Den vanvittige ide at man skal komme med "videnskabelige beviser" før man kan dømme tobak, kemisk affald, hormonforstyrrende stoffer eller CO2 forurening ude, bliver igen og igen kørt frem fra det såkaldte "erhvervsliv" og deres talerør på den blå-sorte side af det politiske spektrum.
Under de pågående og kommende finanslovsforhandlinger vil der komme en masse spin-spyt om hvad der bør gøres, men taget i betragtning hvor meget de har insisteret på beviser vedr. CO2-forurening, må der påhvile partier som V og LA en særlig pligt til at bevise, videnskabeligt, at det de forslår vil virke.
Lad os starte med noget helt simpelt:
Hvor er det videnskabelige bevis for, at det skaber flere jobs at sænke skatten for den 1% rigeste del af befolkningen ?
Dernæst vil jeg gerne se det videnskabelige bevis for at det er en god ide at privatisere samfundets infrastrukturfunktioner.
Venstre vil f.eks have DSB privatiseret nu, det kan vi måske godt snakke om, men først de vise os det videnskabelige bevis for at det er en god ide ?
Jeg er godt klar over at det ikke er nogen nem bevisbyrde at løfte, alt den grund at hver gang man har prøvet noget i retning af hvad de argumenterer for, er det gået galt, fra danmarks første moderne liberalist, Mogens Glistrup, over Reagan til George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen.
Men det må jo være en udfordring de forlængst har løst på den side af det politiske spektrum, for jeg kan bestemt ikke forestille mig at deres krav om "videnskabelige beviser" for CO2-forureningens skadelige virkninger bare er et politisk stunt.
Så frem med beviserne...
phk
Dernæst vil jeg gerne se det videnskabelige bevis for at det er en god ide at privatisere samfundets infrastrukturfunktioner.
Tja, man kan jo sige at empirien i hvert fald taler imod den idé, så det skal være uigendrivelige beviser der samtidig har en pokkers god forklaring på hvorfor det tidligere er gået galt.
[quote]Dernæst vil jeg gerne se det videnskabelige bevis for at det er en god ide at privatisere samfundets infrastrukturfunktioner.
Tja, man kan jo sige at empirien i hvert fald taler imod den idé, så det skal være uigendrivelige beviser der samtidig har en pokkers god forklaring på hvorfor det tidligere er gået galt.
[/quote]
Men det materiale må vi vel forvente at Venstre ligger inde med, siden de idag melder ud at de vil privatisere DSB også ?
.....ønsket om tog til tiden og nogle grimme erfaringer fra begge sider af tinget om at politikere jævnt kommer galt afsted når de bevæger sig ind på trafikområdet :o)
Nu ikke snakke udenom Bjarke.
Du er selv en af dem der himler op om manglen på beviser på klimaområdet, så ingen slinger i valsen: Hvis der skal beviser for klimaskader, skal der også beviser for privatiseringsfordele.
Man kunne også bare bede om beviser på, at det modsatte er bedst ;-)
F.eks. mangler jeg et bevis på, at DSB er bedst som offentligt kontrolleret legeplads.
Men det ville muligvis give LA masser af privatiseringsemner, idet ganske mange offentlige "legepladser" ville være svære at bevise som værende effektive for nuværende...
Jeg tager C. Hitchens tilgang.
"What can be asserted without evidence, can be dismissed without evidence"
F.eks. mangler jeg et bevis på, at DSB er bedst som offentligt kontrolleret legeplads.
Her kan vi ihvertfald komme med et sandsynlighedsbevis:
Hvor mange stater har et velfungerende jernbanenet der er statsligt drevet ?
Hvor mange stater har et velfungerende privat jernebanenet ?
Alternativt, men med langt færre datapunkter:
Hvor mange stater har fået en forbedring ved at gå fra stat til privat ? hhv. den anden vej ?
Se evt. også hvad det land hvor ingeniørene har størst indflydelses gør: http://politiken.dk/udland/ECE1744768/giga...
"sandsynlighedsbevis"...
Hehe... ja, den er god :-)
Penkowas rotter ville sandsynligvis også have bevist hendes påstande...
Politiske holdninger er en trossag, noget som også Ingeniører ligger ret meget under for, især når man bevæger sig bare det mindste væk fra etableret naturvidenskab.
Man skulle tro at ingeniører lyttede ekstra efter når nogen med succes har FORUDSAGT et hændelsesforløb, og dermed præleminært bevist en teoretisk tese.
Jeg henviser i al ydmyghed til min velunderbyggede tese om at den økonomiske krise er resultatet af internationaliseringen af de gamle industrilandes økonomier, med udflagning af snart sagt alt der lader sig udflage.
At teorien blev offentliggjort i 1991,
http://unifiedscience.blogspot.com/
at forudsigelsen af nedturen specifikt blev udtrykt for 16 år siden,
http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...
og at forudsigelsen blev nøjere præciseret foråret 2007, altså et helt år før krisen viste sig,
http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...
lader ikke til at påvirke redaktionen på Ingeniøren eller ingeniørstanden i øvrigt.
At mine forudsigelser via Ingeniørens spalter i de sidste år er blevet bekræftet, hvorimod forhåbningerne om at krisen vil aftage og at vi vil genvinde konkurrencedygtigheden er blevet gjort til skamme, lader blot til at resultere i at redaktionen og læserne lukker af for mine irriterende forudsigelser (det har vi jo allerede læst og hørt!), selv om det med al tydelighed er blevet bekræftet af det samtidshistoriske forløb!
http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...
Også jeg synes at især højrefløjen er blevet lidt for manipulerende, men det er altså sundt at indtage den medicin som man ønsker at andre skal benytte!
Bevisbyrden bør jo nok afvejes med indgrebets konsekvenser/omkostninger.
Lige netop infrastruktur er ikke noget man skal lege med, for både private og samfundet er helt afhængige af at det fungerer, og det er svært at se en reel konkurrence, da der naturligt kun er en leverandør.
Man ser jo også, hvor det tvinges igennem, at det må følges op af en skov af love og regler for dog at give nogen beskyttelse af forbrugerne.
I praksis bliver ændringen derfor blot, at der nu er nogle ejere/aktionærer/kapitalfonde som skal have forrentet deres investering. Se blot farcen med de lokale elselskabers privatisering og nu salg tilbage til Energinet.
Men det materiale må vi vel forvente at Venstre ligger inde med, siden de idag melder ud at de vil privatisere DSB også ?
Alt hvad V & Vennerne har brug at vide om fordele og ulemper har de läst i avisen for et par dage siden:
Direktør for handicaphjælpere scorer årsløn på 22 mio. skattekroner Mens der ikke er råd til overenskomst for de ansatte handicaphjælpere, har direktøren for det private firma Bruger-Hjælper Formidlingen hævet over 22 millioner i vederlag i 2010, viser aktindsigt. ’En strategisk placering af overskuddet,’ lyder forklaringen .... http://www.information.dk/309834
Altså at de er hamrende ligeglade med om det er godt eller skidt for det danske land om vi får skattelettelser for de rige eller privatiserer DSB.
Bare alle deres egne venner får råd til en Jaguar mere og kan få lov til at købe en stor togbane at lege med og evt. nedlægge den og bygge nogle flere motorveje, som man vist mere eller mindre gjorde i L.A.
I USA hedder det ikke mere "the rich", men "the job-creators" med henvisning til at man bliver nødt til at blive ved med at forgylde dem der i forvejen er forgyldt, så de kan skabe flere jobs (i Kina).
Beviser skal man nok lede længe efter.
Netop!
Hvis den handicapformidling var offentligt drevet, ville det aldrig lykkes at kradse 22 mio. ind til chef-lønninger. Alle pengene ville være spildt på ineffektive arbejdsgange og fagforeningstyrani...
Jeg tvivler på at man kan bevise nogetsomhelst om det ene eller det andet men man kan da i det mindste tage bestik af nogle erfaringer:
Det ideelle burde vel være at staten skaber nogle rammer for borgernes aktiviteter men blander sig mindst muligt.
Problemet for Danmark er vel at vi er faldet i den modsatte grøft, staten skaber netop ikke trygge rammer og blander sig i alt muligt?
http://ing.dk/artikel/131611-noget-for-nog...
Vi skal vel finde vores plads mellem 2 yderpunkter: Et samfund helt uden stat og et samfund med total stat, jeg ved ikke om det første har andet end teoretisk interesse hvis vi ikke har tænkt os at blive et nyt Somalia, det andet har vi nylige erfaringer med fra både Nordkorea og DDR. Specielt DDR er vel interessant fordi det netop ikke var bæredygtigt men alligevel har fungeret som inspiration for størstedelen af vor nuværende regering og dele af dens politik.
Så erfaringen burde vel i det mindste fortælle os at det ikke er den vej vi skal?
Men den allerværste erfaring som vi vel har gjort er hvis staten eller kommunerne begynder at optræde som privat aktør i forskellige forklædninger, det ser ud til med garanti at gå rivende galt hver gang, så det burde vi vel i det mindste lære at lade være med?
Hej PH.
Kommer der ikke snart nogle tekniske blogs igen? Dine politiske blogindlæg er lidt trættende i længden. De tekniske er derimod meget interessante.
Skat, arbejde og lighed (2006), udgivet af Rockwool-fondens forskningsenhed.
http://www.arnoldbusck.dk/boeger/politik-d...
Rockwool-fonden beregner, at så længe den marginale indkomstskat er over 56% (så vidt jeg husker, har ikke bogen ved mig) givet den nuværende moms-sats (og andre afgifter), er statens provenu ved marginale skattelettelser positivt. De fleste ville nok anerkende, at det ikke behøver et bevis at den øgede vækst, som er grundlaget for den øgede skatteindtjening for staten, der gør provenuet positivt, medfører/bliver skabt af øget aktivitet i samfundet og dermed flere arbejdspladser - den opstår jo ikke ud af ingenting.
I øvrigt interessant hvordan det, når det drejer sig om global opvarmning, er et argument i sig selv at et flertal af forskere er enige, mens når det drejer sig om økonomi kan man affeje de overvejende enige økonomiske forskere med et "bevis det!"...
Kunne du ikke venligst fortælle mig hvad du helt præcist mener med formuleringen " det såkaldte "erhvervsliv"". Jeg kender det nemlig ikke. Det jeg kender er det faktiske erhvervsliv, som ikke er i anførselstegn men er de aktiviteter og foretagender som Danmark (inklusive DSB) lever af. Men det kender du måske ikke?
Kunne du ikke venligst fortælle mig hvad du helt præcist mener med formuleringen " det såkaldte "erhvervsliv"".
Den dækker over at jeg i hører mange små arbejdsgivere tale om helt andre ting end det som "erhvervslivets partier" plæderer for i Folketinget.
PHKs ønske om gensidighed i bevisbyrden er jo fair nok. Det er også fair nok ikke at kunne forvente "videnskabelige beviser" (definition?) indenfor områder som kan kaldes "ikke-eksakte videnskaber", hvori jo findes samfundsforhold, jura osv.
Mht beskatning. Er de 1% rigeste målt i akkumeleret formue eller løbende indtjening? Er mod-hypotesen om det ødelægger arbejdspladser at hæve skatten for de 1% rigeste - og hvilken beskatning påtænkes - gradvis konfiskation af formue, eller indtjeningsbarrierer?
Politiken satte sig engang for at bevise at topskat var en god ting. Resultatet blev
http://politiken.dk/debat/analyse/ECE70812...
- hvis man formoder at vækst og jobskabelse hænger sammen er det jo fornuftigt at konkluderer at der er sammenhæng. Og nok også for de 1% rige. I øvrigt er de fleste af de 1% rigeste vel blevet det ikraft af en særlig dygtighed, flid m.v. og de mennesker har nok skabt flere arbejdspladser i DK og verden, end de fleste andre.
Det arbejde med skatteanalysen er udført af profesionelle folk fra området, og det kan jeg godt have tillid til. Ligesom jeg kan have tillid til forskere som publicerer artikler om afsmeltning af indlandsis, og menneskeskabt CO2s betydning.
I øvrigt fungerer Arriva togene i jylland ganske glimrende.
Tja, hvordan er det nu lige med IC4 togene?
Hvis det var et privat firma der havde lavet et sådant skandalekøb, var det for længst bukket under.
Men private virksomheder havde aldrig lavet en sådan kontrakt.
Og hvordan var det lige med den forrige scocialdemokratiske regering. Det var den der bremsede elektrificeringen af tognettet. Det stoppede i Fredericia.
hvis vi havde fået el-tognet i hele landet, havde vi blot skulle ringe til Siemens og bestilt togene. Og de havde svaret: "Ja, sågerne, hvilken farve vil i have, og I har dem i overmorgen".
Det var det de gjorde i Prag efter oversvømmelsen i sin tid. Året efter kørte alt "som på skinner". Hele Prags eltogsnet blev sat under vand, og skulle renoveres, de gamle tog skrottes.
Der er mange lignende eksempler, hvor det offentlige skidter pengene væk, da de ikke kan gå konkurs.
Jeg har selv flyttet min virksomhed ud af landet til Estland, hvor jeg planlægger at ansætte 1 eller flere, altså "skabe jobs".
Flytningen af min virksomhed er begrundet i den lave skat i Estland sammenlignet med Danmark.
Er det bevis nok?
Er det bevis nok?
Bevis for hvad ?
Der er mange lignende eksempler, hvor det offentlige skidter pengene væk, da de ikke kan gå konkurs.
Men hvor er beviserne for det er billigere og/eller bedre at privatisere tingene ?
Tja PHK
Beviset er da IC4 togene. Hvis det var et privat firma, var alle disse millioner der er spildt, og de tog der ikke er kommet til at køre endnu, aldrig blevet iværksat, og nu ca 10 år senere virker de stadig ikke.
Det er da bevis nok.
Jeg kan ikke se at du kan få et klarere bevis!
Hvordan tror du det var gået hvis Mærsk havde skulle stå for det?
Hvis vi havde fortsat med elektricificeringen, så havde vi sluppet for diesel togene som forurener.
- Og så lige en ekstra pointe, nu du snakker om CO2. Hvis vi havde fortsat med elektricificeringen, så havde vi sluppet for diesel togene som forurener.
Sidstnævnte er der da vist ingen eksempler på, at privatejede jernbaner har investeret i?
Beviset er da IC4 togene. Hvis det var et privat firma, var alle disse millioner der er spildt, og de tog der ikke er kommet til at køre endnu, aldrig blevet iværksat, og nu ca 10 år senere virker de stadig ikke.
Det er jeg ikke så sikker på.
Et privat jernbaneselskab havde muligvis satset på en hurtigere exit ud af kontrakten, hvem ved? Vi har ingen belæg for at vurdere hvilke overvejelser, juristerne hos DSB har gjort på det område - endsige hvilke handlemuligheder de overhovedet har haft.
Men set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel ville det være en katastrofe, om et privat togselskab fik lov at gå ned; for det ville koste en del skattemidler hurtigt at reetablere driften i et andet - evt. statsligt selskab.
Såfremt du betvivler det, synes jeg du skulle forespørge hvad det p.t. koster Bornholms hospital at sende patienter og ansatte frem og tilbage - efter Cimbers forlis.
Hint: Du vil ikke kunne sove roligt om natten efterfølgende.
[quote] Er det bevis nok?
Bevis for hvad ?[/quote]
For at du er dum. Ha ha.
Jeg er færdig med at trolle. Indtil videre...
Og lige en ting mere.
Jeg har været privatansat (startede i Regnecentralen A/S og fortsatte med at undervise i IT på forskellige niveauer, lige fra robotteknologi til CAD o operativsystemer i et privat firma for så at blive ansat på Fyns Amt som IT medarbejder). Her har jeg erfaringer fra både private firmaer og det offentlige.
Og hvis vi tænker på patientjorunalsystemet, så er det en typisk eksempel på det offentliges manglende omtanke på finanserne.
Amterne lavede hver sit patientjournalsystem som ikke kunne snakke med andre amter! og det på trods af at der var et overordnet amtsråd for alle amter! - det slåds vi med i dag. Det har kostet milliarder!
Ville Mærsk have lavet samme brøler?
(jeg havde ikke noget med det at gøre, men blev underrettet undervejs.)
Det er kun et eksempel mere, jeg kunne blive ved.
Beviset er da IC4 togene. Hvis det var et privat firma, var alle disse millioner der er spildt, og de tog der ikke er kommet til at køre endnu, aldrig blevet iværksat, og nu ca 10 år senere virker de stadig ikke. Det er da bevis nok. Jeg kan ikke se at du kan få et klarere bevis! Hvordan tror du det var gået hvis Mærsk havde skulle stå for det?
Undskyld, men var det ikke et privat firma der blev sat til at bygge de toge?
Undskyld, men var det ikke et privat firma der blev sat til at bygge de toge?
Jo, det var det, men hvem vil ikke producere til det offentlige, hvis man får penge for det?
Det er da helt klart!
Men, det er kunderne der skal sige fra og ikke købe tåbelige produkter, således fungerer al handel / produktion. Det er den eneste vej til fremgang.
Prøv lige at se på Trabanten fra Østtyskland, ville den kunne overleve i vesten under vores demokrati så lange som den gjorde? - nej vel?
Folketinget kun pålægges disse begrænsninger:
"Love med tilstrækkelig videnskabelig bevis for at de virker som tilsigtet kan vedtages af folketinget ved simpel flertal og med gyldighed på op til fire år. Loven kan forlænges i fire år ad gangen ved simpel flertal forudsat at det videnskabelige grundlag er bevaret/styrket. Der er ikke nogen grænse for hvor mange gange disse love kan forlænges.
Love uden tilstrækkelig videnskabelig bevis for at de virker som tilsigtet kan vedtages af folketinget ved 2/3 flertal og med gyldighed på op til et år. Loven kan forlænges i endnu et år og maksimalt i fire år ved 2/3 flertal. Forlængelse derudover skal bekræftes ved årlig folkeafstemning."
[quote]Undskyld, men var det ikke et privat firma der blev sat til at bygge de toge?
Ja da.. DSB er medkonstruktør og medbygger på IC4 - nu også færdigbygger (måske :o))
Ville Mærsk have lavet samme brøler?
Ja, det har de skam allerede præsteret, se f.eks. http://www.computerworld.dk/art/42677/maer...
"med den konsekvens, at Maersk Line røg ud i en kæmpe finansiel krise..."
Derudover kender jeg til mange andre meget dyre private fejl, forskellen er bare at de private er meget bedre til at tysse skandalerne ned, hvorimod det ikke er nemt at feje noget ind under gulvtæppet i det offentlige, bl.a. pga regler om aktindsigt og offentlig transparens. Min tidligere arbejdsgiver brugte f.eks. 100 mio på et fejlslagent udviklingsprojekt, men det blev ikke blæst op i Ekstra Bladet, men blot noteret som en afskrivning i regnskabet.
Du lever i en drømmeverden hvor det offentlige er skurken og det private er heltene, virkeligheden er bare meget mere nuanceret. Inkompetence findes overalt, både i det offentlige, men absolut også i det private erhvervsliv.
Hej Jakob
Ja da, selvfølgelig laver private også fejl, men der er en stor forskel. De private skal selv "klare sig ud af fadesen" de offentlige kan bare skrue en ekstra tand på skatteskruen.
Uden fejl ingen udvikling.
(jeg har andre eksempler)
jeg kan bestemt ikke forestille mig at deres krav om "videnskabelige beviser" for CO2-forureningens skadelige virkninger bare er et politisk stunt.
Desværre tror jeg at det for halvdelens vedkommende er sådan at de virkelig tror det giver mening at afkræve "beviser" for et naturvidenskabeligt spørgsmål man har besluttet sig til ideologisk ikke må være sandt. Naturvidenskabsforståelsen har trange kår blandt politikere.
Man skal som bekendt ikke tilskrive ondskab, hvad kan forklares tilstrækkeligt med inkompetence. På den anden side, så er tilstrækkelige mængder af inkompetence ikke til at skelne fra ondskab. ... og netop hvad angår klimaet, så er effekten af inkompetence og kynisk ond vilje jo ca. den samme på sigt.
Dem, der stadig tror det giver mening at kræve "beviser" for at den globale opvarmning er reel, problematisk og menneskeskabt, burde tvinges til at se denne video:
http://www.youtube.com/watch?v=uXTCai_NAFk#!
... og bagefter bevise, at det han siger er forkert.
Amterne lavede hver sit patientjournalsystem som ikke kunne snakke med andre amter! [...] Ville Mærsk have lavet samme brøler?
Men hvem sagde at amterne skulle lave den brøler ?
Der er mig bekendt ikke nogen naturlov der siger at det offentlige ikke kan gøre noget smart og rigtigt.
jvf. f.eks CPR registeret i sin tid ?
Jo da!
Men var det så ikke på tide at skrotte IC4 dieseltogene og elektrificere eltogsnettet?
Og samtidig sørge for at folk ikke fløj til langbortistan om sommeren, og på vintersportssteder om vinteren?
Vi er, alle, personlige fløjtende ligeglade med CO2 udslippet, - det skal være de andre der sparer. Vi vil have den sidste nye Ipod, den sidste nye fladskærm, den mest spændende rejse til det fjerne østen, o.s.v.
Det skal blot være de andre der skal spare.
Og i dag er vi 7 milliader, i "morgen" er vi 9 milliarder her på jorden. Så det klarer vi nok. Blot vi selv kan komme ud og se hvordan andre lever, så er vi tilfredse!
- og vi vil ikke skrue ned for forbruget!
PHK
Nej, men hvorfor gjorde de det?
Journalerne kan den dag i dag ikke udveksles pr. edb "amterne" imellem (de geografiske områder).
Jeg kan nævne mange andre eksempler.
Men var det så ikke på tide at skrotte IC4 dieseltogene og elektrificere eltogsnettet?
Jo da ... men nu tager jeg mig mest til hovedet, når kravet om "bevis" rejses overfor noget, der er et naturvidenskabeligt spørgsmål. Det viser en absurd mangel på forståelse overfor hvad naturvidenskab er - noget som vi burde være ude over, hvis vi skal tage fornuftige beslutninger i forhold til den virkelige verden.
Vi er, alle, personlige fløjtende ligeglade med CO2 udslippet, - det skal være de andre der sparer.
Det må stå for din egen regning.
Men der er brug for at politikerne gør det nemmere for dem som gerne vil. Hvorfor er vi f.eks. ikke igang med at få lavet det smart-grid, så man kan starte vaskemaskinen, når vinden blæser?
Hej Peter.
Du skriver:
"Jo da ... men nu tager jeg mig mest til hovedet, når kravet om "bevis" rejses overfor noget, der er et naturvidenskabeligt spørgsmål. Det viser en absurd mangel på forståelse overfor hvad naturvidenskab er - noget som vi burde være ude over, hvis vi skal tage fornuftige beslutninger i forhold til den virkelige verden"
Ikke helt forstået!
Kunne du komme med en forklaring?
Nej, men hvorfor gjorde de det?
Kogt helt ned til benet: Fordi man ikke udpegede en arkitekt til at lave noget der ville virke for hele landet.
Lidt mere abstrakt: Fordi vores politikere ikke fatter at IT kun er en "force-multiplier": Vis man ikke er utroligt omhyggelig med styring og retning, så bliver IT pludselig en enorm hindring, frem for en enorm hjælp.
Kunne du komme med en forklaring?
Jeg synes jeg ser en sørgelig manglende evne til at skelne mellem hvornår noget er et politisk spørgsmål, som man kan have en politisk holdning til og hvornår noget er et videnskabeligt spørgsmål, hvor man måske kan forsøge at opbygge omfattende konspirationsteorier og mistænkeligøre budbringerne (f.eks. Michael Mann og IPCC), men hvor det ikke ændrer et komma i hvad der er videnskabeligt korrekt, fordi det afgøres ikke af om man mener modparten er onde onde socialister, men af videnskabelige argumenter i den videnskabelige debat og det kræver evidens.
Det er lidt ligesom visse politiske ildsjæle tror at hvis bare noget er tilpas politisk ubelejligt for ens ideologiske standpunkt, så kan man beslutte sig til en alternativ videnskabelig virkelighed.
Lidt ligesom den famøse Indianna "pi" lov:
http://en.wikipedia.org/wiki/Indiana_Pi_Bill
Mere konkret: Det er muligt at visse dele af højrefløjen synes miljø-politik er noget værre hippie stads, men det får altså ikke faktuelle videnskabelige realiteter til at forsvinde. Den globale opvarmning holder ikke bare op og går skuffet hjem fordi (f.eks.) Villum Christensen er så stædig at han nægter at acceptere at den eksisterer.
Jeg anser mig selv for liberal, men jeg går også meget op i ikke at benægte resultater opnået ved den videnskabelige metode. Så det ægrer mig meget at der er nogen, der tror de kan beslutte sig til en alternativ fantasiverden istedet for at konfrontere de videnskabelige realiteter og finde løsninger, der er bedre end dem de ynder at kritisere.
Hej igen Peter
Du skriver:
"Mere konkret: Det er muligt at visse dele af højrefløjen synes miljø-politik er noget værre hippie stads, men det får altså ikke faktuelle videnskabelige realiteter til at forsvinde. Den globale opvarmning holder ikke bare op og går skuffet hjem fordi (f.eks.) Villum Christensen er så stædig at han nægter at acceptere at den eksisterer."
Jeg skrev faktisk at vi alle skulle passe på ikke at forurene, f.eks. med dieseltog, fly til langbortistan o.s.v.
Så vi er for så vidt enige.
Men, både dig og alle andre her i landet, vil ikke undvære noget, ej heller vores ferier. (jeg rejser ikke med fly til lanbortistan, og heller ikke på vinterferie med fly)
Jeg har diodelys over det hele i vores hus. Vi sparer på energien o.s.v.
Så jeg forstår stadig ikke dit indlæg.
Til PHK
Patientjournalsystemet.
Nej, hvert amt lavede deres eget system, uden at spørge de andre!
Men, både dig og alle andre her i landet, vil ikke undvære noget, ej heller vores ferier.
Personligt har det jeg det fint med at holde ferie hjemme i haven og få puslet med nogen af de ting jeg ellers aldrig når - særlig på huset. Det er så dejlig afstressende at der er færre ufærdiggjorde projekter at gå og kigge på til hverdag.
Så det må stadig stå for din egen regning. Jeg undværer gerne det, der er nødvendigt for at mine børnebørn ikke forbander vores generation langt væk.
Så jeg forstår stadig ikke dit indlæg.
Måske fordi jeg slet ikke snakker om hvad nogen vil undværre. Det er dit emne. Du kan ikke forstå mit indlæg i en kontekst af dit emne.
Mit emne var at man ikke bare kan have sin egen holdning til hvad der er naturvidenskabeligt korrekt, fordi man bedre kan lide den virkelighed. Videnskabelige spørgsmål afgøres ikke af politik og ideologi.
Hej Jakob Ja da, selvfølgelig laver private også fejl, men der er en stor forskel. De private skal selv "klare sig ud af fadesen" de offentlige kan bare skrue en ekstra tand på skatteskruen. Uden fejl ingen udvikling. (jeg har andre eksempler) - Det er en meget væsentlig forskel!
Nemlig. Private virksomheder har ikke mulighed for at stikke snablen i offenlige kasser.
http://www.180grader.dk/Oekonomi/danskerne...
Hov, vent!
Nej, hvert amt lavede deres eget system, uden at spørge de andre! - og uden at lave en fælles grænseflade!
Præcis som jeg sagde: Der var ingen arkitekt med ansvar for at det virkede for hele landet.
Man skal som bekendt ikke tilskrive ondskab, hvad kan forklares tilstrækkeligt med inkompetence. På den anden side, så er tilstrækkelige mængder af inkompetence ikke til at skelne fra ondskab. ... og netop hvad angår klimaet, så er effekten af inkompetence og kynisk ond vilje jo ca. den samme på sigt. Dem, der stadig tror det giver mening at kræve "beviser" for at den globale opvarmning er reel, problematisk og menneskeskabt, burde tvinges til at se denne video: http://www.youtube.com/watch?v...Fk#! ... og bagefter bevise, at det han siger er forkert.
Nu udtrykker han udelukkende hvad han tror og mener - det er svært at finde et eneste kategorisk udsagn i ovenstående video!
Han er da heller ikke mere overbevist, end at han stadig leverer tjenester til olie- og gasindustrien fra det firma, han selv har stiftet og er direktør for.
http://www.ccstlm.com/content_191_dr_bryan...
Dine betragtninger om inkompetence er slet ikke dårlige, man skal så bare hæfte etiketten på de rigtige personer, og her forekommer det mig, at du er på vildspor!
PHK
Du skriver:
"Præcis som jeg sagde: Der var ingen arkitekt med ansvar for at det virkede for hele landet."
Hvad med det globale amtsråd, de burde da have reageret!
- der sad mange kendte politikere i dette landsråd, de burde have koordineret det.
Hvad fik de ellers deres løn for?
Og ville et privat foretagende have lavet en specifik løsning for hvert amt?
Er dit svar ikke bevis for at offentlige virksomheder kan begå en så eklatant fejl, og så slippe af afsted med det!
Hvad med det globale amtsråd, de burde da have reageret! - der sad mange kendte politikere i dette landsråd, de burde have koordineret det. Hvad fik de ellers deres løn for?
Jeg taler om en IT-arkitekt og ja, de burde have ansat en, når nu ikke ministeriet kunne finde ud at gøre det.
Dengang stort set al togtrafik var privat i fordums dage gik togene sjovt nok præcist til tiden. Arriva kører også til tiden.
I min verden er alt bedst på private hænder. Konkurrence er altid sundt. Derfor betaler jeg også selv til en privat sundhedsforsikring. Nu vil folk nok himle op om det udemokratiske i dette, men alle går jo til privatpraktiserende læger.
I min verden er alt bedst på private hænder. Konkurrence er altid sundt.
Eksisterer karteldannelse og kunstigt opskruede priser i din verden? Tror du koncernledelser og deres ejerkredse på noget tidspunkt prioriterer kundebehov over kortsigtet indtjening?
Du må gerne dække ørerne med hænderne og råbe "LALALALALALA", hvis det kan reducere din kognitive dissonans.
Og ville et privat foretagende have lavet en specifik løsning for hvert amt?
Ja, store private firmarer har ikke nødvendigvis samme kundedatabase og mulighed for at udveksle sagsoplysninger direkte med hinanden. De benytter ikke altid samme IT-programmer og har slet ikke samme arbejdsgange... Når de så endelig går ind og "effektiviserer" og f.eks. gennemtvinger samme standard i hele landet, så er det omkostningstungt fordi den samlede løsning ikke nødvendigvis er den rigtige i hver lille del af Danmark. Da jeg var ved et større dansk rådgivningsfirma, havde vi ikke samme mailsystem på alle kontorerne, vi havde ikke samme tegningsprogrammer og slet ikke samme dimensioneringsprogrammer til elprojekteringen. Da vi så endelig fik et fælles tegningsprogram til eldokumentation, så blev der udfærdiget nogle standarder som hele landet skulle benytte, men det endte med at hvert kontor gik ud og lavede sin egen lille standard, for selvfølgelig var der mangler og ulemper med den måde de gjorde i KBH i forhold til den måde vi plejede at gøre i Århus...
Desuden skal det huskes at amterne ikke er et samlet firma, der er ikke en bestyrelse der kan beslutte hvordan man vil bruge sine penge og der er ikke en samlet beslutning om hvordan man vil udvikle sit firma. Alternativet er at det hele skal besluttes i nationale råd og nævn, hvis der er risiko for at oplysningerne engang i fremtiden skal deles med andre uafhængige firmarer... Beslutninger der skal sammenstemmes i flere uafhængige firmarer og beslutningsgrupper har det med blive langtrukken, dyre og ineffektive...
Nu vil folk nok himle op om det udemokratiske i dette, men alle går jo til privatpraktiserende læger.
Hvilken konkurrence er der mellem privatpraktiserende læger? Kunne du forestille dig en "privat praktiserende mekaniker" hvor du kunne køre din bil hen og staten betalte mekanikeren en fast pris, uanset hvad han gjorde ved bilen og om den fungerede efterfølgende??? Lyder som om det bare er ordet "PRIVAT" du syntes godt om...
PHK Du skriver: "Præcis som jeg sagde: Der var ingen arkitekt med ansvar for at det virkede for *hele landet*." Hvad med det globale amtsråd, de burde da have reageret! - der sad mange kendte politikere i dette landsråd, de burde have koordineret det. Hvad fik de ellers deres løn for? Og ville et privat foretagende have lavet en specifik løsning for hvert amt? Er dit svar ikke bevis for at offentlige virksomheder kan begå en så eklatant fejl, og så slippe af afsted med det! - en ud af mange eksempler jeg har.
Hej Jens Peter
Ved ikke om du kan huske mig, men jeg var også på regnecentralen etc. fra 84-95 i biblioteksafdelingen.
Jeg forstår fuldt ud dine frustrationer vedr. patientjournaler (har faktisk haft en oplevelse hvor vejle sygehus ikke kunne se gentoftes data om mig).
Problemet er ikke så meget at hver region vil have sit eget system men derimod at man ikke baserer dem på standarder. Det danske biblioteksvæsen indkøbte systemer fra højre og venstre, men de fleste af disse overholdt en række standarder der gør at alle danske biblioteker (incl forskningsditto) nu om dage hænger sammen.
Alle danske bibl systemer er privat udviklede (dog nogle centrale funktioner offentligt financieret), så jo, privatisering af f.eks. SW kan sagtens lade sig gøre.
M
Og hvordan var det lige med den forrige scocialdemokratiske regering. Det var den der bremsede elektrificeringen af tognettet. Det stoppede i Fredericia.
Hvis du ellers havde fulgt med i Samfundslære timerne og i debatten dengang - så har regeringen ikke uindskrænket magt ud over hvad den får tildelt af Folketinget. Og det var et ret enigt Folketing der stoppede i Padborg (ikke Fredericia).
Vi har været inde på det før, men der er altid nogen der skal have stavepladerne frem før de forstår teksten.
Anlægsloven for elektrificering til Aalborg er ikke ophævet - et folketingsflertal har bare siden man stoppede i Padborg ikke afsat midler på finansloven til videre elektrificering af jernbanerne.
men alle går jo til privatpraktiserende læger.
.... betalt 100% af det offentlige til en overenskomst med regionerne.
Der er dæleme ikke meget konkurrence (på prisen) i det eksempel.
Nu udtrykker han udelukkende hvad han tror og mener - det er svært at finde et eneste kategorisk udsagn i ovenstående video!
Man bliver jo i tvivl om vi har set den samme video.
Det bliver ret utvetydigt og kategorisk sagt at "If you add XX GT of CO2 to the atmosphere, this is what you get".
Du kan selvfølgelig påstå at det er blot noget han "tror og mener", men så vil jeg pege på at det er ikke sådan videnskab fungerer - at man blot slynger noget ud man "tror og mener". Han har evidens til at bakke det op og hvis nogen mener noget andet, så må de bringe evidens til bordet.
Så når privathospitalerne laver fejl, hvem retter så deres fejl
... Fordi vores politikere ikke fatter at IT kun er en "force-multiplier": ...
"Det Digitale Samfund" er sådan set en meget ambitiös "arbejd efter reglerne" aktion" ;-).
Jeg er i tvivl om hvorvidt du er vidende om både forløbet af de daværende amters forsøg på at lave elektroniske patientjournaler; endsige hvordan de nuværende systemer hænger (og ikke hænger) sammen?
Samt om du er klar over hvor komplekst en verden af informationer, der er tale om - og i særdeleshed hvad formål de har.
De helt centrale systemer tilhører CSC; mig bekendt er de næsten identiske, men bl.a. Region Syd er mig så vidt jeg ved ikke længere med hos CSC.
Derudover er der et hav af laboratoriesystemer, som til dels føder de centrale med forskellige oplysninger elektronisk - i andre tilfælde med... papir.
Enig i at det er en jungle, som for tilpas smarte IT-virksomheder (og ditto letpåvirkelige politikere med et svagt embedsværk bag) let kan blive et tag-selv-bord.
Men at ejerformen af hospitalsvæsenet skulle ha indflydelse på dette, er hovedrystende forkert. Se blot på antallet af systemer i USA (alene 2-3 parallelle afregningssystemer pr. hospital).
Jeg har selv flyttet min virksomhed ud af landet til Estland, hvor jeg planlægger at ansætte 1 eller flere, altså "skabe jobs". Flytningen af min virksomhed er begrundet i den lave skat i Estland sammenlignet med Danmark. Er det bevis nok?
Det eneste det beviser, er manglende samfundssind.
Det eneste det beviser, er manglende samfundssind
Ja det er manglende samfundssind at beskatte ham ud af landet.
Rockwool fonden har forsket i det tidligere og kom frem til at skattelettelser i topskatten er selvfinancierende - tror det er denne rapport:
http://www.rff.dk/files/RFF-site/Publikati...
Mener at huske at man ved topskatte lettelser på 100 kr så øger statens indtægter med 120 kr fra selvsamme mennesker. Men læs rapporten!
Man kunne vel godt sælge DSB - uden at infrastrukturen kommer i fare?
Dvs. man beholder Banedanmark (som er en selvstændig enhed og ejer bane nettet)
Herefter kan alle de udbydere der har lyst til at køre på nettet byde ind på strækninger - på lige vilkår som DSB.
Staten som indkøber af tog og operatør af tog-afgang synes jeg efterhånden er bevist at de ikke kan finde ud af?
På samme måde burde TDC have været solgt - operatøren solgt mens staten beholdte nettet/infrastrukturen.
ps. i Tyskland vil de vist sælge ud af DB som operatør - men beholde majoritet i DB-netz som baneejeren.
I forsøger at drage en naturvidenskablig konklusion på et samfundsvidenskabligt problem. Det kan ikke lade sig gøre.
sjovt at nogle af de nye baner skal bruges til kultransport også.
der gror åbenbart ikke træer i himlen.
http://politiken.dk/udland/ECE1744768/giga...
Herefter kan alle de udbydere der har lyst til at køre på nettet byde ind på strækninger - på lige vilkår som DSB. Staten som indkøber af tog og operatør af tog-afgang synes jeg efterhånden er bevist at de ikke kan finde ud af?
Erfaringerne fra England er vel ikke værd at lære af, vel?
ps. i Tyskland vil de vist sælge ud af DB som operatør - men beholde majoritet i DB-netz som baneejeren.
"Deutsche Bahn behøver ikke at gå på Børsen for øjeblikket. DB tjener så mange penge at vi i dag kan finansiere nye projekter", citat slut.
Det er DB chefen - Rüdiger Grube - der udtaler dette til FAZ-Sonntag. Kilden er dog i dette tilfælde Bahn-Report, 4, 2012, side 6.
Planen var dog indtil 2008 at DB skulle på Børsen. Men allerede i efteråret 2008 da krisen slog igennem har Bundestag sat dette på hold.
Jeg tager Venstres udmelding som udtryk for, at man anså affæren med DSB First og de andre svensk/tyske eventyr, som DSB har været ude i, som så store succeser, at man nu ønsker at gå skridtet fuldt ud, og gøre hele DSB til en kopi af DSB First.
Mvh.
MM
[quote] F.eks. mangler jeg et bevis på, at DSB er bedst som offentligt kontrolleret legeplads.
Her kan vi ihvertfald komme med et sandsynlighedsbevis:
Hvor mange stater har et velfungerende jernbanenet der er statsligt drevet ?
Hvor mange stater har et velfungerende privat jernebanenet ?
Alternativt, men med langt færre datapunkter:
Hvor mange stater har fået en forbedring ved at gå fra stat til privat ? hhv. den anden vej ?
Se evt. også hvad det land hvor ingeniørene har størst indflydelses gør: http://politiken.dk/udland/ECE1744768/giga...
Japan har et privatiseret højhastighedsnet der fungerer. Og Frankrig har et statsligt højhastighedsnet der fungerer.
Ligeledes er SBB i Schweiz statsligt med stor succes. En succes der blev skabt på baggrund af statens opkøb af fallittruede private jernbaneselskaber i 1901-1902 m.m. Inden da havde en folkeafstemning i Schweiz i 1898 sagt ja til at SBB måtte opkøbe private jernbaneselskaber.
Det skal dog siges at der findes omkring 60 private jernbaneselskaber i Schweiz. Men uanset om det er privat eller statsligt er det ikke billigt at køre i tog i Schweiz.
Kigger man på den danske jernbanes udvikling var det også private selskaber der startede udviklingen i Danmark. Med meget blandet succes. Af de mange jernbaner der blev anlagt i årene 1847-1930 var et betydeligt antal private. Men trods det private islæt måtte de allerede fra 1921 (Nærum-Vedbæk) lukke igen. Kun takket være kommunale tilskud og statslige støtteordninger overlevede mange frem til efterkrigstiden. Efter 2. verdenskrig og frem til 1971 blev over halvdelen af jernbanenettet nedlagt. Størstedelen var de private baner der ikke kunne klare sig uden kommunale tilskud. De resterende 13 "privatbaner" overlever kun i kraft af støtteordninger fra region
Af de mange jernbaner der blev anlagt i årene 1847-1930 var et betydeligt antal private. Men trods det private islæt måtte de allerede fra 1921 (Nærum-Vedbæk) lukke igen. Kun takket være kommunale tilskud og statslige støtteordninger overlevede mange frem til efterkrigstiden.
På det tidspunkt havde flere af dem så også til en vis grad udtjent deres formål, der i udgangspunktet IKKE var at transportere passagerer, men gods. Flere af de private baner blev netop anlagt mellem produktionssteder og havne.
De voldsomme ændringer samfund og infrastruktur gjorde så mange af dem overflødige igen.
Sammenligningen til i dag, hvor behov og formål er markant anderledes, holder ikke rigtig.
[quote]Af de mange jernbaner der blev anlagt i årene 1847-1930 var et betydeligt antal private. Men trods det private islæt måtte de allerede fra 1921 (Nærum-Vedbæk) lukke igen. Kun takket være kommunale tilskud og statslige støtteordninger overlevede mange frem til efterkrigstiden.
På det tidspunkt havde flere af dem så også til en vis grad udtjent deres formål, der i udgangspunktet IKKE var at transportere passagerer, men gods. Flere af de private baner blev netop anlagt mellem produktionssteder og havne.
De voldsomme ændringer samfund og infrastruktur gjorde så mange af dem overflødige igen.
Sammenligningen til i dag, hvor behov og formål er markant anderledes, holder ikke rigtig.[/quote]
Ovenstående er ikke korrekt. SJS der anlagde København - Roskilde satsede primært på passagerer. Først da SJS i 1856 (Sjællandske Jernbane Selskab) åbnede Roskilde - Korsør kom der mere gods. Men SJS satsede stadig på passagerer. Derfor blev København - Klampenborg åbnet i 1863 fordi der var penge i at fragte passagerer til/fra Klampenborg. Hvis det havde stået til SJS havde det private selskab ikke bygget Nordbanen (København-Lyngby-HillerødHelsingør). Det skete kun fordi SJS fik lov til at åbne "forlystelsesbanen" til Klampenborg.
Og sådan var det med SJS resten at selskabets levetid. De åbnede kun nye jernbanelinier til for dem besyndelige steder (f.eks. Kalundborg) når de fik vredet armen om på ryggen af staten.
Et kig på gamle køreplaner frem til årtusindeskiftet (1899-1900) viser da også at de 3-4 tog der kørte på privatbanerne generelt var 2-3 rene persontog og et blandettog med både godsvogne og personvogne (med ekstremt lange køretider til følge).
Mange privatbaner blev anlagt som "kulturbaner" med 50 % statsligt (samt de kommunale og amtslige) tilskud. Og rigtig mange byer opstod langs disse baner selvom der ikke var noget som helst at transportere. F.eks. Grindsted (denne liste er næsten uendelig). I det hele taget var både statsbaner og privatbaner med til at udvikle Danmark fra et landsbybondesamfund til et borgerligt stationsbysamfund - hvilket der bestemt ikke er noget gal
[quote]I min verden er alt bedst på private hænder. Konkurrence er altid sundt.
Eksisterer karteldannelse og kunstigt opskruede priser i din verden? Tror du koncernledelser og deres ejerkredse på noget tidspunkt prioriterer kundebehov over kortsigtet indtjening?
Du må gerne dække ørerne med hænderne og råbe "LALALALALALA", hvis det kan reducere din kognitive dissonans.[/quote]
To eksempler på det "frie initattivs lyksagligheder":
Deutsche Bahn har i ca. 10 år betalt 500 mio. Euro for meget for sine skinner fordi 30 firmaer havde aftalt prissætningen. Kilde: Bahn-Report, heft 4, 2012, side 5.
EU har den 28. marts 2012 udstedt en bøde på 169 mio. euro til 14 internationale speditions- og l logistikselskaber. Kilde. Bahn-Report, heft 4, 2012, side 6.
Man skulle tro at det er det vilde vesten og ikke det gennemregulerede EU.
[quote][quote]I min verden er alt bedst på private hænder. Konkurrence er altid sundt.
Eksisterer karteldannelse og kunstigt opskruede priser i din verden? Tror du koncernledelser og deres ejerkredse på noget tidspunkt prioriterer kundebehov over kortsigtet indtjening?
Du må gerne dække ørerne med hænderne og råbe "LALALALALALA", hvis det kan reducere din kognitive dissonans.[/quote]
To eksempler på det "frie initattivs lyksagligheder":
Deutsche Bahn har i ca. 10 år betalt 500 mio. Euro for meget for sine skinner fordi 30 firmaer havde aftalt prissætningen. Kilde: Bahn-Report, heft 4, 2012, side 5.
EU har den 28. marts 2012 udstedt en bøde på 169 mio. euro til 14 internationale speditions- og l logistikselskaber. Kilde. Bahn-Report, heft 4, 2012, side 6.
Man skulle tro at det er det vilde vesten og ikke det gennemregulerede EU.[/quote]
Sådan går det når statsvirksomheder ikke engang evner at gennemskue aftalt spil. Det bekræfter jo blot svagheden i statslige virksomheder. Ville et privat selskab mon acceptere det katastrofale forløb i forbindelse med AnsaldoBreda?
[quote] men alle går jo til privatpraktiserende læger.
.... betalt 100% af det offentlige til en overenskomst med regionerne.
Der er dæleme ikke meget konkurrence (på prisen) i det eksempel.[/quote]
Næ. Og derfor er halvoffentlige firmaer også noget miskmask.
Så når privathospitalerne laver fejl, hvem retter så deres fejl
Og hvem retter fejlene når det offetlige laver fejl? Så går papirmøllen bare igang, og alles ansvar lig med ingens ansvar. Patientforeningen kan bekræfte, at det er som at slå i en dyne.
[quote]Nu vil folk nok himle op om det udemokratiske i dette, men alle går jo til privatpraktiserende læger.
Hvilken konkurrence er der mellem privatpraktiserende læger? Kunne du forestille dig en "privat praktiserende mekaniker" hvor du kunne køre din bil hen og staten betalte mekanikeren en fast pris, uanset hvad han gjorde ved bilen og om den fungerede efterfølgende??? Lyder som om det bare er ordet "PRIVAT" du syntes godt om...[/quote]
Konkurrencen består i,at der er frit lægevalg. Er den ene en kvaksalver kan du vælge den anden. Dog mangler den frie prissætning, og derfor er ordet privatpraktiserende også misvisende. Optimalt skulle alle have private forsikringer.
[quote]På det tidspunkt havde flere af dem så også til en vis grad udtjent deres formål, der i udgangspunktet IKKE var at transportere passagerer, men gods. Flere af de private baner blev netop anlagt mellem produktionssteder og havne...
Ovenstående er ikke korrekt. SJS der anlagde København - Roskilde satsede primært på passagerer. [/quote]
Jeg skrev "flere af". Du afviser det med et enkelt modeksempel...
[quote][quote][quote]I min verden er alt bedst på private hænder. Konkurrence er altid sundt.
Eksisterer karteldannelse og kunstigt opskruede priser i din verden? Tror du koncernledelser og deres ejerkredse på noget tidspunkt prioriterer kundebehov over kortsigtet indtjening?
Du må gerne dække ørerne med hænderne og råbe "LALALALALALA", hvis det kan reducere din kognitive dissonans.[/quote]
To eksempler på det "frie initattivs lyksagligheder":
Deutsche Bahn har i ca. 10 år betalt 500 mio. Euro for meget for sine skinner fordi 30 firmaer havde aftalt prissætningen. Kilde: Bahn-Report, heft 4, 2012, side 5.
EU har den 28. marts 2012 udstedt en bøde på 169 mio. euro til 14 internationale speditions- og l logistikselskaber. Kilde. Bahn-Report, heft 4, 2012, side 6.
Man skulle tro at det er det vilde vesten og ikke det gennemregulerede EU.[/quote]
Sådan går det når statsvirksomheder ikke engang evner at gennemskue aftalt spil. Det bekræfter jo blot svagheden i statslige virksomheder. Ville et privat selskab mon acceptere det katastrofale forløb i forbindelse med AnsaldoBreda?[/quote]
I min revisor og regnskabsverden er det banket ind i hovedet på mig og mine kolleger at når to (2) personer vil snyde er det ret svært at stoppe. Og det viser virkelighedn også gang på gang. Bare tag den dagsaktuelle Amanda Jocoben fra Gourmet Gate. Typisk eksempel. Og hvad med Stein Bagger.
Så hvordan en statsinstitution skul kunne gennemskue at 30 selskaber har lavet en kartelaftale har jeg lidt svært ved at forstå. Og når jeg kigger lidt på karteldannelser i danske erhvervsaviser er der bestemt også private selskaber der er taget i "hoved og r.."!. Prøv at google Kartelsager.
Private firmaer er til for at skabe profit. Helt OK. Men er det rimeligt at der skal skabes overdreven profit på at bringe den del af befolkningen uden andre muligheder end offentlig transport fra A til B til rimelige priser og på nogle fornuftige tider af døgnet ? Det synes jeg ikke.
Og så skal vi lige huske at Arriva (samt de mange private busselskaber) kun overlever fordi de får tilskud fra kommuner, regioner og staten til de udlicite
Kære Poul-Henning.
Lad os lige få probationerne på plads inden du går i selvsving for 117 gang over samme emne:
1: Tobak, kemisk affald og hormonforstyrende stoffer er væsentlige faktorer der forkorter liv.
2: CO2 er en væsentligt faktor der forlænger liv.
Jeg har bemærket du meget snedigt har erstattet ordet udledning med ordet forurening.
Efter denne retoriske finte, hopper du elegant over til emner der dybest set henvender sig til den indre svinehund. Ingen kan bevise om skattelettelser hjælper nogen overhovedet, men det modsatte kan heller ikke bevises. Finten viser din modvilje mod individets uberegnelighed du ikke kan påvirke.
Du nævner personer som Glistrup, Reagan, Bush og Fogh Rasmussen, men alene kendsgerningen, at de stilede efter magten viser de ikke er liberalister, men magtmennesker der groft sagt er ens uanset politiske ståsted: De er alle dybt engagerede i hvordan andre skal gebærde sig. Det er det modsatte af liberalisme.
Liberalisme betragter statens magtbeføjelser som indskrænkende for individets selvstændighed. Liberalisme er ikke et doktrin der skal presses ned over hovedet på alle, men en mulighed for fremskridt for alle på godt og ondt. Liberalisme er ikke perfekt - det er bare det mindst ringe.
Alle fremskridt er foretaget af individer - aldrig af stater. Ikke for at tvære i danskernes ynglingsdisciplin, men hverken øvelserne med IC4, Polsag, Amanda samt patientjournalerne og rejsekortet har bestyrket min tiltro til statens ufejlbarlighed så længe der ikke er et individ at hænge ansvaret op på.
Jeg har bemærket at du harcelerer over CO2, og jeg har bemærket du harcelere over liberalisterne, som du i parentes bemærket aldrig kan få magt over. Hvad med at bruge din ingeniørmæssige baggrund til at løsning af problemerne i stedet for ustandseligt at lufte din frustration over ikke at blive betragtet som Guds-Gave-Til-Løsning-Af-Menneskehedens-Problemer.
Tager jeg fejl - så bevis det.
Med venlig hilsen
- en liberalist.
[quote][quote]På det tidspunkt havde flere af dem så også til en vis grad udtjent deres formål, der i udgangspunktet IKKE var at transportere passagerer, men gods. Flere af de private baner blev netop anlagt mellem produktionssteder og havne...
Ovenstående er ikke korrekt. SJS der anlagde København - Roskilde satsede primært på passagerer. [/quote]
Jeg skrev "flere af". Du afviser det med et enkelt modeksempel...[/quote]
Københvan - Roskilde og København - Klampenborg er da to eksempler på personbaner :-)
Der er nedlagt ca. 40 privatbaner i Danmark siden 31. maj 1930 hvor Kolding-Egtved Jernbane var den første private jernbane der nedlagt fuldtstændigt.
Hvorfor der blev oprettet så mange private jernbaner er der mange årsager til. Men mange af dem blev anlagt som kulturbaner. Eller skrevet på en anden måde. Der var ingen grund til at anlægge banen for der var ikke noget at køre med. Heller ikke til havnen fra produktionsstedet. Det var ren og skær egnsudvilking og derfor gav staten som regel statstilskud og/eller rentegaranti til privatbanerne.
Mange privatbaner blev anlagt for at tiltrække omegnens beboere til købstadens forretninger. Derfor blev mange jernbanestrækninger særdeles snoede og urentable i forhold til de mere lige landeveje.
En "rigtig" industribane var nok Lyngby-Næreum Jernbane der kørte langs Mølleåens mange industrier. Men selv den måtte have tilskud meget tidligt.
Jeg kan anbefale "Privatbanerne gennem 150 år" af Lars Vinholt-Nielsen m.fl. samt Niels Jensen 12-13 bøger om samtlige danske jernbaner (Clausens Jernbanebibliotek). Sidst men ikke mindst links om privatbaner:
http://evp.dk/index.php?page=danske-privat...
http://www.jernbanen.dk/danske_privatbaner...
http://da.wikipedia.org/wiki/Privatbane#Ne...
Alt dette viser at der er mange privatbaner der blev oprettet fordi man forventede at køre passagerer og ikke gods fra A til
Hej Michael Berggren
Nej, jeg kan ikke huske dig. Jeg var ansat i Regnecentralens Fredericiaafdelin, idet jeg vedligeholdte den RC4000 der stod på Elsams hovedkontor i Skærbæk. Jeg var der fra 1972 til 1980.
Jens Haugaard:
Hvor svært kan det være? her i landet er alle registreret ved deres personnummer, det har de ikke i USA.
Nej, det var de enkelte amter der hver især lavede deres eget system, uden overhovedet at tænke på at de skulle kunne snakke sammen.
Alle filer kan gemmes i dokumenter, o.s.v. så laboratorieprøver o.a. kunne sagtens ligge i en følles database.
Men, vi kunne jo også indføre stavnsbåndet igen, således at ingen måtte flytte!
Alle filer kan gemmes i dokumenter, o.s.v. så laboratorieprøver o.a. kunne sagtens ligge i en følles database.
Det er udsagn som dette, som gør mig bange!
Men ok, databasearkitektur er ikke mit område per se. Men husk lige, at laboratoriemaskiner kan spytte rigtig mange prøvesvar ud på rigtig kort tid.
Og at 100% oppetid er ... livsvigtigt.
Som jeg er informeret er DK rent faktisk et af de lande, som er rigtig langt på IT-området inden for sundhed. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er åbenlyse forbedringsmuligheder - jeg er så sandelig godt klar over hvor besværlige papirjournaler kan være at håndtere.
Vedr. amternes forsøg ud i digitale pt.journaler, gik det fløjten da regionerne blev dannet. Og ja: Den smule udviklingsarbejde, der blev nået, var ganske rigtigt helt uden central koordinering og styring.
Det er ikke altid at komme op med et videnskabeligt bevis eller blot empiri. Tag nu dit skatteeksempel - der er nok en del modeller, som forudsiger det eller det andet, men det er ikke hverken bevis eller empiri. Meget af folkeskoleområdet er det samme.
Politikere er en gang i mellem nødt til at trække nogle valg, hvor de ikke har beviser eller empiri. I de situationer er vi - altså samfundet - nødt til at designe lovgivningen sådan at vi bagefter kan danne empirien. Det betyder at politikere skal opstille målbare størrelser. I dit skatteeksempel er det ligetil: skatteprocent og ledighedstal. Men hvordan sikrer vi at der ikke er andre faktorer, som spiller ind?
Lader vi bare politikerne lovgive i blinde uden målbare størrelser, ender vi med at de fortsætter med at lovgive i blinde. Men det kræver at politikere forstår at værdsætte godt forsøgsdesign.
Alle fremskridt er foretaget af individer - aldrig af stater. Ikke for at tvære i danskernes ynglingsdisciplin, men hverken øvelserne med IC4, Polsag, Amanda samt patientjournalerne og rejsekortet har bestyrket min tiltro til statens ufejlbarlighed så længe der ikke er et individ at hænge ansvaret op på.
De fleste store opfindelser, som vi hver dag bruger er "opfundet" under støtte! - Check lige Nasa samt Darpa.
Staten som ejere er katastrofalt Dengang stort set al togtrafik var privat i fordums dage gik togene sjovt nok præcist til tiden. Arriva kører også til tiden. I min verden er alt bedst på private hænder. Konkurrence er altid sundt. Derfor betaler jeg også selv til en privat sundhedsforsikring. Nu vil folk nok himle op om det udemokratiske i dette, men alle går jo til privatpraktiserende læger.
Sjovt - Arriva kører i et meget begrænset område, som ikke kræver ret megen koordinering. Nemt at få til at køre til tiden. Desværre passer deres køreplaner elendigt med DSB's, så man henvises til en bus i stedet.
Din private sundhedsforsikring er delvist finansieret af skatten (via fradrag) & privatpraktiserende læger kan stort set selv bestemme deres indkomst, som de høster med snablen i statskassen.
Et eller andet siger mig at den verden du lever i, er langt fra mange andres - eller også er det dét med skolepengene.
[quote]Staten som ejere er katastrofalt Dengang stort set al togtrafik var privat i fordums dage gik togene sjovt nok præcist til tiden. Arriva kører også til tiden. I min verden er alt bedst på private hænder. Konkurrence er altid sundt. Derfor betaler jeg også selv til en privat sundhedsforsikring. Nu vil folk nok himle op om det udemokratiske i dette, men alle går jo til privatpraktiserende læger.
Sjovt - Arriva kører i et meget begrænset område, som ikke kræver ret megen koordinering. Nemt at få til at køre til tiden. Desværre passer deres køreplaner elendigt med DSB's, så man henvises til en bus i stedet.
Din private sundhedsforsikring er delvist finansieret af skatten (via fradrag) & privatpraktiserende læger kan stort set selv bestemme deres indkomst, som de høster med snablen i statskassen.
Et eller andet siger mig at den verden du lever i, er langt fra mange andres - eller også er det dét med skolepengene.[/quote]
Før Arriva kom til i det vestjyske var der store problemer med at holde tiderne.
Jeg får ikke fradrag for min private sundhedsforsikring.
Det var netop derfor, at jeg i et tidligere indlæg skrev, at halvoffentlige/halvprivate virksomheder er noget miskmask.
Raymond von Wonterghen:
Der er forskel på støtte og styre. ;-)
Der er forskel på støtte og styre. ;-)
Johan,
Det er offentlige agenturer!
http://en.wikipedia.org/wiki/DARPA
http://en.wikipedia.org/wiki/Nasa
De er lige så statstyrede som DSB.
1. Før Arriva kom til i det vestjyske var der store problemer med at holde tiderne. 2. Jeg får ikke fradrag for min private sundhedsforsikring. 3. Det var netop derfor, at jeg i et tidligere indlæg skrev, at halvoffentlige/halvprivate virksomheder er noget miskmask.
[quote] 1. Før Arriva kom til i det vestjyske var der store problemer med at holde tiderne. 2. Jeg får ikke fradrag for min private sundhedsforsikring. 3. Det var netop derfor, at jeg i et tidligere indlæg skrev, at halvoffentlige/halvprivate virksomheder er noget miskmask.
Jeg forholdt mig til din bemærkning om de privatpraktiserende læger. De er lønnet efter overenskomst med sygesikringen; på en måde der stort set gør dem istand til selv at bestemme deres indkomst. Groft sagt. Det er der ikke megen 'privat enterprice' i.
[/quote]
Det er ikke kundens problem at løse logistikken. Kunden betaler for en vare. Det er faktum, at logistikken er blevet bedre efter privatiseringen.
Du kom med en påstand som ikke var gyldigt i mit tilfælde. Om andre får deres forsikringer delvist betalt via virksomhedsordninger ef i mit tilfælde irrelevant.
Alle privatpraktiserende læger er registreret i CVR registreret, og er skatteteknisk sidestilede med private virksomheder. At de så udnytter muligheden for at lukrere på det offentlige tilskudssystem understreger jo blot igen mit udsagn om, at sammenblandingen mellem private og offentlige interesser er noget miskmask. Løsningen er derfor private forsikringsordninger og fjernelse af sundhedsskatter.
Løsningen er derfor private forsikringsordninger og fjernelse af sundhedsskatter.
nej, løsningen er kun offentlige ansatte læger og tandlæger, der kan spares milliarder.
Hvis vi nu lige skal forholde os til denne debattråds overskrift, så mangler der en smule detaljering:
"Staten som ejere er katastrofalt"
Ja, og Nej.
Historisk set er staten som ejere katastroalt når staten har en politisk ledelse der bare er ude efter en hurtig gevinst og derfor sælger sølvtøjet og beholder plastik-bestikket, frem for omvendt.
Historisk set er staten som ejere genialt og ofte den eneste løsning, når staten har en politisk ledelse der skuer langt ud i fremtiden og prøver at forberede landet på denne.
Eksempel på det første: Privatiseringen af TDC.
Eksempel på det andet: Indførelsen af CPR og kildeskat.
Det er med andre ord ikke staten, eller dens eventuelle ejerskab af ting der er problemet, det er de politikere vi vælger til at styre den der er problemet.
[quote]Løsningen er derfor private forsikringsordninger og fjernelse af sundhedsskatter.
nej, løsningen er kun offentlige ansatte læger og tandlæger, der kan spares milliarder.[/quote]
Og i slipstrømmen til din model for sundhedsvæsenet kan de ansatte således løbe fra deres ansvar for fejlbehandlinger. Spørg eventuelt de tusindvis af fejlbehandlede der bliver ladt i stikken fordi alles ansvar er ingens ansvar.
Hvor er din dokumentation iøvrigt for, at din model skulle være billigere? Alt andet lige må selvforsikring for en stat være billigere end en horde af statslønnede sundhedsansatte.
Hvis vi nu lige skal forholde os til denne debattråds overskrift, så mangler der en smule detaljering: "Staten som ejere er katastrofalt" Ja, og Nej. Historisk set er staten som ejere katastroalt når staten har en politisk ledelse der bare er ude efter en hurtig gevinst og derfor sælger sølvtøjet og beholder plastik-bestikket, frem for omvendt. Historisk set er staten som ejere genialt og ofte den eneste løsning, når staten har en politisk ledelse der skuer langt ud i fremtiden og prøver at forberede landet på denne. Eksempel på det første: Privatiseringen af TDC. Eksempel på det andet: Indførelsen af CPR og kildeskat. Det er med andre ord ikke staten, eller dens eventuelle ejerskab af ting der er problemet, det er de politikere vi vælger til at styre den der er problemet.
Nu er det således, at de første telefonselskaber var private, men de blev overtaget af staten. Det var fejlskud nummer et. Fejlskud nummer to var derefter kapitalfondenes overtagelse af TDC. To gange svigtede staten.
CPR og kildeskat er ikkke noget der bidrager til BNP.
1. Det er ikke kundens problem at løse logistikken. Kunden betaler for en vare. Det er faktum, at logistikken er blevet bedre efter privatiseringen. 2. Du kom med en påstand som ikke var gyldigt i mit tilfælde. Om andre får deres forsikringer delvist betalt via virksomhedsordninger ef i mit tilfælde irrelevant. 3. Alle privatpraktiserende læger er registreret i CVR registreret, og er skatteteknisk sidestilede med private virksomheder. At de så udnytter muligheden for at lukrere på det offentlige tilskudssystem understreger jo blot igen mit udsagn om, at sammenblandingen mellem private og offentlige interesser er noget miskmask. Løsningen er derfor private forsikringsordninger og fjernelse af sundhedsskatter.
Én sidste gang for prins knud - og læs lige dit oprinde indlæg en gang til.
1.At logistikken er blevet bedre på de jyske sidebaner har intet med ejerformen at gøre.
2.At min "påstand som ikke var gyldigt" i dit tilfælde beror alene på en misforståelse: Antagelsen at din private sundhedsforsikring var virksomhedsbetalt (som flertallets). Det manglede du at uddybe. Beklager, hvis det har stødt dig. Min påstand er stadigvæk, at private sundhedsforsikringer i høj grad er skattefinansieret. Søg evt. artikler f Jes Søgaard, hvis du er i tvivl.
Det er der stadigvæk ikke megen stabil privatsektor i.
CPR og kildeskat er ikkke noget der bidrager til BNP.
Der tager du fejl.
En af årsagerne til at visse danske medicinfirmaer har den success de har, er bla. at CPR tillader store medicinske studier af folkesygdomme.
Desuden behøver en klog disposition ikke at bidrage til BNP for at være en klog disposition, tværtimod nærmest.
Man kunne vel godt sælge DSB - uden at infrastrukturen kommer i fare? Dvs. man beholder Banedanmark (som er en selvstændig enhed og ejer bane nettet) Herefter kan alle de udbydere der har lyst til at køre på nettet byde ind på strækninger - på lige vilkår som DSB. Staten som indkøber af tog og operatør af tog-afgang synes jeg efterhånden er bevist at de ikke kan finde ud af? .
Alle togkendere på denne debat ved vist godt at de britiske jernbaner er privatiseret. Resultatet har bl.a.været at de engelske billetpriser er blandt de højeste i Europa. Denne rapport "A Fare Return: Ensuring the UK's railways deliver true value for money" samenligner bl.a. priserne på togkørsel i Europa. Den kan hentes her:
http://www.justeconomics.co.uk/
Der er mange spændende tal der viser at privatisering ikke altid er lykke
Alle togkendere på denne debat ved vist godt at de britiske jernbaner er privatiseret. Resultatet har bl.a.været at de engelske billetpriser er blandt de højeste i Europa.
Måden man privatiserede togene på i England var stort set så idiotisk som man kunne forestille sig: I Danmark ville det svare til at nogen kunne nøjes med at købe strækningen fra Kbh til Roskilde og selv sætte kilometertaksten.
Dengang stort set al togtrafik var privat i fordums dage gik togene sjovt nok præcist til tiden. Arriva kører også til tiden. .
Allerede i 1867 måtte det første danske privatbaneselskab give op og staten måtte overtage selskabet der drev jernbanerne vest for Storebælt.
At privatbanerne kørte til tiden skyldtes ene og alene køreplaner med 3-4 tog i hver retning hver dag. Kort sagt meget begrænset kørsel på de fleste privatbaner. Præcis som Arriva i Jylland. Deres køreplaner er mildest talt ikke særlig intensive. Halv-times drift når det går højt er ikke noget problem på en enkeltsporet jernbane.
[quote]Dengang stort set al togtrafik var privat i fordums dage gik togene sjovt nok præcist til tiden. Arriva kører også til tiden. .
Allerede i 1867 måtte det første danske privatbaneselskab give op og staten måtte overtage selskabet der drev jernbanerne vest for Storebælt.
At privatbanerne kørte til tiden skyldtes ene og alene køreplaner med 3-4 tog i hver retning hver dag. Kort sagt meget begrænset kørsel på de fleste privatbaner. Præcis som Arriva i Jylland. Deres køreplaner er mildest talt ikke særlig intensive. Halv-times drift når det går højt er ikke noget problem på en enkeltsporet jernbane.[/quote]
Det tror da pokker nogle af de private måtte bukke under. Det var jo det private der fik udbygget stort set al tog-infrastruktur i Danmark over en 60 årig periode (1860-1920). Der var jo en hel sværm af selskaber, og takket være dem blev Danmarks byer forbundet. Hvert år gennem de 60 år opstod der ca. 10 byer i kølvandet. Med andre ord er ca. 600 byer opstået som følge af den private virksomhed.
DSB har da heller ikke mere end 1/2 times drift på hovedlinjerne i Jylland!!
[quote] CPR og kildeskat er ikkke noget der bidrager til BNP.
Der tager du fejl.
En af årsagerne til at visse danske medicinfirmaer har den success de har, er bla. at CPR tillader store medicinske studier af folkesygdomme.
Desuden behøver en klog disposition ikke at bidrage til BNP for at være en klog disposition, tværtimod nærmest.[/quote]
Medicinske studier kan sagtens laves uden CPR-numre. Hvad mon de gør i USA, Australien, Asien m.v.
[quote] En af årsagerne til at visse danske medicinfirmaer har den success de har, er bla. at CPR tillader store medicinske studier af folkesygdomme.
Medicinske studier kan sagtens laves uden CPR-numre. Hvad mon de gør i USA, Australien, Asien m.v
[/quote]
Der allierer man sig med en nordisk forsker, hvis man skal lave et sådant studie.
Det tror da pokker nogle af de private måtte bukke under. Det var jo det private der fik udbygget stort set al tog-infrastruktur i Danmark over en 60 årig periode (1860-1920). Der var jo en hel sværm af selskaber, og takket være dem blev Danmarks byer forbundet. Hvert år gennem de 60 år opstod der ca. 10 byer i kølvandet. Med andre ord er ca. 600 byer opstået som følge af den private virksomhed.
Check med almen tilgængelig litteratur om de danske jernbaner - Det du siger er vås fra ende til anden.
SJS fik kun lov at fortsætte som selvstændigt selskab så længe fordi lovgivningsarbejdet var gået i stå på grund Estrup regeringens manglende finanslove
[quote] [quote] En af årsagerne til at visse danske medicinfirmaer har den success de har, er bla. at CPR tillader store medicinske studier af folkesygdomme.
Medicinske studier kan sagtens laves uden CPR-numre. Hvad mon de gør i USA, Australien, Asien m.v
[/quote]
Der allierer man sig med en nordisk forsker, hvis man skal lave et sådant studie.
[/quote]
Så er det da underligt, at danske medicinalvirksomheder bruger millioner på lobbyisme i USA: http://politiken.dk/erhverv/ECE1537661/dan...
Hvor er din dokumentation for din påstand?
[quote]Det tror da pokker nogle af de private måtte bukke under. Det var jo det private der fik udbygget stort set al tog-infrastruktur i Danmark over en 60 årig periode (1860-1920). Der var jo en hel sværm af selskaber, og takket være dem blev Danmarks byer forbundet. Hvert år gennem de 60 år opstod der ca. 10 byer i kølvandet. Med andre ord er ca. 600 byer opstået som følge af den private virksomhed.
Check med almen tilgængelig litteratur om de danske jernbaner - Det du siger er vås fra ende til anden.
SJS fik kun lov at fortsætte som selvstændigt selskab så længe fordi lovgivningsarbejdet var gået i stå på grund Estrup regeringens manglende finanslove[/quote]
Hovedstrækningerne blev til som følge af statslig lovgivning, men stort set alle lokalbaner var privat anlagt.
"I perioden op til 1920'erne blev der desuden anlagt et hav af lokalbaner rundt omkring i Danmark. Næsten alle egne i Danmark fik hver deres lille jernbane. Det var især privatbaner der her blev anlagt."
Kilde: http://users.cybercity.dk/~ccc6247/histori...
"Stationsbyer bruges som betegnelse på de nye byer, der i stort tal voksede op på landet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. De cirka 500 byer opstod og udviklede sig omkring en station i forbindelse med udbygningen af jernbanenettet og repræsenterede en ny form for bebyggelse, der hverken lignede landsbyerne eller købstæderne, men havde deres eget særpræg."
Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-ki...
Så er det da underligt, at danske medicinalvirksomheder bruger millioner på lobbyisme i USA: http://politiken.dk/erhverv/EC...usa/ Hvor er din dokumentation for din påstand?
Undskyld mig, men ved du overhovedet noget om medicinsk forskning?
Hvad tror du mon de midler, din kilde oplyser om, anvendes til?
Investeringen i CPR er kommet mangfoldigt igen. Pænt sagt.
[quote]Så er det da underligt, at danske medicinalvirksomheder bruger millioner på lobbyisme i USA: http://politiken.dk/erhverv/EC...usa/ Hvor er din dokumentation for din påstand?
Undskyld mig, men ved du overhovedet noget om medicinsk forskning?
Hvad tror du mon de midler, din kilde oplyser om, anvendes til?
Investeringen i CPR er kommet mangfoldigt igen. Pænt sagt.[/quote]
Hedder du Poul-Henning eller Jens? Hvis du er i tvivl, kan du jo kontakte folkeregistret.
Hedder du Poul-Henning eller Jens? Hvis du er i tvivl, kan du jo kontakte folkeregistret.
Har du ikke andre svar - ryk da 3 felter tilbage :o)
[quote]Hedder du Poul-Henning eller Jens? Hvis du er i tvivl, kan du jo kontakte folkeregistret.
Har du ikke andre svar - ryk da 3 felter tilbage :o)[/quote]
Jeg spiller ikke brætspil der bygger på tilfældigheder.
Jeg spiller ikke brætspil der bygger på tilfældigheder.
Dine svar ovenfor kunne ellers tyde på det.
Skåret ud i pap: Det er tilladt at svare på spørgsmål - i stedet for at blive fornærmet.
Så klap hesten og hold dig til tråden.
I øvrigt er jeg ganske sikker på, at PHK godt kan svare for sig selv.
[quote]Jeg spiller ikke brætspil der bygger på tilfældigheder.
Dine svar ovenfor kunne ellers tyde på det.
Skåret ud i pap: Det er tilladt at svare på spørgsmål - i stedet for at blive fornærmet.
Så klap hesten og hold dig til tråden.
I øvrigt er jeg ganske sikker på, at PHK godt kan svare for sig selv.[/quote]
Men så er der jo ikke grund til at du svarer.
Jeg SPURGTE!
Vil du nu spille brætspil igen?
Ryk 6 felter tilbage...
Aaaargh!
Jeg SPURGTE! Vil du nu spille brætspil igen? Ryk 6 felter tilbage... Aaaargh!
Er det ikke snart gået op for dig, at jeg ikke spiller brætspil der bygger på tilfældigheder?
Kommentarer (116)