Cand. Jur. søges til kølevogn

11. maj 2012 kl. 17.28

Jeg har gjort det til en vane at checke hvad Højesteret går og fusker med og dagens høst har en dom af den slags der får mig til at tro at vores strukturelle beskæftigelsesproblem er større end antaget.

Dommen er her.

Glem lige hvad dommerne når frem til og om det har nogen målelig effekt på trafiksikkerheden.

Læg i stedet mærke til det relevante retsgrundlag, det starter 2/3 nede af side 3 og slutter øverst på side 14.

Hele dommen fylder i alt 17 sider + en typografisk pinlig linie på side 18.

10 sider jura om hvornår og hvorfor en lastvogschaffør må røre rattet i en af sine pauser ?

Tør man formode at Folketinget presser så meget af ungdommen igennem universiteternes pølsemaskiner som muligt, fordi de forudser at et erhvervskørekort vil kræve en juridisk embedsexamen ?

Jeg bliver mere og mere tilhænger af en regel om at alle love og forordninger skal reciteres fra hukommelsen af forslagsstilleren, inden vedtagelsen.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (23)

For jeg spekulerer på, hvornår og hvordan ,du har tid til at tjene til det daglige brød. når du kan finde tid til at "more dig" med at læse en højsteretsdom.

Det er korrekt at en overtatoveret tegneserie aldrig ville have en kinamands chanche for at oversætte teksten i dommen til noget der var forståeligt for ham andet end "T Frifindes".

Det må for dig være ligeså interessant at læse domme, som det er for os andre dødelige at fejlsøge i i et C+ programstykke.

At adminitstrationen er for stor, kan alle se og derfor så gælder det for alle ansat der .....at holde paraderne oppe og rø..n fri af gulvet, for "at holde hjem" og det sker ved en ordkonstruktion som du er stødt på her....uangribelig.

Og denne skal være lige så omstændig som en programmering af et IT udstyr, hvis man vil have at togene kører, som jo også har haft din interesse.

  • 0
  • 0

Kafka ville ha tudbrølet.
Husk lie, at disse småbøde skal trækkes fra en løn ,der ikke er blandt landets højeste.
Da jeg fik pappet, hang der en avisartikel til skræk og advarsel på opslagstavlen.
HVIS en chaufuss udfylder skiven forkert (vi er nu næsten alle sammen gået digitalt) koster det en bagatel af 5000 pr skive - til chaufføren, og det dobbelte til vognmanden, ialt 15.000,-
Vores uheldig helt var desværre ordblind, og havde ikke noteret sit navn efter forskrifterne; han havde skrevet - i stedet for , (læg mærke til kommaet).
Da fejlen var gennemgående på alle hans gemte skiver, endte bøden på 40.000,- til chaufføren, og 80.000,- til vognmanden.
Efter en anke endte beløbet på cirka det halve.
Det er det juridiske univers, som skal navigere i, og skaffe penge til huslejebørnmadtøjfornøjelserogferier.
Af hensyn til trafiksikkerheden, forstås....

  • 0
  • 0

Den dumme server slettede noget i mit indlæg:

Vores uheldig helt var desværre ordblind, og havde ikke noteret sit navn efter forskrifterne; han havde skrevet FORNAVN EFTERNAVN - i stedet for EFTERNAVN, FORNAVN (læg mærke til kommaet).

  • 0
  • 0

Husk lie, at disse småbøde skal trækkes fra en løn,

Husk lige at sætte dig ind i sagen, ikke ?

I det her tilfælde var det lønnen der blev trukket fra: Landsretten havde fradømt ham kørekortet.

  • 0
  • 0

Jeg kan godt læse, og læste osse dommen med interesse.
Det var faktisk bl.a. på grund af den af mig nævnte sag, at der blev indsat lidt gummi i paragrafferne.
Den betingede frakendelse af kørekortet (læs fyring) er en særlig bonus oven i bøden. du får ALTID standardbøden. Det fremgår ikke af artiklen, om vognmanden osse blev frikendt for sit 'objektive' ansvar.
Og selvom chaufussen blev frikendt, er der i kulissen en milliard chauffører der har fået bøder og frakendelse, uden at fatte en bjælde, og uden at ha ressourcer/opbakning til at fre sagen til HR.
Som du er inde på - indirekte - er retssikkerheden en by i Kina...

  • 0
  • 0

Den betingede frakendelse af kørekortet (læs fyring) er en særlig bonus oven i bøden.

Man kan køre privatbil med betinget frakendelse af kørekortet, naturligvis ikke med en ubetinget frakendelse.

Hvorfor så ikke lastbil?

Specielt hvis vognmanden kan se at det er en tåbelig dom.

  • 0
  • 0

Ja og nej Christian Forné.

Jeg er virkeligt imponeret over PHK´s interessebredde og giver ham ret, hvis du eller gad tænke over hvad jeg skriver, hvilket du tydeligvis viser ,at du ikke har gjort.

Du har måske anammet at PHK og undertegnede ofte er uenige, endda meget, men det betyder ikke at....ihvert tilfælde jeg bærer nag.

Men jeg kan forstå af dit indlæg, at jeg ikke må skrive indlæg her ,fordi det forstyrrer din sjælefred og bringer dit sind i ubalance :o)

PHK er fuldt istand til at meddele mig hvad han mener, så det overlader jeg trygt til ham....alene :o)

Man burde forlange at at det sprog der blev anvendt i en dom også var forståelig for den dømte, sådan fornemmer jeg overskriften, men mit indlæg har måske også en for høj lix for dig Christan ?

  • 0
  • 0

For jeg spekulerer på, hvornår og hvordan ,du har tid til at tjene til det daglige brød. når du kan finde tid til at "more dig" med at læse en højsteretsdom.

Gennemsnitsforbruget af fjernsyn ligger på over 3 timer/dag¹. Det er et nemmere sted at spare end arbejdstiden, hvis du mangler stunder til at forfølge dine fritidsinteresser.

Bare et tip, siden du nu virker så misundelig.

¹ http://www.information.dk/257369

  • 0
  • 0

Kære Adam

Hvis det ikke er gået op for dig så er PHK ikke ansat i det offentlige men driver selvstændig virksomhed.

For de af os der har gjort det samme og som ved hvad dette tager af tid rent administrativt ,foruden at der også skal præsteres et produkt, og familienærvær, kan man da kun beundre at der er plads i PHK´s dagligdag, til at afse tid, samt foruden at læse adskillige adskilligt udenlansk litteratur,aviser, bøger og faglitteratur og være døgnvagt her på sin blog her, til at læse en reelt for ham uvedkommende højsteretsdom og omforme de tanker han har gjort sig derom til blogemne.

Og Adam ! I mit skema indskrænker TV forbruget sig den tidslængde jeg med et halvt øre lytter til "nyhederne " om Anders Breivik og andre såkaldte nyheder mens indtager min morgemad og læser morgenavisen inden jeg går på arbejde ( jeg er 68),

Så jeg forstår ikke hensigten med dit såkaldte tip ????

  • 0
  • 0

Hvis det ikke er gået op for dig så er PHK ikke ansat i det offentlige men driver selvstændig virksomhed.

Hvad relevans har det for blogindlæggets emne? Og hvad har dine fordomme om offentlige ansatte med noget at gøre?

For de af os der har gjort det samme og som ved hvad dette tager af tid rent administrativt ,foruden at der også skal præsteres et produkt, og familienærvær, kan man da kun beundre at der er plads i PHK´s dagligdag,

Måske er phk bedre til at drive virksomhed end du var? Måske prioriterer han anderledes? Hvad rager det dig, og os?

Når man læser hvad du skriver, virker det som om du prøver på at insinuere et eller andet - men det lykkes dig ikke at kommunikere din pointe særligt klart.

Og Adam ! I mit skema indskrænker TV forbruget sig den tidslængde jeg med et halvt øre lytter til "nyhederne " om Anders Breivik og andre såkaldte nyheder mens indtager min morgemad og læser morgenavisen inden jeg går på arbejde ( jeg er 68)

Til lykke med det - jeg prøvede såmænd bare at illustrere at det der undrer dig såre - hvordan kan nogen mennesker have tid til at interessere sig for noget du ikke har tid til - kan have helt naturlige forklaringer, hvorfor det virker meget mærkeligt at du forsøger at gøre det til noget odiøst.

Nu kender jeg hverken dig eller phk, så min undren gik primært på hvorfor du spilder mere end halvdelen af dit indlæg på at gå efter manden.

Selv synes jeg det er berigende når nogen interesserer sig for noget andet end jeg gør, og deler det de opdager/tænker/bemærker.

Så jeg forstår ikke hensigten med dit såkaldte tip ????

Eftersom jeg ikke kender dig, ved jeg naturligvis ikke hvilke ting du bruger meget tid på, som du - ved at tage et kritisk blik på dig selv - kunne ændre på, og derved få tid til at prioritere nogle af de interesser, som du er misundelig på at andre har tid til at gøre noget ved.

Så tippet var såmænd bare ment som et eksempel.

  • 0
  • 0

Venstrefløjen trækker stadig billedet af den tykke kapitalist med pengeposen frem som arbejderens hovedfjende.
Eksemplet fra HR viser at idag er det en stadig større samfundsgruppe af veluddannede offentligt ansatte akademikere, som udbytter og lever fedt på skuldrene af den producerende arbejder klasse.

  • 0
  • 0

Venstrefløjen trækker stadig billedet af den tykke kapitalist med pengeposen frem som arbejderens hovedfjende.

Det forekommer mig ikke at være væsentligt mere virkelighedsfjernt end at tro vi stadig har en venstrefløj i det hele taget...

  • 0
  • 0

zip Selv synes jeg det er berigende når nogen interesserer sig for noget andet end jeg gør, og deler det de opdager/tænker/bemærker.

Det er ikke blot berigende. Det burde - når som her, hvor det har dyb relevans for den måde, vi indretter vort samfund på - være en pligt, funderet i at man fra barnsben har lært at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige.
Det er dér, det kniber.
For nogen.

I øvrigt helt enig med dig i ovenstående.

  • 0
  • 0

Det forekommer mig ikke at være væsentligt mere virkelighedsfjernt end at tro vi stadig har en venstrefløj i det hele taget...

Og fortsætter industriens udflagningen, heller ikke en en arbejderklasse ...

  • 0
  • 0

Citat fra dommen "Af hensyn til færdselsikkerheden er det væsentligt, at reglerne om køre- og hviletid overholdes, idet overtrædelse kan indebære en betydelig risiko for alvorloge ulykker, som kan involvere både føreren selv og andre trafikanter"

.... ahhh .... og der opstår altså en betydelige risiko ved at chauføren efter ca. 15 min flytter lastvognen i ca. 30-45 sec ......

"Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten, lendsretten og Højesteret".

Ha ha ha ... av av av det gør helt ondt i maven. Gad vide om den kontrol myndighed der oprindeligt indberettede afvigelsen kommer til at vide hvad det kom til at koste?

-Eivind

  • 0
  • 0

Gad vide om den kontrol myndighed der oprindeligt indberettede afvigelsen kommer til at vide hvad det kom til at koste?

Problemet er vel at de fleste der er ansat i denne kontrolmyndighed, kun er i stand til at se at loven er brudt... men ikke ser at det er en bagatel, som endda er nødvendigt. Hvad det så kan skyldes vil jeg ikke sige højt... men lad mig dog sige at det ikke skyldes indsigt og forståelse, hvem ellers kan flytte vognen når den står i vejen for andre aktiviteter... de eneste Cand.Jur'er jeg har respekt for er dem der bruger loven for at sørge for retfærdighed... resten bruger loven for at finde smutveje til at undgå selv-samme love... dvs snyd og bedrag på den avancerede måde, eller som her af ren stupiditet !

  • 0
  • 0

Som lægmand forbløffes man over denne sag, og de kollosale ressourcer den må have kostet.

Og man begynder at fundere over hvor meget den, og lignende sager, er medvirkende til, at alvorlige kriminalsager forsinkes i månedsvis...

  • 0
  • 0

Som lægmand forbløffes man over denne sag, og de kollosale ressourcer den må have kostet. Og man begynder at fundere over hvor meget den, og lignende sager, er medvirkende til, at alvorlige kriminalsager forsinkes i månedsvis...

Ork, man plukker da de lavthængende frugter først!

  • 0
  • 0

Jeg har længe forfægtet den tese at: "Man skal ikke lede efter logik og fornuft i den offentlige administration, idet noget sådant ikke er til stede."
Den vigtigste parameter i administrationem blev allerede fastslået af Parkinson, da han fastslog at: " Ethvert bureaukrati tenderer mod at skabe sine egne arbejdsopgaver". Desuden konstaterede han at: "Det relative omfang af sagsbehandlingen er omvendt proportionalt med sagens størrelse og vigtighed."
Endeligt ser vi også jævnligt bekræftelse af det såkaldte "Peters Princip" der fastslår at:"I et hierakisk system avancerer man indtil man når sit inkompetanceniveau, hvor man derefter forbliver, da ledelsen ikke vil indrømme en fejldisposition og degradere en forfremmet efter kort tid."

  • 0
  • 0