Hvori består nyheden
I betragtning af at vi har en del grundstoffer der ikke er opstået af sig selv på vor klode eller solsystem, burde det da være evident , at der har været en interstellar materiale transport på et tidspunkt.
Vores solsystem stjæler kometer fra andre stjerner
Solsystemet menes at indeholde omkring en milliard milliarder kometer. Disse små klumper af is og klippestykker stammer fra Oort-skyen, der befinder sig mellem 50.000 til 100.000 astronomiske enheder fra Solen, svarende til to tusinde gange længere ude end Pluto kredser omkring Solen.
Nu mener forskere, at omkring fem procent af disse kometer stammer fra andre stjerner og er samlet op i løbet af de sidste fire milliarder år.
Det er astronomen Stephen Levine fra Lowell Observatory i Flagstaff i Arizona som sammen med den ph.d.-studerende Catherine Gosmeyer fra Indiana University, der via computersimuleringer har vist, hvordan solsystemet udveksler kometer med andre stjerner, når de to stjerner passerer hinanden.
Resultaterne viser overraskende, at den slags udvekslinger af kometer skete meget oftere end man hidtil har troet. Ved at sammenligne antallet og fordelingen af stjernerne i nærheden af Solen viste det sig, at andre stjerner ville passere forholdsvis tæt forbi Solen en gang hver en til to millioner år. Dette betyder, at Solen har haft mellem 10.000 og 50.000 sådanne nærkontakter i løbet af solsystemets historie.
Ved hvert enkelt af disse møder kan Solen have tabt eller vundet kometer. Astronomerne mener, at mindst fem procent af kometerne i Oort-skyen stammer fra andre stjerner og er blevet 'stjålet' ved sådanne møder.
Stephen Levine siger i en pressemeddelelse:
»Vi er ikke sikre på, om denne proces har øget størrelsen af Oort-skyen, men vi er sikre på, at der er blevet udvekslet materiale. Det betyder, at en del af Oort-skyen kommer andre steder fra.«
En mulighed for at bekræfte denne teori vil være at undersøge den kemiske sammensætning af kometer i kredsløb om Solen for at fastslå, om de matcher Solen. Hvis de ikke gør det, kan de være skabt omkring andre stjerner med andre kemiske sammensætninger.
Undersøgelserne bekræftes af, at Oort-skyen har flere kometer end beregninger viser, der burde stamme fra Solens omgivelser, da solsystemet blev dannet.
De nye resultater blev præsenteret på det 219. årlige møde i American Astronomical Society i Austin, Texas.
Dokumentation
Læs også
20. komet har ekstrasolart materiale
Det spændende er vel at hver tyvende snebold i Oortskyen er dannet i andre solsystemer. Alt andet lige betyder det at hver tyvende komet, der kommer tæt på Solen, består af materiale fra andre solsystemer. Det betyder igen at det vil være overkommeligt at hente prøver fra andre solsystemer - uden at foretage interstellare rejser.
De fleste atomer i vore kroppe, vores jordklode mm. er godt nok tidligere stjernestøv, men ekstrasolart materiale EFTER Solsystemets dannelse kunne man tidligere kun få prøver af fra den kosmiske stråling.
Det minder lidt om marsmeteoritter, der jo også er en nem måde at få prøver fra Mars på - uden at tage derop.
Om igen!
Jeg går ud fra at alt materiale i vort solsystem stammer fra en eller mange supernova eksplosioner andetsteds og selvfølgelig derfor er ortskyens mange elementer også dannet sådanne andre steder.
Hvis det skal give nogen mening, så er de 19 af de tyve kometer ligeså gamle som vort solsystem og og har bevæget sig i vort område altid.
Tidligere har der givet været flere, men de har ramt planterne og er blevet endel af dem lige som Shoemaker–Levy der ramlede ind i Jupiter.
Men hvorledes man kan skelne mellem kometer der altid har været her, men som alt andet er dannet andet steds og kometer der påstås at komme fra andre solsystemer ligesom vore må have gjort, kunne jeg gerne have en ædruelig forklaring på :o)
Gravity assist...
...Resultaterne viser overraskende, at den slags udvekslinger af kometer skete meget oftere end man hidtil har troet...
De små himmel-postpakker rider via interstellar gravity assist og evt. via passage i nærheden af Lagrange-punkter ;-)
Gravity assist:
http://da.wikipedia.org/wiki/Gravity_assist
Lagrange-punkt:
http://da.wikipedia.org/wiki/Lagrange-punkt
Re: Om igen!
Men hvorledes man kan skelne mellem kometer der altid har været her, men som alt andet er dannet andet steds og kometer der påstås at komme fra andre solsystemer ligesom vore må have gjort, kunne jeg gerne have en ædruelig forklaring på :o)
Der er altså nogen som har simuleret bevægelserne mellem stjerner med deres påhæng af planeter, kometer, asteroider osv og på grundlag af bevægelsesmønstre og afstande beregnet hvor ofte de kommer tilstrækkelig tæt på hinanden til at de fjerneste legemer (Oort skyen) skifter tyngdefelt.
Det er der vel ikke nogen overraskelse i. Det er måske mere overraskende at mængden af fremmede legemer "kun" er 5% after at denne dans er stået på i 4 milliarder år. Afstanden fra Oort skyen - som bevæger sig under indflydelse af solens tyngdefelt - til solen er omkring et lysår men gns. afstanden mellem stjerner i vores del af mælkevejen er omkring 4 lysår. Desuden er mange stjerner dobbeltstjerner med komplicerede baneforløb for sattelitlegemer. Derfor må der jo nødvendigvis ske en udveksling af stof fra tid til anden. Det nye er kun et man nu har en bud på mængden.
Men kan måske skelne mellem legemerne ved at kortlægge deres baner. Se iøvrigt her: http://www.swri.org/9what/releases/2010/co...
Legemerne i Oortskyen er jo hypotetiske og kan ikke observeres.
Gensidigt
Der vel også røget nogen den anden vej?
Re: Hvori består nyheden
godt tænkt, men det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Solen er ikke en første-generations stjerne, men er skabt af rester fra tidligere stjerner, der lå her i nabolaget i forlængst glemte tider. Herfra stammer grundstofferne. Der eksisterer faktisk et større "hul" (engelsk: void) ikke så langt herfra, som menes at stamme fra en supernovaeksplosion i tidligere tider. Her er rummet blæst helt tomt og materialet fra den (postulerede) eksploderende stjerne er efterhånden blevet spredt og blandet op i blandt andet solsystemet.
Udover det, møder vi jo også på vores vej gennem universet og ikke mindst på vores rundtur i galaksen, molekylskyer og andet, som efterhånden også bliver fanget ind af Solsystemets tyngdefelt.
Re: Om igen!
Det handler først og fremmest om hvilken grundstofsammensætning de har. Den sky solsystemet blev dannet af, har jo nogle særlige kemiske fingeraftryk. Men at en given komet har en sammensætning der divergerer, er selvfølgelig ikke ligefrem et bevis for at den er skabt af en anden sky en den solsystemet blev dannet fra, men som udgangspunkt blot en indikation.
hik ...
Re: Gensidigt
Der vel også røget nogen den anden vej?
Givetvis
Re: Om igen!
Afstanden fra Oort skyen - som bevæger sig under indflydelse af solens tyngdefelt - til solen er omkring et lysår men gns. afstanden mellem stjerner i vores del af mælkevejen er omkring 4 lysår.
Enig, men hvis Oort skyen eksisterer må man formode at de andre stjerne også har en Oort sky, så afstanden vil 'kun' være 2 lysår mellem de 2 Oort skyer.
Re: Om igen!
Afstanden fra Oort skyen - som bevæger sig under indflydelse af solens tyngdefelt - til solen er omkring et lysår men gns. afstanden mellem stjerner i vores del af mælkevejen er omkring 4 lysår.
Hvis det skal være mere præcist så kan Alpha Centauri og Barnard's Star være med, men ellers er der god afstand i "vores" del af mælkevejen.
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_neare...
Politiet
Kommer galaxepolitiet så efter os? Og hvad er straframmen for komettyveri?
Re: Om igen!
Hvis det skal være mere præcist så kan Alpha Centauri og Barnard's Star være med, men ellers er der god afstand i "vores" del af mælkevejen.
Jeg synes - når man ser på din liste at afstanden med god ret kan siges at være 5, max 10 lysår. Åbenbart nok til at tætte sammenstød er meget sjældne (eller havde det stabile solsystem været kaotisk), men dog nok til at stjerne fra tid til anden strejfer hinanden og laver ravage i Oortskyen.
Re: Om igen!
.. men dog nok til at stjerne fra tid til anden strejfer hinanden og laver ravage i Oortskyen.
Helt rigtigt, og hvor tæt, hvornår og hvor længe ses længere nede i linket.
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_neare...
Gliese 710 kommer vist tæt på, men først om ca. 1,5 mio år, men der er andre der når mellem 3-5 lysår fra solen. Den største stjerne Zeta Leporis med dobbelt så stor masse som solens, kom så tæt på som 4,16 lysår for ca. 861.000 år siden. Det er vel det som artiklen henviser til. Gennemsnitsafstanden siger ikke noget om påvirkningen mellem stjernesystemerne.
Det er ikke tilfældigt at det er i Arizona, astronomerne finder ud af det.
"The Nearby Stars Database (NStars) began as a NASA project in 1998 and is now based at Northern Arizona University."
Kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/Nearby_Stars_...
Mvh Jan
Kommentarer (14)