Voldsom varme fra motor mulig årsag til totalt udbrændt fodboldbus

Den voldsomme brand i en bus fyldt med 73 danske fodboldpiger og -drenge opstod formentlig, fordi motoren blev usædvanlig varm. Kombineret med en kraftig blæst og brand i brændstof gik der også ild i aluminiumstaget.

Lørdag aften klokken 22.24 opdager chaufføren i en dobbeltdækkerbus fyldt med danske fodbolddrenge og -piger, som er på vej gennem Tyskland mod Spanien, at der er noget galt med motoren. Ifølge nogle vidner kan man lugte røg i bussen, og chaufføren trækker hurtigt ind i autobahnens nødspor, stiger ud og går om mod bagenden, hvor motoren er placeret.

Her ser han flammer fra motorrummet, så han styrer tilbage ind i bussen, hvor han sammen med to andre chauffører får evakueret alle 73 ombordværende.

Alle når ud af bussen, men da brandvæsnet få minutter senere strømmer til for at bekæmpe ilden, er det en tabt kamp: Bussen er udbrændt klokken 22.40.

En tysk bus fyldt med unge danske fodboldspillere udbrændte totalt lørdag aften. Branden opstod i motorrummet, mens bussen kørte på autobahn A1 ved Enskirchen. Foto: Enskirchen Feuerwehr
Brandvæsenet var fremme ved bussen efter få minutter, men kunne ikke gøre andet, end at afspærre motorvejen og forsøge at dæmpe flammerne. Nu skal dobbeltdækkerbussen af mærket Neoplan undersøges af tysk politi. Foto: Enskirchen Feuerwehr
Fra chaufføren opdagede flammerne gik der kun få minutter, før bussen var totalt udbrændt. Et vidne har forklaret til BT, at havde der gået to minutter mere, før han var kommet ud af bussen, ville flammeren havde nået frem til dørene. Foto: Enskirchen Feuerwehr

»Jeg kan bekræfte, at branden gik meget stærkt. Men vi kan ikke sige hvorfor. Og det bliver ikke let at finde årsagen, for bussen er totalt udbrændt,« siger talsmanden fra brandvæsnet i Euskirchen til Ingeniøren.

Er busser brandfarlige?

De tyske myndigheder kan endnu ikke udtale sig om årsagerne til brandens opståen i den konkrete sag, men hos MAN Diesel og Turbo, hvis tyske moderselskab har produceret den forulykkede Neoplan-bus, forklarer markedschef Kim Lindegaard Hansen, at den hurtige brandudvikling i busser kan skyldes den overvældende varme fra en motorbrand.

»Forestil dig, hvis et rør med diesel på højtryk brister og spyer dieselolie ud over turbo- og motordele, der allerede er varme. Så bliver temperaturerne hurtigt så høje, at det brænder, uanset om det er jern,« siger Kim Lindegaard Hansen.

De europæiske regler fra brandsikkerhed i køretøjer foreskriver, at bussers kabiner skal være i materialer, hvor flammehastigheden er maksimalt 100 mm pr. minut.

Det hjælper dog ifølge Kim Lindegaard Hansen ikke noget, når der allerede er brand i brændstoffet.

»Selv taget af aluminium var brændt og krængede ned i bussen ... Det blæste også kraftigt, så branden har fået rigtig meget ilt tilført,« siger markedschefen.

Når der er så meget brændstof til stede, så kan regler og bestemmelser ikke forhindre ilden i at sprede sig.

»Hvis du hælder diesel på et murstenshus, ville det også brænde,« siger Kim Lindegaard Hansen.

Alle nåede ud

Heldigvis nåede alle ud af den tyske bus, og ingen kom alvorligt til skade. 22 af de 73 ombordværende blev indlagt til observation for røgforgiftning.

Det skal man ifølge Kim Lindegaard Hansen takke den allerede eksisterende brandsikkerhed i busser for: Busser skal være konstrueret i materialer, som hæmmer ildens indtrængen i kabinen, dobbeltdækkerbusser skal være forsynet med to trapper, og sidste år besluttede busproducenterne frivilligt at placere brandsensorer langt flere steder i bussen end vanligt, blandt andet i motorrummet.

Der er desuden flere bestemmelser, som skal sikre, at ingen kommer til skade, når der opstår brande i busser.

»Fokus er på at få folk ud af bussen hurtigst muligt,« siger Kim Lindegaard Hansen.

Men derefter står bussen ikke til at redde, hvis først ilden har fået ordentligt fat.

Kommentarer (12)

.. forstår jeg heller ikke rigtigt..!

Der findes da flere ganske billige og smarte systemer til den type opgaver.

Eksempelvis en tryksat slange man føre rundt i motorrummet, som lokalt smelter igennem ved brand og derved frigiver halon eller CO2.. på det pågældende sted...

...Synes måske også at det er noget af en påstand, at det var så varmt at der gik ild i både jern og aluminium...)

.. vil desuden påstå at en ganske almindelig pulverslukker, kan gøre underværker i forbindelse med en motorbrand,,, hvis man har forstand på at bruge den...!

Klaus Lund

  • 0
  • 0

Jeg kører en del med tilsvarende dobbeltdækker. Brandbekæmbelse i denne sammenhæng er i praksis stort set umuligt. Nedad er der stort set åbent til vejbanen. Der kan lukkes op i den ene side. Masser af plads og dermed luft, til en meget varm turbo. Andre sider er der ikke meget plads. Tæt til skillerum til bagagerummet som er det nærmeste til motorrummet og dermed ikke direkte til kabinen. Når der først er ild er der efter min opfattelse kun mulighed for at få passagererne ud. Der skal virkeligt kraftigt brandslukningsudstyr til. 1: at slukke ilden 2: til at køle ned så det hele ikke genantænder. Jeg er bekendt med at der til skibe er automatiske ildslukningsudstryr. Her er der imidlertid tale om lukkede rum hvor man kan fjerne ilten og dermed slukke ilden. Af hensyn til kølingen vil det efter min opfattelse ikke være muligt at pakke motoren så meget ind at det vil være muligt at slukke ilden. Alarmer til motorumsoverhedning / brandalarmer så chaufføren får god mulighed for at evakuere bussen i tide. Det må være det rigtige. Det ved jeg faktisk ikke om der er. Hvilken alam chaufføren har fået her vil jeg gerne vide. Hvis det var et sprunget højtryksrør til en dysse der var årsag til branden er jeg ikke sikker at chaufføren kunne opdage det?

  • 0
  • 0

Det virker besynderligt hvis der i en bus ikke er krav om en BD30-lignende konstruktion mod passagerer og bagage - og en form for afskærmning mod vinduer (altså at flammer ikke umiddelbart "slikker op" på ruder.

BD30 = sikkerhed for mindst 30 minutter før gennembrænding.

Er der mon en motorsagkyndig læser ?

  • 0
  • 0

Ja, hvis det er så åbent et rum som du beskriver, er det nok svært at få rigtig udbytte at et automatisk halonanlæg.. !

Men med en manuel pulverslukker som man i små hårde stød fyre af ind i motorrummet kan man nu godt holde en brand nede et godt stykke hen af vejen.. !
Den vil ganske vist blusse op igen når pulverskyen synker ned, hvis der stadig er varme, men med små pust kan man holde den tilbage, et langt stykke hen af vejen, mens motoren langsomt køler...!

Måske enda så længe at rigtig brandslukningsudstyr når frem.!

  • 0
  • 0

Er det da pulverskyen som slukker?
Den var helt ny for mig.

Er der ikke regler vedr. brandsikring af motorrum i busser, eller adopterer vi EU regler på dette område....?

Mvh

  • 0
  • 0

Det er gasserne der bliver frigivet fra de opvarmede materialer, der brænder, når de får lov til at reagere med ilten i den omgivende atmosfæriske luft. !

Pulverskyen forhindre at de brandbare gasser reagere med ilten i luften... !

Så ja.. Pulverskyen slukker ! Eller ved du noget som jeg ikke ved ?

  • 0
  • 0

En bus har en vis mængde vand med. den kunne man jo i det mindste spaye ud i motorrummet som fra et almindeligt sprinkleranlæg med nogle velplacerede dyser, efterfuldt af en skumslukning når alt vandet er opbrugt. Det ville da give børnene lidt flere minutter til at komme ud. Hvis der er meget vand i bussens tank, vil man måske endda kunne køle motoren så langt ned, at ilden ikke mere selvantænder.

Der er masser af plads i en bus, og 60 liter vand fra eller til ville vel heller ikke vælte læsset. Jeg synes producentens udtalelser er for pessimistiske.

  • 0
  • 0

En bus har en vis mængde vand med. den kunne man jo i det mindste spaye ud i motorrummet som fra et almindeligt sprinkleranlæg med nogle velplacerede dyser

Vand og brændbare væsker er en meget dårlig kombination.

  • 0
  • 0

Nu talte han jo ikke ligefrem om, at smide en spand vand i en brændende gryde friture...

Gjort på den rigtige måde og under de rigtige forhold, kan man godt bruge vand til køling, og kvælning af brand.. Også selv om der indgår brandbare væsker..!

  • 0
  • 0

Hvis jeg har forstået MAN rigtig, mener de at årsagen var et sprængt højtryksindsprøjtningsrør. Sikkert en realistisk antagelse.
Både MAN og Daimler Beny har solgt deres lastvognsmotorer som hjælpemotorer til skibe. Et af problemerne ved at få dem godkendt af klasseselskaberne var, var disse motorer ikke havde dobbelt-væggede indsprøjtningsrør. De "ydre" rør forhindrer, at højtryksbrændolie sprøjter ud på motorens varme/hede komponenter.
Lastvogns og bus motorer har åbenbart stadig enkelt-væggede indsprøjtningsrør.

  • 0
  • 0