Hvad har USSR og USA opnået med deres rocker mange sprængninger som Kina ikke har fundet ud af?
England og Frankrig sprænger ikke på deres egen jord.

Hvordan med Parkistan og Indien, jeg er klar over at sidste nok fik travlt da den første fik adgang. Men har man nogen ide om de fik hjælp?

En imponerede og informativ video.

Da (en stor del af) de underjordiske prøvesprængninger ikke sendte radioaktive materialer ud i atmosfæren, kunne det have været interessant med en markering af dem.

Den frigjorte Cæsium-137 og (den farligere) Strontium-90 har siden atmosfæresprængningerne gennemgået en til to halveringstider, dvs. 25% til 50% af de isotoper findes stadig.

Er der nogen der har overblik over hvor stor en andel af de to isotoper, som stammer fra prøvesprængningerne i forhold til andelen fra Tjernobyl i forskellige lande?

En prøvesprængning, der ikke er medtaget i videoen, er den nord-koreanske sprængning i 2006 - det var godt nok en "fuser", men de fik da startet en fissionsproces.

Er der nogen der har overblik over hvor stor en andel af de to isotoper, som stammer fra prøvesprængningerne i forhold til andelen fra Tjernobyl i forskellige lande?

Jeg har på Wikipedia hel sikkert læst om den samlede radioaktive udledning fra prøvesprængninger i forhold til Tjernobyl, men jeg kan ikke huske om den kom ind på hvilke isotoper der var tale om. Dog var det slående så mange gange mere radioaktivt materiale der blev slynget ud i atmosfæren ved tidligere prøvespringninger og hvor lidt "hysteri" der i min levetid har været omkring det i forhold til.

Jeg ser lige om jeg kan finde den givne side...

Her er ikke det jeg husker, men noget som svarer på dit spørgsmål til dels
http://en.wikipedia.org/wiki/Chernobyl_com...

Jeg forstår ikke helt, hvad du finer så hårrejsende, Klaus?! Og er der noget, videon ikke illustrerer, er det da "strålingsforurening" (hvad det så end er?)...

Er der nogen der har overblik over hvor stor en andel af de to isotoper, som stammer fra prøvesprængningerne i forhold til andelen fra Tjernobyl i forskellige lande?

Jeg har tidligere set et dokument om Cs-137(så vid jeg husker) målt i den søderjyske marsk. En fin graf der viser hvorledes de menneskeskabte aktiviteter har spredt isotopen.

Den må kunne findes med google.

Indernes prøvesprængning fandt sted i 1974; en måbende omverden måtte indse, at a-kraft og a-våben er uløseligt forbundet.

Inderne havde udviklet deres bombe ved hjælp af en canadisk CANDU-forsøgsreaktor.

Indernes prøvesprængning fandt sted i 1974; en måbende omverden måtte indse, at a-kraft og a-våben er uløseligt forbundet. Inderne havde udviklet deres bombe ved hjælp af en canadisk CANDU-forsøgsreaktor.

Den med at a-kraft og a-våben "er uløseligt forbundet", er naturligvis noget sludder og vrøvl.
Det var ikke en CANDU reaktor inderne fik, men en Cirus. Det er også en tungtvandsreaktor, men af samme type som den canadiske NPX reaktor. Det er en forsøgsreaktor, ikke en civil reaktor. Da den kan forbrænder naturligt uran (og producerer plutonium) og kørte uden tilsyn og kontrol fra canadiernes og internationale myndigheders side, så havde inderne mulighed for at fremstille weapons grade plutonium til brug i bomber i reaktoren.
Der er ingen, gentager, ingen kendte eksempler på, at civile reaktorer er blevet brugt til at fremstille kernevåben med.

Den med at a-kraft og a-våben "er uløseligt forbundet", er naturligvis noget sludder og vrøvl. Det var ikke en CANDU reaktor inderne fik, men en Cirus. Det er også en tungtvandsreaktor, men af samme type som den canadiske NPX reaktor. Det er en forsøgsreaktor, ikke en civil reaktor. Da den kan forbrænder naturligt uran (og producerer plutonium) og kørte uden tilsyn og kontrol fra canadiernes og internationale myndigheders side, så havde inderne mulighed for at fremstille weapons grade plutonium til brug i bomber i reaktoren. Der er ingen, gentager, ingen kendte eksempler på, at civile reaktorer er blevet brugt til at fremstille kernevåben med.

Man kunne måske også sige at det at besidde plutonium er ikke det samme som at sige at man er i stand til at fremstille en plutoniums bombe, det er meget svært og kræver en del mere end bare at have materialet. Man kunne ligeså godt forbinde vindmøller med a-bomber, da samme materialer og teknologier der bliver brugt til udvinding af jernmalm til møllerne også skal bruges til at fremstille en a-bombe og sådan kunne man blive ved.

Måske du sku' ha' svaret Morten på hans spørgsmål fra igår, Jesper? For hans pointe, om 'de' fik nogen hjælp, er da god nok, er den ikke?

Men det var stadig en måbende omverden som var vidne til Indiens prøvesprængning i 1974, eftersom den omtalte installation på ingen måde var beregnet til militære formål, lige så lidt som Risø er det.

Din sidste påstand, at 'der er ingen kendte eksempler på, at civile reaktorer er blevet brugt til at fremstille kernevåben med' må høre under 'ordkløveri', idet f.ex. de franske oparbejdningsanlæg ved Cherbourg og Mulhouse har almindelige civile a-kraftværker som leverandør af materiale.
Anlæggene producerer plutonium - franskmændene bruger selv betegnelsen plutoniumfabrik - så hvorfor fremstille verdens giftigste stof, hvis man ikke vil anvende det?
Eller findes der en helt anden mulighed for at anvende plutonium, udover at 'besidde' det, som Rolf siger?

Anlæggene producerer plutonium - franskmændene bruger selv betegnelsen plutoniumfabrik - så hvorfor fremstille verdens giftigste stof, hvis man ikke vil anvende det? Eller findes der en helt anden mulighed for at anvende plutonium, udover at 'besidde' det, som Rolf siger?

Har du hørt om MOX fuel?

Franskmændene genanvender blandt andet plutoniummet i det brugte brændsel til at fremstille MOX brændsel.

Jo tak, og igen er vi i småtingsafdelingen, ihvert fald i første ende - for de fleste reaktorer anvender stadig letberiget uran som brændsel, ikke MOX.

Og MOXfuel kan ikke med de nuværende reaktor-konstellationer 'opsuge' den producerede mængde plutonium fra igangværende værker (altså en stor mængde potientielt våbenmateriale).

I den anden ende har vi, som resultat af brugen af MOXfuel i eksisterende reaktorer, et endnu mere vanskeligt håndterbart affaldsprodukt end det oprindelige atomaffald før oparbejdning.

Og såvidt jeg ved, genanvendes plutonium kun én gang i MOXfuel, så dér kan vi ikke tale om et kredsløb - tværtimod stiger mængden af plutonium, som jo stadig er vanskeligt at skaffe sig af med.

@Søren Nielsen
Når man forbrænder plutonium som MOX, så bliver der mindre af og den tilbageværende plutonium er endnu ringere til våbenbrug.
De nuværende reaktorer kan kun forbrænde de lige numre af plutonium: 239, 241 og 243. De ulige numre kræver en hurtig reaktor for at forbrænde det. Det kommer med G IV reaktorerne. Plutonium er ikke mere kompliceret at håndtere end de mindre aktinider.
Og så er det forreste noget sludder at betegne plutonium som verdens giftigste stof. De fleste isotoper med lavere halveringstider er langt farligere. Måske har du hørt polonium 210? Det har været anvendt ved attentat ved at putte det i folks drink.

"Især 1958 og 1962 er lidt hårrejsende."

Målt på antal sprængninger, ja. Desværre viser videoen ikke ydeevnen af bomberne, for så ville Operation Castle i 1954 ligge højt (øverst?) på listen.

MvH,

Bent.

"Især 1958 og 1962 er lidt hårrejsende." Målt på antal sprængninger, ja. Desværre viser videoen ikke ydeevnen af bomberne, for så ville Operation Castle i 1954 ligge højt (øverst?) på listen. MvH, Bent.

Den (hidtil) kraftigste var Zar-bomben på 50 MTon som USSR sprængte i 1961:

http://en.wikipedia.org/wiki/Czar_bomb

Det er rigtigt. Men det jeg mener er, at hvis du tæller Castle sammen. så lander du også deroppe.

Bent.