Yderst sjælden storm rusker i den rekordtynde is ved Nordpolen

Isen ved Nordpolen, der i øjeblikket er rekordtynd, risikerer at svinde yderligere ind med den usædvanlige sommerstorm, der hærger. Heldigvis er Solen på vej mod sin vintertilstand.

En voldsom storm i Ishavet omkring Nordpolen kan medvirke til at reducere isdækkede områder, som i forvejen er på niveau med den minimale udbredelse, som blev registreret i 2007.

Den amerikanske atmosfæreforsker William Chapman fra University of Illinois gør opmærksom på, at en arktisk storm af det nuværende omfang er et meget sjældent vejrfænomen - ikke mindst om sommeren.

Alligevel mener han ikke, at stormen vil få den helt store betydning for reduktionen de områder dækket af havis, som det ellers har været spekuleret i.

Spekulationerne er begrundet i, at stærke vinde kan medvirke til at flytte rundt på varmen i luften og få vandet i store bølger til at slå hen over havsien og derved øge afsmeltningen yderligere.

Til New York Times forklarer William Chapman, at når det næppe kommer til gå helt så galt, så skyldes det netop, at stormen finder sted på dette tidspunkt af året, hvor både luft og havis har temperaturer tæt på isens smeltepunkt.

Det betyder, at selv om vindene er meget stærke, så det er begrænset, hvor megen varme og fugtighed, de flytter rundt.

Chapman forklarer, at stormens største effekt har været at omfordele havisen og fortynde koncentrationen af is.

Det skyldes, at isen netop nu er på sit tyndeste niveau hen over året.

Det kan betyde, at nye åbne havområder vil absorbere mere sollys end ellers og dermed medvirke til øget afsmeltning de kommende uger.

»Men i betragtning af, at Solen allerede er på vej mod sin vintertilstand, tror jeg denne effekt vil være minimal,« forklarer William Chapman til New York Times.

Havisen har sin mindste udbredelse i september.

Den arktiske storm opstod i Beauforthavet nord for Alaska, hvorfra den flyttede sig til den centrale del af Ishavet. Normalt er disse områder præget af højtryk, så det er usædvanligt, at et dybt lavtrykssystem opstår.

Klimamodellerne forudser dog, at noget tilsvarende vil ske med større hyppighed i fremtiden.

Dokumentation

A Closer Look at Ice Impacts of a Rare Arctic Summer Storm

Kommentarer (23)

Klimamodellerne forudser dog, at noget tilsvarende vil ske med større hyppighed i fremtiden.

Det er efterhånden noget komisk og trættende at høre sådanne udsagn.
Disse modeller viser jo alt muligt, så uanset hvad der sker, hedebølger, storme, oversvømmelser, styrtregn eller tørke, så har modellerne skam vist det. Desværre har modellerne ikke vist den stilstand vi i øjeblikket har i den globale temperatur, selvom der sikkert er en af de mange modeller der kan vise det, den passer bare ikke på så meget andet.
Det mest imponerende er faktisk, at 0,5 grader ændring kan ses på vejrmønstrene. De fleste steder på Jorden oplever 15 til 25 grader ændring mellem sommer og vinter, men 0,5 grader slår åbenbart helt vildt igennem.

  • 0
  • 0

Ingen model er på højde med virkeligheden. Effekten af den globale opvarmning fortsætter, sætter flere og flere afsæt i verdens klima og sociale realitet. Modellerne slår slet ikke til.

En usædvanlig hidsig storm med varm luft direkte over Nordpolen har bidraget til at bryde den tøende havis i stykker, så Arktis netop nu er udsat for den mest omfattende afsmeltning i målingernes historie. Samtidig oplever Grønlands indlandsis allerede nu en afsmeltning af rekordomfang, selv om der stadig er mere end en måned tilbage af sommerens smeltesæson.
http://www.information.dk/308471

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id...

El Niño og varmen vender tilbage

Første halvår af 2012 var visse steder på kloden rekordvarme og globalt nærmer et par af månederne sig også gennemsnitlige rekordtemperaturer.

Efter mere end to år med forholdsvist lave temperaturer i det tropiske østlige Stillehav vender El Niño nu tilbage. Nedenfor ses første halvårs temperaturafvigelse fra gennemsnittet 1961-1990.

"De fleste landområder var markant varmere end normalt, særligt på den nordlige halvkugle," siger seniorforsker Martin Stendel.
http://www.dmi.dk/dmi/el_nino_og_varmen_ve...

Drought has slashed the U.S. corn and soybean crops and strong prices will force domestic and export demand to shrink in the coming year.
http://www.agweb.com/article/coverage_anal...

Den største flod på den iberiske halvø, Tajo, er nede på den laveste vandstand siden 1912, dvs. over de sidste 100 år. Svigtende nedbør og høje temperaturer er forklaringen sammen med stigende menneskeligt forbrug.
http://sociedad.elpais.com/sociedad/2012/0...

Benzinen kostede 13,85 kr. i går, d. 18/8 2012.

Strategien med at erstatte den dyre olie med biobrændsel er sat tilbage på grund af den globale opvarmning, der er skyld i fejlhøst i USA, Brasilien og Østeuropa. Tingene bider sig selv i halen på en måde, der ikke er lavet modeller over.

Albedoeffekten, en anden mekanisme, som man har kendt i flere menneskealdre, er led i en feedback-mekanisme, som forstærker opvarmningen og afsmeltningen af is på og omkring polerne, især Nordpolen. ICCPs modeller har ikke regnet med den eksponentielt stigende afsmeltning, som man har set over de sidste årtier. Modellerne holder ikke.

Sidste års folkelige oprør i Mellemøsten og Nordafrika var bl.a. resultat af mangel på fødevarer, høje priser, som følge af svigtende høstudbytter. Ingen model kunne have forudsagt disse oprør.

  • 0
  • 0

Den ubekvemme sandhed er, at IPCCs prognoser for fremtidens vejr er overhalet af virkeligheden.

Medier og professionelle problembenægtere råbte i mange år op om, at IPCC bestod af en sammensværgelse, der ville male fanden på væggen, når det drejer sig om det, der netop er panelets speciale.

Nu har de samme medier og problembenægtere ualmindeligt svært ved at huske, hvad det var de sagde om panelets prognoser, der har vist sig at underdrive udviklingen i retning af mere ekstremt vejr.

Faktisk skrives og tales der ikke ret meget om udviklingen i det høje nord. Og hvis det alligevel sker, så falder opmærksomheden primært på de fordele, som især Grønland har af udviklingen.

Missundelsen over at landet får adkomst til undergrunden i takt med at isen smelter (hvorfor USA og Kina konkurrerer om grønlændernes gunst, retten til at udvinde alle de rare råvarer, herunder olien og gassen, som er skyld i den på mange måder enort destruktive udvikling, fx den værste tørke, som USA har set i mange år) er det nærmeste man kommer en udbredt effekt i de etnisk danske brugeres erfaringsfelt.

Viljen og evnen til at se klimaforandringerne som en fundamental trussel i forhold til den almindelige formålsmæssighed og rationalitet af økonomisk og social karakter, ja den glimrer ved sit fravær. I stedet en nøgtern selverkendelse, så afslører det kollektive kognitive svigt sig i den alt for ensidige fokusering på de økonomiske vækstmuligheder der afslører sig med fx isens forsvinden på Nordpolen.

Afbrændingen af de fossile energikilder har ført til uvejr, tørke, oversvømmelser, stigende fødevarerpriser, fattigdom, folkevandringer, krige, hungersnød osv. Men mulighederne for at sparke yderligere til den globale opvarmning med oliens og gassens tilgængelighed under den smeltede is, ja de overskygger helt det faktum, at menneskeheden burde standse her.

Samtlige medier har svært ved at få armene ned med usigten til, at Grønland bliver et ekstremt rigt land. Man husker omhyggeligt at glemme at nævne, hvad det er for en global katastrofe, der har gjort det muligt for grønlænderne at bore efter olie og gas i havet omkring landet, og hvorfor det ser ud til at give mening at kæmpe om rettighederne til ressourcerne under Nordpolen.

Der er grund til at skamme sig over det moderne samfund.

http://www.vg.no/nyheter/vaer/artikkel.php...

http://www.information.dk/170565

  • 0
  • 0

I stedet en nøgtern selverkendelse, så afslører det kollektive kognitive svigt sig i den alt for ensidige fokusering på de økonomiske vækstmuligheder der afslører sig med fx isens forsvinden på Nordpolen
  • inden du nu får fremskyndet Ragnarok alt for meget, vil jeg anbefale et kort kig på omfanget af havis om Antarktis:

http://nsidc.org/data/seaice_index/images/...

Hvad havis angår, er IPCCs prognoser således til nu kun 'overhalet' omkring Arktis - og som artiklen forklarer, er der ydermere en specifik meteorologisk årsag (= usædvanlig storm over Polarhavet) hertil.

  • 0
  • 0

Nu er der ikke ret mange poler her på jorden. Man kan sige syd for Nordpolen, der er kun en enkelt, og der har vi også været:http://ing.dk/artikel/86625-kaempe-isstykk...

Jeg interesserer mig for, hvilken form for selektiv opmærksomhed der ligger bag valget af referencer. Ikke så meget selve referencerne.

Når man i kraft af denne interesse har fået udviklet sin egen selektive opmærksomhed, hvad angår den strategi, der er blevet brugt til at underkende IPCCs troværdighed, dvs. når man har fået øjnene op for hvordan evt. fejl og overdrivelser fra panelets side er blevet brugt til ekstremt nidkjært at male et billede af en organisation, der overdriver, så er det jo påfaldende, at underdrivelsen aldrig fremhæves, at det forhold at panelet ikke i sin vildeste fantasi havde forudset den hastighed, hvormed isen smelter på Nordpolen.

Valiteten af ens referencer må nødvendigvis være funderet i gyldigheden af den referenceramme, som referencerne falder i. Evnen til at medtænke sig selv, sin selektive opmærksomhed, må nødvendigvis være det, der kvalificerer det forpligtende i kravet om at forholde sig til referencerne, som de falder. Hvorfor vælger du, Hans Henrik Hansen at referere som du gør!

Hvorfor er din reference valgt netop her?

  • 0
  • 0

Nu begyndte vi på Nordpolen, gik til Sydpolen.
Kan man være mere demokratisk? Er der flere yderpoler, som man med rimelighed kan forlange at være loyal over for?

Grundet kognitive forudsætninger, fx kulden i en hvis legemsdel, eller afgørende interne dispositioner af kognitiv art, vil det i nogle tilfælde være umuligt for patienten selv at indrømme sin egen eller andres febertilstand. Hvis patienten fx principielt går ud fra, at det er umuligt at påvise febertilstanden som andet end et uforpligtende abstraktum hos sig selv såvel som hos andre, fordi der helt konkret netop kun kan måles på et begrænset antal lokaliteter, og at summen af disse lige så lidt som nogle af enkeltresultaterne som sådan aldrig vil kunne tages som det endegyldige bevis på det, der menes, når der tales om at patienten i sin helhed har feber, ja så er patienten udelukket fra selv at komme til erkendelsen af at have feber som følge af et konkret forsøg på at tage temperaturen. Det handler dog her mere om den måde, som man kognitivt orienterer sig mod fænomenet feber på end om febertilstanden. For især psykologer og sociologer er det tit de kognitive dispositioner, der fanger interessen, frem for de erfaringer i sig selv, der viser sig på baggrund af de kognitive dispositioner, som har interesse. Det er her man finder the tipping point, lyden af femøren der falder, eller dybden i brønden om man vil.

Venligst Steen

  • 0
  • 0

Man kan sige syd for Nordpolen, der er kun en enkelt, og der har vi også været:http://ing.dk/artikel/86625-ka...1150

Is brækker af selv de sundeste gletchere. Det sker hele tiden som et led i kæden, hvor sne falder i den ene ende og i den anden smelter/brækker isen af. Når der er tale om rigtig rigtig store gletchere, så er stykkerne i tilsvarende størrelse.

Faktisk ser det ud til at Wilkins isstykket brækker af hvert år. Medierne er ikke engang for gode til at genbruge sidste års fotos ;-)

http://wattsupwiththat.com/2009/04/17/the-...

Der er naturligvis regionale forskelle, så der kan godt være en temperaturstigning på halvøen, mens at sydpolen overordnet ser en anelse anderledes ud:

During 2003 to 2008, the mass gain of the Antarctic ice sheet from snow accumulation exceeded the mass loss from ice discharge by 49 Gt/yr (2.5% of input), as derived from ICESat laser measurements of elevation change. The net gain (86 Gt/yr) over the West Antarctic (WA) and East Antarctic ice sheets (WA and EA) is essentially unchanged from revised results for 1992 to 2001 from ERS radar altimetry.

http://ntrs.nasa.gov/archive/nasa/casi.ntr...

Så en nettoforøgelse af sydpolens iskappe på 49 GT/år.

HADCRUT3 viser nul stigning siden 1957 syd for 70. breddegrad.

http://climate4you.com/images/70-90S%20Mon...

Og havisen en stigende tendens:
http://arctic.atmos.uiuc.edu/cryosphere/IM...

Der er altså intet spor af global opvarmning på sydpolen, men de forstår at sælge historien

Så meget for polær amplifikation. Så meget for global i global opvarmning. Det som imponerer er at selv med observationer som dem imod, så får de solgt historien om en smeltende sydpol, selvom den intet hold har i virkeligheden, intet hold har i observationer eller data.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Og hvad angår opvarmning af halvøen, så har det også en forklaring:
http://wattsupwiththat.com/2011/02/05/some...

However, the Antarctic Peninsula warms due to a western wind anomaly bringing maritime air onto the Peninsula (Fig. 5.9). Indeed, the ocean surrounding the Antarctic Peninsula is in general warmer than the Peninsula itself and stronger westerly winds mean more heat transport onto the Peninsula.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Problemstillingen "global opvarmning" har en tendens til at påkalde sig ekspertudtalelser fra alle sider. Således føler sig kaldet til at benægte det mulige i at se en generel udvikling alene ud fra et begrænset antal konkrete og lokale tilstande, eller man føler sig kaldet til at se en generel tendens bag enhver lokal begivenhed. Begge kald siger mere om de dispositioner, der styrer opmærksomheden, end om den verden i sig selv, der omgiver og falder som genstand for opmærksomheden.

Jeg interesserer mig mest af alt for den måde, som man omgås indikationerne for det ene og det andet på. Netop i relation til problemstillingen omkring global opvarmning er det påfaldende, at især ingeniører og teknisk orienterede har svært ved at anerkende det generelle fænomen, global opvarmning.

Den kausale tænkning, dvs. den form for anskuelse der sætter alt op i årsag- virkningssammenhænge, kommer som metode meget let til kort, her hvor det drejer sig om klima. Klimaet er som sagt, og det ved man selvfølgelig også, noget ”ekstremt” kompliceret i teknisk forstand. Faktisk må man her som der sige det, som det er, at klimaet kun i teknisk forstand lader sig reducere til kausalitet. Mangfoldigheden af positive og negative former for interferens, samtidighed, lader sig kun svært stille op i modellernes digitaliserede univers af betydninger. Med andre ord, modellerne har svært ved at foregribe udvikligen med den form for triviel og determineret entydighed, som teknikeren har tilbøjelighed til at fordre.

Klimatologernes tale om statistik og forandring som forandrede sandsynlighed med hensyn til de forskellige former for ekstreme vejrfænomener, ja den tale figurerer derfor ikke som forpligtende for de teknisk orienterede.

Global opvarmning reduceres derfor til et uforpligtende abstraktum, lige som ethvert fænomen ophøjes som eksemplet, der tilbageviser de generelle tendenser, som kun statistikker og sandsynlighedsberegninger indikerer i modellerne.

  • 0
  • 0

Og hvad angår opvarmning af halvøen, så har det også en forklaring:

Og det er der jo altid hos oraklet Watts, er der ikke ?

Forrige uge var forklaringen at halvøen var den mest beboede del af antarktis og beviset var et billede af en temperaturstation taget et helt andet sted på sydpolen...

Det tåkrummende er at klimaforskerne er begyndt at kunne forudsige Watts Vås, så gennemskuelig er hans fornægtelse.

Se f.eks:

http://tamino.wordpress.com/2012/08/28/ant...

  • 0
  • 0

Og det er der jo altid hos oraklet Watts, er der ikke ?

Watts er faktisk mere formidler af andres viden end sin egen. Det ser ud til at være fra noget skriv hos Universite Catholique de Louvain.

However, the Antarctic Peninsula warms due to a western wind anomaly bringing maritime air onto the Peninsula (Fig. 5.9). Indeed, the ocean surrounding the Antarctic Peninsula is in general warmer than the Peninsula itself and stronger westerly winds mean more heat transport onto the Peninsula.

Se det selv her:

http://stratus.astr.ucl.ac.be/textbook/cha...

Vh Troels

  • 0
  • 0

at især ingeniører og teknisk orienterede har svært ved at anerkende det generelle fænomen, global opvarmning.

Du glemte at geologerne også er nogle af de mest skeptiske.

Måske er det fordi at disse fag ofte beskæftiger sig med anvendt/praktisk videnskab og derfor er man ikke tilbøjelig til at købe hvad som helst.

Vh Troels

  • 0
  • 0

lige langt)

Heldigvis er ikke alle ingeniører og teknisk kompetente lige determineret af den form for forståelse, der bygger på entydige relationer mellem årsag og virkning, også kaldet kausalitet. Fænomenet klima er på mange måder umuligt at redegøre for i kausal forstand, og heldigvis så er det ikke alle ingeniører, der konkluderer, at hvad der ikke kan forstås i teknisk forstand, ud fra kausale forklaringer, der lever op til kravet om entydige relationer mellem årsag og virkning, det kan slet ikke forstås, og som konkluderer, fejlagtigt, at hvad der ikke eksisterer for den forstand, der bygger alene på kausale forklaringer, det har ingen eksistens.

Hvad Troels ikke forstår i teknisk forstand, det eksisterer muligvis ikke for ham. Men det er ikke, som han synes at konkluderer, noget gyldigt argument for, at det ikke findes.

Troels udtaler sig lige så uforsigtigt om en hel faggruppe, som jeg også kom til at gøre i mit tidligere indlæg. Han taler generelt om geologer. Det burde nok præciseres lidt. Måske tænker han på dem, der arbejder for olieindustrien. Hvad ved jeg.

Det der med at købe budskabet, og det med at forsøge på at kvalificere hvad der er sandt i videnskabelig forstand her i de meget demokratiske fora, ja det giver nok i det hele taget ikke så meget mening.

Kvalificeringen af sandheden i videnskabelig forstand finder sted på aldeles udemokratisk vis. Det eneste man kan se af indlægene her på tråden, er om man accepterer faggrænserne, og fx om man respekterer klimatologerne for deres kompetence til at afgøre hvad der er op og ned her, hvor ingeniørerne klart nok afslører, at de tror deres tekniske forklaringe også her har patent på sandheden i videnskabelig forstand.

Det sidste handler om at se på hvordan der ses. Men den pointet gider Troels ikke se på. Måske fordi det handler om ham selv, der i et og alt er alt andet end at forklare som ren teknik. Kognitive svigt er alt for komplekse for Troels at forholde sig til. Det virker ikke for ham, og det sælger lige så dårligt som sandheden om sammenhængen mellem menneskets afbrænding af fossile kulbrinter og den globale opvarmning.

osv osv osv....

  • 0
  • 0

. Fænomenet klima er på mange måder umuligt at redegøre for i kausal forstand

Det minder mig lidt om i morges, da ham viceborgmesteren fra Helsingør, som stiller op til SFs formandsvalg, anklagede SF toppen for at føre socialdemokratisk politik: De brugte jo de samme regnedrenge og økonomiske modeller som regeringen.

Når man forkaster den slags, så forkaster man virkeligheden. Vi kan godt stemme for at tyngdekraften ikke er, men det vil aldrig ændre på det faktum at tyndgekraften er.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hmm... ikke en eneste kommentar til Bryan Lovells argumenter. Til gengæld et link til en konference med folk som Bob global-warming-stopped-in-1998 Carter .... tjae... tsk tsk.

  • 0
  • 0

Dødens dal i Californien har netop fået tildelt status som det sted på jorden, hvor den højeste temperatur hidtil er målt her på jorden. Det sker som følge af, at det sted, der hidtil har haft rekorden, har fået den frakendt. Det arabiske oprør i Libyen har ført til at der er sket nogle forandringer i det samfundet, således at nogle gamle autoriteter i landet er blevet erstattet af nogle yngre kræfter, der så har taget landets målinger op over historiske målinger i landet. Det har afsløret, at Libyens position som indehaver af rekorden fra 1913 var begrundet i fejl i termometeret, der blev brugt den gang, samt at det var anbragt forkert i henhold til foreskrifterne. Historien handler således ikke om noget, der har med diskussionen her på linien at gøre. Den er tilfældigt valgt. Kun bragt med det formål, at skrive noget fuldstændigt tilfældigt, der kun tager sig ud "som om" det kunne have været relevant. Man kan også sige at det er et nærmest absurd indspark, og så alligevel ikke. Pointen i mine andre indlæg er, at det er de selektive dispositioner, der er af interesse, og ikke indholdet i referencerne. I øvrigt er Dødens dal i Californien et meget interessant sted, rent biologisk. Man finder meget ekstremer former for liv, beviser på livets fantastiske mangfoldighed, evne til at tilpasse sig varme, tørke, kulde.

  • 0
  • 0