• ville være en fin gave til journalisten.

Troede ellers at Paraffin var lugt og smags løs.
Desuden når diesel og andre mineralske olier fryser, bliver de udskilt som paraffiner.

Kan jo være man har lavet samme trick her som med visse gasser, hvor man tilføjer lugt, for at kunne opdage noget er galt.

Norsk: Paraffin <-> Dansk: Petroleum

Kan jo være man har lavet samme trick her som med visse gasser, hvor man tilføjer lugt, for at kunne opdage noget er galt.

Som du nævner med gas er det velkendt at man tilsætter duftstoffer i f.eks propan/flaskegas, men jeg var så ikke klar over, at Hercules fløj på petroleum.

Som du nævner med gas er det velkendt at man tilsætter duftstoffer i f.eks propan/flaskegas, men jeg var så ikke klar over, at Hercules fløj på petroleum.

Flybrændstof er vist ca. bare petrolium som hovedbestanddel. Dog benytter nogle mere eksotiske fly f.eks. hydrazin (som er allerhelvedes giftigt) som nødbrændsel...

/Anders

[quote]Kan jo være man har lavet samme trick her som med visse gasser, hvor man tilføjer lugt, for at kunne opdage noget er galt.

Som du nævner med gas er det velkendt at man tilsætter duftstoffer i f.eks propan/flaskegas, men jeg var så ikke klar over, at Hercules fløj på petroleum.[/quote]
Jet- og turbopropmotorer kører på petroleum eller en fraktion der er meget tæt på. Der er også blandet en smule benzin i for at hjælpe med tænding og forbrænding. JetPetroleum + 4% benzin benævnes JP4 og med 8% benzin JP8

Skal lige nævnes at jeg aldrig har arbejdet med det. Det er en forklaring jeg har fået af en flymekaniker ved flyvevåbnet

Hvad "putter" man så i af additiver, for at sikre sig mod frysninger i petroleum´en, det jo velkendt med lastbiler ved hård frysning at de simpelthen stopper.

Man putter ( noget ) petroleum i lastbilbil tanke om vinteren for at undgå at disel bliver for tykt.

Det er riktig som Thomas L. sier og en kjenner lukten av parafin veldig godt i eksosen et stykke bak en jetmotorer. Det ble tidligere også brukt JP1, men har ikke hørt det vært brukt på flere år. Om jeg ikke husker så veldig feil, så brukte F5 og Starfighter JP1.

Som det ganske rigtigt er påpeget, er der gået nordisk sprogforvirring i teksten. Det brændstof, der er tale om, er kerosene, der er en militær variant af jetbrændstof. Det er rettet i teksten. Tak til TEC Aviation for hjælpen.

Mvh
Erik Holm

Lur mig om ikke de finder ud af at højdemåleren har vist forkert - og en højere højde end de faktisk var i.
Jeg ved ikke hvordan vejret har været - der har værettalt om at de fløj visuelt, men civil radar og militær radar viste begge at flyet var højere end det var, og disse højder kommer fra flyet selv via transponder.

Jetbrændstof er petroleum (dansk), evt. indeholdende lidt naphtha (ca. benzin) eller lidt diesel (=fyringsolie)
Petroleum hedder Kerosene på US-engelsk, (også) Paraffin oil på UK-engelsk og åbenbart på norsk. Iøvrigt "fotogen" på svensk.

JP 1, JP 4, JP 5, ...JP-8 er specifikationer fra det amerikanske flyvevåben og flåde på forskellige kvaliteter af jet brændstof. Tallet er bare et fortløbende versions nummer uden selvstændig betydning.

Den mest kendte civile specifikationer er "Jet A-1".

Alle brænstoffer og fyringsolier sælges i kvaliteter, der overholder en lang række specifikationer opstillet nationalt eller internationalt, såsom af DIN, ISO, SAE, IP, ASTM......

Det er typisk at simple kulbrinter til brændsel hedder noget MEGET forskelligt - og forvirrende - på forskellige sprog:
Mange steder dækker "gasol...." lignende ord over benzin, andre steder er det diesel/fyrings olie og i Sverige er Gasol = flaskegas!!!
Egentlig fantastisk der ikke sker flere ulykker af denne grund.

Alt ovenstående er lettilgængelig information i en simpel dansk-engelsk ordbog + Wikipedia - f.eks.

Hvilken betydning har det at vragdelene lugter at det brændstof som flyet fløj på? Skyldes det at flyet ikke er eksploderet ved styrtet, så brændstoffet ikke er brændt af? Eller at flyet er eksploderet i luften, så der er spor af brændstofrester på alle vragdelene?

Når man som "ikke-fagmand" læser artiklen, føles det som om der lægges meget vægt på at delene lugter, men har det nogen betdning????

Når man som "ikke-fagmand" læser artiklen, føles det som om der lægges meget vægt på at delene lugter, men har det nogen betdning????

Nej, det har det ikke.

Nej, det har det ikke

• jeg har også funderet over grunden til, at netop dén oplysning bringes i artiklens overskrift!??

Videre oplyses:

Årsagen til styrtet er dog stadig uafklaret. Norske medier skriver, at der ikke blev modtaget nogen nødsignaler fra flyets Emergency Locator Transmitter, før det forsvandt

• hvilket jeg heller ikke ser noget unormalt ved!: Det 'unormale' er vel snarere, at ingen signaler er modtaget (fra ELT), [b]efter[/b] at flyet 'forsvandt'/havarerede??

Det ville da derimod være ret mistænkeligt hvis delene lugtede af noget andet end brændstof skulle man mene:o)

Hvis ikke flyet har været i en landingsfase, har dets højdemåler været justeret til standardlufttrykket 1013,5 hPa. Det lokale lufttryk var kun 984 hPa, så flyet har altså været nogle hundrede meter lavere end dets højdemåler indikerede. Det kan være fatalt hvis piloten har regnet med, at han var 500 fod højere oppe end Kebnekaise.

Lugten fortæller vigtige detaljer for en havari undersøger. Strukturdele fra brændstoftankene vil naturligt lugte uanset om de var tomme eller ej. Men at andre dele længere væk fra fueltankene lugter efter fundet, fortæller at de havde brændstof ombord da de styrtede. Det lyder trivielt, men det kan være med til at af- eller bekræfte forskellige delteorier undervejs i udredningen. Det kan være en vigtig oplysning alt efter om de finder en intakt flight recorder eller ej. Der er mange 'tell tale signs' som den dygtige havariundersøger bruger til at stykke puslespillet sammen. I dette tilælde kan man muligvis udelukke at de faldt ned fordi de løb tør for brændstof.
En anden ting. En moderne C130J har alverdens smarte udstyr til terrænkending. Lur mig dog om ikke de kan 'tyste' advarslerne når de har brug for at flyve taktisk. En moderne civil EGPWS har en terrængdatabase og kan advare om forhindringer forude. Tidligere generationer kunne kun advare på baggrund af stigende terræn, men det var ikke meget bevendt hvis du nærmer dig en lodret væg. Dette kan de moderne systemer ganske godt. Og jeg vil vædde 10 stegte rødspætter på at de har lignende udstyr i Hercules i Norge. De har brug for det under ganske normal transportflyvning. ved 'taktisk' flyvning er der nok andre regler der gælder, så der slås systemerne nok fra for ikke at have for megen 'unødig' larm i cockpit. Et af spørgsmålene man kan stille nu er om det var smart at flyve så lavt under de givne vejrforhold. Det er selvfølgelig et bakspejlsspørgsmål, men det ses desværre ofte at selv (måske endda specielt ofte at) erfarne piloter får en slags usårlighed som gør at ting kan ende galt. Man skal som luftfartsprofesionel altid huske en ydmyghed i sit job med sikkerheden. Det gælder både piloter og teknikere og både civilt som militært.

Nu kender jeg ikke til TAWS eller Kebnekaise. Men er TAWS istand til at se en klipvæg foran sig eller fungerer den som et ekkolod vi andre har i båden, altså temmelig lodret?
Og hvis TAWS 2. funktion som Gunner Juul-Nyholm beskriver også fejler, så er det ikke sjovt at være pilot deroppe i tåget vejr.

EGPWS (E for Enhanced) indeholder en terræn database og bruger GPS og radiohøjdemåler.
På nav display kan man på de moderne versioner se omgivende terræn markeret med farve. Der gives lys og lyd ved fare.
Det ældre GPWS brugte kun radiohøjde og kunne derfor ikke vide om der stod et lodret bjerg ret fremme. EGPWS advarer selv hvis der ikke er målt radiohøjde. (Minder om det du kalder ekkolod men viser mormalt kun op til 2500 fod).

En god forklaring på GPWS og EGPWS:
http://leagueofextraordinarytechnicians.wi...

Det ville da derimod være ret mistænkeligt hvis delene lugtede af noget andet end brændstof skulle man mene:o)

Ha, ja - som hvis de nu lugtede af fisk..