Hmm...
Så dvs. at lige meget hvad man gør, så kommer isen på Antarktis smelte?
Høje vindhastigheder i den vestgående jetstrøm rundt omkring Antarktis har været med til at afskærme Antarktis fra resten af kloden og forhindret en opvarmning af det sydlige kontinent. Det fremgår af en ny rapport fra Scientific Committee on Antarctic Research (Scar) på baggrund af flere års målinger og analyser.
I takt med, at ozonhullet i dette århundrede langsomt vil blive mindre, forventes vindhastighederne at falde. Dermed kan luftmasserne over Antarktis bedre komme i kontakt med de varmere vinde, og det vil øge temperaturen på Antarktis og dermed afsmeltningen.
Ved at bruge IPCC's A1B scenario, der regner med en fordobling af CO2 koncentrationen til 720 ppm i år 2100, forventer Scar en opvarmning af Antarktis på 3,4 grader i dette århundrede. Det er ikke nok til at smelte den store iskappe, men det vurderes nu, at tabet af is fra Vestantarktis alene vil øge vandstanden i verdenshavene med 20-30 centimeter. Det vil blive delvist modsvaret af øget snefald, der svarer til nogle få centimeter fald i verdenshavene.
Scar baserer sin rapport på resultaterne fra mange forskergruppers arbejde. Det kan eksempelvis nævnes, at Judith Perlwitz fra University of Boulder i Colorado, USA, gav en forklaring på ozonhullets betydning for temperaturen over Antarktis i en artikel i Geophyscial Research Letters den 26. april 2008.
I denne artikel forklarede Perlwitz, at når ozonhullet forsvinder over Antarktis, vil den lavere del af stratosfæren absorbere mere ultraviolet stråling. Det vil få temperaturen i en højde af 10-20 km over overfladen til at stige med næsten 10 grader celsius. Det reducerer den nord-syd-gående temperaturforskel, der medvirker til at forstærke den såkaldte Southern Annular Mode (SAM), der afskærmer Antarktis fra resten af kloden.
Perlwitz' artikel viser dog også, at det er tale om komplicerede sammenhænge i atmosfæren. Modelberegninger viser nemlig, at drivhusgasser som CO2 også kan medvirke til at styrke SAM og dermed relativt set mindske temperaturstigningen over Antarktis.
En international forskergruppe har i en artikel i Science den 20. juni 2008 konstateret, at der foreligger en lang række hypoteser om sammenhængen mellem indholdet af ozon i stratosfæren og de vestgående jet i troposfæren - men ingen af disse er valideret eller falsificeret.
Forskere mener dog også, at ozonindholdet over Antarktis kan være med til at nedsætte hastigheden af den cirkulerende polarvind, og det derfor vil have stor betydning for klimaet på Antarktis - og derfor bør medtages i modelberegninger.
Rapport fra Scientific Committee on Antarctic Research
Pressemeddelelse fra University of Colorado
Artikel i Science
IPCC scenarier (herunder A1B)
Så dvs. at lige meget hvad man gør, så kommer isen på Antarktis smelte?
Hvis ikke jeg husker meget forkert, så var det netop et problem for en halv snes år siden, at hullet i ozonlaget blev for stort bl.a. grundet drivmidler i spraydåser - så isen derfor ville smelte? Det var den direkte årsag til at freon blev forbudt som kølemiddel.
Nå - det viser vel bare, at uanset hvad man gør - så har vi ikke den store indflydelse på klodens klimaændringer.
Det tror jeg nu ikke. Man kunne jo beslutte sig for noget andet end A1B og de 720 ppm.
Det viser jo netop, at det har stor indflydelse, det vi gør. Både med CFC-gasser og drivhusgasser.
Hvis ikke jeg husker meget forkert, så var det netop et problem for en halv snes år siden, at hullet i ozonlaget blev for stort bl.a. grundet drivmidler i spraydåser - så isen derfor ville smelte? Det var den direkte årsag til at freon blev forbudt som kølemiddel. Nå - det viser vel bare, at uanset hvad man gør - så har vi ikke den store indflydelse på klodens klimaændringer.
Jo, vi véd bare ikke hvordan. Undtaget selvfølgeligt politikerne.
Så dvs. at lige meget hvad man gør, så kommer isen på Antarktis smelte?
Selvfølgeligt. Vores generelle luftforurening får isens smeltepunkt til at falde, så en ny ligevægt skal indstille sig.
Temperaturen ser ud til at være baseret på Steig et al. Gæt hvem der er medforfatter. Michael Mann, hockeystavens fader himself, og den er vist ikke rigtig god:
http://climateaudit.org/2009/02/26/steig-2...
Her er lidt mere sladder:
http://wattsupwiththat.com/2009/12/13/frig...
http://noconsensus.wordpress.com/2009/12/1...
http://wattsupwiththat.com/2009/09/20/anta...
Der er en hel del mere derude. Det ser ikke ud til at vi skal være så bekymrede som Mann og Steig gerne vil have os til.
Ved slutningen af dagen er mængden af havis dernede steget og satellitterne er det lidt sværere at bruge eksotiske statistiske metoder til at ændre på fakta. Og hvis havisen i den varme zone øges, gad vide hvad der sker på en kontinent som er under nul grader i gennemsnit. Der skal gode argumenter på bordet for at få den solgt.
Vh Troels
Man kan formulere nyheder på mange måder. Denne om Antarktis er for at skjule sandheden.
Nyheden er at isens udbredelse på og omkring Antarktis ikke har været større i de 30 år, Nasa har foretaget satelitmålinger end i 2009; OG at middeltemperaturen på det iskolde kontinent er faldet med 0,5 grader celsius i den samme periode. Fik du den nyhed af ovenstående?
Dernæst vedkendes:En international forskergruppe har i en artikel i Science den 20. juni 2008 konstateret, at der foreligger en lang række hypoteser om sammenhængen mellem indholdet af ozon i stratosfæren og de vestgående jet i troposfæren – men ingen af disse er valideret eller falsificeret.
Mit spørgsmål: Hvordan kan forskerne så forudsige noget videnskabeligt overhovedet om Ozonens indflydelse på jetstrømmene, som skulle få den følge at Antarktis tilfører verdenshavene en vandstigning.
Sandheden er at isen har bredt sig cirka 10% ekstra på de sidste 30 år. Hvem kan læse det af ovenstående.
Journalister må og kan vinkle en nyhed til ukendelighed, men at forskere gør det - det er beskæmmende og forkasteligt!
Hvis man læser hele artiklen igennem,viser den sig at bygge på udokumenterede påstande og teorier,om yderst komplicerede sammenhænge i antarktis klima.
Alligevel drister forfatteren sig til at bruge en overskrift,som antyder,at det er kendsgerninger, det her drejer sig om.Forudsigelser af fremtidige temperaturstigninger,og beregning af havstigninger,altsammen på basis af udokumenterede påstande,holder han sig heller ikke tilbage for. Er denne artikel videnskab,eller politik? Jeg spø`r bare.
Forestille sig at der er en ny is tid på vej...bare på den sydlige halvkugle, der må jo være lidt ballance i tingene når nu isen smelter på den nordlige halvkugle....?
Og ved vi egentlig om hullet i ozonlaget er kommet til pga. af CFC gasser eller om det altid har været det...?
Vi kunne bare ikke måle det tidligere og opdagede det derfor ikke før det var muligt at måle forskellen i atmosfæren....?
Det hele er nok lidt mere komplekst end vi mennesker kan forestille os endnu.
Sandheden er is afsmeltningen i Antarktis og Grønland sker med isbjerge. Fordi det meste af det vand som smelter på overfladen fryser igen dybere nede. Da en global opvarmning ikke kan ændre kælvningen af isbjerge så er artiklen langt ude.
"opvarmning af Antarktis på 3,4 grader i dette århundrede" Dette lyder af meget, men da temperatuerne er så lave og luften så tynd på grund af højden, så er effekten meget lille.
En af de ting der kendetegner miljøområdet, men som ignoreres af mange - herunder ikke mindst "klimaskeptikerne", er at det i langt de fleste tilfælde ikke giver mening at betragte miljøproblemer isoleret når man skal foretage en vurdering af hvad der kan "betale" sig at gøre noget ved og hvad der ikke kan - herunder heller ikke klimaforandringer. Mange lader til at lide under den misopfattelse at hvis der ikke findes væsentlig menneskabte klimaforandringer, så er indsatsen mod klimaforandringer unødvendig og spild af penge. Men
Udleder man CO2 (ved forbrænding af fosslie brændsler), så optages en del heraf i havet (og resulterer i at havets ph værdi falder), og det er et stort problem for særligt koralrev og skaldyr, som igen er et problem for alle dyr højere oppe i fødekæden (herunder ikke mindst os).
Udleder man CO2 så ledsages dette af varierende mængder af en lang række andre kedelige stoffer (afhængig af det specifikke fossile brændsel) som fx CO, methan, nitrogenoxider, svovldiosxid, tungmetaller, dioxin, støv, partikler ...
Udleder man CO2 så bruger man ikke-fornyelige råstoffer (fossile brændsler) som VIL slippe op før eller siden. Så uanset hvad, så skal vi skifte til andre energikilder - spørgsmålet er blot hvornår.
anvender vi fossile brændsler så vil det inden for en overskuelig fremtid (i hvert tilfælde for Danmark) resultere i et økonomisk problem, da vores olie og naturgas reserver i Nordsøen snart slipper op, og vi dermed går fra at være netto eksportør af olie/naturgas til at være netto importør, hvilket vil have store konsekvenser for vores handels- og valutabalance.
anvender vi fossile brændsler så lægger vi en stor del af kontrollen med hele vores energiforsyning - som er fuldstændig afgørende for at vi kan have det samfund vi har - i hænderne på andre (da vi ikke kan styre hverken udbud, efterspørgsel eller pris), herunder folk som ikke nødvendigvis nærrer den store sympati for os og vores levemåde.
Gør man noget ved klimaforandringerne, så gør man også automatisk noget ved alle ovenstående problemer (og listen er i øvrigt slet ikke fyldestgørende - man kunne også nævne miljøkonsekvenserne ved indvinding af fossile brændsler, sundhedseffekter, danske arbejdspladser mv.). Så selv hvis menneskabte klimaforandringer ikke var noget problem (hvilket jeg i øvrigt ikke ser nogen grund til at tvivle på at det er), er ovenstående rigeliggrund til at bakke op om enhver indsats til at undgå kilmaforandringer.
Gør man noget ved klimaforandringerne, så gør man også automatisk noget ved alle ovenstående problemer
Hvis man faktisk vil gøre noget ved ovenstående problemer skal man koncentrere sig om ovenstående problemer i stedet for at fokuserere på afledede pseudo-problemer som "klimaet" - kogt ned til CO2 concentration og gennemsnitstemparatur!
Hvis man mener CO2 er skadeligt skal man naturligvis reducere den del af produktionen af CO2 som man selv kontrollerer - brugen af fossilt brændsel. Så simpelt er det. Måske skulle man også overveje ikke at købe ting fra lande der har exponentielt værre miljøregler end man pålægger sine egne producenter - bare for lige at jævne banen lidt.
Hvis man derimod egentligt er ligeglad men gerne vil være med til platte en masse penge på ikke at gøre noget konkret (fordi rigtige valg også kommer med konsekvenser indbygget) skal man i stedet lade "markedsmekanismerne" regulere "klimaet" og forhindre at nogen opstiller regler - d.v.s. handelshindringer - for hvor elendige forhold en produktion egentligt må foregå under. Bare man får procenter er alt Ok.
COP-15 er formaliseringen af den sidstnævnte "løsningsmodel" - jo mere "ambitiøs" en klimaaftale, jo mere plat og svindel, og jo værre bliver resultatet for verden!

Kommentarer (13)