Whistleblower-ordning: Ingen blæser i fløjten

Flere rådgivere har indført whistleblower-ordninger for menneskerettigheder, men ingen blæser i fløjten, viser ny analyse fra Danwatch.

Af Ulrik Andersen 20. okt 2012 kl. 08.00

Er alt godt, hvis ingen klager? Det spørgsmål må danske ingeniørrådgivere stille sig selv halvandet år efter, at organisationen Danwatch fik Rambøll på forsiden af Jyllands-Posten, fordi selskabet havde arbejdet på otte projekter i Dubai, hvor to storentreprenører havde krænket ansattes rettigheder.

En ny rapport, som Danwatch offentliggjorde fredag, viser nemlig, at de fire største danske rådgiveres whistleblower-ordninger ikke en eneste gang er blevet brugt til at indberette krænkelser af menneskerettigheder.

»Nej. Vi har ikke haft nogen indrapporteringer om det emne,« bekræfter Rambølls koncernchef, Jens-Peter Saul, der modtager alle indberetninger om integritetskrænkelser.

Organisationen DanWatch afslørede i februar 2011, at to storentreprenører, som Rambøll arbejdede på projekter sammen med i Dubai, krænkede deres ansattes rettigheder. Rambøll havde ingen kontraktlig forbindelse med entreprenørerne, men var på grund af sin tilslutning til FN's Global Compact-aftale alligevel forpligtet til at bekæmpe den slags krænkelser. (Foto: DanWatch)

Samme meddelelse kommer fra Grontmij og Niras, mens Cowi kan fortælle om et enkelt eksempel på, at en medarbejder har reageret over for en entreprenør i Oman, der indkvarterede arbejdere under kummerlige forhold - men problemet blev klaret uden om whistleblower-kanalen.

Læs også: Rambøll vil ikke hjælpe slavearbejdere med at få oprejsning

Ifølge de danske rådgivere er der gode forklaringer på, at deres medarbejdere ikke har indrapporteret menneskerettighedskrænkelser, selvom branchen i 2011 hentede 20 procent af eksportomsætningen i Mellemøsten og flere rådgivere har datterselskaber i det notorisk problematiske område.

Fraværet af henvendelser skyldes ifølge rådgiverne, at de tiltag, rådgiverne har gjort for at forebygge krænkelser, virker.

Efter Dubai-sagen erkendte Rambøll, at rådgiverens ansatte havde kendt til forholdene hos entreprenørerne - og at de burde have reageret, selv om Rambøll ikke havde kontraktuelle forbindelser med entreprenørerne.

Ved at tilslutte sig FN's Global Compact-aftale har Rambøll ligesom flere andre rådgivere nemlig forpligtet sig til at bekæmpe krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder.

Svigtet - og formentlig også de mindst 60 overvejende negative avisartikler og tv-indslag, der fulgte - fik rådgiverne til at fokusere på, hvad de kunne gøre for fremover at håndtere rettighedskrænkelser bedre. Både Grontmij, Cowi, Rambøll og Niras har i dag forpligtet alle ansatte til at reagere, hvis de opdager krænkelser.

Læs også: Rambøll efter slaverianklagerne: »Vi vil ikke vende det blinde øje til igen«

Både Rambøll, Cowi og Grontmij screener i dag systematisk projekter og partnere for at vurdere risikoen for krænkelser. Nogle virksomheder bliver sortlistet på den baggrund, og hvis rådgiverne vælger, at gå ind i risikable projekter, skal projektlederne hele tiden overvåge og rapportere om uacceptable forhold.

Derfor ser Jens-Peter Saul tavsheden som et tegn på, at virksomhedens indsats virker:

»Screener du projekter eller forprojekter for risikoen for krænkelser, bør det kunne forebygge, at der senere vil komme en sag gennem whistleblower-ordningen: Enten har vi undgået projektet, eller også har vi håndteret det gennem vores forpligtelse til at handle, gennem dialog med aktørerne eller vores tjeklister. Men kommer der noget frem, så er jeg sikker på, at medarbejderne også vil bruge systemet.«

Hos Grontmij, der allerede tilmeldte sig Global Compact-reglerne i 1990'erne, kan Director for Business Process Management Søren Vestergaard Andersen ikke erindre, at medarbejdere nogensinde har anmeldt menneskerettighedskrænkelser.

»Vi har aldrig fået rapporter om hændelser om menneskerettigheder. Det kan man selvfølgelig vælge at se som en indikation af, at systemet ikke fungerer, men jeg er overbevist om, at det skyldes, at vi har effektive screeningssystemer, og at mindre hændelser bliver håndteret i hverdagen.«

Læs også: Rambøll efter slavesag: Fyringsgrund at ignorere menneskerettighederne

CSR-rådgiver Sune Skadegaard Thorsen fra konsulentvirksomheden Global CSR, der hjælper virksomheder med at implementere systemer til at identificere, forebygge og håndtere deres påvirkning på menneskerettigheder, stiller sig dog tvivlende over for rådgivernes konklusioner.

»Hvis man gør alle sine medarbejdere opmærksomme på, hvad menneske- og arbejdstagerrettighederne går ud på, og sikrer, at ens samarbejdspartnere gør det samme ved deres ansatte, samtidig med at man stiller en let klageadgang til rådighed, så undrer det mig, at der ikke kommer henvendelser. Kan det virkelig passe, at vi har så store virksomheder, der ikke har negativ indflydelse på menneske- og arbejdstagerrettigheder?« spørger han.

Hos Cowi vil pressechef og CSR-ansvarlig Jesper Malm nøje overvåge, hvor mange henvendelser de får i de kommende år, og Jens-Peter Saul fra Rambøl medgiver, at fraværet af klager kan betyde, at noget er galt.

»Hvis systemet ikke bliver brugt, må vi selvfølgelig undersøge hvorfor. Vi vil tjekke løbende, om brugen af whistleblower-ordningen er kendt og forstået af vores medarbejdere.«

Læs også: Rambøll anklages for at medvirke til slaveri

Hos Grontmij mener Søren Vestergaard Andersen, at krænkelser af menneskerettigheder forekommer så sjældent, at det er naturligt, at der ikke kommer flere klager:

»Risikoen er størst på projekter, hvor der er entreprenører involveret. Men når vi arbejder i udlandet, er det ofte for internationale donorer med god fokus på menneskerettigheder eller på kortlægnings- eller analyseprojekter, hvor der ikke er entreprenører involveret.«

Jesper Malm fra Cowi anerkender dog, at der kan foregå krænkelser på rådgiverens projekter, men mener, det sker uhyre sjældent.

Organisationen Danwatch, der står bag den nye analyse, kommenterer af princip ikke sine egne rapporter.

Emner Arbejdsmiljø Rådgivere

Kommentarer (1)

Oluf Husted 7 måneder siden

En let klageadgang?

CSR-rådgiver, Sune Skadegaard Thorsen omtaler whistleblower-ordningerne, der er stillet til rådighed, som let tilgængelige.

Hvis ordningerne kun er "interne" og skal udfyldes elektronisk, så forstår jeg den udeblevne lyst til whistleblowing.

Da Siemens whistlebloweren:
http://no.wikipedia.org/wiki/Per-Yngve_Monsen
få år siden indberettede til den interne ordning, brugte firmaet alle resurser
til at finde den "anonyme" økonomidirektør (og De fandt ham)

Det samme skete, da FET og Regeringen blev udsat for Frank Grevil.

Kun når der er en anonymiseret, troværdig og ekstern "Hot-line" får de "oh så selvretfærdige" firmaer reel kendskab til korruption og svigt.

Kunne "Ingeniøren" give os et billede af, om Rambøll og alle andre, ca. 75 danske firmaer, mangler at bruge eksterne "Hot-lines"

Oluf Husted