Den hurtigste prognose på markedet
Den danske opfindelse suPARnostic® Quick Triage er på vej ud i verden med et klart sigte både mod hospitaler i vesten og sygdomsbekæmpelse i Afrika. Gennem en blodprøve kan opfindelsen inden for 30 minutter indikere, om patienten er i farezonen i forhold til en række sygdomme
Læs artiklen som layoutet pdf-fil
Der skal blot 5,5 nanogram per milliliter blodplasma til for at give besked om, hvorvidt der er risiko for, at en given patient er i risiko for at have eller udvikle alvorlige sygdomme.
Det er det, som opfindelsen suPARnostic® går ud på - at lave en kviktest af et protein i blodet, som - når det slår højt ud - er et advarselssignal om, at der kan være fare på færde for patientens helbred.
Testen giver ikke en præcis diagnose, men en prognose, som kan give læger og sygeplejersker belæg for at vurdere inden for en halv time, om en given patient skal indlægges eller sendes hjem.
Det er biokemikeren og opfinderen Jesper Eugen-Olsen, som har fundet på at forfølge og udvikle den særlige testmetode. Det startede egentlig ved et tilfælde. Han og en barndomsven, Nicolai Sidenius, der begge deler fascinationen ved virussers kriblen og krablen i menneskekroppen, og som sådan har uddannet sig til biokemikere, gjorde en central opdagelse i slutningen af 90'erne.
De opdagede ved en tilfældighed, at suPAR-proteinet, der findes i alle menneskekroppe, fyldte mere i cellekulturer, når man tilsatte HIV-virus. Det fik dem til at stille spørgsmålet om, hvorvidt suPAR-niveauet muligvis også var højere i blodet hos HIV-smittede og kunne tænkes at sige noget om infektionens alvorlighed.
Opfinder og biokemiker Jesper Eugen-Olsen
For at forfølge svaret drog de til overlæge Bente Klarlund Pedersen på Rigshospitalet, som gav dem adgang til 10 år gamle blodprøver fra HIV-smittede. Det studie bekræftede deres antagelse om, at der var et meget højt suPAR-udslag, når de testede proteinet i blodet.
Specielt bemærkelsesværdigt var det, at de HIV-smittede, som havde mest suPAR i blodet, var døde inden for få år efter deres blodprøve var taget.
Jesper Eugen-Olsen fortsatte med at undersøge andre sygdomme og fandt ud af, at et højt suPAR-niveau i blodet ikke kun betød dårlig prognose for HIV-smittede, men også for andre grupper af sygdomsramte med eksempelvis tuberkulose, meningitis, og bakterielt inficerede patienter.
Det var ikke kun hos patienter, men også raske individer, at han og hans forskerteam opdagede, at suPAR prædikterer udvikling af sygdomme som cancer, diabetes og hjerte-kar sygdomme.
Det begyndte med fokus på, at testen kunne indkredse patienter med øget risiko for aids, men det ændrede sig til at have fokus på en lang række sygdomme og at testen kan bruges som en generel markør.
Niels Engelhard var opfinderrådgiver i de tidlige faser
Niels Engelhard sidder i Opfinderrådgivningens advisory board og er med til at føre de allerbedste ideer mod gode licensaftaler. Han er ansat i Tech Transfer-kontoret på Københavns Universitet og sidder i bestyrelsen for ViroGates.
For 12 år siden var han ansat på Opfindelser & Kreativitet på Teknologisk Institut (som Opfinderrådgivningen hed dengang), da Jesper Eugen-Olsen kom ind ad døren og præsenterede sin opfindelse.
Jesper Eugen-Olsen blev rådgivet til at patentanmelde sin opfindelse, og Opfinderrådgivningen skaffede ham en bevilling fra Erhvervsfremme Styrelsen, dels til patentansøgningen og dels til rådgivningens arbejde med at finde virksomheds-emner til at udvikle og videreføre opfindelsen på licensaftale. Niels Engelhard forhørte sig også i kontorets netværk af mulige investorer, om de ville gå ind i udviklingen.
Det førte til opfinders møde med de to business angels Jørgen Thorball og Peter Benson. Begge blev investorer og medstiftere, og førstnævnte har været bestyrelsesformand i ViroGates hele vejen fra virksomheden blev stiftet i 2001.
Niels Engelhard, der har set mange gode ideer undervejs gennem årene, er ikke i tvivl: - Det er en af de opfindelser med det største potentiale både kommercielt og menneskeligt blandt alle dem, jeg har mødt i min tid. Testen kan komme til at gøre en forskel for millioner af mennesker i Afrika og resten af verden, siger han.
I de indledende faser var det langt fra indlysende for Jesper Eugen-Olsen, at han skulle være ejer og iværksætter af sin opfindelse. Han stod i det klassiske vadested som opfinder, om han skulle afsætte det på en licensaftale eller selv blive iværksætter for at føre den til måls.
Han nåede at tage det første af mange patenter, før Opfinderloven trådte i kraft i år 2000. Loven ville have medført, at hans arbejdsplads, Hvidovre Hospital, ejede opfindelsen og retten til at udnytte den. Hans point of no return blev mødet med de to business angels og de første investorer.
Og iværksætter er han blevet. Han er stifter, medejer, konsulent og bestyrelsesmedlem i ViroGates og forsker på videreudviklingen af suPAR-tests som prognose-metode via sin ansættelse som leder ved Klinisk Forskningscenter ved Hvidovre Hospital.
ViroGates blev stiftet i 2001 på det første suPAR-patent. Det har taget 11 år at komme så langt, at testmetoden nu er klar til at blive solgt på markedet. Det har krævet tålmodighed fra investorerne og en lang række tests på dyr og mennesker i hele verden. Der skal rigtig meget dokumentation til for at få lov at sende et medicinsk produkt på markedet, og fremfor alt for at få klinikere og forskere til at anvende det.
Jesper Eugen-Olsen måtte de første år lægge øre til en del skepsis fra etablerede forskere omkring hans ideer. - Det er en ny tankegang for helbreds-testmetoder, fordi suPARnostic-testen ikke måler specifikt på den enkelte sygdom, men uspecifikt fortæller, om der er noget galt. Vi har mødt en del modstand fra forskere, der mente, at det er en primitiv fremgangsmåde, og sagde: "I ved jo ikke, hvad patienterne fejler", fortæller Jesper Eugen-Olsen.
Men det har nu ikke stoppet ham i hans fremfærd. Hele pointen med testproduktet er netop at give en indikation eller en tænde et advarselsblink om, at en given patient kan have en alvorlig sygdom i kroppen. Så må næste led af undersøgelser stille diagnosen.
På den måde mener opfinder og virksomhed, at suPARnostic® kan redde liv eller i hvert fald forlænge liv, fordi alvorlige sygdomme opdages i tide til, at der kan sættes ind med den rette behandling.
Der er skrevet over 200 videnskabelige artikler om suPARnostikken, og Jesper Eugen-Olsen oplever ikke længere, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved videnskaben bag produktet.
Den hurtigste prognose på markedet suPARnostic-testmetoden forholder sig til inflammationen i kroppen via en måling af suPAR-proteinets tilstedeværelse i blodet. Testen kan gennem en blodprøve give en prognose på en halv time. Det er markant hurtigere end de klassiske fysiologiske testmetoder, der findes i dag, og som giver svar efter adskillige timer.
Det betyder eksempelvis, at læger og sygeplejersker i en akutmodtagelse kan tage testen på patienter, de møder ved indgangen og ikke har journaler på, og få en prognose af, om de bærer rundt på en alvorlig sygdom. Det kan betyde forskellen på at indlægge folk eller sende dem hjem. Der skal blot en smule blod til at have nok testmateriale. ViroGates har lavet flere varianter af produktet, men de er alle baseret på suPAR-proteinet. Og så er metoden så billig, at den også kan få betydning i Afrika.
Direktør Jakob Knudsen
Retning på forretningen Retning på forretningen tog for alvor fart i foråret 2011, hvor der blev ansat en ny direktør i ViroGates, Jakob Knudsen, imed en særlig profil inden for forretningsudvikling og marketing i Life science-verdenen.
Jakob Knudsen har brugt det første år på at få lavet aftaler med distributører over hele Europa og USA samt at få kørt prognose-produktet i position over for skadestuerne før den formelle lancering i slutningen af august 2012. Lanceringen af testmetoden er stillet ind på skadestuerne, før det videre indtog til andre afdelinger på sygehusene. Herudover vil der også bliver lanceret i Afrika.
ViroGates kører forventeligt med millionunderskud, fordi det først nu er på vej ud af udviklingsfasen, men Jakob Knudsen forventer, at det vender til et klart overskud om et par år.
For at illustrere forretningspotentialet fortæller han, at 40 procent af et lands befolkning er på skadestuen én gang om året i gennemsnit (ifølge tal fra England og USA). Hvis man frasorterer de, der møder frem på skadestuen uden et behov for medicinsk hjælp, og ditto tager dem væk, der kommer på grund af en specifik sygdom, er der en restgruppe, hvor det kan være en retningsgivende hjælp at lave en suPARnostic-test af patienten.
Det giver et kvantitativt markedspotentiale på flere milliarder Euro internationalt, har Jakob Knudsen og hans folk regnet sig frem til. Og det alene ved at regne i forhold til skadestuer. Derefter kommer resten af hospitalets afdelinger og Afrika oveni. Samt, når virksomheder laver helbredsundersøgelser af deres medarbejdere.
Lige præcis Afrika har sine egne udfordringer, fordi det er svært at sikre patientens fremmøde med måneders mellemrum. Men det forventes, at suPARnostic® bliver lanceret snart dér også - som en god hjælper til at indkredse HIV, malaria og tuberkulose.
Og Jesper Eugen-Olsen er en glad mand. - Hvem drømmer ikke om at ligge der i græsset under solen og strække armene, mens de ved, at de har opfundet noget, der gør en forskel i verden, siger Jesper Eugen-Olsen. - Det her kan være med til at redde millioner af mennesker, og det er meget vigtigere end økonomien i det. Men det ville aldrig være kommet så langt, hvis ikke vi havde haft trofaste og loyale investorer, som troede på det, siger han.
Virksomheden: http://www.ViroGates.com/ Produktet: http://suparnostic.com/ Link til videopræsentation af suPARnostic på Biologictube: http://www.biologictube.dk/
ViroGates blev stiftet i 2001 og har i dag seks fastansatte plus en række konsulenter tilknyttet. Jakob Knudsen har været direktør siden april 2011. Jørgen Thorballl var business angel i de tidlige faser og er bestyrelsesformand. Opfinder og biokemiker Jesper Eugen-Olsen er medejer i aktieselskabet og sidder i bestyrelsen. Jesper Eugen-Olsen er i øvrigt forskningsleder, ph.d., biokemiker ved Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital.
Kommentarer (6)