
"Uden at besvære læseren med de nærmere detaljer kan det konstateres, at både den neoklassiske økonomi og Karl Marx’s økonomiske model når frem til at merværdiraten falder og at den økonomiske motor følgelig burde være gået i stå. Da den kapitalistiske økonomi fortsat lever i bedste velgående, må der altså være noget væsentligt, som de pågældende teorier ikke tager højde for.
Økonomen Poul Romer forsøgte i 1980erne at råde bod på det ovenfor nævnte grundlæggende problem ved at påpege, at uddannelse fører til vækst, og at denne på uddannelse hvilende vækstfaktor burde kunne forklare den observerede diskrepans mellem økonomisk teori og virkelighed.
Paul Romer: Dynamic Competitive Equilibria with Externalities, Increasing Returns and Unbounded Growth”, University of Chicago, 1983.
Da den pågældende forklaring imidlertid ikke var dybere funderet end observationen af at uddannelse leder til vækst, er det os bekendt ikke lykkedes at udvikle teorien videre.
Løsningen på det pågældende problem har imidlertid ligget og ventet i over 100 år. I ”Kapitalen” ((1867)Rhodos 1970, s 475 – 481) formulerer Marx ekstramerværdibegrebet, som med dagens sprog i korthed kan beskrives således: ”Ekstramerværdi er den ekstra værdi som en producent kan opnå ved at være teknologisk foran sine konkurrenter.”
At Marx kun ofrede 6 sider på denne grundlæggende forståelse og brugte resten af det 1200 sider store værk til at udfolde merværdibegrebet, skyldes tilsyneladende at han primært fokuserede på lønarbejderens vilkår. At de neoklassiske økonomer heller ikke har beskæftiget sig med ekstramerværdi begrebet, kan bero på det historiske og politiske forløb. En anden årsag til at hverken Marx eller de neoklassiske økonomer har interesseret sig for ekstramerværdibegrebet kan være, at ekstramerværdien tilsyneladende kun havde betydning for den ene (opfindsomme) fabrikant. Så snart de øvrige fabrikanter havde tilegnet sig den pågældende teknologi var forskellen udlignet, og der skabtes ikke mere ekstramerværdi ud fra den pågældende teknologiske forbedring. Udviklingen gik relativt langsomt den gang, og ekstramerværdien spillede følgelig en meget lille rolle i samfundsøkonomien, i forhold til merværdien. Det der er sket i de mellemliggende 100 år er imidlertid, at ekstramerværdien / den teknologiske udvikling er accelereret og har fået større og større betydning, således at den, i ”De gamle industrilande” efterhånden er en større økonomisk faktor end merværdien.
De nødvendige forudsætninger for en dynamisk makroøkonomisk teori har altså været til stede hele tiden. Hvad enten man bruger Adam Smith’s udsagn om egeninteresse eller Optimeringsbegrebet, så har man den nødvendige dynamiske menneskelige drivkraft, og ekstramerværdibegrebet er hvad der mangler for at man kan opstille en teori der på et overordnet plan kan beskrive hvilke faktorer der på lang sigt gør lande mest konkurrencedygtige, således at man kan forudsige hvilke højt industrialiserede lande der på sigt vil udvikle sig mest dynamisk."

Ovennævnte mekanisme er imidlertid nu sat ud af kraft for de gamle industrilandes vedkommende, idet adskillelsen af firmaernes dynamik og landenes dynamik har accelereret siden "internationaliseringen" startedes i 1970erne i USA og i 1980erne i Europa (Danmark 1984).

Det bliver en revolution i bæredygtighed.

De egentlige begrænsninger for vækst i den globale økonomi er at vores naturgrundlag belastes for meget og at store dele af jordensbefolkning er fastholdt i fattigdom og derfor ikke kan indgå produktivt og forbrugende i økonomien. De kan ikke med de nuværende produktionsformer indgå produktivt og forbrugende i økonomien, da det vil overbelaste naturgrundlaget.

1) Optimering af produktion til at kræve stedse færre ressourser, med stedse forbedret genindvinding og mindsket tab af råstoffer og stort set zero-emission af alle forenende stoffer fra produktionen. Minedrift bliver kun nødvendigt til at erstatte tab ved uundgåelige lækager i genanvendelsescyklerne.

2) Optimering af fødeoproduktionen til at lægge beslag på stedse mindre landarealer for til sidst at blive produceret i biokemiske reaktorer med indfødning af energi og luft/vand helt frigjort fra landbrugsjorden/havet.

3) En endegyldig frigørelse fra energifattigdom. Ved massive udbygning af sol/vind/kernekraft. Energi bliver billig og rigelig og den eneste ressource som ingen kunne finde på at spare på.

4) Sociale reformer/revolutioner inddrager jordens marginaliserede i den produktive og forbrugende økonomi. Dette bliver muligt som følge af revolutionen i bæredygtighed og energirigelighed.

Det kan da godt være at forfatteren har ret i at informationsteknologien i for stor grad er blevet en underholdningsindustri, men derfra påstå at alle produktivitetsgevinster er høstet er FOR langt ude. Vores avis har i samme udgave en artikel om hvorledes sundhedsarbejdere spilder deres tid på ubrugelige IT-systemer. Alle produktivitetsgevinster kan derfor Ikke være udtømt. Der er sikkert mange andre eksempler på hvordan intelligent IT kan lette vores dagligdag. ( Polsag og Amanda er eksempler på hvad der KUNNE være en lettelse men ikke blev det... )

Derudover er der masser af mulighed for en fjerde, femte, .. Revolution. Fx vil robotteknologi være et potentielt område. Tænk om læger blev assisteret / erstattet af robotter der kunne diagnosticere og operere uden de fejl der ses i vores sundhedsvæsen idag. Gevinsten ville være enorm både for samfundet og for individet.

Jens Adler Nielsen har allerede listet en række game-changing scenarier så dem vil jeg ikke gentage.

Endelig vil jeg ikke undlade at pointere at en sandt paradigmeskift er svært at forudsige, ellers ville det jo ikke være et realt paradigmeskift! You dont know What you dont know. Husk også at stenalderen endte ikke på grund af mangel på sten men fordi alternativet (bronze) var så meget mere nyttig.

Kære Jimmy Sølvsteen Nielsen
Du har fuldkommen ret, du har endda endnu mere ret end du sikkert tror.
P-H K ulejliger sig end ikke langt nok ind i "Idesamfundet" til at forstå at det ikke drejer sig om materie contra ideer, men derimod om at fremtidens samfund netop vil være organiseret således, at de rationaliseringer du påpeger vil accelerere når dem der kommer med løsninger på problemerne får mulighed for et økonomisk udbytte af deres innovative indsats.
En af grundene til at P-H K "står af" må formodes at være (det du skriver om) at fremtiden er svær at forudse. Jeg har arbejdet en del med problematikken, og du vil kunne se at gennem en ophævelse af det videnskabsteoretiske tomrum som samfundsvidenskaberne befinder sig i, er det muligt at nå der hen hvor din henvisning til stenalderen giver dyb mening. Se. 1.2 Problemet med at forudsige fremtiden i "Idesamfundet".

Historien også videnskabernes historie er fuld af eksempler på at forståelsen af et genstandsfelt fastholdes indenfor det etablerede paradigme, også selv om det betyder at området derved stagnerer. Folk er mere villige til at kigge ned i afgrunden end de er til at undersøge nye muligheder.
Da jeg i sin tid skrev, og for 21 år siden offentliggjorde min teori, troede jeg at når løsningerne var til rådighed, ville de naturligvis også blive brugt. Den faglige udvikling jeg har været igennem siden, har mest noget at gøre med forståelsen af menneskets autoritetstro og forsvarsmekanismer mod det nye!

Prøv at klik på
"En enkelt algoritme kan redde den vestlige verden"

http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=14...

så vil du se at dine ideer om innovativ dynamik netop er vejen frem.

Kære P-H K Så vidt jeg husker var det dig der var så venlig at svare mig, at du ikke fik læst Idesamfundet - fordi det var så laaangt!

Jeg har ikke læste det fordi Jeg ikke tror på indholdet er besværet værd.

Min hurtige skimming viste mig at du totalt overser at halvdelen af befolkningen ligger under gennemsnittet (eller ihvertfald medianen) når det kommer til intelligens og at ingen af dem har virkelig fri vilje når det kommer til stykket, men er udstyret med en hjerne der er optimeret til at leve et stammeliv på en afrikansk steppe og slet ikke gearet til at gennemskue omhyggeligt konstrueret misinformation, reklamepåvirkning og spin.

Ren Science Fiction med andre ord, og ikke ret god Science Fiction når det kommer til stykket.

Ja men så fik jeg da afklaret to ting - både hvad du anser mit arbejde for, og at du af mig nok må henregnes til dem der hellere vil tro noget på et løst grundlag end at vide hvad du taler om.
Det påvirker dig åbenbart ikke, at jeg gennem de sidste par år har haft ret i de brydnings spørgsmål vi to har haft oppe om samfundsudviklingen, medens din tro på fremtiden i samme tidsrum gang på gang er blevet slemt skuffet!

Det jeg har beskæftiget mig med hvad angår befolkningen er, at med et højere udviklet samfund følger en højere udviklet befolkning (og at det også kan gå den anden vej, og at det er det det gør nu!).
Hvor højt udviklet dele af befolkningen er, mener jeg ikke at jeg på noget tidspunkt er gået ind i. Guderne skal vide at det sagtens kunne være bedre, også her, men niveauet i de fleste lande er altså fortsat laver end hos os.
Når man ser på skiftet i folkebevidstheden i Tyskland fra 1920erne til 1930, kan det vist ikke undre nogen, at mange mennesker lader sig påvirke af propaganda af en hver slags.
Det der p.t. giver mig mest kuldegysninger hvad angår samfundsbevidsthed er, at vi lader til at tro, at Kineserne tænker og føler på samme (altruistiske) måde som os. De stjæler med arme og ben fra os, og fører allerede aktivt "cyper war" mod os. Vi opfattes næppe som de gode og flinke, men derimod som de dumme!
Der P-H K har vi et hængeparti, for du tror jo at vi alle vil opfatte hinanden som "os" i nær fremtid! Hvem er den naive?!
http://ing.dk/artikel/132054-os-og-hvilke-...

Ja men så fik jeg da afklaret to ting - både hvad du anser mit arbejde for, og at du af mig nok må henregnes til dem der hellere vil tro noget på et løst grundlag end at vide hvad du taler om.

Kære Søren,

Jeg gør mig meget umage med at finde ud af hvad fakta er, men jeg har en begrænset mængde tid til rådighed og dit skriv har simpelthen ikke opnået at komme over min værkshøjdetærskel, længere er den ikke.

Kære P-H K
Tak for dit kære - hvad du så lægger i det.
Det fede ved at have fat i en ret så samlet forståelse af virkelighedens komponenter er, at jeg bare kan vente til virkeligheden og min forståelse indhenter dit "værkshøjdetærskel".
Jeg tror imidlertid ikke at et sådant fortsat og fremtidigt sammenfald vil forandre særlig meget, idet jeg fornemmer at du er dybt begravet i emotionel afstandtagen, og det kan jeg til en vis grad forstå.
Når man tager i betragtning hvilke fra hoften afskudte betragtninger du ind imellem kommer med, er dit "værksthøjdeskel" ikke så tungt at bære.
VENLIG hilsen
Søren

.... men derfra påstå at alle produktivitetsgevinster er høstet er FOR langt ude. ...

Mjaeh - Man kan sagtens argumentere for at alle produktivitetsgevinster er höstet. Hvis man observerer hvor "väksten" har fundet sted de sidste 20 år, så må man konstatere at gevinsterne i förste omgang endte på börsen og senere i finansindustrien dengang man begyndte at geare investeringerne og söge mere eksotiske produkter, efterhånden som afkastet på ordentlige investeringer gik mod nul.

Fremtidens produktivitetsgevinster er allerede pantsat som sikkerhed og afdrag på alle de dårlige lån og forretninger, som blev indgået for at kompensere for den manglende reallönsväkst. Om staten kradser pengene direkte for at låne dem til bankerne eller den holder en dårlig bank i live så den kan blive ved med at kräve ågerrenter og gebyrer er sådan set lige meget. Det er en Skat på produktivitet og värdiskabelse, derfor bliver der mindre af den slags, naturligvis.

Det er politisk bestemt at "sådan er det", det er hverken teknik, fysik, eller naturvidenskab som blokerer.

Set med "finansbriller" er Teknologiske gennembrud en farlig ting fordi Stabiliteten, Den Sikre Gevinst som kan geares 1000:1 fordi udfaldet er bestemt på forhånd, Altid er langt mere värd end potentielle, fantastiske, muligheder hvor kun 1:100 bliver til noget, engang. Det er derfor vi har "Tanke til Faktura"-forskning: Man skal ikke levere noget banebrydende, man åbner jo blot et nyt felt for konkurrenter, det er slet ikke nyttigt for den som betaler fakturaen eller de som har lånt penge til den eksisterende teknologi.

M.A.O.: For de som tror den nuvärende orden er Toppen Af Menneskelig Udvikling, ja, så er det nok "slut med väksten". For de som ikke er enige, de som er sultne nok eller har langt mere at vinde end at tabe ved ikke at fölge "Det Globale Konsensus" er der enorme muligheder. Alt det "vi" lader ligge kan andre jo opdage. De spilleregler som "vi" fölger gälder ikke for andre!

PS:
En deprimerende ting er at mange indläg tilsyneladende formoder at alle mennesker tänker og prioriterer på samme måde som forfatteren. Det er jo bere ikke sådan verden er uden for ligusterhäkken. Jeg kunne sagtens fylde et rumskib med mennesker - det er bare at tilbyde en rimelig livrente til en familie i Calcutta eller Caracas ghettoer, så er der en sön eller datter der stiller op!

... halvdelen af befolkningen ligger under gennemsnittet (eller ihvertfald medianen) når det kommer til intelligens og at ingen af dem har virkelig fri vilje når det kommer til stykket, men er udstyret med en hjerne der er optimeret til at leve et stammeliv på en afrikansk steppe og slet ikke gearet til at gennemskue omhyggeligt konstrueret misinformation, reklamepåvirkning og spin.

Hvor har du det fra?

Jfr.
http://en.wikipedia.org/wiki/Flynn_effect

Normalfordelingskurven Torsten, bare den.

Men fakta er at halvdelen af befolknings IQen er under medianen hvor den så end ligger på IQ skalaen :o)

Hvis medianen ligger på 90 ( hvilket vist er ganske utænkeligt) så ligger alle med en IQ under middel lavere end 90 :o)

... Alle produktivitetsgevinster kan derfor Ikke være udtømt. Der er sikkert mange andre eksempler på hvordan intelligent IT kan lette vores dagligdag. ( Polsag og Amanda er eksempler på hvad der KUNNE være en lettelse men ikke blev det... ) Derudover er der masser af mulighed for en fjerde, femte, .. Revolution. Fx vil robotteknologi være et potentielt område. Tænk om læger blev assisteret / erstattet af robotter der kunne diagnosticere og operere uden de fejl der ses i vores sundhedsvæsen idag. Gevinsten ville være enorm både for samfundet og for individet.

Jeg var involveret i flere Artificial Intelligence projekter (de såkaldte 'ekspertsystemer') i 80'erne. Dengang var, og så vidt jeg er orienteret indtil idag er, vores viden om videnrepræsentation simpelt hen utilstrækkelig. Alle de store IT-system design-forlis, kan med rimelighed hævdes at skyldes forskellen mellem den faktiske udviklingsstand på det område og folk flests (inklusive ingeniørers) tro på at området er færdigkortlagt og at analyse-opgaven blot er en rutine-anvendelse af etablerede metoder. Tværtimod, hver eneste databaseimplementationsopgave er en øvelse i anvendt antropologi, med tilsvarende muligheder for alternative beskrivelser, og anderledes kan det ikke være, som tingene står. Og resultatet er i reglen irritation hos de fremtidige brugere, for 'hvorfor går de ikke bare i gang, i stedet for at stille dumme spørgsmål?'

Før de store tekniske revolutioner drømte befolkningen om:
En maskine der kunne udføre arbejdet.
At kunne sejle uden sejl.
At kunne transportere sig selv og sit gods uden hestevogn.
At kunne flyve.
At kunne kommunikere med andre over lange afstande.
At kunne forudse vejret.

Vores problem netop nu er at vi har meget svært ved at definere et behov som vi i den vestlige verden gerne vil have opfyldt.

Kort sagt vi mangler ikke noget, udover evnen til at være tilfredse med det vi indtil nu har opnået og indrette samfundet derpå.

Normalfordelingskurven Torsten, bare den. Men fakta er at halvdelen af befolknings IQen er under medianen hvor den så end ligger på IQ skalaen :o) Hvis medianen ligger på 90 ( hvilket vist er ganske utænkeligt) så ligger alle med en IQ under middel lavere end 90 :o)

Men den flytter sig jo, Bjarke, det var det der var Flynn's pointe.

Her, så du ikke skal rode højere oppe på siden:
http://en.wikipedia.org/wiki/Flynn_effect

Hvis Muhammed ikk vil komme til bjerget , må bjerget komme til muhammed..

Måske burde man genopfinde mennesket igen , og revurdere hvad et menneskeliv egentligt er og hvilken værdi det har , hvad kan det tilbydes og hvem kan bygge eller tilbyde dette til dem..

hvad om menneskets værdi steg ? så ville der pludselig være uendeligt mange flere jobs , da det kun er de få alm middel og eliten som tilhøre et Label af nævneværdig værdi som mennesker..

Milliarder af mennesker på planeten er stortset præfabrikeret med labelen "No value"

Prins Phillip af England har jo udtalt han ønsker at komme tilbage i næste Liv som en dødelig Virus for at skabe velstand i verden pga overbefolkning .

så der er vel kun de 2 muligheder.. Opgrader menneskelivet , eller slå alle de fattige ihjel.

Fordi Torsten

At de som bestemmer i et firma er nødt til at tro som kejseren i hans nye klæder, at de flot klædt på, selv om de har valgt den billigste leverandørs billigste løsning og har undladt at spørge de som skal bruge dette udstyr om det også virker.

Eksemplerne er så kendte og mange at en opremsning her er spild af plads

Man kan nemt overbevise sig om at det er reklameafdelingernes brandpleje, der er på spil, når man går ind på de fleste imponator hjemmesider.

Os der skal bruge disse, skal lege "Find Holger", stort set hver eneste gang og jeg tør ikke tænke på, hvilke problemer deres ansatte har, der skal håndtere dette, uden at deres frustrationer bringer dem i fyringszonen.

Der må her tænkes på noget materielt.
For mig at se mangler vi at udfolde sådan ca. 90% af vort menneskelige potentiale. Vi er så godt som alle rimeligt ubalancerede, hvilket udmønter sig i personlig smerte og i mellemmenneskelige og samfundsmæssige konflikter.
Der er masser af individuelle vækstmuligheder, medens vi sideløbende prøver at få synkroniseret og strømlinet de samfundsmæssige processer via indsigt og kreativitet.
"Idesamfundet"
7.1.4.1 Kollektiv psykologisk modenhed
De tidligere historiekategoriale overgange har resulteret i at de samfundsmæssige / kollektive psykologiske niveauer blev hævet. I vort nuværende samfund tager vi f.eks. for givet at alle voksne individer har en udviklet ”jeg bevidsthed”. Dette var imidlertid langt fra tilfældet under den agrare kategori og endnu mindre under jæger kategorien. Med udfoldelsen af den fjerde historiekategori kan det forventes at det generelle psykologiske niveau bliver yderligere hævet i forhold til dagens niveau.
Når individer når et vist psykologisk modenhedsniveau bliver det åbenbart, at øget tilfredshed ikke lader sig opnå gennem materiel velstand, men at oplevelsen af fremgang og udvikling derimod ligger lige for i form af tiltagende psykologisk balance og modenhed. Den højnelse af det samfundsmæssige bevidsthedsniveau, som vil være en af konsekvenserne af ”Ide samfundets” udfoldelse, vil altså af sig selv føre til en reduktion af behovet for materielle goder, hvilket vil have en stabiliserende effekt på fremtidens verdenssamfund. Det er i den sammenhæng interessant at konstatere, at en ny undersøgelse fra Gallup peger på, at en hvis grad af velstand er af betydning for om mennesker (statistisk set) føler sig tilfredse og lykkelige, men over en grænse bidrager øget materiel velstand ikke til oplevelsen af tilfredshed og lykke. Den pågældende undersøgelse påviser desuden, at oplevelsen af fremgang (optimering) er mindst lige så afgørende for oplevelsen af tilfredshed og lykke. (The Economist 14/7-07 side 59 ”When money seems to talk”)
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

@ Michael Ebbesen

hvad om menneskets værdi steg ? så ville der pludselig være uendeligt mange flere jobs , da det kun er de få alm middel og eliten som tilhøre et Label af nævneværdig værdi som mennesker.. Milliarder af mennesker på planeten er stortset præfabrikeret med labelen "No value"

Det er jeg meget enig i. Der er i dette en kæmpepotentiale i at opgradere miliarder "no value" til "valuables".

Der er med andre ord plads til masser af samfundsmæssige invovationer. Samfundsmæssige innovationer, der skaber valuables ud af folk med "no value"-etiket kan have investeringsafkast, der kan matche eller overstige teknologiske innnovationer.

Det er sådan set hvad jeg skrev i mit forrige indlæg.
"4) Sociale reformer/revolutioner inddrager jordens marginaliserede i den produktive og forbrugende økonomi. Dette bliver muligt som følge af revolutionen i bæredygtighed og energirigelighed."

Det er godt Jimmy S. Nielsen kom på banen med lidt kritik af Robert Gordon's konklusioner. For det er da et noget letkøbt resultat han er kommet frem til, er det ikke?

At komme frem til, at den teknologiske udvikling er stagnerende, er da direkte forkert. Eller at den teknologiske udvikling siden år 2000 overvejende har været indenfor underholdning - det er da forkert! Men det er rigtigt, at underholdningssektoren har vokset sig stor, og fylder mere og mere i vores liv. Men det har den jo netop som en konsekvens af en markant teknologisk udvikling og en deraf afledt forbedring af hhv. produktivitet og levestandard. Underholdningssektorens relative størrelse kan bruges som mål for den teknologiske udvikling samlet set. For når vi skal bruge færre resurser på de nødvendige onder, kanaliserer vi dem over i fritid og leg. Det må være derfor Gordon mener, at alt handler om bl.a. iPhone og apps for tiden. Og han har jo delvis ret, men det er jo fordi vi får mere og mere tid til at slappe af, hvilket vi netop kan takke den teknologiske udvikling for. Det betyder altså bare ikke, at udviklingen så dermed skulle være gået i stå i andre brancher.

Det er for simpel en teori, mener jeg, at den industrielle tidsalder er drevet frem af et antal revolutioner, som man så udnytter til det yderste, hvorefter udviklingen går i stå. Den ene af de revolutioner Gordon nævner er computeren. Det skulle så være den seneste af de tre "store opfindelser" der er hele årsagen til, at vi kan produktudvikle, og da den nu er 40 år gammel er potentialet ved at være høstet, mener han. Er der virkelig nogen der vil påstå, at udviklingen indenfor elektronik og IT er aftagende? Eller at produktivitetsforbedringer relateret hertil er aftagende? Det er ikke hvad jeg ser.

Det har altid været fristende at udpege nogle få ting vi er blevet enige om er store opfindelser - dampmaskinen, elektricitet, forbrændingsmotoren, transistoren som særligt bærende for udviklingen. Men det er altså en kontroversiel idé, mener jeg, og de er nok mest valgt fordi selv vores mødre kan se betydningen af dem, og derfor er de gode symboler på succes. For hvis du tænker lidt efter, så vil du finde en masse ting - måske knap så eksotiske - hvor man vil sige, at vores samfund ikke ville bestå uden. Altså sådan noget som: Hvis ikke 'a' så ikke 'b' og hvis ikke 'b' så ikke 'c' osv. Jeg vil bare nævne som et enkelt ydmygt eksempel (der er mange flere hvis du tænker efter), at uden udviklingen indenfor den matematiske analyse i løbet af især det 18. og 19. århundrede, ville det samfund vi lever i ikke have eksisteret. Tingene bliver til i et samspil, og det er derfor ikke så let at forestille sig, at man piller noget ud, uden at samfundet så ville bryde sammen. Sammenlign det med evolutions-biologien; tager man en art ud, vil et stort område af livets træ blive berørt. Det ville simpelthen ikke længere kunne eksistere i den form det har, fordi tingene er blevet til i et komplekst samspil og er indbyrdes afhængige. Det er jo et udviklingstræ! Man kan dog ikke deraf udlede, at vi nødvendigvis ikke ville kunne have fået et teknologisk avanceret samfund, hvis nogle af de opfindelser vi kender ikke var blevet gjort. Men den verden måtte nødvendigvis have set væsentligt anderledes ud. Udviklingen i såvel evolutions-biologi som i videnskaben er jo en kausalitet, og derfor kan man forestille sig, at en given opfindelse vil diktere én udviklingskurs og undertrykke en anden. Og det komplicerer hele billedet efter min mening. Mennesker er faktisk meget begrænsede. Vi kan ikke tænke originale tanker, ikke en gang de smarteste af os. Når vi gør opfindelser og tænker noget nyt, så ligger det meget tæt opad det vi har lært. Vi bygger videre på træet, og derfor er vi afhængige af, at det er et godt træ vi har plantet. Vi kan ikke så godt starte forfra med et helt nyt.

Man kan få den tanke, at Gordon bruger den nuværende lavkonjunktur som afsæt til sin hypotese om, at den teknologiske udvikling er ved at klinge af. Det er selvfølgelig en lidt fræk mistanke, men den fornemmelse har jeg altså. Jeg har ikke læst hans analyse, men gad godt vide hvordan han dokumenterer sig frem til det, for jeg synes umiddelbart det ser ud til at være grebet ud af luften. Jeg mangler en god og spændende forklaring! Jeg kunne da skrive en liste så lang om teknologier i rivende udvikling og med et fantastisk potentiale. Forbedringer i produktiviteten går altså hurtigt her i 2012 indenfor alle brancher. Det ved alle mennesker, der befinder sig et sted i maskinrummet derude.

Hvis det her er et forsøg på at finde en årsag til den lavkonjunktur vi befinder os i, så mener jeg det er gået helt galt for Gordon. Det ville have været mere troværdigt hvis denne rapport var kommet udenfor en lavkonjuktur. Men okay, teorien går jo på, at nedturen nu vil vare for altid, eller indtil næste revolution (som så nok ikke kommer). Men det er interessant nok i tråd med en anden teori, der siger, at optimismen hhv. pesimismen altid får os til at tro en given høj-/lavkonjuktur aldrig ender, og den teori hjælper Gordon måske med at understøtte her. Men der er altså masser af teknologisk udvikling til stede, så det vil, alt andet lige, vende igen en dag. For man skal jo huske, at der også er andre ting der kan påvirke den økonomiske vækst positivt eller negativt. F.eks. den demografiske udvikling.

så der er vel kun de 2 muligheder.. Opgrader menneskelivet , eller slå alle de fattige ihjel.

Buisness as usual

En videnskabelig altfavnende teori for mennesket frelse.
Når skidtet efter nogle år er gået i stå slås der mennesker ihjel
Er det nødvendigt at remse eksempler op?

[quote] så der er vel kun de 2 muligheder.. Opgrader menneskelivet , eller slå alle de fattige ihjel.

Buisness as usual

En videnskabelig altfavnende teori for mennesket frelse.
Når skidtet efter nogle år er gået i stå slås der mennesker ihjel
Er det nødvendigt at remse eksempler op?[/quote]

nej slet ikk , jeg prøver bare at stille tingene på hovedet . Normalt er det jo bare krig man investere i , så illuminati kan tjene penge , og vi kan komme af med nogle fattige mennesker i verden .

hvad med om vi bevarede disse fattige , og opgraderede dem . Læs nu hvad jeg skriver ! ;-)

Før de store tekniske revolutioner drømte befolkningen om: En maskine der kunne udføre arbejdet. At kunne sejle uden sejl. At kunne transportere sig selv og sit gods uden hestevogn. At kunne flyve. At kunne kommunikere med andre over lange afstande. At kunne forudse vejret. Vores problem netop nu er at vi har meget svært ved at definere et behov som vi i den vestlige verden gerne vil have opfyldt. Kort sagt vi mangler ikke noget, udover evnen til at være tilfredse med det vi indtil nu har opnået og indrette samfundet derpå.

Jeg vil gerne reducere transport tid markant (bo i Danmark med familien, arbejde i udlandet)

Jeg vil gerne have en langt hoejere koebekraft for mig selv og for samfundet(koebe bedre hus, ny bil, maaske bil nr 2, helikopter ller fly, maaske et sommerhus i Frankrig, mere fritid, udryde fattigdom og sult i f.eks. Afrika, borgerloen, udryde forurening, udrydde daarlig kvalitet, massiv udbygning af sundhedssektoren og uddannelsessektoren, mere fri forskning, find selv paa flere)

Jeg vil gerne have bedre sundhed (ingen livsstilsygdomme, ingen cancer, ingen handicappede, ingen neurologiske lidelser, faerre fysiske begraensninger a la loebe hastighed og distance eller styrke, backup systemer til alle organer i tilfaelde af svigt, ingen aldring, osv. )

Jeg vil gerne i rummet (som turist og/eller forsker, andre oensker produktion)

Jeg vil gerne have 1000 gange billigere energi (ingen vandmangel vha. afsaltning og sikkert masser af ting jeg ikke lige har taenkt paa)

Jeg vil gerne have bedre kommunikationsmuligheder (alle sanser paa internettet, mobilt, enhanced reality, )

Jeg vil gerne have en robot i hjemmet til alt det kedelige arbejde.

Dette er blot en raekke eksempler. De er naturligvis ikke problemfri eller entydigt positive. Det er intet, men jeg mangler disse ting, i betydningen at jeg ville betale for dem hvis jeg kunne.

Debatten har snart været godt omkring så jeg synes det var på sin plads at citere lidt fra Mr Gordons værk. Hans Paper er måske provokerende men alligevel ikke så skråsikker på om innovationen nu alligevel er forbi:

Whatever the future of innovation, the U.S. economy still faces six daunting headwinds that will limit future potential growth and hold it below the pace which innovation would otherwise make possible.

Det er ikke innovationen der er problemet men disse headwinds der uanset om innovationen fortsætter eller ej vil sætte en pind i hjulet for 99% af (den amerikanske) befolkning:
These include demography, education, inequality, globalization, energy/environment, and the overhang of consumer and government debt.

Hvorfor Mr Gordon så ikke kan se at innovation kan anvendes til at angribe i det mindste nogle af disse ved jeg ikke...
fx. vedr. demografien -

By definition, whenever hours per capita decline, then output per capita must grow more slowly than productivity.

Hvem har egentlig bestemt at vi SKAL arbejde 30 - 40 timer om ugen? Og hvad om arbejdsstyrken erstattes af maskiner/robotter så mennesker kan koncentrere sig om mere sociale interaktioner på arbejdsmarkedet?

I rest my case.

Fordi Torsten At de som bestemmer i et firma er nødt til at tro som kejseren i hans nye klæder, at de flot klædt på, selv om de har valgt den billigste leverandørs billigste løsning og har undladt at spørge de som skal bruge dette udstyr om det også virker. Eksemplerne er så kendte og mange at en opremsning her er spild af plads Man kan nemt overbevise sig om at det er reklameafdelingernes brandpleje, der er på spil, når man går ind på de fleste imponator hjemmesider. Os der skal bruge disse, skal lege "Find Holger", stort set hver eneste gang og jeg tør ikke tænke på, hvilke problemer deres ansatte har, der skal håndtere dette, uden at deres frustrationer bringer dem i fyringszonen.

Nej, Bjarke, det har du vist misforstået. Spørgsmålet er ikke om systemet virker eller ej ved kontrakts indgåelse, eftersom systemet på det tidspunkt endnu ikke eksisterer. Problemer opstår hvis køberen lægger ansvaret for kortlægningen af begrebsverdenen hos leverandøren, eftersom det er køberen der kender den, ikke leverandøren. Dit eksempel viser blot at hvis man vil være kejser skal man være såpas bredt orienteret at man ikke dummer sig i elementære spørgsmål om tekstilkvalitet.

Man kan ikke vide alt....og den sidste snakeoilsælger er endnu ikke født Torsten !

Når man som høvding igennem mange år har været vandt til at sekretæren klarer alt, så er der mange detaljer man ikke er helt klar over hvordan de virker og påvirker ens medarbejderes hverdag.

Derfor bør man lave sit hjemmearbejde inden man går ombord i IT løsninger. Er man blank som leder i spørgsmål om IT så er dette hjemmearbejde ret belastende og tidskrævende

Jeg vover den påstand, at der ret så mange høvdinge over 50 , der ikke ved ret meget om IT og dets begrænsninger. Specielt er de ikke klare over hvor kompliceret det er at ændre systemer radikalt uden at det koster kassen,sved og tårer i underetagerne.

Personligt har jeg måtte erkende at de digitale heste løber hurtigere end jeg kan følge med idag, men omvendt har jeg også dagligt "fornøjelsen" af de problemer store komplicerede systemer kan give ældre som jeg, når de som har lavet dem, ikke er de samme som skal bruge dem. :o(

Dublet desværre ( sløv PC :o) )

Rent bortset fra hvad"innovation evt. ville kunne afhjælpe, er der et alt overskyggende problem nemlig, at den pågældende innovation i det store og hele ikke vil føre til produktion og vækst i USA eller i Danmark for den sags skyld.
Selv ret små firmaer har i dag datterselskaber i Østen, og firmaerne vil følgelig udnytte innovationen der hvor det bedst kan betale sig at producere, altså i Østen. Bliver produktionsforholdene i Østen ugunstige af økonomiske eller politiske grunde, rykker man måske lidt nærmere - til Mexico for USA`s vedkommende, og til Østeuropa for Danmarks vedkommende, men Ikke tilbage til USA eller Danmark!
Den gradvise udflagning siden 1984 (I DK),(hvor valuta restriktionerne blev ophævet), er den egentlige årsag til den nuværende produktions- og økonomiske krise.
Se: "Byg ikke et hus på sand".
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

til rådighed, ville råstoffer kunne stamme fra egen produktion.
Kreativitet på det atomare plan.
Lidt ude i fremtiden, men ikke helt umuligt.

Man kan ikke vide alt....og den sidste snakeoilsælger er endnu ikke født Torsten !

Vejen til Helvede er brolagt med gode undskyldninger, og det P.T. Barnum sagde var at den sidste sucker ikke var født, Bjarke ! En sucker er en person der ikke ved nok om medicin til ikke at blive snøret af folk der sælger snake oil.

Når man som høvding igennem mange år har været vandt til at sekretæren klarer alt, så er der mange detaljer man ikke er helt klar over hvordan de virker og påvirker ens medarbejderes hverdag.

Med den attitude var du aldrig kommet til samtale om opslaget til en stilling som general hos Napoleon, som var en succesrig virksomhedsleder for nogle år siden.

Derfor bør man lave sit hjemmearbejde inden man går ombord i IT løsninger. Er man blank som leder i spørgsmål om IT så er dette hjemmearbejde ret belastende og tidskrævende Jeg vover den påstand, at der ret så mange høvdinge over 50 , der ikke ved ret meget om IT og dets begrænsninger. Specielt er de ikke klare over hvor kompliceret det er at ændre systemer radikalt uden at det koster kassen,sved og tårer i underetagerne.

No comment

Personligt har jeg måtte erkende at de digitale heste løber hurtigere end jeg kan følge med idag, men omvendt har jeg også dagligt "fornøjelsen" af de problemer store komplicerede systemer kan give ældre som jeg, når de som har lavet dem, ikke er de samme som skal bruge dem. :o(

Æh, øh, her burde jeg skrive noget betydningsfuldt og sammenhængende om vigtigheden af kontinuitet og generationsskifte og sådan noget, men jeg tror jeg holder min mund.

Rent bortset fra hvad"innovation evt. ville kunne afhjælpe, er der et alt overskyggende problem nemlig, at den pågældende innovation i det store og hele ikke vil føre til produktion og vækst i USA eller i Danmark for den sags skyld. Selv ret små firmaer har i dag datterselskaber i Østen, og firmaerne vil følgelig udnytte innovationen der hvor det bedst kan betale sig at producere, altså i Østen. Bliver produktionsforholdene i Østen ugunstige af økonomiske eller politiske grunde, rykker man måske lidt nærmere - til Mexico for USA`s vedkommende, og til Østeuropa for Danmarks vedkommende, men Ikke tilbage til USA eller Danmark! Den gradvise udflagning siden 1984 (I DK),(hvor valuta restriktionerne blev ophævet), er den egentlige årsag til den nuværende produktions- og økonomiske krise. Se: "Byg ikke et hus på sand". http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

Her burde jeg også holde min kæft, men det er jeg desværre konstitutionelt ude af af stand til: Når man udskifter en innovationsproducerende befolkning med en mindre innovationsproducerende bliver der mindre innovation i landet. Grunden til at innovationen flytter til Kina er ikke lønforhold.

Rent bortset fra hvad"innovation evt. ville kunne afhjælpe, er der et alt overskyggende problem nemlig, at den pågældende innovation i det store og hele ikke vil føre til produktion og vækst i USA eller i Danmark for den sags skyld. Selv ret små firmaer har i dag datterselskaber i Østen, og firmaerne vil følgelig udnytte innovationen der hvor det bedst kan betale sig at producere, altså i Østen. Bliver produktionsforholdene i Østen ugunstige af økonomiske eller politiske grunde, rykker man måske lidt nærmere - til Mexico for USA`s vedkommende, og til Østeuropa for Danmarks vedkommende, men Ikke tilbage til USA eller Danmark! Den gradvise udflagning siden 1984 (I DK),(hvor valuta restriktionerne blev ophævet), er den egentlige årsag til den nuværende produktions- og økonomiske krise. Se: "Byg ikke et hus på sand". http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

Her burde jeg også holde min kæft, men det er jeg desværre konstitutionelt ude af af stand til: Når man udskifter en innovationsproducerende befolkning med en mindre innovationsproducerende bliver der mindre innovation i landet. Grunden til at innovationen flytter til Kina er ikke lønforhold.[/quote]

Jeg klikkede på 'besvar' i stedet for 'redigér'; undskylder for den ekstra kopi.

Så er vi to i forhurtigt tast klubben Torsten :o)

Med hensyn til moderne snakeoilsælgere har vi jo haft nogen stykker i den sidste snes år både økonomiske og politiske Fra Nordisk Fjer, It Factory, Bernard Madoff securities, Tvind og SF for bare at pege nogle enkelte ;o)

TP
Du er både hurtig på tasterne og hurtig til at læse.
Jeg skriver IKKE at innovationen flytter til Kina, jeg skriver at når den indenlandske innovationen fører til produkter og arbejdspladser, bliver denne produktion og disse arbejdspladser i hovedsagen ikke etableret i de Gamle Industrilande!
En helt anden sag er, at der allerede er skrevet en del (af erhvervsledere) i Ingeniøren, om at når produktionen flytter udenlands vil udviklingsafdelinger - læs innovation - på sigt også flytte udenlands.

For den der er mere interesseret i "vækst på basis af innovation" end i læserbrev ping pong, vil det være bekendt, at jeg har en altoverskyggende tro på, at de Gamle Industrilandes eneste mulighed for fornyet opblomstring er via innovation.
For at de Gamle Industrilande skal kunne overleve på innovation er det imidlertid nødvendigt med dybtgående forandringer, således at de innovative individer og grupper af individer får en god og motiverende del af kagen. Denne del af kagen vil således blive i landet og blive genstand for beskatning - beskatning som er forudsætningen for at et land kan opretholde sin standard eller ligefrem udvikle sig!

Feudalsamfundet fungerede ved at vasaller og undersåtter gjorde som herremanden, eller for herremændenes vedkommende som kongen ville have det. Det feudale system indeholdt ingen dynamiske incitament til udvikling.
Da handel og håndværk, som hvilede på belønning af de initiativrige, blev etableret, fejede dette feudalsamfundet til side.
Det var den gang i varesamfundets første fase. Nu er vi udviklingsmæssigt i anden fase af det vareproducerende samfund - monopol fasen.
I dag er samfundsdynamikken baseret på store firmaer og næsten alle er lønarbejdere, enten i det offentlige eller i nævnte firmaer.
Ser man så på hvorledes den indre struktur i et sådant firma fungerer, vil man kunne konstatere, at det er nøjagtig den samme "Udynamiske" struktur som i feudalsamfundet.
Alle skal gøre som direktøren/herremanden vil, man er loyal mod sin mellemleder, som er loyal med direktøren, og gør man tingene godt eller er innovativ, får man højest et anerkendende klap på skulderen. I mange tilfælde har mellemlederen "glemt" at det ikke var ham selv der kom på den gode ide/innovation! (Det gælder jo om at lave teamwork!)
For at ideer/innovation skal kunne blive et samfundsbærende element, må de kreative nødvendigvis sikres, lige som de handlende og håndværkerne blev befriet fra feudalherrens tilfældige udbytning og sikret udbyttet af deres energiske indsats.
Slipper man først forestillingen om at den økonomiske krise går over af sig selv, og forestillingen om at produktionen vender tilbage her til, tror jeg at det ligger lige for at løsningen på problemerne IKKE ligger i forlængelse af det allerede forståede og vedtagne.
Grundlæggende nye ideer og forståelse er som oftest uacceptable set ud fra den etablerede forståelse.
Når "Idesamfundet" begynder med Adam og Eva/videnskabsteori o.s.v. er det fordi den ret let FORSTÅELIGE løsning på problemerne ikke er let at ACCEPTERE.
"Idesamfundet"
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

Så länge der er liv, er der vækst og död, det indgår i definitionen.

På kort sikt < 10^6 år må vi regne med en udvikling lignende den nuvärende for mennesker her på kloden, hvis ikke vi lykkes med at udrydde os selv som beskrevet i ANIARA.

På lang sikt > 10^7 år kan vi forudse nye arter, som kan overleve uden solens varme, og måske udenfor dette planetsystem.
Det kan blive biologiskt via genforandringer, eller selvreproduserende maskiner som kan tåle og vokse med den tids naturlige eller kunstgjodte klima.

Det som ikke rigtigt bärer fremad er modstanden mod en naturlig udvikling af biologien og teknikken.
Vi har viden, som tyder på, at vi kan overleve og vokse også uden solens reaktor.

Mvh Tyge

Det lyder dystert. Men meningen var at i stedet for at ansætte 5 medarbejdere 37 timer om ugen, så ansatte man 6 på 30 timer..
Jeg ved ikke om du læste det sådan.