Med 59% effektivitet kommer vi godt nok til at mangle fjernvarme. Et sådant kraftværk vil jo lave alt for meget strøm i forhold til varmen.
Måske vindmølleparkerne skulle investere i sådanne værker, så de kan garantere en jævn og stabil produktion.
Måske vindmølleparkerne skulle investere i sådanne værker, så de kan garantere en jævn og stabil produktion.
Og hvis man også lige kan sikre en et jævnt og stabilt forbrug er vi ved at få styr på tingene.
Hvorfor i alverden er disse gaskraftværker forbeholdt udlandet - og herhjemme skal vi tro på skovenes evne til at absorbere al den ekstra CO2, der emitteres fra de kun tilsyneladende grønne træfyrede ovne?
Det er da galimatias.
Hvorfor i alverden er disse gaskraftværker forbeholdt udlandet - og herhjemme skal vi tro på skovenes evne til at absorbere al den ekstra CO2, der emitteres fra de kun tilsyneladende grønne træfyrede ovne? Det er da galimatias.
JAmmen vi har jo fjernvarme, her er virkningsgradden skam 90 % når der både produceres strøm og fjernvarme.. Fra feks H C Ørstedværket se http://www.dongenergy.com/da/forretningsak... godt nok opnår værket kun 16 % strøm som overvejende afsættes når der er ikke er behov for strøm men fjernvarme i KØbenhavn..
Jo 90 % er da bedre end 59,5 %
Jo 90 % er da bedre end 59,5 %
Nonsens, det er 59.5% elvirkningsgrad! Ren højkvalitetsenergi! Ikke lunkent vand som skal fordeles via et dyrt fjernvarmesystem.
Mvh
Steen
Det er selvfølgelig lettest at gøre det hele op i penge - og penge betyder da også megt.
Men hvis nu ikke penge, men energi, var den knappeste faktor, så ville ingen vel værketygge værker med lav energiudnyttelse ?
Selv i Holland opvarmes husene - så mon ikke det er en fejl at juble over 59% effektivitet, når kraft-varme kan lande oå 90% effektivitet ?
En anden, helt uoplyst sag er, og disse effektivitetsprocenter er målt i forhold til gas i ind-ventile / kul i bunken - ELLER målt fra borehul / minetunnel ?
Jeg har ikke set tal, men hvad mon det TOTALT set koster (i energi) at skaffe een m3 gas fra en boring frem til kraftværket kontra een m3 kul fra en mine frem til kraftværket ?
Jeg ved det ikke, men fraset infrastruktur- og eftersøgningsomkostninger, så skal udvindings- og transportomkostninger (målt i energienheder) vel medregnes (modregnes) når effektivitet opgøres ?
Måske er træflis fra naboplantagen eller halm fra marken ikke så dårlig ?
Steen.
Jo jo, men vi er jo nødt til at se tingene i sin sammenhæng.
El er bestemt mere værd end varme, men da vi ikke kan / vil undvære varme, så skal den opgave også løses.
Her har utallige eksempler vist at ved at acceptere omkring 5%-points nedgang i elvirkningsgrad (I tilfældet her til 54 - 55% el-virkningsgrad), kan vi opnå at kunne udnytte stort set HELE varmedelen. Altså den del der ved et kraftværk er spildt.
Alternativet til denne udnyttelse i kraftvarmeværker ville jo være at der skulle leveres energi ad en anden kanal til opvarmning. Det være sig brændsel eller el.
Att. Sanne Wittrup
Af dyb overbevisning ved jeg, at det danske sprog kan benyttes,så alle ved hvad det handler om.
Når man vil formidle (transformere) tekniske beskrivelser til lægfolk, kræves der en form for sprogelig disciplin, som beklageligvis mangler mange gange her på ingeniøren.dk.
Til 1. semesterniveau:
Der findes kun to slags kraftværker med generator (Cykler og solarværker ikke medregnet).
a.Motordrevne generatorer
Gas, Diesel, Benzin
b.Turbinedrevne generatorer
Vand, Damp,Gas, Kulstøv
Det her omtalte "gaskraftværk" består af en gasdreven turbine, hvis forbrændingsgasser opvarmer en (Abhitzekessel) "forbrændingsgaskedel". Dampen herfra ledes til en dampturbin. Begge turbiner i fællesskab udmærker sig ved hurtig op og nedreguleringsevne. En evne som hverken er givet a- eller kulkraftværker.
Siemens betegnelse er "G u D Kraftwerk" (Gas- und Dampfkraftwerk).
Kunne det tænkes at den danske betegnelse kunne være " GoD Kraftværk"? Og med den danske specialitet at øge virkningsgraden på elkraftværker med fjernvarme kunne betegnelsen være " GoD kraftvarmeværk".
Som sagt, danskerne må selv om, om deres sprog lønner sig at følge den tekniske teknisk udvikling.
Dampproduktionen sker
Kul, Olje, Gas (Biogas), Affald, A-Kraft
Det hedder vel "kombicykel" på dansk :-)
Skulle vi i øvrigt ikke prøve at holde de forskellige virkningsgrader ud fra hinanden, jeg synes det forvirrer når man blander el og varme sammen?
Att. Jens Arne Hansen
Citat:----Det hedder vel "kombicykel" på dansk :-)"------
Jeg følger dansk sprog kun fra sidelinien og er overrasket at en kraftværkstype kan hedde noget sjovt med "-cykel".
Citat:----" Skulle vi i øvrigt ikke prøve at holde de forskellige virkningsgrader ud fra hinanden, jeg synes det forvirrer når man blander el og varme sammen?"-----
Absolut nej!! Et kraftværk har kun en samlet virkningsgrad,.
Nej, selvfølgelig ikke, jeg hentydede blot til at man her mest kalder det combined cycle.
Vedr. virkningsgrad har du på en måde ret - nu bygges der stadig termiske kraftværker i Tyskland, jeg ved ikke hvor meget du er involveret i det, men jeg formodet at man udlægger dem til en bestemt elvirkningsgrad og presser dem mere eller mindre hårdt på det punkt, der vil være nogle fysiske og økonomiske grænser. Så formoder jeg at hvis man så ønsker at levere varme også, så må man vælge hvor meget elvirkninggrad man vil sætte til for at hente denne varme ud. Ideen er vel at nogle få % reduktion i elvirkningsgrad giver rigtig meget varme.
Derfor bør man vel ved termiske kraftværker interessere sig mest for elvirkningsgraden, det er den kritiske, den samlede virkningsgrad er et tal man lettere kan jonglere med?
http://www.kraftwerk-datteln.com/pages/ekw...
Alternativet til denne udnyttelse i kraftvarmeværker ville jo være at der skulle leveres energi ad en anden kanal til opvarmning. Det være sig brændsel eller el.
Hvad hvis man nu byggede store termiske sæsonlagre til fjernvarmevand, og kombinerede disse med elpatroner, så kunne man jo bedre lade fjernvarmeværkerne producere på de tidspunkter, hvor elprisen er højst, og stadig leve op til sine fjernvarmeforpligtelser. Samtidigt kunne man bedre optage eventuelle overløb af vindkraft.
Absolut nej!! Et kraftværk har kun en samlet virkningsgrad,.
Ja så undrer man sig over regeringens modstand mod private gasfyr (kraftværker). De har typisk en effektivitet nær 100%, og det kan selv det mest moderne varmekraftværk ikke opnå.
Godt nok laver det ikke el, men nu var det altså også varmen jeg behøvede, og om vinteren overstiger varmebehovet fordelingen mellem el og varme fra varmekraftværker.
Vi har alle vores fikse idéer om betegnelser for kraftværker og disses enkeltdele.
Studer gerne dette værk på Enecogen:
http://www.enecogen.com/Environment_and_Te...
for at se en for mig ny måde at koble to turbiner til en generator.
Dong har for øvrigt en oversikt over det de kalder "Thermal power generation" og "Central power stations" på:
http://www.dongenergy.com/en/business%20ac...
hvor man kan se lidt af deres design på de 13 PDFfiler.
Mine fordomme om kraftværkers betegnelse omfatter bl. a:
1) Varmekraftværker ........... Kraftværker der drives med en varmeproces
2) Elkraftværker .................. Kraftværker der leverer el
3) Varmeværker .................. Varmecentraler der leverer varme
4) Kraftvarmeværker ............ Kraftværker der leverer både el og varme
Men mine fordomme omfatter ikke nødvendigheden af noget man kan kalde en mellemtrykkere for at designe en dampturbine for fjernvarme.
Ingen af STAL's mange fjernvarmeturbiner har noget, man kan kalde en mellemtrykkere.
Et eks. er gamle B1988 på Fynsværket på 80 MW og med reguleret fjernvarmeudtag. Til den godkendte de danske myndigheder min (test af) sikkerhedsventil fra 1968. Sv. patent 224806.
Mvh Tyge
Kommentarer (14)