Den professionelle cykelsport har siden Festina-skandalen i 1998 forsøgt at opnå legitimitet som en ren sport. Det er sket ved at øge antallet af dopingkontroller både i og uden for konkurrence. Det er sket ved karantæner og fratagelse af ranglistepoint til hold, hvis ryttere alligevel blev fanget, og ved officielle erklæringer fra højtstående talsmænd inden for cykelunionen om de stadige bestræbelser på at indfri det dopingfri ideal.
Sideløbende har cykelrytteres lavmælte og skamfulde dopingtilståelser ned i ivrigt fremstrakte mikrofoner været det tætteste, vi er kommet på middelalderens offentlige hængninger. Senest har sponsorer og tidligere støtter massivt lagt afstand til den syvdobbelte Tour de France-vinder Lance Armstrong. Det kommer i kølvandet på den rapport fra det amerikanske antidopingagentur Usada, der anklager Armstrong og US Postal-holdet for systematisk doping i årene omkring Armstrongs Tour-sejre.
Cykelrytteren, der overvandt kræften, har fået et gevaldigt troværdighedsproblem.
Men hvorfor er det kun cykelryttere og den professionelle cykelsport, der får med grovfilen, og som skal redegøre for argentinske bøffer, vanddrivende midler, uigennemskuelige 'whereabouts' og 'grænsende til positive' urinprøver? Det lette svar er, at cykelsporten er den sportsgren, der har mest interesse i og derfor også de største problemer med doping. Det er den 'beskidte' sport. Men ærligt talt, holder det?
De fleste elitesportsudøvere udfordrer grænserne for det menneskeligt mulige. Det er derfor, de tilhører eliten. Det fører givetvis ikke af sig selv til brug af ulovlige præstationsfremmere. Selvom de danske curlingspillere har højt internationalt niveau, er prestigen og præmiesummerne så ringe, at sporten må udøves på et finansielt eksistensminimum.
Kunne det ikke snarere tænkes, at det er pengene, der er den helt afgørende enkeltfaktor? Hvis det er tilfældet, så er både europæisk og amerikansk fodbold, tennis, golf, snooker og Formel 1 dybt suspekte. For ikke at tale om atletikdiscipliner som 100 meter og maratonløb, når nationens ære skal forsvares.
Når nu cykelsporten med avancerede dopingværktøjer som f.eks. blodpas alligevel fanger så mange 'forbrydere', hvordan ser det så ikke ud i andre sportsgrene, hvor kontrollen er mindre finmasket? I Operacion Puerto-sagen var 75 pct. af de dopingmistænkte tilsyneladende fra andre sportsgrene som f.eks. fodbold.
Men måske er det hele set-uppet? At det er cykelsportens egen udmelding om at ville doping til livs, der giver den tæsk. Tæskene gælder både for sporten som sådan og for den enkelte rytter. Så det er ikke bare, fordi den noget arrogante cykelrytter måske viser sig at være en bedrager. Altså at den urørlige stjerne brugte lånte fjer. Samme slet skjulte skadefryd kendes f.eks. også fra kometkarrierer i universitetsverdenen og it-branchen. Nej, måske er det det forhold, at cykelsporten selv har gjort opmærksom på problemet og gentagne gange viser, at den stadig er fedtet ind helt til skindet.
Fodboldverdenen er til sammenligning rungende tavs. Og det var måske i virkeligheden det klogeste. Det er ikke, hvad man gør, men i lige så høj grad forventningerne til, hvad man gør, der sætter dagsordenen. Moralen er, at hvis man ikke kan holde, hvad man lover, skal man tie stille. Ellers er man selv ude om det.
Det virker mest som om de prøver at skjule deres egen manglende omhu, ved til gengæld at fare frem med bål og brand efter at skaden er sket.
Man kan jo som tilskuer på sidelinjen undre sig over, at de ikke i løbet 7 år lykkedes at opdage noget som helst.
Det er som brandbilen der kommer efter at huset er brændt ned, og så til gengæld skyller det hele bort i kaskader af vand.
....af professionel cykling..........hvad er det der er så intessant for firmaer ved at sponsorere sportsgrene......med de enorme summer der puttes i disse foretagener.....er det fordi de er vilde med cykler, cykelryttere og sport iøvrigt, at de poster penge i skidtet....nej vel...det er ren reklame...branding hedder det vist på dansk :o).....hvis der en rytter der ikke vil tage præstationsfremmende stoffer, så finder reklamefolkene bare et andet fjols der vil....pas de probleme:o)
Jeg tror at grunden til at man jagter cykelsporten er at det er karavaner som har sværere ved at gemme sig.
Når Contador siger at han har spist noget kød som har påvirket prøven, griner vi af ham. Når det drejer sig om fodboldspillere så er de selvfølgelig blevet forgiftet.
Når man tager en cykelrytter for doping så er det toppen af isbjerget. når man tager andre idræts udøvere så er det en enlig svale.
Det forekommer naivt at tro at man kun doper sig hvis man har en cykel. jeg husker også hvordan man i 80érne fik tudet ørene fulde af at doping ikke virkede i prof. cykling.
Jeg blev i øvrigt også skuffet da jeg hørte Lasse Virén havde dopet sig. Der sad man som dreng....og så ol på FARVE tv osv.....Men hvis noget virker for godt til at være sandt........
Hvis man doper sig i fodbold, så kan man måske nok løbe lidt længere og lidt hurtigere, men man bliver ikke bedre til at sparke mål.
Doping i formel 1 kommer man nok ikke langt med. Det er selvfølgelig rart med nogle nakkemuskler så man kan klare svingene og man skal også kunne trykke rimeligt hårdt på bremsen, men det behøver man altså ikke doping for at træne sig op til. I formel 1 er det bilerne man snyder med.
Doping der påvirker hjernen er ikke nær så veludviklet som doping til at gøre kroppen stærkere eller mere udholdende. Det er også meget mere acceptabelt at dope hjernen, i al fald i mildere grad -- mange almindelige mennesker bruger koffein.
Der skal nok komme doping i andre sportsgrene end cykelsport, efterhånden som midlerne bliver udviklet.
Er der så misbrug af smertestillende tabletter. Hvis de er ømme og småskadede, så har deres dr. Pille tasken fuld.
Det er accepteret, er det sundt? Næppe. Men så kan man spille!
Også selvom de får brok (Bendtner), de får jo kun ro ved seriøse skader, der er faktisk forbløffende mange sportsfolk, der dør af hjertesvigt. Nu har det vist sig- at smertestillende (håndkøbs)- kan provokere hjertesygdomme.
(Ja jeg er glad, jeg bruger dem selv for min slidgigt).
Topsport- er ikke sundt.
Mvh
Tine
@Benny Amorsen:
Restitution er en ikke uvæsentlig faktor indenfor enhver sport udøvet på eliteplan. Og netop på det punkt er f.eks. EPO en aldeles fantastisk "hjælper". Med tanke på den mængde kampe en topspiller; fodbold, håndbold, basket, volley, hockey (is og græs) osv. skal afvikle, så er det et temmelig potent middel ifm. restitueringen.
Men selvsagt er evnen til at kunne løbe solen sort uden ekstra omkostninger - og på bekostning af modstanderen - da højst relevant også. Og det gør jo at man ikke er så træt og dermed fortsat kan udnytte sin teknik, så jo da; EPO f.eks. vil helt sikkert være gavnligt også i en overvejende teknisk sportsgren.
Derudover kan f.eks. betablokkere o.lign. også være yderst praktiske i en tilspidset golf-match (om nogen af de højeste præmiesummer i sportens verden!) ja endda- utroligt nok - selv inden for skiskydning, hvor en rolig hånd med pulsen på maks er alfa og omega.
Og midler der slærper din koncentration og dit fokus har helt sikkert en fremtid i Formel1, ingen tvivl om det - hvis de ikke allerede er i brug.
Så der er bestemt også et "behov" for doping, der virker "modsat" af f.eks. EPO.
Endlig skal vi allesammen huske at de her præstationsfremmede midler jo for faktisk er helt "almindelig" medicin for mange mennesker. Der findes mennesker, der har brug for dem. Det er i bund og grund derfor de findes.
Mvh
Ulf
At en top-håndboldspiller er skadet i sit knæ. Valget om han skulle opereres var faktisk ikke hans eget: Det var klubbens, forbundets og lægernes. (i den rækkefølge)
Det blev jeg alligevel ret overrasket over! Jeg ville tro, man bestemmer over egen krop, men det gør elitesportsfolk ikke!
Så tror da pokker, de vælger et eller andet alternativt, de har ikke noget reelt valg!
Det er- bliv rask (eller sjov kemi-)- eller ryg ud!
Hvis man er prof med en skade, så tror jeg ikke lige folk går på sygedagpenge eller kontanthjælp. Eller bliver forsørget af konen.
Mvh
Tine
Generelt er man som bekendt uskyldig til det modsatte er bevist - men i cykelsporten er det efterhånden svært at håndhæve den grundregel, når man eksempelvis læser en historie som denne:
http://sporten.tv2.dk/2012-11-05-union-und...
Nuvel, Vinokourov og Kolobnev kan naturligvis være uskyldige. Men Vinokourov har jo tidligere beviseligt snydt (dopingdømt med to års karantæne til følge) - og med det i mente er man jo tilbøjelig til at dømme ham, før trådene er redt ud.
Kommentarer (8)