Mens en række af verdens storbyer har haft begrænset succes med at spinde sig ind i trådløse netværk, der lader borgerne at være online overalt på gader og stræder, så sker det nu i Kina. China Mobile, der er verdens største mobilselskab, har allerede 20 millioner brugere i sit projekt Wireless City, og ved årets udgang skal der være 50 millioner brugere.

China Mobile har lært af fejlene i f.eks. Europa og USA, herunder i Philadelphia og San Francisco, hvor wireless-netværk ikke er slået an, bl.a. på grund af voldsomme udgifter. De hidtidige forsøg har nemlig koncentreret sig om at etablere selve netværkene.

Men China Mobile har fokuseret endnu mere på det, netværkene kan bruges til, og tilbyder tusindvis af applikationer. I april var selskabets projekt rullet ud i 302 byer med 16.000 applikationer.

Integrerer flere platforme

Det er især blevet relevant med smartphones, for det giver brugerne helt nye muligheder. Det er altså netværk, platforme og applikationer, som skal integreres, og heri ligger også, at netværkene skal konstrueres, så de integrerer 2G, 3G, 4G og wireless local area networks (WLAN). Alle brugere skal kunne få gavn af Wireless City.

Med den trådløse by skal brugerne kunne betale deres el- og vandregninger. De skal kunne bestille en pizza, som de kan sidde i en park og spise, mens de tjekker deres mail. De skal kunne få lægelig hjælp og bestille medicin og klare deres bankforretninger, uanset hvor i byen de er. Kommunerne skal kunne tilbyde alverdens information og service via netværket.

Brugerne skal kunne få trafikinformation. I byen Xiamen, hvor projektet begyndte i 2008, er ventetiden for de rejsende blevet reduceret med 60 pct., fordi brugerne kan hente information om trafikken i hele byen. Myldretrafikken er blevet reduceret med 20 pct., fordi brugerne kan tage bestik af trafikinformationen og køre andre veje eller på andre tidspunkter.

Magiske ure lokaliserer vildfarne ældre

I Shanghai, som er den by, hvor Wireless City udvides mest i denne tid, har kommunen givet gratis 'magiske ure' til 150 ældre, som har svært ved at færdes alene. Brugerne kan trykke på en knap, som fortæller f.eks. ægtefællen hjemme i lejligheden, hvor vedkommende er, hvis der er problemer.

China Mobile investerer 11 milliarder kroner i projektet alene i Shanghai i de kommende tre år og 20 milliarder kroner i alt under den nuværende femårsplan.

Hvordan klares da tilbagebetalingen, når hensigten er, at systemet skal være gratis eller til en meget lav betaling? Det vil især ske ved betaling for de enkelte ydelser, som brugerne kan trække på. De 'magiske ure' er et eksempel. Prisen er nemlig 27 kr. om måneden, men kommunen betaler prisen i en to-årig forsøgsperiode. Det bliver brugerbetaling i renkultur.

I forbindelse med Expo i Shanghai i 2010, lancerede China Mobile et 4G TD-LTE showcase netværk, og det er erfaringen herfra, som selskabet nu bruger for at rulle det massivt bud i storbyen med 24 millioner beboere.

Selskabet har allerede 6.000 stationer til sit 3G netværk med TD-SCDMA, men med den eksplosive stigning i trafikken i smartphones og tablets er selskabet nødt til at etablere en række stationer til 4G TD-LTE. Der er etableret 200 stationer i de mest befolkningstætte områder - eller rettere, hvor der er flest Galaxy- og iPhone- og Ipad-brugere, f.eks. i finanscentret Lujiazui på Pudong og omkring People's Square i byens centrum. 4G er dog stadig i en testfase.

Målet er total dækning med WLAN

Når det i dag er økonomisk muligt at koble alle telesystemerne sammen i et wireless-netværk, så skyldes det, at trådløse routere og andre netværksløsninger er faldet i pris. Der er i dag etableret 40.000 WLAN-tilslutningspunkter, men antallet skal tredobles over de næste to år for at få en næsten total dækning.

Der etableres også 443 filantropiske hotspots omkring hospitaler, uddannelsessteder, trafikcentre og regeringskontorer med 9.466 tilslutningspunkter, siger vicedirektør Mao Weiliang fra China Mobiles Shanghai-kontor til China Daily.

Det filantropiske i disse hotspot består i, at brugerne kan glæde sig over to timers gratis adgang, hvorefter de skal betale.