Brev fra et medlem

Forleden kom der et brev fra USA, i en pæn kuvert med frimærker med Stars and Stripes og ordene 'Freedom, Justice og Liberty'. Som afsender stod der 'Jorgen S. Nielsen, 90 Standish Street, Duxbury, MA 02332, Massachusetts'.

»Dette for at minde om, at med lidt held, vil jeg blive hundrede år gammel den 15. september i år, en dato I måske vil offentliggøre? ... Med tak, eders Jørgen S. Nielsen. IDA medlem # 802382«.

Jørgen vedlægger en maskinskrevet side, som han kalder 'My hundred years of life, love and work'. Her beskriver han opvæksten på en gård, hvor han fra arbejdet i markerne kunne se skibene i Østersøen passere.

»Det fik mig til at drømme om skibene og verden,« skriver Jørgen.

Hans liv så ellers ud til at være lagt i plovfuren, men som 16-årig fik han alvorlig høfeber og forlod landbruget, og drømmen om skibene og verden fik ham til at søge plads på det danske skoleskib, København.

Når jeg dvæler lidt ved Jørgen's brev, om hans liv og hans 100-års dag, er det fordi det rummer en fantastisk historie om et dedikeret menneske, en kærlighed til ingeniørfaget, og ikke mindst, en historie om drømme og skæbne.

Jørgens drøm om skibene og verden lykkedes ikke i første omgang. Gudskelov for ham. For skoleskibet København, meldte alt optaget dengang i 1928 og forsvandt sporløst på sin efterfølgende sejllads et sted mellem Sydamerika og Australien!

En skibskaptajn og god ven af familien, rådede Jørgen til at tage en uddannelse som maskiningeniør, og i 1932 kom han på Den polytekniske Læreanstalt (DTU). I 1936 fik han mulighed for at læse i en periode i Tyskland.

»Jeg beundrede tysk teknologi,« skriver Jørgen.

Han fik lejlighed til at komme ombord i luftskibet Hindenburg, der i øvrigt året efter forulykkede. Men der var Jørgen vel tilbage i Danmark og fik arbejde på Burmeister & Wain.

Drømmen om verden og skibene trak stadig i Jørgen. Og endelig i januar 1939 blev han maskinofficer på et nyt amerikansk handelsskib, MS American Reefer. I starten af krigen blev skibet ramt og Jørgen såret.

Fra Havana i Cuba søgte han visa til USA, kom til New York og blev i 1944 amerikansk statsborger. I mange år efter krigen arbejdede han som rådgiver for USA's største skibsværft, The Bethlehem Steel Co. Som 65-årig - hvor mange forlader arbejdsmarkedet - blev Jørgen selvstændig med The Hilton Nielsen Marine Service, og først som 80-årig blev han pensioneret!

»Mit arbejde som skibskonsulent har spredt sig over 44 lande på vores klode. Jeg har nydt mine opgaver, de lande jeg besøgte og de mennesker jeg har arbejdet sammen med. De store krige tog omtrent halvdelen af mine skibskammerater, men jeg slap med nogle ar.«

En fantastisk rejse han har været på - på mange leder og kanter! Ganske enkelt et imponerende livsstykke.

Et stort til lykke til Jørgen Skovgaard Nielsen med de 100 år, og tak for en spændende ingeniørfortælling! Det minder mig om, at vi skal huske at forfølge vores drømme! At finde ind til det, der driver én som person er en gave - både til den enkelte og til verden, der omgiver dem. Husker vi at drømme?

Der er lige netop startet en masse nye 'Jørgen'er' på ingeniørstudiet. Unge mennesker som har livet foran sig og som drømmer. De drømmer om at finde kure mod kræft og om at gøre en forskel i verden. IDA har spurgt et par af dem om deres drømme - se med her:

http://ida.23video.com/video/6957172/studiestart-2012

Frida Frosts billede
Frida Frost
er civilingeniør og formand for Ingeniørforeningen IDA. Hun blogger om arbejdsmarked, uddannelse, fagpolitik, globalisering og samfundsforhold.

Kommentarer (1)

Jeg bliver aldrig træt af at høre livshistorier fra mennesker der har oplevet så meget. I går sad jeg og så en god dokumentarfilm "Atomets opdagelse", af BBC, på DR2 om den meget spændende periode fra sidst i 18-hundredetallet til omkring 1930. Selvom der er adskillige udsendelser om samme emne, kan den anbefales - den er god! Find den i arkivet på dr.dk.

Det forekommer så længe siden, men det jeg sidder og tænker er, at Jørgen S. Nielsen har oplevet det hele fra første række. Hvis Jørgen skulle sidde i USA og læser ing.dk, vil jeg også bringe et stort tillykke! Gad vide hvor mange spændende breve IDA får fra belevne personer worldwide?

  • 0
  • 0