WHO's E. coli-ekspert i rette med Sundhedsstyrelsen om analyser for VTEC

Dansk WHO-ekspert i E. coli vil have hospitalerne til rutinemæssigt at undersøge for den farlige VTEC-bakterie, men Sundhedsstyrelsen afviser og siger: »Det vil være dårlig lægegerning at bestille unødvendig information.«

Af Julie Ring-Hansen Holt

Smitte med VTEC-bakterien, som er en E. coli-bakterie, skal indberettes til Sundhedsstyrelsen. Men der er ikke noget krav til laboratorierne om, at de rutinemæssigt skal lede efter bakterien. Og det giver ikke mening, mener videnskabelig medarbejder på Statens Serum Institut (SSI) Flemming Scheutz.

Det tog mere end en måned for Statens Serum Institut at advare om det udbrud af infektion med den farlige bakterie verocytotoksin-producerende E. coli (VTEC) af typen O157, som i sidste uge løb op i 12 tilfælde. Heraf resulterede det for 7 patienters vedkommende i alvorligt nyresvigt, også kaldet HUS.

»Den er netop anmeldelsespligtig, fordi den smitter fra person til person, kan være livstruende og kan være fødevarebåren. Så der er tre gode grunde til, at man ikke kan undslå sig at undersøge for den,« siger Flemming Scheutz, der også udgør WHO's reference- og forskningscenter inden for E. coli (WHO Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella).

Flemming Scheutz' erfaring er, at langt de fleste hospitalslaboratorier gør det godt, men der er, hvad han kalder 'sorte huller' inden for diagnosticeringen. For med den gammeldags metode, hvor bakterierne dyrkes, kan laboratoriet slet ikke teste, om der er tale om livsfarlige eller uskadelige VTEC-typer.

Gammeldags metode på Riget

Sådan er det for eksempel på landets 'fornemmeste' hospital, Rigshospitalet.

Overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet Michael Tvede fortæller, at hospitalet rutinemæssigt undersøger indsendte fæcesprøver for VTEC, og hvis de finder bakterien, sender de den videre til SSI.

Hos Statens Serum Institut fortæller Flemming Scheutz dog, at der kun meget sjældent kommer prøver fra Rigshospitalet, på trods af at bakterien på landsplan findes cirka 200 gange om året.

Det kan skyldes, at hospitalslægerne eller de praktiserende læger ikke mistænker, at der er tale om VTEC-bakterien, og derfor ikke beder laboratorierne lede efter den.

»Vejledningen er ellers klokkeklar, og både praktiserende læger og sygehuse får den tilsendt. Så hvis for eksempel kirurgerne ikke af sig selv tænker, at de lige tager en VTEC-prøve, når de har mistanke om blindtarmsbetændelse hos et barn, så er det bekymrende. Vi har kendt VTEC i over 30 år, så jeg synes ikke, der er nogen undskyldning,« siger E. coli-eksperten.

Hoste er ikke altid tegn på tuberkulose

Hos Sundhedsstyrelsen mener man dog ikke, at det er helt så entydigt.

Enhedschef for Sygehusbehandling og beredskab i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm vil ikke kommentere de konkrete sager i det seneste udbrud, men han mener ikke, der er noget underligt i at have en anmeldelsespligtig sygdom, som lægerne og laboratorierne ikke er forpligtede til at undersøge for.

»Der er anmeldelsespligt for rigtigt mange sygdomme i Danmark, men det er for eksempel ikke alle, der hoster, som bliver undersøgt for tuberkulose. Det afhænger af den konkrete, lægelige vurdering,« siger han og sammenligner med blodprøver, hvor det også er lægen, der bestiller de specifikke analyser og ikke alle de mulige analyser, der findes.

»Det handler selvfølgelig om den samfundsøkonomiske udgift, men også om, at det ville være dårlig lægegerning at bestille unødvendig information,« siger Søren Brostrøm og fortsætter:

»Det korte af det lange er, at hvis lægen mener, der er grund til at undersøge for VTEC, kan lægen selvfølgelig få lavet en analyse,« siger Søren Brostrøm og afviser at lave mere ensartede rutineundersøgelser for VTEC.

»Vi har ikke nogen retningslinjer for, hvordan sygehusene indretter deres diagnostiske udredninger. Vi har nogle anbefalinger om, hvem vi synes, der skal undersøges for VTEC i de aktuelle udbrud, og så har vi en bekendtgørelse om, hvilke sygdomme er anmeldelsespligtige,« slår han fast.

»Men det er op til regionerne eller det enkelte sygehus at lave nogle standardpakker for, hvad der skal undersøges for,« siger enhedschefen.

Emner Sygdomme Fødevarer Bakterier

Se også

Læs også

Forskere: Selv en mager bøf giver blodpropper
Tyggegummi med birkesød forebygger mellemørebetændelse
Forskningsprojekt skal afdække kolikkens hemmeligheder

Kommentarer (1)

Steen Petersen

Det går ned ad bakke i Danmark.

Når DJØFiseringen af sundhedssytemet nu også medfører, at systemets ressourcer bruges på at argumentere i mod bekæmpelse af sygdomme, må kompetente folk trække i nødbremsen.

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

BK Medical
Software Engineer – Distributed Computing
Haldor Topsøe
Research Scientist for Gas Chromatography in R&D
Novozymes A/S
Automation Scientist
Novozymes A/S
Executive Assistant, Animal Health & Nutrition Management
H. Lundbeck A/S
Drift- og vedligeholdelsesansvarlig for forsyningssystemer
Novozymes A/S
Executive Assistant and ISG secretary Corporate Development & Business Creation (CoDeC)
Novo Nordisk A/S
Ingeniør til koordinering af maskin- og el-sikkerhed
Flere job

Forsiden lige nu

Se Emma Mærsks motor skilt ad

Fjernkøling er en stor ingeniørudfordring

Tysk opfinder vil lagre el på havets bund

Søborg-ingeniører surfer på Asiens mælke-tsunami

Excel: Se din virksomheds image over for konkurrenterne

Ny dansk verdensrekord ved Øko-ræs

Nu flyver de gensplejsede dræbermyg ud

Sådan finder toldernes nye kropsscanner narko på 10 sekunder
Flere nyheder